kom (2022) 0541 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rensning af byspildevand

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0541 Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 2. december 2022

MIM 139-22

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDALG

Om Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

(91/271/EØF)

KOM (2020) 541

Resumé

Kommissionen har den 26. oktober 2022 fremsat forslag til revideret direktiv om byspildevand. Forslaget

skal afløse direktiv om rensning af spildevand fra 1991 og er en del af udmøntningen af den grønne pagt,

herunder særligt handlingsplanerne om nulforurening og cirkulær økonomi. Forslaget sigter på at tilføre

bedre viden om- og bedre rensning af spildevandet for miljøfarlige stoffer, udvidet producentansvar i for-

hold til rensning af kosmetik- og medicinrester, betydelige reduktioner af klimagasemissioner på europæ-

isk niveau, skrappere krav i forhold til udledning af næringsstoffer fra overløb og renseanlæg samt mere

information til offentligheden. Den bedre viden om- og rensning af miljøfarlige stoffer og næringsstoffer vil

understøtte målene i vandområdeplanerne om opnåelse god økologisk og god kemisk tilstand i målsatte

vandområder. Der foreslås en udvidelse af direktivets virkefelt, krav til regulering af overløb af spilde-

vand, krav om bedre rensning af spildevandet for miljøfarlige stoffer og næringsstoffer, et udvidet produ-

centansvar til finansiering af bedre rensning, bedre overvågning af overløb og miljøfarlige stoffer samt

krav om energineutralitet i spildevandssektoren. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på

at kunne fremlægge en vurdering af forslagets konsekvenser. Forslaget skønnes at påvirke beskyttelsesni-

veauet positivt i Danmark, idet reglerne skærpes på en række områder. På baggrund af EU kommissionens

konsekvensanalyse forventes forslaget at få statsfinansielle konsekvenser, væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser og væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen hilser forslaget velkomment.

Regeringen finder det positivt, at der er fokus på cirkulær økonomi og energieffektivitet samt øget over-

vågning af miljøfarlige stoffer og overløb fra kloakker. Regeringen vil tage nærmere stilling til forslagets

forskellige elementer, når der er gennemført en nærmere analyse af forslagets indhold og konsekvenser. I

den forbindelse er regeringen særligt opmærksom på proportionaliteten mellem omkostninger og forbed-

ring af beskyttelsesniveauet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 541 af den 26. oktober 2022 fremsendt Kommissionens forslag til revi-

sion af Rådets direktiv af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand. Forslaget er fremsat med baggrund i

evaluering af Byspildevandsdirektivet SWD (2019) 700 final og efterfølgende Impact Assesment SWD (2022)

541. Forslaget er oversendt til Rådet den 26. oktober 2022. Den danske sprogversion foreligger endnu ikke.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

kom (2022) 0541 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rensning af byspildevand

Formål og indhold

Byspildevandsdirektivet fra 1991 har til formål at beskytte vandmiljøet mod udledning af urenset spildevand

fra husholdninger i byområder med mere end 2.000 indbyggere. Direktivet stiller krav til indsamling og

rensning af spildevand fra disse områder. En tidligere evaluering har vist, at direktivet er gennemført util-

strækkeligt og uens i medlemsstaterne.

I den grønne pagt understreges behovet for bedre rensning af spildevandet i EU. Som udmøntning af den

grønne pagt har Kommissionen derfor fremsat forslaget til revision af byspildevandsdirektivet. Forslaget

skal også ses i sammenhæng med Kommissionens netop fremsatte forslag til ændring af 3 vanddirektiver

med særlig fokus på prioriterede stoffer. Direktivet indeholder følgende forslag:

Artikel 5: Indsats mod overløb og regnvandsudløb

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne senest i 2035 - på baggrund af afdækning af risikoområder- skal

have udarbejdet integrerede kloak/klimatilpasningsplaner for alle byområder med 10.000 indbyggere og

derover. (For byområder med 100.000 indbyggere og derover gælder det i 2030). Derudover indføres et vej-

ledende EU-mål om, at max 1 % af det spildevand, der tilføres kloakken, må ende i overløb.

Artikel 6: Flere byområder omfattet af grundlæggende krav

Kommissionen foreslår, at grænsen for hvornår et byområde skal leve op til de grundlæggende krav til ind-

samling og rensning af spildevand nedsættes fra 2.000 indbyggere til 1.000 indbyggere.

Artikel 7: Bedre rensning for næringsstoffer

Kommissionen foreslår, at kravene til rensning af spildevand skærpes således, at medlemsstaterne enten sik-

rer, at den maksimale koncentration i udledning af renset spildevand er 6 mg/l for kvælstof og 0,5 mg/l for

fosfor eller, at spildevandssystemet på nationalt plan kan reducere indholdet af kvælstof med 80 % og fosfor

med 82,5 % fra 2035. Fra 2040 vil kravene være 80 % for kvælstof og 90 % for fosfor. Kommissionen foreslår

endvidere, at alle renseanlæg, der renser spildevand fra 10.000 personer og derover, i 2040 skal have et

tredje rensetrin med kvælstof- og fosforfjernelse. (For anlæg fra 100.000 personer og derover gælder det fra

2035).

Artikel 8, 9 og 10: Rensning for mikroforurenende stoffer (MFS) og udvidet producentansvar

Kommissionen foreslår, at alle medlemsstater skal have udarbejdet en liste over nationale vandområder,

hvor koncentrationen eller akkumuleringen af MFS udgør en risiko for sundhed eller miljø i 2030 (MFS føl-

somme vandområder). Kommissionen foreslår endvidere, at alle renseanlæg, der renser husholdningsspilde-

vand for 100.000 personer og derover, fra 2035 skal have et fjerde rensetrin, der fjerner 80 % af MFS. For

anlæg, der renser for 10.000 - 100.000 personer, gælder det 50 % af anlæggene i 2035 og alle anlæg fra

2040, hvis de udleder til MFS følsomme områder. Kommissionen foreslår endeligt, at medlemsstaterne i

2025 skal have etableret en ordning for udvidet producentansvar, så producenter af lægemidler og kosmetik-

artikler skal finansiere ordningen, hvis deres produkter bidrager til udledning af MFS til spildevandet. Der er

en bagatelgrænse på 2 tons om året. Ordningen skal differentieres, alt efter hvor giftigt produktet er for vand-

miljøet.

Artikel 11: Energineutralitet i spildevandssektoren

Kommissionen foreslår, at alle renseanlæg der renser husholdningsspildevand for mere end 10.000 personer

fra 2030 skal foretage en energi audit mindst hvert fjerde år. (For anlæg fra 100.000 personer og derover

gælder det fra 2025). Kommissionen foreslår endvidere, at hele spildevandsektoren, defineret som rensean-

læg der renser husholdningsspildevand fra 10.000 personer og derover fra 2040, skal producere mindst 100

% af den energi, de anvender).

Artikel 14 og 15: Revurdering af tilslutning- og udledningstilladelser samt vandgenbrug

kom (2022) 0541 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rensning af byspildevand

Kommissionen foreslår, at udledningstilladelser for renseanlæg skal revurderes hvert 6 år. Virksomheders

tilslutningstilladelser til spildevandsystemet skal ligeledes revurderes, hvis betingelserne for renseanlæggets

drift eller udledningskrav ændres. Kommissionen foreslår endvidere, at medlemsstaterne arbejder for maksi-

malt genbrug af renset spildevand til fx markvanding, teknisk vand eller vandføring i naturen.

Artikel 17: Overvågning af sygdomme gennem spildevand

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne fremover overvåger følgende sygdomme gennem spildevandet i

70 pct. af renseanlæg, der renser husholdningsspildevand for mere end 100.000 personer:

•

SARS-COV

–

•

Poliovirus

•

Influenza virus

•

Resistente bakterier (Anlæg over 100.000 personer)

Derudover skal der overvåges for nye sygdomme og nye forureningskilder.

Artikel 18: Risikostyringsplaner

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal udarbejde en national risikostyringsplan, der tager højde

for risiko ved spildevand for:

•

Drikkevandsressourcen

•

Badevand

•

God økologisk status for vandmiljøer

•

Vandområder med akvakultur

Artikel 19: Adgang til toiletter

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne inden 2028 skal udarbejde en plan der sikrer, at alle grupper

har adgang til toiletter.

Artikel 20: Slamhåndtering

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal sikre, at slamhåndteringen sker i overensstemmelse med

affaldsdirektivet og -hierarkiet, at der sker maksimal udnyttelse af ressourcer og minimal påvirkning af mil-

jøet. Kommissionen forslår at fastsætte delegerede retsakter, der sætter minimums genanvendelsesrater for

kvælstof og fosfor.

Artikel 21: Overvågning og afrapportering

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal sikre, at følgende nye ting skal overvåges mindst hvert an-

det år og afrapporteres for byområder og renseanlæg med over 10.000 indbyggere:

•

Andelen af genbrugt vand

•

Klimagasemissioner

•

Energiforbrug- og produktion

•

Overløb og regnvandsudløb

•

Miljøfarlige stoffer, inkl. PFAS i spildevandsudløb

•

Mikroplastik i slam

Artikel 22: Information til offentligheden

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal sikre, at offentligheden får en up-to-date information om

indsamling og behandling af spildevand.

Kommissionen foreslår endvidere, at spildevandsselskaberne skal oplyse deres kunder direkte 0m, gennem

regning eller andet, hvordan de lever op til direktivets krav om rensning mv.

Artikel 30: Evaluering

kom (2022) 0541 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rensning af byspildevand

Kommissionen foreslår, at direktivet evalueres i 2030 og 2040.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Store dele af vandområderne i EU

grænseoverskridende, og da forslaget vil bidrage til at undgå grænseoverskridende forurening, er fælles-

skabsregulering er nødvendig. Flere af forslagets initiativer, særligt udvidet producentansvar, er med til at

sikre, at der ikke skabes uhensigtsmæssigt forskelligartede konkurrencevilkår i medlemsstaterne, og det vur-

deres på den baggrund også, at regulering bør ske gennem vedtagelse af fælles EU lovgivning. Endelig vurde-

res formålet med forslaget samlet set bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-niveau.

Gældende dansk ret

Håndtering af spildevand er reguleret i et bredere kompleks, hvor flere bekendtgørelser spiller ind. Miljøbe-

skyttelsesloven og spildevandbekendtgørelsen er dog den vigtigste regulering i relation til håndtering af spil-

devand. Reglerne stiller bl.a. krav om tilladelser til udledning til vandområder, til-ledning af spildevand til

spildevandsanlæg, kommunerne udarbejdelse af planer for bortskaffelse af spildevand (spildevandsplan)

mm. Reglerne fastsætter endvidere en tilslutningspligt for grundejere i kloakoplande, som fastlagt i spilde-

vandsplanen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget

vil betyde flere opgaver for miljømyndighederne med planlægning og monitorering, som vil lede til merom-

kostninger, særligt i kommunerne. Omvendt kan en ordning med udvidet producentansvar have positive

statsfinansielle konsekvenser. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge

en nærmere vurdering af forslagets konsekvenser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU retsakter afholdes indenfor de berørte ministeri-

ers bevillingsramme jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil, hvis det gennemføres som foreslået, have samfundsøkonomiske konsekvenser. Spildevandssel-

skaberne vil sandsynligvis blive pålagt flere opgaver, som helt eller delvist skal finansieres af forbrugerne.

Dertil vil der være økonomiske fordele ved en forbedring af miljøtilstanden som følge af rensning af spilde-

vandet. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en nærmere vurdering

af forslagets konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Forslaget om udvidet producentansvar vil have erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for

virksomhederne inden for kosmetik- og medicinalbranchen. Kommissionen vurderer, at konsekvenserne for

kosmetik- og medicinalbranchen i Danmark vil være på mellem 200 og 500 mio. kr. årligt. Miljøministeriet

vurderer dog foreløbigt, at omkostningerne til yderligere rensning vil være på mindst 1 mia. kr. årligt i 2040.

Der kan dertil komme mindre takststigninger for virksomheder. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med

henblik på at kunne fremlægge en nærmere vurdering af forslagets konsekvenser for disse og andre brancher.

Høring

kom (2022) 0541 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rensning af byspildevand

Forslaget har været sendt i høring blandt en bred kreds af interessenter, hvor der er indkommet følgende hø-

ringssvar:

Danske drikke- og spildevandsselskaber (DANVA) vurderer, at direktivudkastet er udtryk for et imponerende

og fremsynet stykke arbejde fra EU-Kommissionens side. Det er ambitiøst, og det vil kunne skabe en ramme

om de næste mange års spildevandsaktiviteter. DANVA stiller sig tvivlende overfor, om de gennemsnitlige

takststigninger i EU vil kunne nøjes med at være 2,3 %. DANVA udtrykker, at de europæiske ambitioner gør

det endnu mere presserende, at de danske lovgivere sikrer, at den økonomiske regulering ændres, så den un-

derstøtter omstilling af vandsektoren, så den kan møde nye udfordringer foranlediget af miljøfarlige stoffer

og klimaforandringer.

Dansk Industri (DI) konstaterer med tilfredshed, at der i forslag til revideret direktiv er medtaget en række af

de centrale ønsker, som den danske vandbranche i regi af Vandvisionen har arbejdet for de seneste år. DI op-

fordrer på den baggrund Miljøministeriet til fortsat at arbejde på at fremme Vandvisionens mål og ideer. DI

støtter overordnet den foreslåede revision og ændringen fra et ”end-of-pipe” direktiv

til et integreret direktiv,

der stiller krav til anlæggenes drift og indretning.

Landbrug & Fødevarer (L&F) finder, at forslaget indeholder mange positive elementer, herunder en større

grad af produktion af biogas, som blandt andet sikrer en bedre udnyttelse af det organiske materiale, som

fødevareindustrien leverer til renseanlæggene.

Dansk Miljøteknologi (DMT) finder, at tiden er løbet fra, at direktivet kun havde fokus på indsamling og

rensning af spildevand. DMT finder det positivt, at EU på linje med udviklingen i Danmark snarere ser rense-

anlæg som ressourceanlæg, der skal anvende de ressourcer, der er i spildevandet.

Tænketanken Hav og Rådet for Grøn omstilling(TH/RGO) har afgivet fælles høringssvar og finder det grund-

læggende vigtigt, at Danmark arbejder for et væsentligt skærpet mål for reduktion af klimagasser, og at det

fjerde rensetrin samt det udvidede producentansvar fastholdes, men mener samtidig, at kravene bør gælde

for alle by størrelser og alle anlæg

–

også de mindste, samt at tidshorisonten ikke er ambitiøs nok.

Udledningstilladelser

Kommunernes Landforening (KL) forventer, at kommunerne vil blive kompenseret for alle ekstraopgaver,

herunder ikke mindst forslaget om, at udledningstilladelserne fremover skal revurderes hvert 6. år.

DMT finder det positivt, at der indføres en fast revisionskadence for udledningstilladelser til renseanlæg.

DMT finder, at den foreslåede faste revision af udledningstilladelser også bør omfatte overløbsbygværker og

regnbetingede udløb, evt. med længere interval mellem revisionerne, så vi sikrer mest miljø for pengene.

DANVA opfordrer til, at der i tilfælde af, at der kommer krav om revurdering hvert 6. år, opstilles nogle ret-

ningslinjer for kommunernes arbejde, der sikrer revision af udledningstilladelserne tager hensyn til konse-

kvenserne for forsyningernes investeringer.

Energi og klima

DANVA, DI og DMT finder det positivt, at Kommissionen efter dansk forbillede og pres foreslår at sætte krav

om energiaudits og energineutralitet i hele spildevandsektoren. DANVA, DI og DMT finder dog samtidigt, at

ambitionerne burde være højere, og at energineutralitet burde kunne opnås før 2040, og at energineutralite-

ten burde gælde alle forsyningernes aktiviteter og ikke kun renseaktiviteter.

DANVA, DI, TH/RGO og DMT finder det uambitiøst, at Kommissionen ikke foreslår, at der stilles mål om

reduktion af lattergasemissioner og klimaneutralitet for spildevandssektoren, ligesom der er stillet i den dan-

ske Klimaplan for en grøn affaldssektor og Cirkulær Økonomi. DMT opfordrer til, at Danmark arbejder for,

at der stilles krav til alle direkte klimagasemissioner, det vil sige både metan og lattergas.

kom (2022) 0541 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rensning af byspildevand

Rensetrin i forhold til medicinrester mv.

DANVA, DI, TH/RGO og DMT er positive over for krav om rensning af miljøfarlige stoffer for at sikre vand-

miljøets kvalitet til gavn for biodiversitet, miljø og sundhed. DMT havde gerne set, at der frem for fjernelse af

indikatorstoffer blev taget udgangspunkt i toksicitet og koncentration af de enkelte stoffer. DMT finder end-

videre, at Danmark skal arbejde for, at der kommer yderligere krav i forhold til fjernelse af mikroplast.

L&F peger med udgangspunkt i beregninger, som COWI har udarbejdet for Miljøministerriet, på, at omkost-

ningerne til et fjerde rensetrin vil blive meget store, og at så store ekstraomkostninger ikke er proportionale

med miljøeffekten. Danmark bør arbejde for, at omkostningerne til et fjerde rensetrin nedbringes markant.

Hvis der ikke opnås enighed om at indføre et udvidet producentansvar til at finansiere det fjerde rensetrin,

vil forbrugerne kunne opleve prisstigninger på afledning af spildevand på op til 20 procent.

DANVA savner en tydeligere fokus på kildeopsporing og kontrol af kilder og bedre sammenhæng med Vand-

rammedirektivets krav om god tilstand i det modtagne vandområde. Det er DANVAs opfattelse, at rensning

ved kilden er den økonomisk mest optimale løsning

–

især når det gælder stoffer fra punktkilder.

DANVA peger på, at det er vigtigt, at der i god tid udarbejdes en national liste over områder, hvor udledning

af miljøfarlige stoffer kan give miljø- og sundhedsmæssige risici, således at forsyningerne får god tid til at

planlægge yderligere rensning.

Udvidet producentansvar

DANVA, LF, DMT og TH/RGO støtter kommissionens forslag om at implementere forureneren-betaler-prin-

cippet gennem et princip om udvidet producentsvar velkomment. De opfordrer til, at den danske regering er

aktive og støtter EU-Kommissionen i introduktionen af det udvidede producentansvar. DANVA finder det

uhensigtsmæssigt, at producenter, der markedsfører mindre end 2 tons kosmetik- og lægemidler, slipper for

betaling. TH/RGO finder, at producentansvaret dækker for snævert og bør afspejle hele spektret af mikrofor-

urenende stoffer.

DI er skeptiske over for den foreslåede producentansvarsordning. DI mener ikke, at der er en direkte kobling

mellem producenten og den udgift, der pålægges, samt at producenterne ikke har indflydelse på udgiftens

størrelse, det vil sige renseanlæggenes implementering af et fjerde rensetrin. Dertil kommer, at producenter

af kosmetik og medicin vil komme til at rense for en lang række miljøfarlige stoffer, der kommer fra andre

kilder.

Overløb

DANVA, DI, LF, DMT og TH/RGO er positive over for forslagene til nedbringelse af antallene af overløb af

urenset spildevand fra fælleskloakker og bedre håndtering af regnvandsudløb. DMT finder, at krav om for-

valtningsplaner og yderligere monitorering af overløb og regnvandsudløb vil gavne miljøet og ikke mindst

eksport af danske løsninger på området. DMT finder dog samtidig, at direktivet bør suppleres med krav om

rensning af overløbs- og regnvand. DI finder, at der bør indføres en yderligere monitoreringspligt over for de

stoffer i overløbene, der er centrale for målopfyldelse i recipienten.

TH/RGO finder, at det er positivt, at der er lagt vægt på forebyggende indsatser og blågrønne løsninger i de

integrerede kloak/klimatilpasningsplaner for byområder med over 10.000 indbyggere.

DANVA, L&F er positive over for de foreslåede skærpede krav til udledning af kvælstof, fosfor og organisk

materiale. DANVA, DI, L&F finder, at der lægges op til et meget krævende prøvetagningsprogram og opfor-

drer til, at der dels stilles spørgsmål til proportionaliteten af det, samt at det gøres muligt at indføre online-

målinger.

kom (2022) 0541 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rensning af byspildevand

DANVA opfordrer endvidere til, at den prøvetagningsmetode, vi anvender i Danmark, også bliver anvendt i

EU, eller at Danmarks afvigende metode fortsat godkendes af EU.

Genanvendelse af ressourcer

DANVA og L&F støtter op omkring, at der er ambitioner om at genanvende næringsstoffer fra slam, og at

denne udnyttelse knyttes op på affaldshierarkiet. DANVA opfordrer til, at Danmark er aktive i forbindelse

med arbejdet omkring at fastlægge konkrete mål for genanvendelse af kvælstof og fosfor på EU-niveau. L&F

finder det væsentligt, at der ikke stilles krav til genanvendelse af næringsstoffer, der forhindrer brug af pyro-

lyseteknologi. L&F foreslår, at Danmark arbejder for, at direktivet justeres, så det fremgår, at minimumskra-

vene til genanvendelse skal tage højde for teknologier til reduktion af klimaudledninger.

Data og oplysning

DANVA finder, at det er uhensigtsmæssigt, at dataindsamling skal ske for byområder. DANVA opfordrer til,

at Danmark forsat indsamler data på selskabsniveau.

DI finder, at forslagene om øget oplysning til befolkningen om spildevandskvalitet mv. er et godt initiativ,

som ligger i tråd med de nye og tilsvarende informationsforpligtigelser i drikkevandsdirektivet.

Evaluering

L&F finder det positivt, at direktivet vil stille krav om, at virksomheders tilladelser til at tilslutte kloaksyste-

met skal revurderes hvert 6 år. Det vil betyde, at europæiske virksomheder vil få vilkår, der ligner de danske.

L&F mener endvidere, at Danmark skal arbejde for, at kravene til revurderinger af IED virksomheder skal

harmoniseres med kravene i IED direktivet.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud møde d. 29.11.22. Følgende bemærkninger er frem-

kommet.

Dansk industri (DI) foreslår, at der skelnes til direktivet om industrielle emissioner sådan, at man får koordi-

neret kravet om revurderinger hvert 6. år med kravene i IED direktivet (hvert 8. år). I forhold til indførelse af

producentansvar er DI skeptisk overfor forslagets formuleringer, og mener i den forbindelse, at det er vigtigt,

at spildevandsselskaberne ikke bare kan udstede regninger til producenterne.

Tænketanken HAV (HAV) finder gode takter i forslaget. HAV efterlyser skærpede krav i forhold til også at

lade mindre byområder være omfattet forslaget, og i forhold til at skærpe tidsfristerne generelt.

Kosmetik- og hygiejnebranchen fremfører, at der er stor forskel på produktion af kosmetisk og lægemidler,

og er derfor undrende overfor, at de to ting sidestilles i forsalget. Kosmetik- og hygiejnebranchen finder det

vigtigt med inddragelse i de videre konsekvensberegninger, og gør i den forbindelse opmærksom på, at der er

mange SMV’er inden for kosmetik.

Landbrug og Fødevare (L&F) hilser forslaget velkomment. L&F finder det vigtigt, at der er proportionalitet

mellem økonomiske konsekvenser og miljøforbedringer.

DMT bakker op om forslaget nye elementer. DMT savnede holdning til klimadelen, hvor man finder, at det

godt kunne være mere ambitiøst. F.eks. er der ikke krav til de direkte drivhusgasemissioner med, og DMT

håber, at det er noget, som kunne komme ind i direktivet. I forhold til overvågning af MFS så man gerne, at

Danmark støtter, at man går videre i forhold til rensning. I forhold til overvågning af fælles overløb til kloak,

var der et vejledende mål på 1 %, her ønsker man også en mere ambitiøs fast målsætning.

Danske drikke- og spildevandsselskaber (DANVA) vurderer, at forslaget overordnet set er imponerende og

fremsynet. Det er ambitiøst og vil kunne skabe en god ramme for de næste mange års spildevandsaktiviteter.

kom (2022) 0541 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rensning af byspildevand

DANVA vurderer, at det vil afføde øgede omkostninger for forbrugerne, at leve op til målene. DANVA stiller

sig tvivlende i forhold til om de gennemsnitslige takststigninger i EU kan nøjes med at være 2,3 %. DANVA

opfordrer til at forholde sig kritisk til Impact assesment særlig fsva. det 4. rensetrin. DANVA mener, at der er

behov for eksterne finansieringskilder, hvis der skal kunne rejses midler, der svarer til 27 % af omkostnin-

gerne. DANVA mener også, at regeringen aktivt bør støtte introduktion af det udvidede producentansvar på

spildevandsområdet. Det er vigtigt at producenterne også tager del i håndtering samt finansiering af de mil-

jøfarlige stoffer. DANVA opfordrer også til at prioritere arbejdet med følgelovgivning. DANVA fremfører, at

det er vigtigt at danske lovgivere sikrer, at økonomisk regulering understøtter klimarelateret omstilling af

vandsektoren.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrer til, at positive miljømæssige konsekvenser og evt. økono-

miske fordele heraf samt om forslagets betydning for beskyttelsesniveauet skrives ind i sagen.

DN mener at:

Det udvidede producentansvar skal bredes ud til alle sektorer (og ikke kun pharmaceuticals (veteri-

nære undtaget) og cosmetics), der bidrager med mikroforurenende stoffer

–

som minimum også bio-

cider, pesticider og tekstil.

•

En målsætning om max. 1% af spildevandsmængderne (tørvejrsmængderne) kan tillades som over-

løb, men kravet skal være obligatorisk.

•

Det er fint med grænseværdier for 24 nye miljøfarlige stoffer og skærpelse af 16 gamle grænsevær-

dier, men der mangler i høj grad at gøre brug af gruppegrænseværdier

–

herunder for neonicotino-

ids, pyrethroids, antibiotics, estrogenic substances and bisphenols. Uden sådanne kan stoffer nemt

substitueres med stoffer indenfor samme gruppe med ligeså miljøfarlige egenskaber

•

Der bør gøres brug af screeningsteknikker overfor blandings-(cocktail)effekter, eksempelvis er angi-

veligt der kendte robuste effektgrænser for blandinger af hormonstoffer

Herudover vil DN gerne tilslutte sig bemærkninger af givet af andre som høringssvar:

•

Som DANVA at man skal sikre sig at reguleringen af den danske vandsektor ikke indeholder økono-

miske barrierer, men tværtimod positive incitamenter for hurtig håndtering af miljøfarlige stoffer og

klimagasser/energineutralitet

•

Som DANVA, DI og DMT at der sætte krav om energiaudits og energineutralitet i hele spildevand-

sektoren, at ambitionerne burde være højere, og at energineutralitet burde kunne opnås før 2040, og

at energineutraliteten burde gælde alle forsyningernes aktiviteter og ikke kun renseaktiviteter.

•

Som DANVA, DI, TH/RGO og DMT, at der skal stilles mål om reduktion af lattergas- og metan-emis-

sioner og klimaneutralitet for spildevandssektoren, ligesom der er stillet i den danske Klimaplan for

en grøn affaldssektor og Cirkulær Økonomi.

•

Som DANVA, DI, TH/RGO og DMT at der stilles skærpede krav om rensning af miljøfarlige stoffer

for at sikre vandmiljøets kvalitet til gavn for biodiversitet, miljø og sundhed, at det sker med fokus på

toksicitet og koncentration af de enkelte stoffer og ikke på indikatorstoffer alene, og at mikroplast-

fjernelse får øget fokus.

•

Som DANVA, LF, DMT og TH/RGO at implementere forureneren-betaler-princippet gennem et

princip om udvidet producentsvar, at der ikke sættes en minimumsgrænse for producenter, der mar-

kedsfører mindre end 2 tons kosmetik- og lægemidler, men at producentansvaret bør dække hele

spektret af mikroforurenende stoffer.

•

Som DANVA, DI, LF, DMT og TH/RGO at det er positive forslag til nedbringelse af antal overløb af

urenset spildevand fra fælleskloakker og bedre håndtering af regnvandsudløb, at krav om forvalt-

ningsplaner og yderligere monitorering af overløb og regnvandsudløb vil gavne miljøet og potentielt

eksport af danske løsninger på området, og at direktivet bør suppleres med krav om rensning af over-

løbs- og regnvand (forsinkelsesbassiner primært), samt at der bør indføres en skærpet monitore-

ringspligt over for de stoffer i overløbene, der er centrale for målopfyldelse i recipienten.

kom (2022) 0541 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om rensning af byspildevand

•

Som TH/RGO, at det er positivt, at der er lagt vægt på forebyggende indsatser og blågrønne løsnin-

ger i de integrerede kloak/klimatilpasningsplaner for byområder med over 10.000 indbyggere.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Der har været afholdt et indledende møde i Rådets miljøarbejdsgruppe den 4. november 2022 hvor forslaget

blev præsenteret. En stor gruppe af medlemslande har udtrykt sig positivt over for forslaget, heraf har en del-

mængde udtrykt tilfredshed med at energineutralitet og cirkulær økonomi, er indeholdt i forslaget.

En mindre del af medlemsstater har udtrykt bekymring i forhold til at grænsen for direktivets regler bliver

foreslået sænket til byområder med 1000 indbyggere.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkomment med henblik på opfølgning på den Grønne Pagt herunder handlings-

planerne om nulforurening og cirkulær økonomi.

Regeringen finder, at det er positivt, at der er fokus på cirkulær økonomi og energieffektivitet, samt øget

overvågning af miljøfarlige stoffer og overløb fra fælleskloak.

Regeringen vil tage nærmere stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en nærmere

analyse af forslagets indhold og konsekvenser, herunder de statsfinansielle, samfundsøkonomiske og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

I den forbindelse er regeringen særligt opmærksom på proportionaliteten mellem de øgede erhvervsøkono-

miske omkostninger og miljøeffekten ved det foreslåede producentansvar.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.