Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0541 Bilag 2
Offentligt
2639525_0001.png
Nyt Byspildevandsdirektiv
DMT’s
anbefalinger til dansk position
Dansk Miljøteknologi anbefaler, at Danmark generelt støtter op om EU-
kommissionens forslag til revideret Byspildevandsdirektiv, der overordnet set
anlægger et højt ambitionsniveau.
Når direktivet skal forhandles på plads er der særligt
tre punkter,
som Dansk
Miljøteknologi anbefaler, at regering og Folketing fokuserer på og prioriterer i
vurderingen af direktivforslaget:
1.
2.
3.
Stil højere krav til reduktion af klimagasser
Fasthold forslag om rensning for miljøfarlige stoffer og udvidet producentansvar
Indfør krav til begrænsning af overløb og regnbetingede udledninger
Dette vil styrke indsatsen for vandmiljøet, klimaet og den grønne omstilling, og
samtidig understøtte at reguleringen af spildevand bliver en driver for grøn
teknologiudvikling, beskæftigelse og eksport.
Generel baggrund
Byspildevandsdirektivet blev første gang vedtaget i 1991. Det regulerer udledninger af spildevand
fra industri og boliger i byområder. EU-kommissionen har for nyligt sendt et udkast til revideret
Byspildevandsdirektiv i høring hos medlemsstaterne. Forud for Kommissionens forslag har der
været gennemført en evaluering af direktivet og udarbejdet konsekvensanalyse (Impact
Assesment). Forslaget er en del af Kommissionens nulforureningspakke.
Der er mange gode takter i forslaget, der omfatter en række væsentlige forbedringer, hvor
Danmark generelt er godt med og hvor danske teknologileverandører står stærkt. Der lægges
bl.a. op til at spildevandsanlæg skal være energineutrale og betragtes som ressourceanlæg hvor
cirkulær økonomi i højere grad understøttes med bedre slamhåndtering, udvinding af fosfor og
genanvendelse af vand. Samtidig udvides direktivet så det omfatter små anlæg helt ned til 1000
Person Ekvivalenter (før 2000 PE). Derudover skal der overvåges for vira mv. i spildevand belært
af Covid 19 og helt centralt står også skærpelse af grænseværdier for næringsstoffjernelse.
 kom (2022) 0541 - Bilag 2: Henvendelse af 5/12-22 fra Dansk Miljøteknologi vedr. nyt byspildevandsdirektiv
2639525_0002.png
1. Stil højere krav til reduktion af
klimagasser
EU-Kommissionen har fejlanalyseret mulighederne for reduktion af
udledning af klimagasser. Det skal der rettes op på ved at indføre krav til
monitorering og reduktion af de direkte udledninger af klimagasser fra selve
renseprocessen og fra en forøget energiproduktion, så det fulde potentiale
udnyttes
.
Baggrund
EU-Kommissionen har udarbejdet et ambitiøst forslag om energineutralitet på alle
spildevandsanlæg over 10.000 PE, hvilket er en grøn sejr, som ikke mindst skyldes dansk
påvirkning. Derimod er Kommissionen anderledes uambitiøs når det kommer til klimaet.
Her foreslås en målsætning for reduktion af klimagasser på blot 37%, hvilket alene er en
effekt af den foreslåede energireduktion- og produktion. Der tages ikke hånd om de direkte
udledninger (scope-1) af de kraftige klimagasser lattergas og metan, der udvikles under
selve renseprocessen og ifm. anlæggenes energiproduktion. Dette rimer ikke på ambitionen
om klimaneutralitet i vandsektoren, som er svær at få øje på.
Det lave ambitionsniveau kan undre, da det ikke harmonerer med de generelle
målsætninger på klimaområdet i EU. Nærlæses argumentationen fra EU, er scope-1
emissioner af klimagasser fra spildevandsanlæg opgjort som relativt lave. Men dette skyldes
en metodefejl i opgørelsen, hvor eksisterende scope-3 emissioner (indirekte udledninger)
fra ledningsnettet er medtaget i analysen, hvilket fører til relativt lave emissionsprocenter
fra den direkte udledning. Af de samlede procesemissioner (13,03 Mton), som er opgjort af
Kommissionen, er der således hele 64% (8,4 Mton), som ikke håndteres med
Kommissionens forslag.
Det samlede mål for reduktion af klimagasser fra spildevandsanlæg kan dermed blive langt
mere ambitiøst. Danmark bør derfor argumentere for, at scope-1 emissioner medtages, og
at der stilles krav til monitorering og reduktion af de direkte udledninger af metan og
lattergas. Det skal gøres ved at arbejde for en konkret skærpelse fra de nuværende 37% til
+50%. Samtidig skal der arbejdes for en udvidelse af de krav der ligger i de forslåede
energitilsyn, der for nuværende alene baseres på en afdækning af potentialet for
omkostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvarende energi. Her skal der indføres
krav om monitorering og tilsyn (audits) af alle relevante klimagasser ifm. renseprocesser,
optimering af energieffektivitet og ressourceindvinding til biogas.
 kom (2022) 0541 - Bilag 2: Henvendelse af 5/12-22 fra Dansk Miljøteknologi vedr. nyt byspildevandsdirektiv
2639525_0003.png
2.
Fasthold forslag om rensning for miljøfarlige
stoffer og udvidet producentansvar
Danmark bør arbejde for, at det høje ambitionsniveau med et fjerde rensetrin og
udvidet producentansvar fastholdes i det endelige direktiv, så det ikke udvandes
i de kommende forhandlinger.
Baggrund
Miljøfarlige stoffer omfatter mange tusinde kemiske forbindelser, og truslen for vores miljø og
sundhed bør ikke undervurderes. Nogle af stofferne er akut giftige, andre har langtidsvirkninger, kan
være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende og opbygges i fødekæden. Kommissionen
foreslår derfor indførelse af krav om et fjerde rensetrin (avanceret rensning) på alle centrale
renseanlæg over 100.000 PE inden 31. december 2035. Med udgangen af 2040 skal kravet gælde på
alle anlæg over 10.000 PE hvor miljøfarlige stoffer udgør en risiko for miljø eller sundhed, hvilket er
fornuftigt og ambitiøst.
Direktivforslaget lægger op til en simpel model, hvor den avancerede rensning i det fjerde rensetrin
skal reducere en række indikatorstoffer med 80%. Dette understøttes af forslaget om ændring af
vanddirektiverne (Water Framework Directive, the Groundwater Directive and the Environmental
Quality Standards Directive)
der lægger op til at tilføje en række nye stoffer på EU’s prioriterede
liste. Dette gælder både for overfladevand og grundvand, herunder visse lægemiddelstoffer, samt
skærpede miljøkvalitetskrav for stoffer, der allerede figurerer på listen. Samlet set er det den helt
rigtige vej at gå, og fra dansk side skal vi støtte maksimalt op, da ændringerne kan få reel betydning
for mængden af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.
Udvidet producentansvar
I forlængelse af forslaget om et fjerde rensetrin, forholder direktivet sig også som noget nyt til
finansieringen. Kommissionen foreslår, at en del af udgiften til den ekstra rensning for miljøfarlige
stoffer skal dækkes gennem et udvidet producentansvar for medicinal- og skønhedsindustrien, da
deres produkter er en væsentlig kilde til miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Forslaget om udvidet
producentansvar tager princippet om ’forureneren betaler’ seriøs, og Danmark bør arbejde for, at det
udvidede producentansvar fastholdes i direktivet, og på sigt udvides til andre brancher.
 kom (2022) 0541 - Bilag 2: Henvendelse af 5/12-22 fra Dansk Miljøteknologi vedr. nyt byspildevandsdirektiv
2639525_0004.png
3. Indfør krav til begrænsning af overløb og
regnbetingede udledninger
Den foreslåede regulering af overløb og andre regnvandsudledninger er for
uambitiøst og her skal Danmark arbejde for, at der indføres egentlige krav til
reduktion af stofudledning
Baggrund
Forslaget til nyt direktiv lægger op til intelligent styring og monitorering af hele vandsystemet.
Dette forslås implementeret gennem integrerede vandforvaltningsplaner, der opstiller mål og
metode til reduktion af stofudledning for alle anlæg over 100.000 PE og for anlæg over 10.000
PE, når der er risiko for miljø og sundhed. Dette er et glimrende tiltag som Danmark bør bakke
op om.
I Danmark er vi langt fremme med digitale værktøjer til at sikre samstyring af renseanlæg og
kloaksystemer. Det er dog langt fra nok at have krav om udarbejdelse af planer for anlæg over
10.000 PE i 2035 og et vejledende mål i 2040. Vi ved at overløb lokalt kan medføre stor negativ
miljøpåvirkning og regnbetingede udledninger fra tag- og overfladevand er ikke en uvæsentlig
kilde til forurening bl.a. med miljøfarlige stoffer såsom tungmetaller og mikroplast.
Stigende regnmængder nødvendiggør, at der skal indføres egentlige krav til begrænsning af
regnbetingede udledninger. Derfor skal direktivet suppleres med faste krav til reduktion af
stofudledninger (koncentrationer) fra overløb (stormwater overflow) og regnvandsudledninger
fra tag- og overfladevand (urban runoff). Dette skal understøttes af en entydig og langt mere
præcis definition af, hvad der udgør et overløb og regnvandsudledning fra tag- og
overfladevand, således at der skabes et fælles reguleringsgrundlag på tværs af EU.