Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0541 Bilag 4
Offentligt
2740621_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6926
Den 22. august 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 698 (MOF alm. del) stillet 4. juli 2023 efter ønske fra
ikke-medlem af udvalget Kim Valentin (V).
Spørgsmål nr. 698
”Vil ministeren redegøre for, hvilke mikroforurenende stoffer som er til stede efter det 3. rensetrin i
forbindelse med byspildevandsdirektivet?”
Svar
Det foreslås i Kommissionens forslag til revision af byspildevandsdirektivet, at et forurenende
mikrostof defineres som et stof og dets nedbrydningsprodukter, der forekommer i miljøet og i
byspildevand i koncentrationer under 1,0 milligram pr. liter, og som kan betragtes som farligt for
menneskers sundhed eller miljøet.
Miljøstyrelsen oplyser på den baggrund følgende: ”Miljøstyrelsen udgav i marts 2021 rapporten
Nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevandet fra renseanlæg. Rapporten er udarbejdet på
baggrund af data fra det nationale overvågningsprogram for punktkilder i perioden 1998 – 2019.
Nøgletallene kan betragtes som et gennemsnit af de måledata, der foreligger fra
punktkildeprogrammet. For de avancerede renseanlæg, som har et 3. rensetrin, foreligger der
resultater fra 15 forskellige stofgrupper i Bilag 3 til rapporten. Stofferne i de 15 stofgrupper med
koncentration under 1 milligram pr liter er de forurenende mikrostoffer, som er tilstede i udløbet efter
det 3. rensetrin.”
Rapporten kan findes her:
https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2021/mar/noegletal-for-miljoefarlige-
forurenende-stoffer-i-spildevand-fra-renseanlaeg/
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk