Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0542 Bilag 1
Offentligt
2639428_0001.png
Den 2. december 2022
MIM 138-22
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Forslag om revision af luftkvalitetsdirektiverne 2004/107/EC og
2008/50/EC KOM (2022) 542
Resumé
Kommissionen har den 26. oktober fremsendt forslag om et revideret luftkvalitetsdirektiv. Forslaget
skal afløse luftkvalitetsdirektiverne 2004/107/EC og 2008/50/EC der opstiller grænseværdier for
udeluftens indhold af sundhedsskadelige stoffer. Forslaget er en del af udmøntningen af den Grønne
Pagt og Kommissionens handlingsplan for nulforurening. Forslaget skærper de nuværende
grænseværdier, m.h.p. at opnå bedre overensstemmelse med nye anbefalinger fra WHO. Endvidere
indeholder forslaget en lang række præciseringer og skærpelser af kravene til overvågningen af
luftkvaliteten i de enkelte medlemslande, skærpede krav om informationer til offentligheden og en
række bestemmelser om klageadgang, erstatningsansvar og straf. På baggrund af den nuværende
udvikling i luftkvaliteten forventes det, at Danmark vil kunne overholde de foreslåede
grænseværdier uden yderligere tiltag. Forslaget vil medføre øgede omkostning til overvågning af og
information om luftforurening. Forslagets forventes, at have en positiv påvirkning af
beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Regeringen hilser forslaget velkomment. Regeringen er
generelt positiv over for skærpelsen af grænseværdierne for ren luft, som tilnærmer sig WHO’s
anbefalinger.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 542 af den 26. oktober 2022 fremsendt forslag om revision af
luftkvalitetsdirektiverne. Forslaget er fremsat med baggrund i luftkvalitetsdirektiverne 2004/107/EC
og 2008/50/EC. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 191 og 192 og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Forslaget forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 med
henblik på udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Kommissionen har med direktivforslaget ønsket at adressere fire emner: 1) Styrkelse af
grænseværdierne for ren luft med henblik på bedre beskyttelse af EU borgere, 2) mere strømlinet
regulering af overvågningen af luftkvaliteten, 3) bedre information til offentligheden og 4) bedre
håndhævelse.
I forhold til grænseværdierne foreslås en lang række skærpelser:
kom (2022) 0542 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af luftkvalitetsdirektiverne
Væsentlig skærpelse af grænseværdierne for partikelforurening (PM
2,5
, PM
10
) og nitrogendioxid.
Nye grænseværdier for døgnmiddelkoncentrationer af PM
2,5
og nitrogendioxid.
Skærpelse af grænseværdier for svovldioxid og ny grænseværdi for årsmiddelkoncentration af
svovldioxid.
Ny grænsemiddelværdi for døgnmiddelværdi af carbonmonoxid.
Skærpelse af grænseværdi for benzen.
Mindre skærpelser for tungmetallerne arsen, cadmium og nikkel.
Skærpelse for benzo(a)pyren, hvor målværdi er foreslået ændret til grænseværdi, og der indføres
decimal på den foreslåede grænseværdi. I praksis betyder denne decimal en skærpelse af
grænseværdien med 33%.
Tidsfrist for overholdelse af de langsigtede målsætninger for ozon er foreslået fastlagt til 2030.
PM
2,5
og PM
10
er mål for luftforurening med partikler. PM
2,5
og PM
10
er koncentrationen af partikler
under henholdsvis 2,5 og 10 mikrometer i atmosfæren. PM
2,5
er således en delmængde af PM
10
.
I forslaget er der endvidere lagt op til en skærpelse af de nuværende krav for
eksponeringskoncentrationen af PM
2,5
, der fastlægges som et gennemsnit af PM
2,5
koncentrationen
målt i by-baggrundsluft. Der er også indført tilsvarende krav for eksponeringskoncentrationen af
nitrogendioxid. For begge luftforureningskomponenter er det foreslået, at
eksponeringskoncentrationen løbende skal falde med 25% over en tiårig periode, indtil man når
WHO's anbefalinger.
Forslaget indeholder en lang række ændringer og præciseringer i kravene til overvågningen af
luftkvaliteten. Der kræves lidt flere målestationer end tidligere, mulighederne for at reducere i
målingerne når grænseværdierne er overholdt er indsnævret, placeringen af målestationer skal
løbende evalueres, der stilles krav om modelberegninger og kvalitetssikring af modeller, mv.
Forslaget indeholder nye bestemmelser om information af offentligheden og udvikling af et nationalt
luftkvalitetsindeks.
Endelig indeholder forslaget bestemmelser om udvidet klageadgang, erstatning til berørte borgere og
strafbestemmelser i tilfælde af mangler i implementeringen. Der udestår en nærmere analyse af disse
bestemmelser.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke nogen udtalelses fra Europa-Parlamentets.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende forurening, vurderes
forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
De nuværende luftkvalitetsdirektiver er implementeret i BEK nr. 1472 af 12. december 2017 om
vurdering og styring af luftkvaliteten (Luftkvalitetsbekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel i
Miljøbeskyttelsesloven. Der er tale om en direktivnær implementering, hvor de forpligtigelser
Danmark er pålagt i følge direktiverne er henlagt til Miljøstyrelsen. Selve overvågningen af
luftkvaliteten er en del Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) og
varetages af Århus Universitet under aftalen mellem AU og Miljøministeriet.
2
kom (2022) 0542 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af luftkvalitetsdirektiverne
2639428_0003.png
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslagets indhold vedrørende grænseværdier, overvågning af luftkvaliteten og information til
offentligheden kan implementeres med de nuværende hjemler i Miljøbeskyttelsesloven. De nye
elementer om øget klageadgang, erstatningspligt og strafansvar i forbindelse med implementeringen
kræver en nærmere analyse. En vedtagelse af forslaget kan derfor muligvis medføre behov for
tilpasning af dansk lovgivning
Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Der forventes øgede statsfinansielle udgifter til overvågning. En første analyse fra Aarhus universitet
vurderer, at der vil være ca. 9 mio. kr. i engangsomkostninger til nye instrumenter og årlige udgifter på
ca. 5 mio. kr. herefter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have positive samfundsmæssige konsekvenser som følge af forbedringer af
luftkvaliteten. Dertil kommer forbedring der følger af andre kildespecifikke reguleringer, som
eksempelvis det nye forslag om Euro 7 standarder for motorkøretøjer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have erhvervsmæssige omkostninger, da dansk industri kun bidrager til
luftforureningen i begrænset omfang.
Konsekvenser for miljøbeskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet den positive
udvikling i luftkvaliteten fastholdes.
Målingerne af de fleste luftforureningsparametrene ved de danske målestationer ligger allerede i dag et
godt stykke under de nye foreslåede grænseværdier. Dette drejer sig om svovldioxid, carbonmonoxid,
benzen, arsen, bly, cadmium, nikkel og benzo(a)pyren. Da udledningerne af disse stoffer fortsat
forventes at være faldende, og de målte koncentrationer for alle disse luftforureningskomponenter
ligeledes er aftagende, kan det med stor sikkerhed antages, at der ikke vil være overskridelse af
grænseværdierne for disse luftforureningskomponenter i 2030.
For PM
2,5
, PM
10
og nitrogendioxid er situationen lidt anderledes, idet de målte koncentrationer i 2021
ligger over eller på niveau med de foreslåede grænseværdier ved gademålestationen på H.C. Andersens
Boulevard i København. Ved alle andre målestationer måles værdier lidt lavere eller væsentligt lavere
end de foreslåede grænseværdier. Niveauerne af PM
2,5
, PM
10
og NO
2
er faldende, og det forventes at
grænseværdierne kan overholdes uden yderligere tiltag i 2030. Miljøministeriet er i færd med at
analysere dette nærmere.
Høring
Direktivforslaget blev sendt i høring d. 27. oktober 2022 i Miljøspecialudvalget. Der er modtaget
høringssvar fra Landbrug & Fødevarer og Danske Rederier.
Landbrug & Fødevarer vil gerne inviteres til en teknisk gennemgang af direktivet, og støtter desuden
forslaget om flere målinger af ammoniak. Danske Rederier hilser kravet om målinger af Black Carbon
(BC) velkommen og foreslår, at der også indføres krav om måling af lattergas (N
2
O) i luften.
Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget d. 29. november 2022. Følgende bemærkninger er
fremkommet.
3
kom (2022) 0542 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af luftkvalitetsdirektiverne
2639428_0004.png
Dansk industri (DI) ønsker at få elementerne vedr. klageadgang, erstatningsansvar og straf ind under
miljøansvarsdirektivet, da de optræder på tværs af flere nye direktivforslag.
Rådet for Grøn Omstilling
ønsker, at udgangspunktet er WHO’s grænseværdier, og at Danmark er
mere ambitiøs og presser på for, at de lande som har mulighed
for at nå WHO’s grænseværdier gør det,
mens der kan gives dispensation til vanskeligt stillede lande. Det påpeges, at DK har et
sundhedsproblem ift. luft. I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser, så bør andre elementer
end blot industrivirksomheder - f.eks. brændeovne - også indtænkes.
Dansk Miljøteknologi støtter op om forslaget, men mener, DK bør være mere ambitiøs og presse på for
at opnå WHO’s grænseværdier –
særligt mhp. at kunne understøtte eksport af danske
luftteknologiløsninger.
Generelle forventning til andre landes holdninger
Forslaget blev præsenteret i rådets arbejdsgruppe for miljø d. 18.november 2022. Forslaget er generelt
blevet pænt modtaget, omend der er blevet stillet kritiske spørgsmål til de skærpede grænseværdier, de
øgede udgifter til overvågning af luftkvaliteten og bestemmelserne om især erstatningsansvar. I lyset
af, at en lang række medlandslande ikke overholder de nuværende grænseværdier, må det forventes, at
ambitionsniveauet vil blive udfordret i forhandlingsforløbet. Det indkommende svenske formandskab
forventes at prioritere forslaget i foråret 2023.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkomment. Regeringen er generelt positiv over for skærpelsen af
grænseværdierne for ren luft, som tilnærmer sig WHO’s anbefalinger. I lyset af den aktuelle
forhandlingssituation må det forventes, at ambitionsniveauet i forslaget vil blive udfordret af en lang
række lande. Regeringen finder det væsentligt, at ambitionsniveauet i forslaget fastholdes.
I forhold til kravene til overvågningen af luftkvaliteten vil regeringen arbejde for, at noget af den
tidligere fleksibilitet fastholdes, således at overvågningen kan reduceres når grænseværdierne er
overholdt.
Bestemmelserne om klageadgang, erstatning og straf kræver en nærmere analyse.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4