kom (2022) 0546 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om strakskreditoverførsler i euro

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0546 Bilag 1
Offentligt

6. december 2022

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 om

strakskreditoverførsler i euro, KOM (2022) 546

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 26. oktober 2022 forslag til forordning

om strakskreditoverførsler i euro. Ved en strakskreditoverførsel (herefter

straksbetaling) flyttes midlerne fra betalers til betalingsmodtagers konto

inden for få sekunder, alle dage på året og på alle tidspunkter af døgnet.

Det adskiller sig fra almindelige kreditoverførsler, som normalt gennem-

føres den følgende bankdag. En straksbetaling kan både gennemføres in-

denlands og på tværs af grænser.

Forslaget til forordningen om straksbetalinger ændrer SEPA-

forordningen

samt forordningen for grænseoverskridende betalinger.

Forslaget består af fem elementer:

1) Det skal være obligatorisk for pengeinstitutter i alle EU-lande at ud-

byde straksbetalinger i euro, såfremt de tilbyder almindelige kredit-

overførsler i euro

2) Begrænse gebyrer for straksbetalinger i euro

3) Pligt til at notificere betaler om overensstemmelser mellem betalings-

modtagers navn og betalingskontoidentifikationskode (IBAN)

4) Screening af straksbetalinger for EU-sanktioner

5) Sanktioner for betalingstjenesteudbydere omfattet af forordningen

Formålet med forslaget er at udbrede muligheden for straksbetalinger i

euro mellem EU-landene, herunder også for EU-lande med anden national

valuta end euro, bl.a. Danmark. Udbredelsen af straksbetalinger skal

blandt andet medvirke til at gøre euroen stærkere, frigøre midler hurtigt

til betalingsmodtager samt øge innovation og konkurrence. Nogle EU-

lande har allerede egne nationale systemer til straksbetalinger, herunder

Danmark. Forslaget vil ikke medføre ændringer i nationale systemer for

straksbetalinger i national valuta.

SEPA-forordningen er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af

14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte

debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009

kom (2022) 0546 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om strakskreditoverførsler i euro

2/9

Regeringen ser positivt på forslaget, da det har til formål at styrke det in-

dre marked, understøtte digital innovation og fremme effektive og rettidige

betalinger samt konkurrence til fordel for forbrugerne. Samtidig mener re-

geringen, at forslaget skal være proportionalt, give merværdi og tage til-

strækkelig højde for relevante forhold i ikke-eurolande som Danmark.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke vil medføre negative konse-

kvenser for eksisterende nationale løsninger, da Danmark allerede har en

velfungerende national infrastruktur til straksbetalinger i kroner. Regerin-

gen finder derudover, at der skal tages passende hensyn til betalingstjene-

steudbydere i EU-lande, som ikke har euro som national valuta, så forsla-

get ikke medfører unødige byrder for virksomhederne, som ikke står mål

med gevinsterne i lande, der ikke har euro som national valuta.

Regeringen finder, at det bør tydeliggøres, hvad kravene til IBAN-

verifikation nærmere indebærer for betalers og betalingsmodtagers beta-

lingstjenesteudbyder. Det skal også sikres, at ikrafttrædelsesperioderne er

tilstrækkeligt lange til at udbyderne kan omstille sig til at kunne efterleve

kravene i forslaget.

Regeringen finder det afgørende, at medlemslandene ikke forpligtes til at

indføre administrative bøder, hvilket er tilfældet med det foreliggende for-

slag. Regeringen vil derfor arbejde for, at medlemsstaterne har valgfrihed

i forhold til at indføre strafferetlige sanktioner frem for administrative bø-

der for overtrædelse af forordningens krav.

Endelig finder Regeringen, at det skal overvejes om forbrugerbeskyttelsen

er tilstrækkelig, hvis straksbetalinger i højere grad udbredes i online han-

del.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 26. oktober 2022 forslag til forordning

om straksbetalinger. En straksbetaling er en kreditoverførsel, eksempelvis

via netbank, hvor midlerne flyttes fra betalers til betalingsmodtagers konto

på få sekunder, alle dage på året og på alle tidspunkter af døgnet. Det ad-

skiller sig fra almindelige kreditoverførsler, som typisk gennemføres den

følgende bankdag. En straksbetaling kan både gennemføres indenlands og

på tværs af grænser.

I EU findes der allerede et system til straksbetalinger i euro, men brugen

er begrænset, idet kun 11 pct. af overførslerne i euro i 2021 var straksbeta-

linger. Nogle EU-lande har desuden deres egne nationale systemer til

straksbetalinger i deres egen valuta. Det gælder bl.a. Danmark, som med

Straksclearingen har et system til afvikling af straksbetalinger i danske kro-

ner i Danmark.

kom (2022) 0546 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om strakskreditoverførsler i euro

3/9

Forslaget er fremsat som led i EU-Kommissionens detailbetalingsstrategi

fra 2020

og skal understøtte integrationen på det indre marked og genop-

retningen af den europæiske økonomi. EU-Kommissionen arbejder også

for, at straksbetalinger bliver integreret på markedet i EU med henblik på

at gøre euroen stærkere, jf. også Kommissionens meddelelse af 5. decem-

ber 2018 ”mod en stærkere international rolle for euroen.

”

Betalingstjenestedirektivet (PSD2)

regulerer allerede forbrugerbeskyt-

telse i forbindelse med kreditoverførsler, herunder straksbetalinger, og vil

fortsat gøre det, efter forslagets ikrafttræden.

Forordningen for grænseoverskridende betalinger indebærer regler om, at

der opkræves samme pris for grænseoverskridende betalinger i euro som

for indenlandske betalinger af den tilsvarende type i national valuta (her-

under kreditoverførsler og straksbetalinger), der behandles af den samme

betalingstjenesteudbyder. Betalingstjenesteudbydere, fx pengeinstitutter,

der tilbyder straksbetalinger skal samtidigt sikre forebyggelse af svig,

hvidvask og terrorfinansiering i overensstemmelse med den gældende re-

gulering på området.

Der fandtes ikke straksbetalinger i euro, da SEPA-forordningen blev ved-

taget i 2012. Tilføjelsen af særlige bestemmelser om straksbetalinger i euro

til SEPA-forordningen skal gøre SEPA-forordningen tidssvarende. Formå-

let med forslaget er at øge mængden af straksbetalinger, øge digital inno-

vation og skabe konkurrence.

SEPA-forordningen fastsætter tekniske og forretningsmæssige krav til alle

kreditoverførsler i euro. Straksbetalinger i euro er en ny kategori af kredit-

overførsler og tilføjes som en ændring til SEPA-forordningen fra 2012

samt forordningen for grænseoverskridende betalinger fra 2021

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere.

Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at udbrede muligheden for straksbetalinger med

euro på tværs af grænser i EU, herunder også for EU-lande med anden

national valuta end euro. Udbredelsen af straksbetalinger skal blandt andet

medvirke til at gøre euroen stærkere, frigøre midler hurtigt til betalings-

modtager samt øge innovation og konkurrence.

Forslaget indfører fire konsekvensændringer i SEPA-forordningen og be-

står herudover af fem centrale ændringer til forordningen:

KOM(2020)0592

KOM (2018) 796 final af 5. december 2018.

Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366 (EU) af 25. november 2015

kom (2022) 0546 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om strakskreditoverførsler i euro

4/9

For det første

pålægges pengeinstitutter der tilbyder deres kunder almin-

delige kreditoverførsler i euro en pligt til også at tilbyde deres kunder at

modtage og sende straksbetalinger i euro. Der fastsættes også en række

tekniske specifikationer vedrørende denne tjeneste.

For det andet

indføres der et krav om, at betalingstjenesteudbydere ikke

må kræve højere gebyrer for at sende og modtage grænseoverskridende

straksbetalinger i euro end for andre tilsvarende kreditoverførselstransak-

tioner i euro eller den nationale valuta i lande, der ikke har euro. Kravet

gælder for alle betalingstjenesteudbydere, der tilbyder straksbetalinger i

euro til deres kunder, uanset om de er forpligtet til det eller ej.

For det tredje

fastsættes en pligt for betalingstjenesteudbydere til at kon-

trollere uoverensstemmelser mellem betalingsmodtagerens navn og beta-

lingskontoidentifikationskode (IBAN) ved straksbetalinger i euro. Der fin-

des endnu ikke en løsning til at udføre denne kontrol, hvilket er en nødven-

dighed for at kunne efterleve kravet. Forordningen indeholder ikke et for-

slag til, hvordan løsningen skal udformes.

For det fjerde

skal betalingstjenesteudbydere dagligt screene deres kunder

i forhold til EU’s sanktionsliste.

Hvis en kunde er omfattet af EU’s sankti-

oner, skal betalingstjenesteudbyderen indefryse aktiver og ikke stille pen-

gemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for sådanne personer.

Kommissionen fører en konsolideret liste over sådanne personer og enhe-

der. Tiltaget betyder, at betalingstjenesteudbydere dermed kan undlade at

screene de enkelte transaktioner i forhold til EU's sanktionsliste, hvilket

normalt ville have været et krav.

For det femte

er straffen for betalingstjenesteudbyderes overtrædelse af

kravene i forslaget EU-landenes ansvar. EU-landenes strafmuligheder skal

være effektive og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og

have afskrækkende virkning. Med forordningsforslaget lægges der op til at

fastsætte krav om indførelse af administrative bøder og minimumsniveauer

for sådanne bøder for overtrædelse af enkelte bestemmelser i forordningen.

EU-landene skal underrette Kommissionen om fastsatte sanktioner.

Forordningens krav om modtagelse og afsendelse af straksbetalinger i euro

træder i kraft hhv. 6 og 12 måneder efter offentliggørelse i EU-tidende, dog

30 og 36 måneder for lande, der ikke har euro som national valuta. Indfø-

relsen af de forskellige krav vil ske forskudt, herunder også for betalings-

tjenesteudbydere, der er etableret inden for eller uden for euroområdet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

kom (2022) 0546 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om strakskreditoverførsler i euro

5/9

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det alene er EU-regler, der kan regulere og inte-

grere grænseoverskridende betalinger i EU. Desuden består forslaget alene

af ændringer til eksisterende EU-regulering.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vedrører ændring af forordning 260/2012 (EU) om tekniske og

forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro

samt forordning 2021/1230 (EU) om grænseoverskridende betalinger. For-

ordningerne har direkte virkning i Danmark.

Med forslaget lægges der op til, at medlemsstaterne forpligtes til at indføre

administrative bøder. Grundlovens § 3 om magtens tredeling antages at

indebære, at lovgivningsmagten ikke i almindelighed kan henlægge be-

handlingen af strafferetlige bødesager til administrative myndigheder (ad-

ministrative bøder). EU-retsakter, der lægger op til at forpligte Danmark

til at indføre administrative bøder, giver således anledning til forfatnings-

retlige betænkeligheder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark.

Dog skal der fastsættes regler i national lovgivning om sanktioner ved over-

trædelse af forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre øgede omkostninger for betalingstjeneste-

udbydere i den finansielle sektor, som beskrives nærmere nedenfor. Sam-

tidig kan forslaget have positive effekter for forbrugere og virksomheder,

der vil afsende og modtage straksbetalinger i euro.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige økonomiske- og administrative

omstillingsomkostninger for betalingstjenesteudbydere. Der er 64 penge-

institutter og 23 betalings- og e-pengeinstitutter i Danmark, som potentielt

bliver omfattet af forslagets krav om straksbetalinger i euro. Da det er

uklart hvilke tekniske forudsætninger, som betalingstjenesteudbydere skal

implementere for at leve op til kravene i forslaget, er det på nuværende

tidspunkt ikke muligt at foretage en konkret og fyldestgørende konse-

kvensvurdering, om end forslaget forventeligt vil medføre omkostninger

kom (2022) 0546 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om strakskreditoverførsler i euro

6/9

over væsentlighedsgrænsen på 4 mio. kr. Nedenfor beskrives de forskellige

omkostningsdrivende elementer i forslaget:

Forpligtelse til at modtage og sende straksbetalinger i euro

For at pengeinstitutter kan modtage og sende grænseoverskridende straks-

betalinger i euro skal udbyderne teknisk kunne koble sig til og oprette en

konto hos den europæiske betalingsinfrastruktur, Target Instant Payment

Settlement (TIPS). Der er økonomiske omstillingsomkostninger forbundet

med, at udbyderne teknisk skal omstille sig for at kunne koble op på TIPS.

Udbyderne skal herudover betale et gebyr per transaktion, når TIPS anven-

des til at gennemføre straksbetalinger.

Der er kun ét pengeinstitut, som allerede tilbyder grænseoverskridende

straksbetalinger i euro og som dermed teknisk allerede kan leve op til plig-

ten i forordningen. I dag er 44 pengeinstitutter indirekte opkoblet til TIPS.

De benytter derfor en anden udbyder, som er direkte opkoblet til TIPS.

Disse udbydere tilbyder endnu ikke grænseoverskridende straksbetalinger

i euro. Det fremgår ikke tydeligt af Kommissionens forslag, om udbyderne

skal koble sig direkte op til TIPS, eller om det er tilstrækkeligt, at de er

indirekte opkoblet. I tilfælde af krav om direkte opkobling vil det forven-

teligt medføre væsentlige økonomiske omstillingsudgifter for udbyderne.

Hvis indirekte opkobling er tilstrækkeligt, forudsætter det en udvidelse af

det kommercielle aftalegrundlag mellem udbyderen, der er direkte opkob-

let til TIPS, og udbyderne, der anvender denne udbyder til at opkoble sig

indirekte. Det vil forventeligt medføre gebyrer for udbyderne.

Det kan desuden være svært for de berørte virksomheder at indtjene om-

stillingsomkostninger og løbende omkostninger forbundet med forslaget

inden for en rimelig periode. Det skyldes, at der forventeligt også fremover

vil blive gennemført få straksbetalinger i euro, da de fleste betalinger i

Danmark foretages i kroner.

Forpligtelse til at foretage IBAN-verifikation

Med den foreslåede forpligtelse for udbyderne til at foretage IBAN-

verifikation skal udbyderne have adgang til en passende løsning. Det er på

nuværende tidspunkt ikke beskrevet, hvordan denne skal udvikles, og

hvilke omstillings- eller administrative omkostninger det vil medføre. Om-

kostningerne afhænger af, hvilken løsning der vil blive anvendt, herunder

om det er en central eller decentral løsning.

Gebyrforpligtelser

Udbyderne skal tilbyde grænseoverskridende straksbetalinger i euro til

samme pris som almindelige kreditoverførsler i euro. Der er ofte højere

omkostninger forbundet med straksbetalinger, og de er derfor også ofte

prissat højere end almindelige kreditoverførsler. Det gælder også inden-

landske straksbetalinger i national valuta. Det vil i praksis betyde, at prisen

for en indenlandsk straksbetaling i national valuta potentielt kan blive hø-

jere end prisen for en grænseoverskridende straksbetaling i euro,

jf. tabel

kom (2022) 0546 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om strakskreditoverførsler i euro

7/9

Nogle udbydere kan derfor opleve omsætningstab som følge af forslaget,

hvis de potentielt skal prissætte straksbetalinger i euro billigere end om-

kostningerne, fordi gebyret skal være det samme som en normal betaling i

kroner, som typisk vil være den billigste transaktion, med mindre gebyrni-

veauet generelt hæves for kunderne.

Tabel 1.

Illustration af potentielle effekter for gebyrer.

Alm.

Straksbeta-

Alm.

betaling i

ling i

betaling i

national

euro

valuta

Indenlandsk

betaling

2 EUR

5 EUR

Straksbeta-

ling i euro

2 EUR eller

mindre

2 EUR

Grænseover-

eller

skridende be-

2 EUR

mindre

taling

(i stedet

for 5 EUR)

Anm.: De angivne gebyrer er alene til illustration. Ændringen med forsla-

get er fremhævet

Kilde: Kommissionen.

Forpligtelse til at sanktionsscreene

Det er uklart om forpligtelsen til at foretage sanktionsscreening vil medføre

store nye omstillings- eller administrative omkostninger for udbyderne.

Det skyldes, at forslaget alene vedrører screening mod EU-sanktionslister.

Mange pengeinstitutter er også forpligtet til at screene mod andre sankti-

onslister. Afhængigt af den endelige udformning af reglerne kan der være

omstillings- og administrative omkostninger for udbyderne.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger d. 25. november 2022.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Finans Danmark (FIDA), Nationalbanken (NB), og Forbrugerrådet TÆNK

(TÆNK).

Ændringen vil medføre, at der indføres en undtagelse til artikel 3, stk. 1 i forordning

2021/1230 (EU) om grænseoverskridende betalinger, så gebyret for en grænseoverskri-

dende straksbetaling ikke kan være højere end for en almindelig grænseoverskridende

betaling i euro. Det fremgår af artikel 3, stk. 1, at gebyrer for en grænseoverskridende

betaling skal være de samme som gebyrerne for en tilsvarende indenlandsk betaling.

kom (2022) 0546 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om strakskreditoverførsler i euro

8/9

NB fremhæver samspillet med den eksisterende forordning om grænse-

overskridende betalinger, som på nuværende tidspunkt ikke ligger klart.

FIDA støtter overordnet Kommissionens ambition om at udbrede straks-

betalinger i EU, men mener samtidigt, at det er for tidligt at udforme regler

på området

–

det skal fortsat være op til markedskræfterne at udbrede

straksbetalinger. FIDA anfører, at kun en meget lille del af betalinger i

Danmark (0,4 pct. i 2020) er betalinger i euro, hvorfor det er uproportionalt

at omfatte danske banker. Endvidere fremhæves det, at man i forslaget kan

hæmme innovation grundet det foreslåede gebyrloft.

FIDA er imod det foreslåede krav om, at pengeinstitutter, der tilbyder al-

mindelige kreditoverførsler i euro, skal udbyde straksbetalinger i euro. Det

skyldes, at både implementerings- og driftsomkostninger og udfordringer

med likviditetsstyring i euro kan være store. Det samme gælder gebyrloftet

for straksbetalinger, som FIDA er skeptiske overfor og mener kan være

hæmmende for den yderligere brug af straksbetalinger, da ny brug og in-

frastruktur ikke kan finansieres gennem gebyrer.

FIDA støtter overordnet kontrol af modtager og IBAN og sanktionsscree-

ning, men konstaterer en række problemer og udfordringer ved forslaget. I

forhold til kontrol af IBAN kan dette stå i vejen for en mere målrettet ind-

sats, have svært ved at følge nye udviklinger i svig og være svært at imple-

mentere, da banker bruger forskellige systemer til udveksling af informa-

tion. Om screening af straksbetalinger gør FIDA opmærksom på, at banker

kan være omfattet af flere krav om screening mod sanktionslister, hvilket

kan forhindre straksbetalinger. Endvidere bør der være mulighed for at be-

grænse adgang til straksbetalinger for højrisiko grupper eller kunder for at

forhindre eller begrænse hvidvask.

TÆNK støtter grundlæggende forslaget, men understreger, at forordningen

ikke må stille forbrugerene dårligere. Der bør ifølge TÆNK være lige ad-

gang til straksbetalinger for alle forbrugere og gebyrer forbundet med brug

af IBAN kontrol må ikke stå i vejen for brugen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på teknisk niveau i rådsarbejdsgruppen. Det er

generelt blevet hilst velkommen af EU-landene, som overordnet er enige

med Kommissionen i formålet med og potentialet i forordningen. Flere

lande mener dog, at verifikation af IBAN ved straksbetalinger skal være

gratis, da det ellers kan afskrække brugen. Desuden forventes det, at en

række EU-lande gerne ser yderligere tiltag på sanktionsområdet, herunder

at betalers betalingstjenesteudbyder også skal foretage sanktionsscreening,

og at andre nationale og internationale sanktionslister inddrages. Endelig

finder flere lande ikrafttrædelsesperioderne for korte henset til behovet for

teknisk at være forberedt på at kunne tilbyde straksbetalinger i euro.

kom (2022) 0546 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om strakskreditoverførsler i euro

9/9

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på forslaget, da det har til formål at styrke det indre

marked, understøtte digital innovation og fremme effektive og rettidige be-

talinger samt konkurrence til fordel for forbrugerne.

Da forslaget vedrører straksbetalinger i euro, er regeringen opmærksom på,

at forslaget tager højde for forskelle mellem medlemslande i og uden for

eurozonen.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke vil medføre negative kon-

sekvenser for eksisterende nationale løsninger for straksbetalinger i andre

valutaer end euro, da Danmark allerede har en velfungerende national in-

frastruktur til straksbetalinger i kroner.

Regeringen mener, at det er centralt, at den rette balance mellem fordele

og omkostninger ved forslagets nye krav findes. Det er især vigtigt, at for-

slaget er proportionalt ift. hvilke virksomheder, der omfattes.

De foreslåede regler om gebyrbegrænsninger på straksbetalinger i euro bør

ikke få negative konsekvenser for nationale markeder, der prissætter in-

denlandske straksbetalinger anderledes. Herudover bør der i forslaget ska-

bes klarhed om en passende løsning for IBAN-verifikation, en passende

tidslinje for implementering og omstilling samt om forbrugernes fordele

og ulemper ved at anvende straksbetalinger.

Regeringen finder det afgørende, at medlemsstaterne ikke forpligtes til at

indføre administrative bøder, hvilket er tilfældet med det foreliggende for-

slag. Regeringen vil derfor arbejde for, at forordningen giver medlemssta-

terne valgfrihed i forhold til typen af sanktioner, der skal anvendes over for

betalingstjenesteudbydere, der ikke overholder forslagets krav.

For så vidt angår de foreslåede bestemmelser om sanktionsscreening og

sanktioner er det vigtigt, at ansvarsfordelingen mellem betalers og beta-

lingsmodtagers betalingstjenesteudbydere tydeliggøres. Samspillet med

Rådets forordning 833/2014 (EU) (sanktionsforordningen) skal også klar-

lægges.

Regeringen finder det vigtigt med en stærk forbrugerbeskyttelse. Det bør

derfor overvejes nøje, om forbrugerbeskyttelsen er passende, hvis straks-

betalinger i højere grad udbredes til forbrugervendte betalingsløsninger,

særligt i onlinehandlen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.