kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0559 Bilag 1
Offentligt

Den 24. november 2022

FVM 224

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fi-

skerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fi-

skerfartøjer i visse andre farvande og for 2023 og 2024 af fiskerimuligheder for

visse dybhavsbestande

KOM (2022) 559

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande uden

for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder) og for 2023 og 2024 af fiskerimuligheder for visse dyb-

havsbestande. Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tred-

jelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte

TAC

for 2023 (2023 og 2024 for visse dybhavsbestande)

og fordele EU’s rådighedsmængder til med-

lemsstaterne (kvoter) for fiskeriet. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesni-

veauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 559 af 28. oktober 2022 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande og for 2023 og 2024 af fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande.

Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 7. november 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2023 (2023 og 2024 for visse dybhavsbestande)

og fordele EU’s rådighedsmængder

til medlemsstaterne

på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede målsætninger. For et

stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande indgår i

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

forhandlinger med tredjelande.

Omfanget af bestande uden forslag til konkrete TAC’er er

blevet meget

stort som følge af, at Storbritannien fra 1. januar 2021 er blevet en selvstændig kyststat.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2023

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2022) 253).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med princip-

perne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) skal være forvaltet efter mål-

sætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens forslag til

fastsættelse af fiskerimulighederne for 2023 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæredygtigt

udbytte (F

MSY

Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det

MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne

fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i Nord-

søen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de demersale bestande i Vest-

lige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på

basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet

for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtig-

hedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under

hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordnin-

gen (EU) 1380/2013. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestan-

dene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfatter år-

til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem

de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidst-

nævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning

følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-

rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil Kommissionen,

for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske

hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC’er

til

bifangster. ICES’ rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2021

og 2022 ingen fangster. TAC for

torsk i Kattegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår Kommissionen

også for 2023. Kommissionen har for 2023 også foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger

for beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller

projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering. Forslaget indeholder endnu ikke en

konkret TAC-størrelse for torsk i Kattegat. Kommissionen har videreført en bestemmelse fra 2022 om,

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

at der kan afsættes en ekstra mængde torsk til fartøjer, der deltager i et projekt med elektronisk moni-

torering i Kattegat.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2023 med en række tredjelande for så vidt

angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Storbritannien, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler

desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder mv. i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet

i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav),

ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC

(Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af

de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand-

linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge-Storbritannien

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de

fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-

gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en

samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles

forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. I aftalen udveks-

ler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling, sperling, havta-

ske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kul-

ler i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Ligeledes skal der aftales ad-

gangen til at fiske i hinandens farvande, der følger af aftalen om fiskerimulighederne for Skagerrak, samt

den bilaterale aftale mellem EU og Norge for Nordsøen, øvrige norske farvande, og visse EU-farvande.

EU-Storbritannien

De bilaterale konsultationer mellem EU og Storbritannien dækker forvaltningen af 76 fælles bestande i

Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved

bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden Storbritannien blev en selvstændig kyststat fra 1.

januar 2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og Storbritannien er baseret på Handels- og Samarbejds-

aftalen, der fastlægger betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og

fastlægger herudover en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen

indeholder desuden ændring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor Storbritannien i

perioden 2021-25 får overført yderligere kvotemængder (bilag 35 i Handels- og samarbejdsaftalen). Der

er i Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien fastlagt fuld adgang til at fiske i hin-

andens farvande i 2023, hvorfor dette ikke skal indgå som et årligt aftale-element.

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2022, er særligt jomfruhum-

mer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kom-

mer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året,

da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og Storbritannien. Der er truffet beslutning om implementering af denne mu-

lighed.

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder

frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper

for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge

og Storbritannien), som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltnin-

gen. ICES angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

2023 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter

Brexit.

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

østlige

engelske ka-

nal (7d)

ICES’ rådgivning for 2023

Rådgivning 26.008 tons (+82 pct. i forhold til rådgivning

for 2022).

MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er

under B

lim

. Fiskeridødeligheden (F) vurderes at være lige

under grænseværdien F

MSY

. Rekrutteringen har været på et

lavt niveau de seneste ca. 20 år.

TAC i 2022

13.246 tons i Nordsøen,

1.893 tons i Skagerrak og

772 tons i østlige engelske

kanal.

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

44.924 tons i Nordsøen,

2.761 tons i Skagerrak og

5.006 tons i område 5b og

Dansk andel af

EU’s kvote

39 pct. i Nordsøen og

83 pct. i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

Rådgivning 137.058 tons (+7 pct. i forhold til rådgivning for

2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være over MSY-niveau. Fi-

skeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

33 pct. i Nordsøen

84 pct. i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest

for

Skotland (6)

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 58.912 tons (+19 pct. i forhold til rådgivning for

2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lidt under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

MSY

Rådgivning 83.130 tons (+11 pct. i forhold til rådgivning for

2022) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 83.130 tons (+11 pct. i forhold til rådgivning for

2022) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 110.172 tons (+25 pct. i forhold til rådgivning for

2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

44.950 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat

4.664 tons i område 6 mv.

10 pct. i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

2.754 tons i Nordsøen

71 pct.

Kulmule

Skager-

rak/Katte-

gat

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

2.2.379 tons

rak/Kattegat

Skager-

92 pct.

26.636 tons i Nordsøen

28 pct.

LIM:

Grænseværdi for en bestands gydebiomasse

–

en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes

der grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

Art

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Tunge

Nordsøen

ICES’ rådgivning for 2023

Rådgivning 676 tons for 2023 og 2024 (-27 pct. i forhold til

rådgivning for 2021 og 2022).

Databegrænset bestand.

Rådgivning 150.705 tons (+6 pct. i forhold til rådgivning for

2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 9.152 tons (-40 pct. i forhold til rådgivning for

2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

omkring MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger om-

kring F

MSY

Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivning for

2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og 2023.

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

ICES’ rådgivning

dækker en række områder,

og TAC for lange i Nordsøen fastsættes ud fra en delmængde

af den samlede rådgivning,

Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og

2023).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

ICES’ rådgivning

dækker en række områder,

og TAC for lange i Skagerrak/Kattegat fastsættes ud fra en

delmængde af den samlede rådgivning,

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far-

vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES

rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincippet.

Rådgivning 5.882 tons for de to første kvartaler af 2023

(+22 pct.).

MSY-rådgivning, idet der arbejdes på en opdatering af

EU/Norges langsigtede forvaltningsstrategi. Gydebiomas-

sen (SSB) vurderes at ligge under MSY-niveau. Fiskeridøde-

ligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 414.886 tons (-22 pct. i forhold til rådgivning

for 2022) /Heraf bifangst: 11.073 tons (+27 pct. i forhold til

rådgivning for 2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lige over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgiv-

ning som for 2022) og 414.886 tons for Nordsøbestanden (-

22 pct. i forhold til rådgivning for 2022).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat.

Rådgivning 68.690 tons for perioden 1. juli 2022 til 30. juni

2023 (-36 pct. i forhold til rådgivning for 2022).

MSY-rådgivning.

TAC i 2022

929 tons

Dansk andel af

EU’s kvote

90 pct.

125.692 tons i Nordsøen,

16.816 tons i Skagerrak

28 pct. i Nordsøen og

79 pct. i Skagerrak

15.330 tons

4 pct.

Lange

Nordsøen

3.127 tons i Nordsøen

43 pct.

Lange

Skager-

rak/Kattegat

144 tons

60 pct.

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande

Nordsøen

Rejer

i Ska-

gerrak

Norske

Rende

24.268 tons

39 pct.

5.398 tons i Skagerrak

65 pct. i Skagerrak

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

427.628 tons (konsum),

8.174 tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten

98 pct. af bifangst-

kvoten

Sild

i Ska-

gerrak

Kattegat

25.021 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

(Kun 1.136 tons sild, heraf

996 tons for EU, må tages i

Skagerrak/Kattegat.)

48 pct. af konsum-

kvoten og 85 pct. af

bifangstkvoten

Brisling

Nordsøen/

Skagerrak /

Kattegat

12.570 tons i Skager-

rak/Kattegat (1. juli 2022

til 30. juni 2023).

56.120 tons i Nordsøen

(1. juli 2022 til 30. juni

2023).

72 pct. i Skagerrak

94 pct. i Nordsøen

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

Art

Brisling

den engelske

kanal

Tobis

Nordsøen,

Skagerrak

og Kattegat

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

ICES’ rådgivning for 2023

Rådgivning 9.200 tons. ICES har ændret rådgivning fra ka-

lenderår til perioden fra 1. juli til 30. juni det følgende år.

ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang.

Rådgivning foreligger februar 2023

TAC søges fastsat i marts i forlængelse af modtagelse af den

biologiske rådgivning i februar med henblik på start af fi-

skeri efter tobis pr. 1 april 2023.

Rådgivning 8.969 tons (-36 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021).

Rådgivningen dækker 2022 og 2023.

Databegrænset

bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

Rådgivning ingen fangst (-100 pct. i forhold til rådgivning

for 2022).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC.

Rådgivning 22.791 tons (+19 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021). Rådgivningen gælder for 2022 og 2023.

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

TAC i 2022

9.200 tons (1. juli 2022 -

30. juni 2023)

88.844 tons

Dansk andel af

EU’s kvote

68 pct.

96 pct.

8.969 tons

54 pct.

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

61.416 tons

11 pct.

22.791 tons

26 pct.

Makrel

På baggrund af rådgivningen fra ICES forventes kyststaterne EU, Norge, Storbritannien, Island, Grøn-

land og Færøerne at blive enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 782.066 tons for 2023,

svarende til en reduktion på 2 pct. i forhold til

TAC’en

for 2022. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at

blive enige om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for

2023.

Blåhvilling

På baggrund af rådgivningen fra ICES om en TAC på 1.359.629 tons for 2022 i henhold til MSY-princip-

pet har kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien drøftet TAC-fastsættelsen for 2023,

dog endnu uden at opnå enighed. Rådgivningen fra ICES svarer til en øgning på 81 pct. i forhold til

TAC’en for 2022.

Kyststaterne forventes ikke at indgå aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor

hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2023.

Atlanto-skandisk sild

På baggrund af rådgivningen fra ICES forventes kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og Stor-

britannien at blive enige om en TAC på 511.171 tons for 2023 baseret på forvaltningsstrategien, svarende

til et fald på 15

pct. i forhold til TAC’en for 2022.

Kyststaterne forventes ikke at indgå en aftale om en ny

fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2023. Efter Brexit er EU

ikke længere kyststat og deltager i forvaltningen af fiskeriet som fiskeripart.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2023 samt TAC i 2022 og den danske kvoteandel:

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

Art

ICES’ rådgivning for 2022

EU-TAC

2022 i tons

Torsk

i Kattegat

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2022). Databe-

grænset bestand.

Rådgivningen anvender ICES’ metoder

for databegrænsede bestande og bygger på trends i gyde-

biomassen, der viser et fald i bestanden og en lille rekrut-

tering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtigheds-

princippet.

Tunge

i Skager-

rak/Kattegat/

Østersøen

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 380 og 504 tons (-30 pct. i

forhold til rådgivning for 2022). F

MSY

er på 504 tons. Gy-

debiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger under Fmsy.

97 tons

(Bifangst)

Herudover

mulighed for

op til 30 pct.

ekstra til fartø-

jer, der delta-

ger i projekt

med elektro-

nisk monitore-

ring (dog mak-

simalt 300 kg.

pr. fartøj).

723 tons

Kommissi-

onens for-

slag til EU-

TAC i 2023

i tons

Udestår

Dansk an-

del af EU´s

kvote

62 pct.

Jomfruhummer

i Skagerrak/ Kat-

tegat

Rødspætte

i Kat-

tegat, Sundet og

Bælthavet

MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en interval fangstrådgivning mellem 8.554 og 12.076 tons

(-17 pct. i forhold til rådgivning for 2022). Hele intervallet

vurderes at være bæredygtigt. Fiskeridødelighed angives

som fangstrater. Fangstrate under F

MSY

. ICES giver en

rådgivning, der tager højde for undtagelsen fra landings-

forpligtelsen begrundet i høj overlevelse i intervallet mel-

lem 7.155 og 10.094 tons.

Rådgivning 11.914 tons (+35 pct. i forhold til rådgivning

for 2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

under F

MSY

. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne

(område 22-23).

8.501 tons

498 tons (-31

pct.) Der er

foretaget et

fradrag for

udsmid un-

der de-mi-

nimis.

7.155 tons (-

16 pct.)

84 pct.

73 pct.

555 tons

i Kattegat

Skolæst

i Ska-

gerrak/Kattegat

Rådgivning på 0 tons for 2023 og 2024. Samme rådgiv-

ning som for 2021 og 2022.

5 tons i 2021

og 2022

1.059 tons

(+91 pct.)

Der er fore-

taget et fra-

drag for ud-

smid under

undtagelse

for høj over-

levelse.

Udestår

89 pct.

95 pct.

Kommissionen foreslår herudover

–

som i tidligere år

–

et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.

Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt

andet en række haj- og rokkearter.

Dybhavsbestande

Kommissionens forslag indeholder fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024. Dyb-

havsbestande er fiskebestande, der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på kontinental-

soklen. De fleste af arterne vokser langsomt og lever meget længe. Det gør dem særligt sårbare over for

fiskeriaktiviteter. Fiskeriet har i EU været reguleret siden 2003 for at genopbygge sådanne nedfiskede,

langsomt voksende bestande.

Danmark har fiskerimuligheder for en enkelt dybhavsbestand (skolæst i Skagerrak og Kattegat). Intet

direkte fiskeri efter skolæst i Skagerrak og Kattegat er tilladt og TAC er således alene til bifangster.

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvilket

efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

9 pct. artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,

kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end

9 pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen

har i forslaget

–

som i 2021 anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2021. Det anføres fortsat i forslaget,

at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten

i henhold til ovenfor anførte 9 pct. artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige 9 pct. af kvoten.

Europæisk ål

ICES har den 3. november 2022 fremlagt sin rådgivning for ål. ICES anbefaler, at der ikke bør være

fangster af ål i nogen habitater i 2023, når forsigtighedsprincippet anvendes. Dette gælder både for

rekreative og erhvervsmæssige fangster og inkluderer fangster af glasål til udsætning og akvakultur.

ICES rådgiver endvidere om at andre menneskeskabte dødeligheder for ål end fiskeri bør være nul.

Kommissionen har foreslået, at udvide den kontinuerlige tre-måneders lukkeperiode for ålefiskeri i

saltvand i ålens vandringsperiode til seks måneder både for det erhvervsmæssige og det rekreative

fiskeri.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Foranstaltninger for havbars indgår i forhandlingerne med Storbritannien. Kommissionen har forelø-

bigt foreslået at videreføre de foranstaltninger for havbars der gælder for 2022, herunder regler for re-

kreativt fiskeri efter denne bestand i flere havområder, blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm

(område 4b). For det rekreative fiskeri foreslås der således en fangstbegrænsning for havbars på to fisk

pr. dag fra 1. marts til 30. november 2023 og kun fangst og genudsætning (”catch and release”) uden

for dette tidsrum i 2023.

Intern fordeling af makrel

Ved en eventuel manglende aftale om makreladgang med Norge forventes drøftelser om den andel af

EU's makrelkvote, som allokeres til Danmark i norske farvande for både 2022 og 2023 at indgå i drøf-

telserne af nærværende forslag.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2023 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er

ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således af-

hængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover

også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof,

og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der var for 2020, 2021 og 2022 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiske-

rier ved supplerende tiltag til beskyttelsen af torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forhold til

indvirkningen på hvor og hvordan, der må fiskes. Disse tiltag forventes fortsat i 2023. Beskyttelsestiltag

for torsken vurderes på længere sigt dog at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da torske-

bestanden vil blive genopbygget. Tilsvarende var der for 2020, 2021 og 2022 forudsat visse statsfinan-

sielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Disse vurderes også at fortsætte i 2023. Kontrol-

omkostningerne holdes inden for egen ramme.

Særligt i forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål

i saltvand kan det anføres, at der er ca. 200 ålebedrifter, som udøver erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i

saltvand. I alt blev der i 2021 landet 224 tons ål fra erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand til en samlet værdi

af ca. 17 mio. kr. Heraf udgør værdien af landede blankål ca. 11 mio. kr. Ca. 80 fiskere fiskede kun ål,

hvoraf én fisker landede ål til en værdi af 1.171.795 kr.

Hvis der indføres en lukkeperiode for ålefiskeri i seks måneder, som i henhold til forslaget skal omfatte

den vigtigste vandringsperiode for europæisk ål og månederne omkring, vil det

–

uanset om perioden

ligger fra 1. august til 31. januar eller fra 1. september til udgangen af februar

–

betyde, at fiskeriet efter

blankål reduceres med ca. 98 pct., da dette fiskeri netop finder sted i efterårsperioden. I forhold til det

samlede fiskeri, dvs. fiskeri efter gulål og blankål, vurderes en sådan lukkeperiode at ville ramme ca. 70-

75 pct. af det samlede erhvervsmæssige ålefiskeri. Der vil i givet fald være mulighed for et mindre fiskeri

efter gulål, som topper i juni og juli, men forslaget vil

de facto

være at betragte som en lukning af ålefi-

skeriet i Danmark.

Siden 2009 har Danmark aktivt arbejdet med at genoprette den europæiske ålebestand, herunder op-

fyldt kravet om mindst 50 pct. reduktion i ålefiskeriet. De erhvervsmæssige landinger i saltvand er re-

duceret med ca. 60 pct. fra 550 tons i gennemsnit i årene 2004-2006 til 224 tons i 2021.

Danmark er det eneste medlemsland, som har næsten al erhvervsmæssigt ålefiskeri i saltvand, dvs. ca.

95 pct. i saltvand og ca. 5 pct. i ferskvand. I alt blev der i 2021 landet 8,5 tons ål fra 19 fiskere i ferskvand

til en samlet værdi af knap 800.000 kr.

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

DTU Aqua har beregnet, at de erhvervsmæssige marine landinger af ål i EU kun udgør tre pct. af den

samlede dødelighed for ålebestanden.

Forslaget vil også have konsekvenser for dansk akvakultur, idet forslaget på lignende vis lægger op til

lukkeperiode for glasålsfiskeri. Det vil vanskeliggøre danske åleopdrætteres køb af glasål til udsætning

eller opdræt. Produktionen udgjorde 1.176 tons i 2021 til en samlet værdi af knap 80 mio. kr.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales ad-

gang til norske farvande fra årets begyndelse.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje), hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) fremhævede, at det var problematisk, at det

fremgik, at forslaget ville have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark. DFPO mente,

at et forslag til regulering af fiskeriet udelukkende blev vurderet ud fra et uspecificeret beskyttelsesni-

veau, frem for at forholde sig til forslagets konsekvenser for fiskeriet, fiskerne og følgeindustrien. DFPO

understregede, at der i flere år var blevet efterspurgt en socioøkonomisk analyse, der skulle sigte mod at

vurdere Kommissionens forslag om fiskerimuligheders økonomiske konsekvenser for fiskeriet. DFPO

mente, at det havde den konsekvens, at der blev truffet beslutninger på et uoplyst grundlag. DFPO fandt

det problematisk, at fødevareministeriet tilsyneladende ikke var klar over den diskussion, som var om-

kring ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande. DFPO mente, at det kom til udtryk

i rådgivningen for hvilling i Skagerrak/Kattegat, hvor bestanden var vokset med 45 pct., men konkret

gav anledning til en reduktion på 27 pct. af kvoten. DPFO forstod ikke, hvordan det passede ind i en

forvaltning, der forbød udsmid, og mente ikke, at der var taget højde for bestandssituationen. Selvom

hvilling var den bestand, hvor misforholdet mellem bestandssituation og rådgivning ifølge DFPO kom

mest til udtryk, så gjorde det sig også gældende for andre arter. DFPO påpegede, at det også gjorde sig

gældende for rødtunge, havtaske og til dels lange. DFPO understregede vigtigheden af, at man ikke un-

derudnyttede vigtige ressourcer i forsøget på at give bedre betingelser for en enkelt bestand. DPFO fandt

det vigtigt, at man ikke vedtog regler, der umiddelbart virkede effektive på papiret, men som ikke havde

effekt på bestandene. Derfor så DFPO ikke nogen positiv effekt i at lave regler om, at visse arter kun

måtte fanges som bifangst i fiskeriet efter andre arter. Det der betød noget for en bestands udvikling var

hvor meget, der fanges

–

ikke om det fanges i en større eller mindre andel af anden fangst. DFPO mente

grundlæggende, at bifangstreglerne gav store problemer for fiskeren. DFPO fandt ambitionen om at

”sætte noget i banken” ved ikke at udnytte væksten i nogle bestande

udemærket, men det burde ikke

give anledning til problemer med overholdelse af landingspligten. Det ville være kontraproduktivt.

DFPO forstod godt, at det kunne se voldsomt ud, hvis f.eks. kuller kvoten øges med 160 pct. som biolo-

gerne anbefalede, men hvis det ikke skete, så ville fiskeriet i Skagerrak/ Kattegat, hvor der var store

mængder af små kuller, blive sat i stå tidligt på året. DFPO understregede, at det ville betyde, at fiskerne

gik glip af en anseelig indtjening, fordi kvoterne ikke afspejlede fiskerimulighederne. DFPO understre-

gede, at Kommissionens forslag om at udvide lukkeperioden for fangst af ål fra de nuværende fire må-

neder til seks måneder ville være en de facto afvikling og lukning af bundgarnsfiskeriet efter ål i Dan-

mark. DFPO var uforstående for, at man ønskede at forbyde fiskeri i saltvand og indføre lukkeperioder,

og desuden mente DFPO, at der var tale om helt urimelige krav, som ikke ville forandre ålebestandens

tilstand. DFPO mente, at fiskeriet udgjorde en meget lille del af den samlede dødelighed for ål, hvorfor

det var forkert at ødelægge grundlaget for en meget gammel dansk fiskeritradition. Det var et vigtigt

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

erhvervsfiskeri af stor betydning for kystnære samfund. DFPO mente, at der burde foretages en grundig

analyse af konsekvensen for ålebestanden, før man valgte så drastiske tiltag. DFPO understregede at

andre faktorer end fiskeri udgjorde langt største delen af dødeligheden. Hvis Kommissionens forslag

gennemføres, så mente DFPO, at der burde rejses krav om at de berørte fiskere kompenseres for deres

tab. Slutteligt er det vigtigt for DFPO, at fiskeriet kan påbegyndes den 1. januar 2023.

Hvad angik torsk i Nordsøen

og Skagerrak anbefalede DFPO en stigning i forhold til TAC’en for 2022 på

63 pct. For torsk i Kattegat anbefalede DFPO en stigning på 27 pct. i forhold til 2022. For kuller foreslog

DFPO en stigning på 160 pct. i forhold til 2022. For hvilling i Nordsøen foreslog DFPO en stigning på

25 pct i forhold til 2022 kvoten. For kulmule i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat foreslog DFPO en stig-

ning på 10,8 pct. For havtaske så DFPO gerne en roll-over

fra 2022 TAC’en på 9.014 tons. DFPO var

fortsat bekymrede for sildebifangst og fiskeri i Skagerrak. Det var vigtigt for DFPO, at der blev fastholdt

en bifangst til det danske industrifiskeri i Skagerrak.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO (FSK-PO) understregede, at Kommissionens forslag ville med-

føre en lukning af det danske ålefiskeri, men ikke redde ålen. Ifølge FSK-PO, burde Danmark forsøge at

genoprette ålen, men samtidig fortsætte fiskeriet. FSK-PO mente, at Danmark bør fastholde, at ålegen-

opretningsplanen var det værktøj, man skulle bruge til at genoprette ålebestanden. Det burde ikke være

en del af TAC kvoteforordningen. Alternativt foreslog FSK-PO, at der i teksten til TAC-kvoteforordnin-

gen for 2023 kunne tilføjes en linje om, at lande enten skulle implementere en lukkeperiode eller imple-

mentere yderligere nationale tiltag, der skulle godkendes af Kommissionen. Derudover burde man fra

dansk side insistere på, at medlemsstaterne implementerede alle foranstaltninger i ålegenopretnings-

planerne. FSK-PO mente, at der burde indsamles mere data, der kunne vise det reelle billede af ålebe-

standen i europæiske farvande. FSK-PO opfordrede til at eventuelle yderligere tiltag skulle drøftes på

nationalt niveau mellem erhvervet, ministeriet og interessenter. Ålefiskerne var villige til at gå langt for

at sikre fiskeriets fremtid. FSK-PO anerkendte, at ICES rådgav om nul fangst for ål, men understregede

dog, at rådgivningen ikke var ændret siden ålegenopretningsplanen i 2007. Derfor var FSK-PO kritiske

over for tilgangen til ål, da datasættet ikke var godt nok. Medlemsstaterne var tidligere blevet enige om,

at genopretningen af europæiske ål og målet om 40 pct. udslip af blankål ville tage tid. Derfor er FSK-

PO meget uforstående overfor, at man nu ønskede at implementere yderligere foranstaltninger, der luk-

kede fiskeriet, når den plan man havde endnu ikke er gennemført. FSK-PO mente, at man som sidste

udvej kunne finde inspiration i middelhavslandenes aftale om ål, hvor lukkeperioden opdeles som 3 + 3

måneder. Der ville Danmark kunne placere de øvrige 3 måneder under glasålens migration og ankomst

i foråret. FSK-PO var desuden undrende overfor, at tungekvoten i Kattegat skulle reduceres på grund af

udsmid. Kvoten blev fordelt til fiskerier uden betydeligt udsmid, hvorfor dette fremstod besynderligt.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mindede om, at Danmark ifølge den fælles EU fiskeripolitik er

forpligtet til at genoprette fiskebestandene. Derfor mente DN, at kvoterne bør holde sig under de græn-

ser, som ICES anbefalede i forhold til bæredygtigt udnyttelse, samt at kvoterne skulle følge et forsigtig-

hedsprincip. DN ønskede også at fremhæve, at kontrollen af fiskeriet var utilstrækkelig og illegalt ud-

smid af fisk er fortsat et udbredt problem i Nordsøen. DN opfordrede til, at der på EU-niveau arbejdes

for tiltag for at sikre et fuldt dokumenteret fiskeri, og at Danmark udvidede elektronisk monitorering

med kamera til alle demersale fiskefartøjer i Nordsøen og Skagerrak. DN var positive over, at Kommis-

sionens forslag for de fleste TACs fulgte ICES rådgivningen. DN mente dog ikke, at Kommissionens for-

slag for ål i tilstrækkelig grad hjalp med at genoprette den kritisk truede art. DN fremhævede herunder,

at Kommissionens forslag for ål ikke fulgte ICES rådgivningen om, at der ikke burde være fangster af ål

i nogen habitater i 2023. DN opfordrede Danmark til at være mere ambitiøs end Kommissionens forslag

og i stedet følge ICES rådgivningen om lukning af alt fiskeri (kommercielt og rekreativt) efter ål i alle

habitater og i alle livsstadier fra 1. januar 2023 og indtil bestanden er genoprettet. Derudover mente DN,

at Danmark burde igangsætte en proces herhjemme for at sikre ålens vandring både i fersk- og saltvand,

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

samt at alt rekreativt burde forbydes fra 1. januar 2023. For torsk i Kattegat støttede DN Kommissionens

forslag for videreførelse af de eksisterende tiltag for torsk i Kattegat. DN mente at alle fartøjer, ikke kun

de danske, burde være fuldt dokumenteret og udstyret med elektronisk monitorering. DN mente, at en

bifangstkvote for torsk burde være betinget til at fartøjerne er fuldt dokumenterede. For jomfruhummer

i Skagerrak/Kattegat anbefalede DN, at Danmark bakkede op om Kommissionens forslag om fastsæt-

telse af jomfruhummer i MSY lower værdien. Desuden burde man, ifølge DN, udvide elektronisk kame-

raovervågning til alle demersale trawlfiskefartøjer i Skagerrak for at hånhæve landingsforpligtelsen. For

rødspætte i Kattegat, Sundet og Bælthavet bakkede DN op om Kommissionens forslag. Derudover an-

befalede DN, at man fra dansk side arbejdede for, at der indføres fuldt dokumenteret fiskeri i Sundet og

Bælthavet ved at indføre elektronisk monitorering. DN var positive over, at torskebestanden i Nordsøen

var i bedring, men ønskede samtidig at fremhæve, at bestanden fortsat er i skrøbelig tilstand og under

grænseværdierne for en sund bestand. DN anbefalede, at fangstmulighederne maksimalt øges med 20

pct. og prioriteten burde være at genopbygge bestanden. Slutteligt ønskede DN, at kontrollen skulle

styrkes, da der havde været en del ”overshooting” af kvoten de seneste år.

Marine Ingredients Denmark (MID) understregede, at pelagiske arter spillede en central rolle i de nord-

østatlantiske økosystemer og i den globale fødevaresikkerhed. Derfor burde man ifølge MID opfordre

til, at Kommissionen fremadrettet anmodede ICES om at undersøge og inkorporere økosystemvariabler

i den samlede rådgivning. Hvad angår kyststatsaftalerne var det afgørende for MID, at den videnskabe-

lige rådgivning på blåhvilling følges, da denne var en meget vigtig bestand for fiskemelsproducenterne i

hele Nordatlanten. Videre opfordrede MID på det kraftigste til, at der fandtes en politisk aftale på for-

delingen af makrel, NVG sild og blåhvilling. For sild anbefalede MID at følge ICES rådgivningen med en

fastsættelse af TAC for 2023 til 414.886 tons. MID fandt det vigtigt, at EU, Storbritannien og Norge

afsluttede arbejdet med at udvikle en langsigtet forvaltningsstrategi. Forvaltningsstrategien burde sikre,

at der er en sildebifangstkvote, som er tilstrækkeligt stor til at sikre fuld udnyttelse af industriarterne.

For vestlig Østersøsild anbefalede MID en kvote på 7.000 tons for 2023. MID afventede den biologiske

rådgivning fra ICES for tobis. MID hilste det velkomment, at bestemmelserne vedrørende år-til-år flek-

sibilitet, 9 pct. artsfleksibilitet og fodnote vedrørende afskrivning af bifangst fastholdes.

Danmarks Sportsfiskerforbund henviste til, at det i 2021 kun var muligt at hjemtage en havbars per dag,

hvilket vurderedes som unfair. Derfor var Danmarks Sportsfiskerforbund tilfredse med, at kvoten i

Kommissionens forslag fastholdes på to fisk per dag. Danmarks Sportsfiskerforbund fandt det dog be-

synderligt, at denne regulering kun gælder i Nordsøen syd for Hanstholm, ligesom mindstemålet på 42

cm ikke var gældende i alle danske farvande. Det var den samme bestand af havbars, der blev fisket på.

Danmarks Sportsfiskerforbund foreslog derfor, at når den relevante bekendtgørelse om mindstemål i

saltvand kommer i høring, så skal mindstemålet på havbars være 42 cm overalt i danske farvande. Yder-

ligere blev der opfordret til, at der overalt i de danske farvande indføres en daglig fangstbegrænsning på

f.eks. 2 eller 3 havbars per fisker per dag for det rekreative fiskeri. Danmarks Sportsfiskerforbund hilste

det velkomment, at Kommissionen anerkendte, at genudsætning var et vigtigt værktøj til en bæredygtig

forvaltning af en presset fiskebestand. Det burde overføres til forvaltningen af laks i Østersøen.

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF)

påpegede at EU’s ålehandlingsplan fra 2007 virkede som forven-

tet. Derfor opfordrede DAFF Kommissionen til, at få medlemsstaterne der endnu ikke havde implemen-

teret den til at handle hurtigst muligt. DAFF mente ikke, at ICES’ tilgang til udsætning byggede på bio-

logiske data. ICES anbefaling om at stoppe for glasålsfiskeri, ville ligeledes kun få begrænset betydning,

da fiskeriet foregik i floderne, der lå uden for den fælles fiskerpolitiks gyldighedsområde. I stedet burde

EU udbygge kontrollen med illegal handel med glasål. DAFF understregede, at der var rapporteret væ-

sentligt bedre ålefangster de seneste år, hvilket betød at ålehandlingsplanen havde virket. Derfor mente

DAFF, at det ville være ødelæggende for den fremtidige tiltro til implementering af EU’s regulering af

fiskeriet, hvis de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes med yderligere restriktioner.

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

DAFF fandt det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri for at

opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. DAFF understre-

gede, at ålefiskeriet var levende kulturarv, som var vigtig for mange små havne. Tidligere var den danske

laksestamme truet, men ved hjælp af en stor indsats fra frivillige understøttet af den videnskabelige

rådgivning lykkedes det at genskabe den danske laksestamme. DAFF fandt derfor forslaget om at for-

længe lukkeperioden til seks måneder ødelæggende for det danske fritidsfiskeri. Forslaget ville udslette

det erhvervsmæssige ålefiskeri i Danmark og have alvorlige socioøkonomiske konsekvenser. DAFF no-

terede sig, at Kommissionens forslag ikke var ledsaget af en faglig begrundelse, hvorfor DAFF ikke kunne

støtte forslaget.

Dansk Fritidsfiskerforbund understregede, at forlængelsen af lukkeperioden for fiskeri efter ål fra 3 må-

neder til 6 måneder ville være dødsstødet for den danske handlingsplan for ål. Yderligere mente Dansk

Fritidsfiskerforbund, at forslaget ville fjerne incitamentet fra de danske fritidsfiskere til at bakke op om

den nuværende ålehandlingsplan, habitatforbedringer og udsætninger, som i dag finansieres via den

danske fiskeplejemodel. Dansk Fritidsfiskerforbund mente, at der blandt deres medlemmer ville komme

et krav om at stoppe udsætningerne og fjerne fokusset fra en fisk, der ikke længere var mulig at fiske på.

Yderligere lukning af ålefiskeriet ville grundlæggende fjerne interessen, og dermed arbejdet for at sikre

ålens overlevelse. Ifølge Dansk Fritidsfiskerforbund havde der i for mange år været fokus på fiskeriet i

forhold til at sikre ålens overlevelse, hvorimod de største hindringer i forhold til overlevelse ikke var

berørt endnu.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2023 fastsættes på grundlag af videnskabelig

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripo-

litik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.

Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og

Storbritannien samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og Storbri-

tannien om fiskerimulighederne i 2023 afsluttes rettidigt i 2022, så der er klarhed om kvoterne fra årets

start, og fiskeriet i norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2023. Hvis alle aftaler ikke er på plads

rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder for eksempel i form af en

procentdel af de fastsatte fiskerimuligheder for 2022, hvor der tages hensyn til den videnskabelige råd-

givning, samt at visse fiskerier er sæsonfiskerier eller en anden ad hoc løsning.

Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af

fiskerimulighederne, herunder for makrel og sild, og for makrel specifikt på linje med forhandlingsop-

lægget på intern fordeling af makrel for 2022.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege-

ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten fastsættes på et niveau inden for rammerne af

den biologiske rådgivning og EU’s

flerårige plan. Regeringen støtter i den sammenhæng en videreførelse

EU’s

supplerende tiltag målrettet beskyttelse af torsken med udgangspunkt i de foranstaltninger, som

er vedtaget for 2020, 2021 og 2022.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som

indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er

vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav

kom (2022) 0559 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande i 2023 og 2024

om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Katte-

gat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen for, at

der i lighed med 2022 fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som alene kan

anvendes af fartøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitering med kamera.

Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen. Da der er tale om

én europæisk ålebestand, finder regeringen, at foranstaltninger skal knytte sig til alle ålens livsstadier,

alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-ni-

veau, der har betydning for genopretningen. Regeringen finder i den sammenhæng, at foranstaltninger

til forbedring af ålebestanden bør ske ved revision af

EU’s åleforordning

om genopretning af bestanden

af europæisk ål.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande. Her

vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sikrer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at un-

derstøtte et blandet demersalt fiskeri i den norske del af Nordsøen. Regeringen arbejder derfor for at

optimere de traditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, kulmule og andre arter i norsk

zone af Nordsøen.

I tillæg hertil lægger regeringen vægt på, at et bæredygtigt industrifiskeri fortsat understøttes, også i

britiske farvande, herunder via en fortsættelse af eksisterende kvoteforvaltningstiltag, som for eksempel

de særlige betingelser om artsfleksibilitet.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er be-

grænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for opret-

holdelse af relativ stabilitet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår intern fordeling af makrel for 2022 har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg

til et revideret forhandlingsoplæg den 23. september 2022 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 26. september 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september

2022.