kom (2022) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. brug af data i forbindelse med korttidsudlejning

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0571 Bilag 2
Offentligt

01-02-2023

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om

indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af

indkvartering og om ændring af forordning (EU) 2018/1724

KOM (2022) 571

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 7. november 2022 offentliggjort forslag til forordning om indsamling

og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring

af forordning (EU) 2018/1724.

Forslaget indebærer en harmonisering af, hvordan medlemsstater kan stille krav om

indsamling og deling af data om korttidsudlejning (blandt andet antal udlejede dage) for

udlejningsenheder, herunder både helårsboliger, værelser, ferieboliger m.v. Indsamling og

deling af data vil i så fald skulle ske via IT-infrastruktur udviklet af den enkelte medlemsstat.

Forslaget skal ses i lyset af Kommissionens bestræbelser på at fremme transparens på det indre

marked for korttidsudlejning, som efterhånden er blevet en vigtig del af turismesektoren og har

fået øget betydning for boligmarkedet m.v. i særligt de større byer.

Forslaget kan medføre statsfinansielle omkostninger på 14

–

28 mio. kr. samt årlige

driftsomkostninger på 1,6 mio. kr. alt afhængig implementeringsmodellen, såfremt

forordningens

forpligtelser

vælges

implementeret.

Derudover

forventes

der

lovgivningsmæssige, administrative, erhvervsøkonomiske samt andre konsekvenser og

beskyttelsesniveau, såfremt forordningens forpligtelser implementeres.

Hvis medlemsstaten ikke stiller krav om dataindsamling og datadeling, medfører forordningen

ingen forpligtelser eller statsfinansielle konsekvenser for medlemsstaten.

Regeringen støtter forslagets ambition om at harmonisere og forbedre myndighedernes

mulighed for at få adgang til systematiske og konsistente data om korttidsudlejning til at

identificere, hvem og hvad der udlejer/udlejes, hvor længe, og hvor ofte til brug for håndhævelse

og udformning af lovgivning om korttidsudlejning. Regeringen vil dog lægge stor vægt på, at

forordningens forpligtelser er valgfri for den enkelte medlemsstat, således at medlemsstater,

der indsamler data om korttidsudlejning, som udlejningsplatformene ikke efter loven er

forpligtet til at udlevere, ikke forpligtes til at udvikle IT-infrastrukturen i medfør af

forordningen.

kom (2022) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. brug af data i forbindelse med korttidsudlejning

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 7. november 2022 offentliggjort

forslag til forordning nr. 2022/0358 om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med

korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af forordning (EU) 2018/1724. Forslaget blev

oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 17. november 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsområde og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF, artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen har forud for offentliggørelsen af forordningsudkastet gennemført en offentlig

høring af initiativet om korttidsudlejning hos blandt andre offentlige myndigheder (nationalt,

regionalt og lokalt), udlejningsplatforme, udlejere og andre udlejningsudbydere, herunder

hoteller. Høringssvarene viste blandt andet, at en række offentlige myndigheder i

medlemsstaterne ønskede bedre adgang til oplysninger om udlejningsaktivitet til brug for

udarbejdelse af ny lovgivning om korttidsudlejning og tilsyn med gældende regler på området.

Kommissionen begrunder forslaget med, at korttidsudlejning af indkvartering i dag udgør næsten

en fjerdedel af EU´s samlede udbud af indkvarteringssteder for turister, og at andelen er fortsat

stigende

grundet

øget

fremkomst

udlejningsplatforme.

Det

voksende

korttidsudlejningsmarked har medført stadig mere regulering heraf, både nationalt, regionalt og

lokalt, ligesom mange medlemslande har indført registreringsordninger for udlejere og forsøgt at

indgå aftaler om udlevering af korttidsudlejningsdata med udlejningsplatformene.

Myndighedernes stigende anmodninger bliver af udlejningsplatformene oplevet som en stor

administrativ byrde, for især multinationale udlejningsplatforme. I mange medlemslande oplever

myndighederne på den baggrund udfordringer med at få adgang til pålidelige data om

korttidsudlejning, som kan anvendes til håndhævelse af eksisterende regler i medlemsstaterne

eller udvikling af ny lovgivning på korttidsudlejningsområdet.

Formål og indhold

Forslaget er på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) den 2. marts 2023 med henblik på at

opnå en generel indstilling. Flere danske prioriteter er blevet fremmet i forhandlingerne,

herunder særligt at forordningsforpligtelserne ikke udløses, hvis myndighederne i den enkelte

medlemsstat efter en konkret vurdering fra sag til sag anmoder udlejningsplatforme om

korttidsudlejningsdata, som platformene ikke efter loven er forpligtet til at udlevere. Det svenske

formandskab offentliggjorde den 27. februar 2023 et kompromisforslag, som er ved at blive

analyseret nærmere. Fra dansk side lægger man op til at støtte den generelle indstilling.

Hovedformålet med forordningen er at harmonisere og forbedre rammerne for dataindsamling

og datadeling inden for korttidsudlejningssektoren på tværs af EU, for derigennem at bidrage

positivt til en afbalanceret turismesektor i det indre marked.

Kommissionen beskriver de udfordringer, som søges løst, således:

1) Ineffektive og uensartede registreringsordninger forvaltet af offentlige myndigheder

(som derfor ikke effektivt kan indhente identificeringsdata om udlejere og annoncer).

2) Mangel på retlige rammer, som er effektive og kan håndhæves, og mangel på standarder

og værktøjer til udveksling af data mellem platforme og offentlige myndigheder.

Nedenfor er de væsentligste forslag i udkastet til forordningen om korttidsudlejning gengivet.

Krav ved indsamling og deling af data om korttidsudlejning

Kommissionens forslag introducerer en række forpligtelser i forhold til udlejeres registrering af

kom (2022) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. brug af data i forbindelse med korttidsudlejning

udlejningsenheder samt udlejningsplatformenes dataindsamling og efterfølgende datadeling til

offentlige myndigheder i medlemsstaterne, når medlemsstaten stiller krav om en sådan

dataindsamling og datadeling. Hvis medlemsstaten stiller krav herom, er medlemsstaten

samtidig forpligtiget til at udvikle og vedligeholde en registreringsordning til udstedelse af et

udlejningsnummer til udlejere, samt til at udvikle og vedligeholde et nationalt digitalt

kontaktpunkt.

Nedenstående uddybning af forordningsudkastets elementer gælder derfor alene, når

medlemsstaten stiller krav om indsamling og deling af data om korttidsudlejning i et eller flere

fysiske områder i medlemsstaten.

Definition af korttidsudlejning og udlejningsplatforme

Forslagets definition af korttidsudlejning omfatter erhvervsmæssig såvel som ikke-

erhvervsmæssig udlejning af møbleret ejendom mod vederlag til ferie- og fritidsformål m.v.,

herunder udlejning af værelser i udlejers egen helårsbolig, udlejers fulde helårsbolig og udlejers

sekundære bolig (sommerhus, feriebolig, flexbolig m.v.). Definitionen kan også omfatte udlejning

af en eller flere ejendomme opkøbt og udlejet i investeringsøjemed. Forordningen forudsætter, at

korttidsudlejning er begrænset til et vist antal dage pr. år, med henvisning til nærmere

fastlæggelse i medlemsstaternes nationale lovgivning.

Forordningen finder ikke anvendelse for hoteller og lignende turismefaciliteter eller for

campering og lignende afgrænsede arealer til udlejning, da disse ifølge Kommissionen ikke

påvirker boligmarkedet i samme omfang som korttidsudlejningsfaciliteter.

Udstedelse af udlejningsnumre

I forordningsudkastet foreslås, at udlejere forud for udlejning af en eller flere enheder skal

registrere sig med oplysninger til identificering af konkrete udlejningsenheder via en digital

registreringsordning udviklet af medlemsstaten. Udlejer skal i den forbindelse angive, om der er

tale om udlejning af hus, lejlighed, værelse eller andet. Det skal derudover fremgå af

registreringsoplysningerne, om den udlejede enhed udgør udlejerens egen bopæl, eller om det er

en sekundær bolig (feriebolig, sommerhus, flexbolig m.v.). Udlejer skal tilsvarende oplyse

kapaciteten (maks. antal gæster) af udlejningsenheden. Medlemsstaten kan stille krav om

registrering af yderligere oplysninger, for eksempel om brand og sikkerhed, hvis der er fastsat

regler herom i national lovgivning.

Medlemsstaten skal udvikle og vedligeholde en registreringsordning til brug for den automatiske

tildeling af et unikt udlejningsnummer for hver udlejningsenhed, som en udlejer måtte registrere.

Medlemsstaten skal sikre, at udlejere med flere udlejningsenheder beliggende i samme

medlemsstat skal kunne genanvende relevante registreringsoplysninger i forbindelse med

registrering af disse enheder.

Udlejer er forpligtet til at videregive registreringsnummeret til den udlejningsplatform, som

vedkommende udlejer enheden fra. Udlejningsnummeret skal fremgå for hver webadresse til

annoncen for udlejningsenheden, ligesom nummeret skal oplyses til enhver, som lejer enheden.

Medlemsstater skal ifølge udkastet føre en liste over udstedte udlejningsnumre.

Dataindsamling og datadeling via nationalt digitalt kontaktpunkt

I forordningsudkastet foreslås, at udlejningsplatforme skal designe og organisere deres platform

på en sådan måde, at udlejere kan udstille udlejningsnummeret for enheden på webadressen til

udlejningsannoncen.

Udlejningsplatforme, som udlejer enheder beliggende i områder, der er omfattet af kravet om

registreringspligt, skal indsamle oplysninger om udlejningsomfang for de udlejede enheder. Disse

kom (2022) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. brug af data i forbindelse med korttidsudlejning

oplysninger skal sammen med registreringsnummeret og webadressen for udlejningsannoncen

automatisk videredeles til den ansvarlige myndighed gennem et digitalt kontaktpunkt.

Videredelingen skal ske på månedsbasis.

Udlejningsplatforme med færre end 2500 udlejere pr. måned

er alene forpligtet til at foretage

videredelingen af oplysningerne kvartalsvis. Videredelingen kan ske automatisk såvel som

manuelt via et digitalt kontaktpunkt.

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater, som indsamler oplysninger om

udlejningsaktivitet ved korttidsudlejning, bliver forpligtet til at udvikle et nationalt digitalt

kontaktpunkt. Oplysningerne videredelt gennem det digitale kontaktpunkt kan både anvendes til

håndhævelse af forordningsudkastets bestemmelser og udformning af ny lovgivning på området

for korttidsudlejning i medlemsstaterne.

Medlemsstater skal føre en liste over de ansvarlige myndigheder, som har adgang til

oplysningerne i det digitale kontaktpunkt i de registreringspåkrævede områder. Medlemsstater

skal derudover offentliggøre en liste over de områder, hvor registreringskravene gælder.

Kontrol med udlejningsnumre

I forordningsudkastet foreslås, at udlejningsplatformene forpligtes til at føre løbende

stikprøvekontrol med, om udlejer har foretaget registreringsprocessen og anført

udlejningsnummeret på webadressen for udlejningsannoncen, hvis dette er påkrævet i området,

hvor udlejningsenheden er beliggende. Medlemsstaten skal sikre, at en sådan stikprøvekontrol

kan finde sted gennem det nationale digitale kontaktpunkt, for eksempel automatisk ved hjælp af

en applikationsprogrammeringsgrænseflade.

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater med hjemmel i national lovgivning skal kunne

kræve, at udlejningsplatforme fjerner udlejningsenheder fra deres platform, hvis enheden udlejes

uden gyldigt udlejningsnummer.

I medfør af forordningsudkastet skal medlemsstaterne sikre, at de informationer, som angives af

udlejer i registreringsprocessen, er korrekte, og de kan tilsvarende udelukke udlejningsnumre ved

fejl, mangler eller andre uoverensstemmelser. Forud for eventuel udelukkelse af udlejningsnumre

skal der imidlertid foretages en partshøring samt varsling om, at pågældende udlejningsnummer

vil blive udelukket, hvis udlejer ikke opfylder en række krav defineret af den ansvarlige

myndighed.

I forordningsudkastet foreslås i den forbindelse også, at medlemsstaterne skal vedtage national

lovgivning om straf i forbindelse med overtrædelse af forordningens bestemmelser.

EU-koordinering, statistik, evaluering og ikrafttrædelse

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater udpeger en national koordinator, som skal agere

kontaktpunkt for det nationale digitale kontaktpunkt, og tilsvarende deltage i en nedsat

koordinationsgruppe på Kommissions-niveau.

Forordningsudkastet muliggør, at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der

fastsætter fælles tekniske specifikationer og procedurer for de nationale digitale kontaktpunkter

Små og mellemstore

virksomheder defineret i ”Kommissionens

henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af

mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder”.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32003H0361

kom (2022) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. brug af data i forbindelse med korttidsudlejning

og udvekslingen af data, blandt andet med hensyn til registreringsnumrenes opbygning. Der

foreslås, at gennemførelsesretsakter kan vedtages af Kommissionen efter rådgivningsprocedure

I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstaten skal kunne videregive oplysninger om

udlejningsaktivitet (uden persondata) til forskningsformål i overensstemmelse med national

lovgivning. Dertil følger en forpligtelse til hver måned at videregive data om udlejningsaktivitet

(uden persondata) opdelt efter nationale, regionale og kommunale områder til nationale statistik-

kontorer samt EUROSTAT.

I medfør af forordningsudkastet skal medlemsstater løbende monitorere og hvert andet år

indrapportere til Kommissionen om erfaringerne med de rammer, som forordningsudkastet

fastsætter. Derudover foreslås i udkastet, at der gennemføres en evaluering af implementeringen

af forordningens rammer i medlemsstaterne, som forventes gennemført fem år efter forordningen

træder i kraft.

Kommissionen fastsætter i udkastet, at forordningens regler skal anvendes fra den dato, der

svarer til 24 måneder efter, at forordningen er trådt i kraft.

Snitflader til anden EU-lovgivning

Forslaget indeholder mulige snitflader til anden EU-lovgivning, herunder blandt andet DAC7

og forordning om digitale tjenester

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294)

medlovgiver. Kommissionen har den 8. december 2022 præsenteret forslaget for Europa-

Parlamentets udvalg for Transport og Turisme (TRAN), hvor medlemmernes modtagelse var

overvejende positiv. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen officielle udtalelser fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen bemærker, at forordningens hovedformål om at etablere en harmoniseret ramme

for dataindsamling gennem registrering og datadeling ikke kan løses nationalt af de enkelte

medlemsstater. Med en fælles EU-regulering kan offentlige myndigheder indsamle valide data

om korttidsudlejning, og udlejningsplatformene vil opleve større gennemsigtighed og

standardisering i forhold til myndighedernes anmodninger om at udlevere data. Kommissionen

vurderer derfor, at forslaget overholder nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Sommerhusloven

Reglerne for korttidsudlejning til ferie- og fritidsformål m.v. er fastsat i sommerhusloven

Folketinget indførte i 2019 et udlejningsloft for udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og

fritidsformål m.v. i sommerhusloven. Udlejningsloftet er fastsat til 70 dage pr. kalenderår, når

Følger af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle

regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser.

Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet, som har udvidet EU's ramme for automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og

gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester.

Lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013 om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering

m.v. med senere ændring.

kom (2022) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. brug af data i forbindelse med korttidsudlejning

udlejningen formidles af en udlejningsplatform, som automatisk indberetter lejeindtægterne til

skattemyndighederne, og 30 dage pr. kalenderår for udlejning uden automatisk indberetning.

Udlejning af øvrig fast ejendom m.v.

(feriebolig, flexbolig, enkelte værelser i helårsbolig m.v.) er

omfattet af sommerhuslovens sædvanlige krav om forudgående tilladelse til at foretage

erhvervsmæssig udlejning til ferie- og fritidsformål m.v., jf. sommerhuslovens § 1.

Tilladelsespraksis er restriktiv og meddeles alene i særligt afgrænsede tilfælde.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af sommerhuslovens regler, og det

påhviler derfor styrelsen at fremskaffe eller foranledige, at andre fremskaffer de fornødne

oplysninger til at afgøre en sag korrekt. Sommerhusloven indeholder ikke i dag et krav til

udlejningsplatformene om deling af oplysninger om udlejningsomfang, hvorfor

udlejningsplatformene i langt de fleste tilfælde afviser myndighedernes anmodninger. Da der

således som udgangspunkt ikke er adgang til oplysning om udlejningsaktiviteten (opgjort i antal

dage), indhentes der i stedet oplysninger om lejeindtægter optjent ved udlejning af ejendommen

hos Skatteforvaltningen. Det er dog kun i få af disse sager, at de indhentede oplysninger er

tilstrækkelige, idet oplysningerne om lejeindtægter som udgangspunkt ikke i sig selv kan danne

tilstrækkeligt grundlag for at kunne dokumentere en overtrædelse af sommerhuslovens regler om

udlejning.

Hovedformålet med sommerhusloven er at hindre et øget pres på landets rekreative arealer og at

forhindre omgåelse af erhvervelseslovens

begrænsninger i mulighederne for at købe sommerhus

m.v. i Danmark. Sommerhusloven er således en del af den såkaldte værnslovgivning og skal

medvirke til at sikre, at Danmark i overensstemmelse med sommerhusprotokollen

fortsat kan

opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser

Vedtages forordningen, vil den have direkte retsvirkning i Danmark, og reglerne vil finde

anvendelse 24 måneder efter, at forordningen er trådt i kraft.

Det vurderes, at den nuværende danske tilsynspraksis i forbindelse med

korttidsudlejningsreglerne i sommerhusloven ikke udløser forordningsforpligtelserne, herunder

kravet om udvikling og vedligehold af IT-infrastrukturen

Forordningen vil på den baggrund alene have lovgivningsmæssige og administrative

konsekvenser i Danmark, hvis Danmark i medfør af forordningen vælger at indføre et krav om

indsamling og deling af korttidsudlejningsdata i sommerhusloven.

Det fremgår af forordningsforslaget, at medlemsstater som stiller krav om indsamling og deling

af data vil skulle fastsætte bestemmelser om sanktioner, som finder anvendelse, hvis

udlejningsplatforme overtræder visse af forordningens artikler.

Det vurderes på den baggrund, at såfremt forordningsforpligtelserne implementeres, vil der

skulle udstedes en bekendtgørelse, som af hensyn til forordningens anvendelse supplerer

forordningens bestemmelser med bl.a. kompetence- og strafbestemmelser. Der vil derudover

skulle fastlægges nærmere sagsgange i forbindelse med indberetningen til det nationale digitale

Samme definition af ’’m.v.’’ som i forordningsudkastet. Udlejningen vedrører ikke alene turismeaktiviteter og

feriefritidsformål, men inkluderer også korttidsudlejning til forretningsrejse eller studie, som i udstrækning og længde

kan sidestilles med ferie- og fritidsformål.

Lov om erhvervelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2014 (erhvervelsesloven).

Erhvervelsesloven hører under Justitsministeriets ressort.

Protokol (nr. 32) om ejendomserhvervelse i Danmark

Kommissionen har ved mail af 13. januar 2023 samt på mødet i arbejdsgruppen WP COMP den 19. januar 2023

bekræftet denne forståelse.

kom (2022) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. brug af data i forbindelse med korttidsudlejning

kontaktpunkt. Der vil i mindre omfang også være rapporterings- og koordineringsforpligtelser i

forhold til Europa-Kommissionen. Der vil ligeledes skulle foretages en ændring af

sommerhusloven, så der bliver indført krav om udlejningsplatformenes indsamling og deling af

oplysninger om udlejningsomfang med Plan- og Landdistriktsstyrelsen som tilsynsmyndighed.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forordningsudkastet vurderes ikke i sig selv at føre til væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det vurderes imidlertid, at en implementering af forslagets forpligtelser forventeligt både vil

medføre

løbende

administrative

omkostninger

såvel

som

administrative

omstillingsomkostninger for de ca. 100 danske online udlejningsplatforme, som forventes at være

omfattet heraf.

Forslaget stiller krav om, at udlejningsplatforme med flere end 2.500 månedlige udlejere skal

foretage automatisk delingen af visse oplysninger, mens udlejningsplatforme med færre end

2.500 månedlige udlejere frit kan vælge, om deling af samme oplysninger sker manuelt eller

automatisk gennem det digitale kontaktpunkt. Konkret vil de ca. 100 omfattede

udlejningsplatforme skulle tilpasse deres IT-infrastruktur og koble sig til det nationale digitale

kontaktpunkt. Kommissionens estimerer, at dette vil medføre administrative

omstillingsomkostninger for ca. 225.000 kr. pr. omfattet udlejningsplatform, og dermed ca. 2,25

mio. kr. for samtlige 100 udlejningsplatforme, der forventes omfattet af forslaget.

Til vedligeholdelse af ændrede IT-strukturer estimerer Kommissionen, at yderligere ca. 270.000

kr. vil skulle afsættes som en løbende administrativ omkostning pr. omfattet udlejningsplatform,

hvilket summeret vil udgøre ca. 2,7 mio. kr. årligt for samtlige 100 udlejningsplatforme, der

forventes omfattet af forslaget.

På visse områder er de estimerede omkostninger formentlig overestimerede. Dette skyldes, at der

i beregningen er lagt til grund, at samtlige af de ca. 100 danske udlejningsplatforme antages at

have over 2.500 månedlige udlejere og i kraft heraf ligeledes forventes at blive omfattet af

bestemmelsen om automatisk deling af oplysninger. Omkostningerne overestimeres formentlig

også i medfør af, at udlejningsplatformenes tilkobling til et nationalt digitalt kontaktpunkt

forventes at medføre en løbende administrativ lettelse, som dog ikke modregnes de estimerede

omkostninger ovenfor på grund af manglende data herom. Lettelsen vil bestå i, at de ca. 100

danske udlejningsplatforme ikke vil skulle bruge ressourcer på at håndtere ukoordinerede

dataforespørgsler fra myndighederne, da de i medfør af forordningen vil skulle samles i det

nationale digitale kontaktpunkt.

Modsat vurderes det dog, at de omfattede danske udlejningsplatforme generelt kan forvente at

skulle anvende flere ressourcer til indsamling og videredeling af oplysningerne end

Kommissionen anslår pr. udlejningsplatform. Dette skyldes, at der efter loven i dag ikke er pligt

til, at udlejningsplatformene skal udlevere oplysninger om udlejningsomfang til myndighederne,

og udlejningsplatformene har af den årsag hidtil været tilbageholdende med en sådan

videredeling, når myndighederne har anmodet herom i konkrete sager. Danske

udlejningsplatforme forventes derfor ikke i forvejen at have veludbygget IT-infrastruktur, der kan

indsamle og videredele de efterspurgte oplysninger på automatisk vis.

Regeringen er derudover opmærksom på, at en del af de udlejningsplatforme, som vil blive

omfattet af forordningsforpligtelser efter forventet vedtagelse, også er pålagt at indberette

udlejningsdata til skattemyndighederne, jf. EU-direktivet DAC7. Skatteforvaltningen er aktuelt

kom (2022) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. brug af data i forbindelse med korttidsudlejning

ved at udvikle en indberetningsløsning til indberetning via DAC7. På den baggrund analyseres det

for nuværende nærmere, om det vil være muligt at integrere IT-infrastrukturen i medfør af

forordningen i DAC7 i regi af Skatteforvaltningen, for derigennem at begrænse de administrative

konsekvenser for udlejningsplatformene. Det bemærkes, at Skatteforvaltningens

udviklingskapacitet er stærkt presset, og der tages forbehold for, at en videreudvikling af DAC7

vil skulle prioriteres ift. øvrige forretningskritiske udviklingsopgaver, samt at udviklingsopgaven

vil skulle tilpasses den aktuelle udvikling af DAC7 med henblik på at sikre, at udviklingen af DAC7

ikke kompromitteres, herunder ift. overholdelse af de EU-fastsatte tidsfrister.

Det forventes derudover, at forordningsforslaget vil medføre administrative konsekvenser for den

enkelte udlejer i forbindelse med registreringsprocessen og dermed udstedelsen af det

registreringsnummer, som er en forudsætning for at udleje.

Statsfinansielle konsekvenser

Der vil ikke være direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet med vedtagelsen af

forordningen, da det vurderes, at den nuværende danske praksis for tilsynet med

korttidsudlejningsreglerne ikke udløser forordningsforpligtelserne.

Hvis forordningens forpligtelser på et senere tidspunkt bliver implementeret, vil det kræve

udvikling af ny IT-infrastruktur. Dette vil således medføre statsfinansielle konsekvenser til

udviklingen og vedligehold af ny IT-infrastruktur.

Regeringen har ikke haft mulighed for at beregne, hvad en selvstændig IT-infrastruktur vil

medføre af udgifter. På baggrund af tidligere erfaringer med lignende IT-infrastrukturer på

skatteområdet er den foreløbige vurdering, at udviklingsomkostningerne vil beløbe sig til 14-28

mio. kr., hvis der skal udvikles en selvstændig IT-infrastruktur fra bunden. Dertil kommer årlige

vedligeholdelses- og driftsomkostninger på 1,6 mio. kr. Hvis infrastrukturen kan indarbejdes i

allerede eksisterende IT-infrastrukturer, vil udviklingsomkostningerne forventeligt være mindre,

og det vil være afhængig af ledig kapacitet på det eventuelt berørte ressortområde. Muligheden

for dette vil kræve yderligere analyse og tilsagn. Udgifterne og periodisering vil skulle

konsolideres.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau

Det forventes, at en implementering af forordningsforslagets forpligtelser vil styrke tilliden til

udlejningsmarkedet for både udlejer og gæster (lejere), da forordningen blandt andet forventes

at ville medvirke til en reduktion af ulovlige udlejningsenheder, give myndighederne mulighed

for at regulere udlejningsforhold gennem national lovgivning og eventuelt etablere kontrol over

turismeudviklingen i bestemte områder.

Det er derudover forventningen, at en implementering af forslaget vil styrke myndighedernes

muligheder for at påvirke aftrykket fra korttidsudlejning ved eksempelvis at anvende de

indsamlede oplysninger om udlejningsaktiviteter til at vedtage grønne og bæredygtige politiker.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Erhvervsministeriets Specialudvalg for konkurrenceevne, vækst og

forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 21. november 2022. Der er indkommet

høringssvar fra Dansk Erhverv, BL

–

Danmarks Almene Boliger og Feriehusudlejernes

Brancheforening.

Dansk Erhverv hilser det helt overordnet med stor glæde velkomment, at onlinetjenester skal dele

data med myndighederne, hvilket Dansk Erhverv længe har ønsket set i lyset af, at der i 2019 blev

indført et udlejningsloft på 70-100 dage på korttidsudlejning af private boliger. Da udlejning af

kom (2022) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. brug af data i forbindelse med korttidsudlejning

værelser ikke er inkluderet i udlejningsloftet, mener Dansk Erhverv, at kontrolopgaven nærmest

er umulig, da myndighederne ikke har adgang til data. Onlinetjenester er dog i besiddelse af disse

data, der vil kunne skabe transparens i forhold til, om der sker systematisk erhvervsmæssig

udlejning af lejligheder.

For så vidt angår feriehusudlejning, påpeger Dansk Erhverv, at der i Danmark er

rapporteringskrav for danske feriehusbureauer til blandt andet Skattestyrelsen. Dansk Erhverv

efterspørger dog en tydelig afgrænsning af, hvilken type virksomhed, herunder

feriehusudlejningsbureauer, der er omfattet af forslaget.

Feriehusudlejernes Brancheforening oplyser, at de danske feriehusbureauer årligt indberetter de

enkelte feriehuses lejeindtægter, til skattemyndighederne. Endvidere indberetter de på frivillig

basis til Danmarks Statistik, hvilket betyder, at de danske feriehusbureauer indberetter mere

statistik og data end andre overnatningsformer gør. Foreningen ønsker, at der fremover alene skal

indrapporteres data ét sted, hvilket ifølge dem bør være Danmarks Statistik, der derefter sørger

for udveksling af statistik og data til et centralt sted, for eksempel EUROSTAT.

Ferieudlejernes Brancheforening finder det uklart, hvorvidt feriehusbureauer er undtaget for

Kommissionens forslag og foreslår en tydeliggørelse heraf.

–

Danmarks Almene Boliger (BL) konstaterer, at kortidsudlejning gennem udlejningstjenester

de senere år er blevet særdeles udbredt og foreslår, at bygningsejerne bliver tænkt ind i

datadelingen og får besked, når deres beboelsesejendomme anvendes til kortidsudlejning. Når en

lejer korttidsfremlejer sin bolig, sker det oftest uden aftale med udlejer, og dermed i strid med

lejeloven og almenlejeloven. Det er dog vanskeligt for udlejer at dokumentere forholdene og

sanktionere lejers ulovlige fremleje.

Med henblik på gennemsigtighed med udbredelsen af udlejning gennem udlejningsplatforme,

finder BL det hensigtsmæssigt, at Kommissionens forslag bidrager til en standardiseret og effektiv

dataopsamling, hvilket kan danne grundlag for effektiv håndhævelse af regler og retningslinjer.

Det er dog vigtigt, at der sker en opfølgning for at vurdere kvaliteten af de foreslåede

registreringer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Møderne i rådsarbejdsgruppen har afspejlet en generel opbakning fra alle lande, om end flere

artikler har givet anledning til drøftelser.

Flere lande har fremhævet vigtigheden i, at oplysninger indsamlet i medfør af forordningen, skal

kunne anvendes til håndhævelse af national lovgivning på eksempelvis skatteområdet, hvilket

ikke på nuværende tidspunkt fremgår entydigt af forordningsudkastet.

I forhold til vedtagelsen af efterfølgende gennemførelsesretsakter i medfør af forordningen har

flere medlemsstater udtrykt behov for, at sådanne vedtages efter undersøgelsesprocedure frem

for den forslåede rådgivningsprocedure, og har blandt andet argumenteret med, at det er

nødvendigt, at medlemsstaterne får størst mulig indflydelse, når det kommer til tekniske

specifikationer af IT-infrastrukturen, så medlemsstaterne ikke senere forhindres i eksempelvis at

integrere IT-infrastrukturen i eksisterende systemer i medlemsstaterne.

I forhold til delingen af data med nationale statistik-kontorer og EUROSTAT har flere lande givet

udtryk for, at den forslåede deling af udlejningsdata uden persondata (aggregerede data) er

utilstrækkelig, og at det bør ændres, så nationale statistikkontorer får adgang til mikrodata (inkl.

persondata). Det er påpeget, at datadelingen ellers kan blive problematisk i forhold til de

nuværende forpligtelser fastsat på EU-niveau. Udlejning via platforme udgør en stadig stigende

del af det samlede antal overnatninger, blandt andet fordi hotellerne også anvender

kom (2022) 0571 - Bilag 2: Samlenotat vedr. brug af data i forbindelse med korttidsudlejning

udlejningsplatformene til at leje værelser ud igennem. Som en del af den forordningsbestemte

turismestatistik indberettes overnatninger på hoteller separat til statistik-kontorerne ifølge

Forordning (EU) 692/2011. Statistik-kontorerne har derfor behov for at have adgang til

mikrodata for at kunne fejlsøge for dobbeltregistreringer hos udlejningsplatforme og hoteller.

Endelig er mikrodata nødvendige for at kunne udarbejde de detaljerede fordelinger på antal

overnatninger, overnatningernes længde og gæsternes nationalitet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set Kommissionens målsætning om et velfungerende indre marked

for korttidsudlejning med strømlinet og transparent dataindsamling og adgang til data om

korttidsudlejning.

Regeringen finder det centralt, at medlemsstater ikke forpligtes til at implementere forordningens

forpligtelser, herunder at udvikle en IT-infrastruktur.

Regeringen finder det i de videre forhandlinger vigtigt, at:

•

medlemsstaterne ikke forbydes at anvende data indsamlet gennem det digitale

kontaktpunkt til anden lovhåndhævelse end vedrørende korttidsudlejning, så længe

videredelingen sker i overensstemmelse med GDPR samt relevant national lovgivning i

medlemsstaterne;

medlemsstaterne

sikres

inddragelse

udformningen

eventuelle

gennemførelsesretsakter om fælles tekniske specifikationer for det digitale kontaktpunkt

og den digitale registreringsprocedure, som Kommissionen måtte ønske at vedtage i

medfør af forordningen;

medlemsstaterne via IT-infrastrukturen

kan

modtage oplysninger om gæsternes

nationalitet samt udlejningsperiodens længde fra udlejningsplatformene, idet en

implementering af forordningens forpligtelser dog fortsat skal være frivillig.

•

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotatet er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 16. december 2022.