Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0595 Bilag 2
Offentligt
2639799_0001.png
7. december 2022
Samlenotat vedrørende makrofinansiel assistance til Ukraine
1) Forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
KOM(2022)595, KOM(2022)596, KOM(2022)597
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
kom (2022) 0595 - Bilag 2: Samlenotat vedrørende forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
2639799_0002.png
Side 2 af 11
Dagsordenspunkt 1:
Forslagspakke til makrofinansiel assistance til
Ukraine i 2023
KOM(2022)595, KOM(2022)596, KOM(2022)597
1. Resume
Det var på ECOFIN 6. december 2022 ikke muligt at opnå enighed om forslagspakken om
EU’s kortsigtede finansielle støtte til Ukraine
på 18 mia. euro i 2023 (MFA+), der skal bidrage
til at holde hånden under de ukrainske offentlig finanser og den makrofinansielle stabilitet i lyset
af Ukraines fortsat store finansieringsbehov i 2023 på skønnet 3-4 mia. euro pr. måned.
Såfremt der ikke er udsigt til enighed i Rådet om det foreliggende kompromisforslag baseret på en
ændring af MFF-forordningen, så lånene til Ukraine kan garanteres under EU-budgettets ind-
tægtsloft, forventes ECOFIN snarest at skulle tage stilling til et revideret forslag til et MFA+
instrument. Det ventes, at et evt. revideret forslag vil indebære, at lånene til Ukraine på 18 mia.
euro i 2023 under MFA+ instrumentet midlertidigt understøttes af nye, separate nationale ga-
rantier fra EU-landene.
Der lægges op til en ekstraordinært kort vedtagelsesproces i Rådet aht. at kunne udbetale første
del af den finansielle støtte til Ukraine allerede i begyndelsen af 2023. Det er forventningen, at
ECOFIN eventuelt allerede 12. december vil skulle vedtage en erklæring, hvor EU-landene bl.a.
erklærer sig parate til hurtigst muligt at stille de nødvendige nationale garantier til rådighed, med
forbehold for færdiggørelse af nationale parlamentariske procedurer.
Forslaget vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det skønnes med bety-
delig usikkerhed, at Danmark vil skulle bidrage med bilaterale bidrag på ca. 100 mio. kr. årligt
til finansiering af Ukraines rente- og administrationsudgifter fra 2024 og foreløbigt til 2027.
Derudover kan Danmark skønnes at skulle garantere for ca. 410-440 mio. euro (ca. 3,1-3,3
mia. kr.), enten indirekte via EU-budgettets indtægtsloft eller direkte i form af en separat national
garanti. Garantien vil gælde frem til lånene er fuldt tilbagebetalt eller til vedtagelsen af en ændring
af MFF-forordningen mhp. fælles EU-garantier under EU-budgettets indtægtsloft.
Sagen blev forlaget Folketingets partier skriftligt til forhandlingsoplæg forud for Rådsmødet
(GAC) 18. november 2022. december 2022 mhp. vedtagelse.
Regeringen støtter fortsat, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assistance til
Ukraine. Regeringen støtter fortsat kompromisforslagspakken om finansiel støtte til Ukraine i
2023 på 18 mia. euro via etablering af et nyt instrument, herunder at støtten ydes i form af lån
på meget favorable vilkår garanteret under EU-budgettets indtægtsloft. Regeringen kan
såfremt
der ikke kan opnås enstemmighed i Rådet om en ændring af MFF-forordningen
støtte et evt.
revideret forslag, der indebærer, at lånene til Ukraine i 2023 understøttes af nationale garantier
fra EU-landene baseret på en BNI-fordelingsnøgle. Det vurderes hensigtsmæssigt, at en sådan
model bliver midlertidig frem til, der kan vedtages en ændring af MFF-forordningen på linje med
det oprindelige forslag. Det vurderes fortsat vigtigt, at de statsfinansielle konsekvenser af forslaget
begrænses mest muligt, herunder at EU-budgettet særligt på sigt betaler en så stor andel af rente-
og administrationsudgifterne som muligt mhp. at mindske behov for direkte danske bidrag.
kom (2022) 0595 - Bilag 2: Samlenotat vedrørende forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
2639799_0003.png
Side 3 af 11
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde 9. november 2022 sin forslagspakke med en ramme for
EU’s finansielle støtte til Ukraine i 2023 (MFA+) på 18 mia. euro i lån
på meget
favorable vilkår. Støtten skal bidrage til at holde hånden under de ukrainske offent-
lige finanser og den makrofinansielle stabilitet i landet i lyset af Ruslands invasion,
og det fortsat store finansieringsbehov, som af IMF vurderes at udgøre omkring 3-
4 mia. euro om måneden i 2023.
Forslaget skal ses i lyset af Det Europæiske Råds (DER) konklusioner af 21.-22.
oktober 2022, hvor Kommissionen opfordredes til at fremlægge, og Rådet til at
arbejde på, en mere strukturel løsning
for EU’s videre finansielle støtte til Ukraine
i 2023.
Forslaget skal endvidere ses i lyset af DER’s tilsagn fra maj 2022 om,
at EU vil yde
finansiel støtte til Ukraine i 2022 på op til 9 mia. euro. Rådet vedtog 12. juli og 20.
september 2022 MFA-lån på favorable vilkår for 6 mia. euro understøttet af sepa-
rate nationale garantier fra EU-landene. Med Kommissionens forslag inkluderes de
resterende 3 mia. euro af DER-tilsagnet for 2022 i den samlede foreslåede pakke
for 2023.
Kommissionens forslagspakke
Kommissionens forslagspakke af 9. november består af 3 forslag:
1. Et nyt instrument mhp. kortsigtet makrofinansiel assistance til Ukraine i form
af nye garanterede lån på 18 mia. euro på meget lempelige vilkår, herunder med
Ukraines rente- og administrationsudgifter til lånet finansieret af EU-landene til
og med foreløbigt 2027.
2. En ændring af forordningen om
EU’s flerårige finansielle
ramme (MFF-forord-
ningen)
for 2021-2027, som gør det muligt at anvende EU-budgettets indtægts-
loft til også at garantere for finansiel støtte til Ukraine i 2023 og 2024 (anven-
delsen af indtægtsloftet er pt. begrænset til EU-landene).
3. En ændring af forordningen om finansielle regler vedr. EU-budgettet (finansfor-
ordningen)
mhp., at finansiel støtte til Ukraine kan ydes via Kommissionens ge-
nerelle lånestrategi.
Ad 1. Forslag til nyt instrument til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023 (MFA+)
Kommissionens forslag til nyt instrument
til EU’s makrofinansielle assistance til
Ukraine i 2023 (MFA+) lægger op til oprettelse af en ramme til en struktureret og
omkostningseffektiv tilgang til at yde kortsigtet finansiel støtte til Ukraine i form af
nye garanterede lån på meget favorable vilkår med lang løbetid på op mod 35 år og
subsidiering af renterne på lånet. Kommissionen lægger op til lånestøtte i 2023 på i
alt 18 mia. euro (1,5 mia. euro om måneden), hvilket svarer til en væsentlig andel af
IMF’s skøn for
Ukraines finansieringsbehov i 2023 på 3-4 mia. euro om måneden.
kom (2022) 0595 - Bilag 2: Samlenotat vedrørende forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
2639799_0004.png
Side 4 af 11
Lånene til Ukraine under MFA+ stilles til rådighed i 2023 med mulighed for udbe-
taling indtil 31. marts 2024. Kommissionen foreslår, at lånene ydes i form af gen-
udlån med en løbetid på maksimalt 35 år og med afdragsfrihed i de første 10 år frem
til 2033. Ved genudlån udsteder Kommissionen obligationer på kapitalmarkederne
eller låner fra finansielle institutioner på vegne af EU, hvor provenuet fra de op-
tagne lån videreformidles som lån til Ukraine.
Lån til Ukraine vil være påhæftet rente- og administrationsudgifter, som Kommis-
sionen foreslår finansieret af EU-lande i form af bilaterale bidrag til og med forelø-
bigt udgangen af EU’s indeværende langsigtede budget (MFF) i 2027. De bilaterale
bidrag, der kanaliseres som eksterne formålsbestemte indtægter, vil skulle ydes af
hvert EU-land
svarende til landets respektive andel af EU’s BNI. Efter vedtaget
forslag ventes Kommissionen at udarbejde en bidragsaftale med de enkelte EU-
lande vedr. finansiering af rente- og administrationsudgifter.
Kommission bemærker, at rente- og administrationsudgifter også bør finansieres af
EU-lande i form af bilaterale bidrag efter 2027, såfremt de ikke håndteres via frem-
tidige MFF’er. Hertil forslår Kommissionen, at EU-lande
samt tredjelande og -par-
ter frivilligt kan yde yderligere bilaterale bidrag, der vil kunne anvendes til at finan-
siere aktiviteter til fordel for Ukraine, som fx under EU-budgetinstrumentet til na-
boskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI).
Lånene under MFA+ vil være betinget af efterlevelsen af nærmere økonomisk-po-
litiske betingelser, der fastlægges i et aftalememorandum, ligesom ved tidligere
MFA-lån. Kommissionen vil i samarbejde med de ukrainske myndigheder fastlægge
de nærmere betingelser for udbetalingen af lånet. Ifølge Kommission vil fokus for
betingelserne være på styrkelse af retsstatsprincippet, god regeringsførelse, anti-svig,
antikorruption og reformer for at sikre den makroøkonomiske stabilitet, idet der
tages højde for den nuværende situation i Ukraine. Man forventer, at der inkluderes
en midtvejsevaluering mhp. at kunne justere betingelserne om nødvendigt. Aftale-
memorandummet aftales mellem EU og Ukraine, når forslagspakken om støtte til
Ukraine i 2023 er vedtaget.
Kommissionen vurderer, at der er en række især finansielle og politiske risici for-
bundet med det foreslåede lån på 18 mia. euro til Ukraine. En særlig risiko relaterer
sig til fortsættelsen af Ruslands krig i Ukraine, som kan have yderligere negative
makroøkonomiske konsekvenser for Ukraine. Det vil kunne resultere i, at Ukraine
ikke er i stand til at servicere sine gældforpligtelser over for EU.
Forslag til MFA+ er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 212 og behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
kom (2022) 0595 - Bilag 2: Samlenotat vedrørende forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
2639799_0005.png
Side 5 af 11
Ad 2. Ændringsforslag til MFF-forordningen for 2021-2027.
Kommissionen foreslår i sit forslag af 9. november 2022, at lånene til Ukraine i 2023
under MFA+ garanteres af EU-budgettets indtægtsloft (headroom), som angiver for-
skellen mellem loftet for årlige betalinger fra EU-landene til EU-budgettet (1,4 pct.
af EU’s BNI) og de årlige udgiftslofter for EU-budgettet (ca. 1 pct. af EU’s BNI).
Indtægtsloftet udgør således en stående garantistillelse fra EU-landene pba. lande-
nes BNI-andele, og kan i dag kun anvendes til finansiel støtte til EU-lande, ikke
tredjelande. Kommissionen har derfor fremsat et ændringsforslag til forordningen
for EU's langsigtede budget (MFF) 2021-2027, hvormed indtægtsloftet undtagel-
sesvis kan benyttes til at garantere lån for finansiel støtte til Ukraine i 2023 og 2024
og dermed lånene under det nye MFA+-instrument.
Såfremt lånene til Ukraine som foreslået af Kommissionen garanteres under EU-
budgettets indtægtsloft, vil det ikke være nødvendigt med nye nationale garantier,
som var nødvendige for at gennemføre MFA-lånene til Ukraine i 2022 for 6 mia.
euro.
Ændringsforslag til MFF-forordningen for 2021-2027 er fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 312, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parla-
mentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.
Ad 3. Ændringsforslag til finansforordningen
Kommissionen har endvidere fremsat et ændringsforslag til reglerne for EU-bud-
gettet, finansforordningen, så lån optaget af Kommissionen på vegne af EU mhp.
genudlån til tredjelande som fx Ukraine vil kunne optages som en del af Kommis-
sionens samlede og generelle lånestrategi og -forvaltning
for bl.a. EU’s genopret-
ningsfond (NGEU). Til forskel fra tidligere MFA, hvor Kommissionen har optaget
lån, der direkte afspejler størrelsen af genudlånet til MFA-modtagerlandet, vil æn-
dringen ifølge Kommissionen bidrage til en mere fleksibel og effektiv ramme for
Kommissionens samlede låneoptagelse, hvilket bl.a. vil bidrage til bedre lånemulig-
heder og alt andet lige bidrage til lavere finansieringsomkostninger.
Forslag til ændring af finansforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
322(1) og behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer af-
gørelse med kvalificeret flertal.
Formandskabets kompromisforslag til ændring af MFF-forordningen
På baggrund af Rådets indledende drøftelser af Kommissionens forslag til ændring
af MFF-forordningen har formandskabet fremsat et kompromisforslag mhp. yder-
ligere afgrænsning af anvendelsen af EU-budgettets indtægtsloft til finansiel støtte
til Ukraine, således at denne som udgangspunkt og i fravær af ekstraordinære hæn-
delser kun kan anvendes til kortsigtet finansiel støtte til Ukraine på 18 mia. euro i
2023 med mulighed for udbetalinger frem til første kvartal af 2024. Afgrænsningen
er indført i forslagets anmærkninger.
kom (2022) 0595 - Bilag 2: Samlenotat vedrørende forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
2639799_0006.png
Side 6 af 11
Rådet (GAC) godkendte 18. november 2022 oversendelse af fælles brev til Europa-
Parlamentet vedr. kompromisforslagspakken, hvori Rådet tilkendegiver en princip-
aftale om et rådskompromis før Parlamentets stillingtagen. Europa-Parlamentet
vedtog forslagspakken i forbindelse med plenarmødet 21.-24. november 2022.
Det var på ECOFIN 6. december 2022 ikke muligt at opnå enighed om den fore-
liggende forslagspakke, idet Ungarn modsatte sig vedtagelse af kompromisforslaget
til ændring af MFF-forordningen, som kræver vedtagelse i Rådet ved enstemmig-
hed. ECOFIN vedtog på ECOFIN 6. december Kommissionens forslag til ændring
af finansforordningen.
I lyset af sagens hastende karakter og behovet for at EU bidrager med makrofinan-
siel assistance til Ukraine i 2023 på 18 mia. euro, forbereder Kommissionen og Rå-
det en mulig alternativ løsning, der ikke forudsætter ændring af MFF-forordningen
for at kunne garantere for lån til Ukraine, og som kan vedtages i Rådet ved kvalifi-
ceret flertal.
3. Formål og indhold
Det er muligt, at ECOFIN snarest, og eventuelt allerede 12. december 2022, vil
skulle tage stilling til et revideret forslag til makrofinansiel assistance til Ukraine på
18 mia. euro i 2023.
På baggrund af hidtil manglende enstemmighed i Rådet om en ændring af MFF-
forordningen, der er en forudsætning for, at MFA-lånene til Ukraine kan garanteres
under EU-budgettets indtægtsloft, er det muligt, at der vil skulle tages stilling til et
revideret forslag til
nyt instrument til EU’s makrofinansielle assistance til Ukraine i
2023 (MFA+).
Det reviderede forslag ventes i givet fald at foreslå, at lånene til Ukraine på 18 mia.
euro i 2023 under MFA+ instrumentet
midlertidigt
understøttes af nye, separate na-
tionale garantier fra EU-landene, indtil Rådet kan opnå enighed om det oprindelige
forslag til en ændring af MFF-forordningen mhp. fælles garantistillelse under EU-
budgettets indtægtsloft.
Det evt. reviderede forslag ventes at indebære, at EU-landene skal stille nationale
garantier over for Kommissionen, på linje med de nationale garantier, der blev stillet
i forbindelse med oprettelsen af EU-instrument til understøttelse af nationale løn-
kompensationsordninger (SURE). Det ventes bl.a. at indebære følgende:
De nationale garantier skal dække 100 pct. af lånebeløbet på 18 mia. euro. EU-
landenes garantier vil hver især være begrænset til det nominelle beløb, der sva-
rer til landets andel af de samlede 18 mia. euro, som opgjort ved en BNI-nøgle.
Garantierne ventes at skulle gælde, indtil MFA-lånene til Ukraine er fuldt tilba-
gebetalt, eller til der er etableret en fælles garantiløsning under EU-budgettets
kom (2022) 0595 - Bilag 2: Samlenotat vedrørende forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
2639799_0007.png
Side 7 af 11
indtægtsloft. En solnedgangsklausul ventes indarbejdet i de nationale garantiaf-
taler mhp. at sikre, at de nationale garantier ophører, når en ændring af MFF-
forordningen er vedtaget.
Garantierne kan aktiveres af Kommissionen, hvis Ukraine ikke tilbagebetaler
lånene under MFA+ instrumentet. Kommissionen ventes i så fald at aktivere
alle de nationale garantier proportionalt til deres respektive størrelse.
Hvis et EU-land ikke betaler de af Kommissionen anmodede beløb under deres
nationale garanti, vil Kommissionen i første omgang søge beløbet dækket via
Kommissionens samlede likviditetsbeholdning. Såfremt det ikke er muligt, vil
Kommissionen anmode de øvrige EU-lande om proportionalt at dække det be-
løb, som det ikke-betalende EU-land skulle have betalt, idet Kommissionens
krav på det ikke-betalende EU-lande opretholdes.
Kommissionen tilbagebetaler proportionalt de beløb til EU-landene, der er be-
talt af EU-landene under en aktivering garantierne, og som Kommissionen ef-
terfølgende har inddrevet fra Ukraine.
Det er forventningen, at ECOFIN evt. allerede 12. februar vi skulle vedtage en
ministererklæring,
hvor EU-landene erklærer sig parate til om nødvendigt hurtigst mu-
ligt at stille de nødvendige nationale garantier til rådighed, med forbehold for fær-
diggørelse af nationale parlamentariske procedurer. I erklæringen ventes EU-lan-
dene også at udtrykke parathed til, at EU-landene
som følge af MFA+-forslaget
dækker Ukraines løbende renteudgifter på lånene via indgåelse af bilaterale beta-
lingsaftaler med Kommissionen, idet Kommissionen samtidig opfordres til at un-
dersøge, om EU-budgettet kan bidrage til at finansiere Ukraines rente- og admini-
strationsudgifter på lånet.
Det er forventningen, at vedtagelse i Rådet af kompromisforslagspakken eller en
revideret version heraf vil gøre det muligt for Kommissionen at bl.a. udstede vær-
dipapirer i begyndelsen af 2023 mhp. at udbetale første del af lånene til Ukraine så
hurtigt som muligt. Ifm. en revideret forslagspakke vil de præcise tidspunkter for
udbetalingerne afhænge af, hvornår de nationale garantiaftaler underskrives.
4. Europa-Parlamentets holdning
Der er lagt op til, at Europa-Parlamentet vil kunne tage stilling til et evt. revideret
forslag til MFA+ instrument i forbindelse med plenarmødet 12.-15. december 2022.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at tilstrækkelig makrofinansiel assistance til Ukraine på kort
sigt ikke kan sikres af EU-landene alene og bedst vurderes sikret via multilaterale
tiltag og koordination i EU.
Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
kom (2022) 0595 - Bilag 2: Samlenotat vedrørende forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
2639799_0008.png
Side 8 af 11
Efter vedtagelse af forslaget vil der evt. skulle tages stilling til bemyndigelse til ind-
gåelsen af en bilateral garantiaftale, ligesom der vil skulle tages stilling til, om dansk
tilslutning til en bidragsaftale med Kommissionen vedr. finansiering af rente- og
administrationsudgifter kræver et forudgående samtykke fra Folketinget efter
grundlovens § 19, stk. 1.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Kommissionen lægger op til, at rente- og administrationsudgifterne til lånene til
Ukraine under MFA+ finansieres af EU-landene i form af bilaterale bidrag frem til
foreløbigt 2027 pba. samme BNI-fordelingsnøgle
som ved finansieringen af EU’s
budget. Kommissionen skønner med betydelig usikkerhed de årlige udgifter hertil
til ca. 630 mio. euro fra 2024, hvoraf Danmark skønnes at skulle bidrage med et
bilateralt bidrag på ca. 100 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til foreløbigt 2027. Det
understreges, at skønnet er behæftet med usikkerhed, herunder sfa. usikkerhed om
de faktiske renteniveauer samt konkret udformning af bidragsaftalen mellem Kom-
missionen og Danmark.
Med et evt. ændret kompromisforslag ventes der lagt op til, at lånene til Ukraine
under MFA+ garanteres af EU-landene via nationale garantiaftaler. Danmark skøn-
nes at skulle garantere for ca. 410-440 mio. euro (ca. 3,1-3,3 mia. kr.), svarende til
en dansk BNI-andel på 2,4 pct., enten indirekte via EU-budgettets indtægtsloft eller
direkte i form af en national garanti. Garantien vil gælde, indtil lånet er fuldt tilba-
gebetalt.
Såfremt nationale garantier bliver nødvendige, og et eller flere EU-lande ikke ønsker
at stille en nationale garanti, vil Danmarks garanti blive tilsvarende større, da de
nationale garantier fra EU-landene samlet vil skulle udgøre 18 mia. euro. Eventuel
manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånene under MFA+ vil, uanset om der etab-
leres en fælles garanti under EU-budgettets indtægtsloft eller ved nationale garan-
tier, således have betydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Det bemærkes, at Ukraine af OECD opgøres
som et ”nedre
mellemindkomst”
land.
Nationale udgifter til Ukraine vurderes af Kommissionen derfor at kunne opgøres
som udviklingsbistand i henhold til OECD’s regler.
Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes
inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger,
jf. budgetvejledningens bestem-
melser herom.
Folketingets Finansudvalg vil efter Rådets og Parlamentets vedtagelse af et forslag
til MFA+ skulle give tilslutning til finansiering af den danske andel af Ukraines
kom (2022) 0595 - Bilag 2: Samlenotat vedrørende forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
2639799_0009.png
Side 9 af 11
rente- og administrationsudgifter samt
i tilfælde af et revideret forslag
til etab-
lering af en national dansk garanti.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Et nyt lån på meget favorable vilkår til Ukraine via MFA+-instrumentet forventes
at have betydelige positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Ukraine, idet
finansiel støtte vil bidrage til at dække det finansieringsbehov, som er opstået i Ukra-
ine som følge af Ruslands invasion af Ukraine, herunder understøtte Ukraines op-
fyldelse af internationale betalingsforpligtelser samt finansiere opretholdelse af
grundlæggende offentlige tjenester, lønninger mv. Lånene via MFA+ ventes på læn-
gere sigt at kunne bidrage til at understøtte Ukraines makroøkonomiske, finansielle
og politiske stabilitet. Forslagene forventes på den baggrund at have afledte positive
samfundsøkonomiske effekter for EU-landene.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der var forud for ECOFIN 6. december 2022 opbakning fra alle EU-landene med
undtagelse af Ungarn til kompromisforslagspakken til makrofinansiel assistance til
Ukraine i 2023 på 18 mia. euro, herunder forslaget til en ændring af MFF-forord-
ningen mhp. at kunne garantere lånene til Ukraine under EU-budgettets indtægts-
loft.
Såfremt det ikke er muligt at opnå den nødvendige enstemmighed i Rådet om en
ændring af MFF-forordningen, ventes der blandt EU-landene bred enighed om en
ændring af Kommissionens MFA+-forslag med henblik på midlertidigt at under-
støtte lånene til Ukraine via nationale garantier.
Mange lande har peget på, at EU-budgettet som minimum bør medfinansiere en
del af Ukraines rentebetalinger, således at behovet for nationale bidrag mindskes
tilsvarende.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen står fuldt bag Ukraine og støtter, at EU indtager en ledende rolle i for-
hold til økonomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning
på lang sigt. Det er vigtigt, at EU opfylder DER’s opfordring fra oktober 2022 om,
at der etableres en strategisk løsning på, hvordan EU effektivt kan opnå enighed
om løbende kortsigtet finansiel støtte til Ukraine til håndtering af det forventede
finansieringsbehov i 2023.
Regeringen kan generelt støtte den foreliggende kompromisforslagspakke om ma-
krofinansiel assistance til Ukraine i 2023, herunder Kommissionens forslag om, at
kom (2022) 0595 - Bilag 2: Samlenotat vedrørende forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
2639799_0010.png
Side 10 af 11
EU yder nye lån til Ukraine i 2023 for samlet 18 mia. euro på favorable vilkår i
forhold til løbetid og subsidiering af Ukraines rentebetalinger. Rentesubsidieringen
vil bidrage til at lette de finansielle omkostninger for Ukraine, mens de lange løbe-
tider på lånet kan give Ukraine bedre mulighed for genopbygning og tilbagevenden
til økonomisk vækst, før lånene skal tilbagebetales fra og med 2033.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt med en model primært bestående af lån ga-
ranteret af EU-budgettets indtægtsloft (headroom), der vurderes at kunne sikre en
hurtig udmøntning af
EU’s finansielle
støtte til Ukraine i det nødvendige omfang.
Regeringen finder det centralt, at den nødvendige justering af MFF-forordningen
for brug af EU-budgettets indtægtsloft afgrænses til forslaget om MFA+ til Ukra-
ine. Regeringen støtter i denne forbindelse formandskabets kompromisforslag til
anmærkningstekst understøttet af en erklæring fra Kommissionen. Regeringen kan
endvidere støtte Kommissionens forslag til en ændring af finansforordningen mhp.
at sikre en mere fleksibel og effektiv ramme til låneoptagelse, der alt andet lige vil
bidrage til lavere finansieringsomkostninger.
Såfremt det ikke er muligt at opnå enstemmighed i Rådet om en ændring af MFF-
forordningen, kan regeringen støtte et evt. revideret forslag til et MFA+ instrument,
hvor lånene til Ukraine på 18 mia. euro understøttes af nationale garantier fra EU-
landene baseret på en BNI-fordelingsnøgle. Det vurderes hensigtsmæssigt, at en
sådan model bliver midlertidig, indtil der evt. kan vedtages en ændring af MFF-
forordningen på linje med det oprindelige forslag.
Regeringen kan samtidig støtte en ministererklæring, hvor EU-landene 1) erklærer
sig parate til hurtigst muligt at stille de nødvendige nationale garantier til rådighed,
med forbehold for færdiggørelse af nationale parlamentariske procedurer; 2) ud-
trykker parathed til at dække Ukraines rente- og administrationsudgifter på lånene
via indgåelse af bilaterale betalingsaftaler med Kommissionen, samt 3) opfordrer
Kommissionen til at undersøge, om EU-budgettet kan bidrage til at finansiere ren-
teudgifterne.
Fsva. de bilaterale bidrag fra EU-landene finder regeringen, at der bør sikres en fair
fordelingsnøgle. Danmark kan derfor støtte Kommissionens forslag om at anvende
samme BNI-baserede
finansieringsnøgle som ved finansieringen af EU’s budget.
Det vurderes dog vigtigt, at EU-budgettet særligt på sigt betaler en så stor andel af
rente- og administrationsudgifterne som muligt mhp. at mindske behov for direkte
danske bidrag.
Regeringen finder, at de konkrete betingelser for lån under MFA+ til Ukraine skal
fastlægges i et aftalememorandum, hvor de ukrainske myndigheder forpligter sig til
at leve op til relevante økonomiske og politiske betingelser for låneudbetalingen.
Regeringen finder, at betingelserne bør afspejle den akutte situation, som Ukraine
står i, og derfor primært bør fokusere på tiltag, der realistisk vil kunne gennemføres.
kom (2022) 0595 - Bilag 2: Samlenotat vedrørende forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023
2639799_0011.png
Side 11 af 11
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om Kommissionens forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i
2023 blev forelagt Folketingets partier skriftligt til forhandlingsoplæg forud for
Rådsmødet (GAC) 18. november 2022. Samlenotatet blev oversendt til Folketinget
15. november 2022. Sagen forelagdes Folketingets Europaudvalg til orientering 2.
december 2022 forud for rådsmødet (ECOFIN) 6. december 2022.
Sag om de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder
forventningerne til Kommissionens forslag til en ramme for
EU’s kortsigtede fi-
nansielle støtte til Ukraine i 2023 på omkring 18 mia. euro, blev forelagt skriftligt til
Folketinget til orientering forud for ECOFIN 8. november 2022.
For så vidt angår de seneste MFA-lån til Ukraine i 2022 forelagdes sagen om MFA-
lån på 1 mia. euro Folketingets Europaudvalg til orientering 8. juli 2022 forud for
ECOFIN-mødet 12. juli 2022. Folketingets Europaudvalg orienteredes skriftligt 7.
september 2022 om den ventede fælles erklæring fra EU’s finansministre om støtte
til Kommissionens forslag om nyt MFA-lån til Ukraine på 5 mia. euro, understøttet
af nationale garantier. Sagen forelagdes til orientering under ’siden sidst’ 8. septem-
ber 2022 forud for det ekstraordinære Rådsmøde (energi) 9. september 2022 og
skriftligt til forhandlingsoplæg 9. september 2022.