kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0658 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

vedrørende en sag under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,

der forventes behandlet i Rådet snarligt

22. marts 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 6938

2265884

Dagsorden

Digitalisering af visumproceduren

KOM 2022/0658

= Generel indstilling

Side

s. 2

Sags nr.

Akt-id

Side

1/12

kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr.

810/2009 og (EU) 2017/2226 og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, (EF)

nr. 333/2002, (EF) nr. 693/2003 og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om

gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af vi-

sumproceduren

= Generel indstilling

KOM 2022/0658

Nyt notat

Sagen er delvist omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Det svenske formandskab har oplyst, at forslaget om digitalisering af visum-

proceduren forventes behandlet på Coreper den 29. marts 2023 med henblik

på generel indstilling. Kommissionen fremsatte den 27. april 2022 forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digitalisering af visumproce-

duren. Formålet med forslaget er overordnet at forbedre visumansøgnings-

processen, mindske omkostningerne og byrden for de involverede parter og

samtidig forbedre sikkerheden i Schengenområdet. Forslaget består overord-

net af to elementer: en obligatorisk fælles EU-onlinevisumansøgningsplat-

form og et obligatorisk digitalt visum, der skal erstatte de nuværende papir-

baserede visumansøgninger og visummærkater. Med forslaget skal ansøgnin-

ger til medlemsstaterne om visum til kortvarige ophold indgives online, mens

både visum til kortvarige og til længerevarende ophold udstedes digitalt. For-

slaget er i tråd med EU's generelle tilgang, der tilskynder til modernisering

og digitalisering af offentlige tjenester. Forslaget er delvist omfattet af rets-

forbeholdet, men denne del udgør en udbygning af Schengenreglerne. For-

slaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser samt væsentlige

statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Rege-

ringen er positivt indstillet over for forslaget.

Forslaget er opdelt i to bilag, der begge er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager

Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark ”retsforbeholdet”. Da forslaget imidlertid ud-

gør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af

forslaget afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forslaget i dansk ret, jf. protokollens artikel

4. Danmark deltager således ikke i vedtagelse af bilag 1, men har mulighed for at tilslutte sig retsakten.

Bilag 2 regulerer foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa. I medfør af artikel 6 i

protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark fuldt ud ved ændringer af foranstaltninger vedrø-

rende en ensartet udformning af visa.

Side

2/12

kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

2. Baggrund

Kommissionen har den 27. april 2022 fremsat forslag om digitalisering af vi-

sumproceduren.

På EU-plan indledte det estiske rådsformandskab i 2017 drøftelser om mulig-

hederne for at forbedre den nuværende visumprocedure med en onlinevisum-

ansøgning og et digitalt visum. Dette politiske skub førte sammen med nuvæ-

rende og kommende lovgivningsmæssige ændringer, dvs. den reviderede vi-

sumkodeks, revisionen af visuminformationssystemet (VIS), ind- og udrejse-

systemet (EES) og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rej-

setilladelse (ETIAS), til, at Kommissionen vedtog en meddelelse den 14.

marts 2018 om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfordringer

og satte gang i overvejelserne om at gå over til digitale visa. I Kommissionens

meddelelse blev idéen om et "e-visum" præsenteret. I forbindelse med revisi-

onen i 2019 af EU-forordningen om en visumkodeks om procedurer og be-

tingelser for udstedelse af visa til forventede ophold på medlemsstaternes om-

råde i højst 90 dage inden for en 180 dages periode gav Europa-Parlamentet

og Rådet udtryk for et mål om udvikling af en fælles løsning for online Schen-

genvisumansøgninger og derved drage fuld nytte af den seneste udvikling på

det retlige og teknologiske område. Covid-19-pandemien, som lagde en dæm-

per på Schengenvisumaktiviteterne på verdensplan, hvilket til dels var grun-

det i vanskeligheder med at tage imod visumansøgninger på konsulater og

visumansøgningscentre, fik medlemsstaterne til at opfordre Kommissionen til

at fremskynde arbejdet med at digitalisere visumprocedurerne. I forslaget til

en pagt om migration og asyl, som Kommissionen fremlagde den 23. septem-

ber 2020, er der fastsat et mål om at gøre visumproceduren fuldt digitaliseret

senest i 2025 ved at indføre et digitalt visum og give mulighed for at indgive

visumansøgninger online.

Visumsagsbehandlingen er allerede delvist digitaliseret, da ansøgninger og

afgørelser registreres i VIS, men to vigtige trin er stadig papirbaserede: Vi-

sumansøgningsproceduren og visummærkaten, hvilket forslaget lægger op til

en ændring af.

Forhandlingerne om forordningsforslaget er hidtil foregået på teknisk niveau.

Det svenske formandskab fremsatte den 7. marts 2023 et kompromisforslag

om digitalisering af visumproceduren. Dette forslag forventes behandlet på

Coreper den 29. marts 2023 med henblik på generel indstilling.

Side

3/12

kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er delvist en udbygning af Schengenreglerne, idet det vedrører pas-

sage af de ydre grænser og udstedelse af visum til kortvarigt ophold.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 77, stk. 2, i traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF). Ved artikel 77, stk. 2, litra a, i TEUF

gives Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger om "den fælles politik

for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold". Ved artikel 77, stk. 2, litra

b, i TEUF gives Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende

"personkontrol ved passage af de ydre grænser". Ved artikel 79, stk. 2, litra a,

i TEUF gives Unionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende

"betingelserne for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes

udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser". Da retsaktens formål er en

digitalisering af både visa til kortvarigt ophold og visa til længerevarende op-

hold, er der behov for et fælles retsgrundlag bestående af artikel 77, stk. 2, og

artikel 79, stk. 2, i TEUF.

Forslaget er opdelt i to bilag, der begge er fremsat med hjemmel i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Dan-

mark (”retsforbeholdet”). Da forslaget imidlertid udgør en videreudvikling af

Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af

forslaget afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forslaget i dansk

ret, jf. protokollens artikel 4. Danmark deltager således ikke i vedtagelse af

bilag 1, men har mulighed for at tilslutte sig retsakten inden seks måneder

efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af

Schengenreglerne. Forslagets bilag 2 regulerer foranstaltninger vedrørende

en ensartet udformning af visa. I medfør af artikel 6 i protokollen om Dan-

marks stilling deltager Danmark fuldt ud ved ændringer af foranstaltninger

vedrørende en ensartet udformning af visa. Denne del af forslaget er således

ikke omfattet af retsforbeholdet.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel

294 i TEUF. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er overordnet at forbedre Schengenvisumansøgnings-

processen gennem en strømlining og harmonisering af visumprocedurerne

Side

4/12

kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

samt at mindske omkostningerne og byrden for de involverede parter og sam-

tidig forbedre sikkerheden i Schengenområdet.

Forslaget er i tråd med EU's generelle tilgang, der tilskynder til modernisering

og digitalisering af offentlige tjenester. Forslaget skal desuden ses i lyset af,

at medlemsstaterne i øjeblikket arbejder på at forbedre forvaltningen af de

fælles ydre grænser for at opretholde et højt niveau af intern sikkerhed, sikre

den frie bevægelighed for personer i Schengenområdet og gøre det lettere for

tredjelandsstatsborgere lovligt at rejse til EU, samtidig med at den irregulære

migration begrænses.

Forslaget forsøger at afhjælpe nedenstående udfordringer:

•

Konsulaternes langvarige procedure for at forvalte, behandle, arkivere og

i sidste ende destruere papirdokumenter og omkostningerne forbundet

hermed.

Medlemsstaternes afhængighed af eksterne tjenesteydere, hos hvem 90

pct. af ansøgningerne om visum til kortvarigt ophold indgives. Herunder

omfattende kontrakter, omkostninger til kontrol og yderligere omkostnin-

ger for visumansøgerne.

Yderligere gebyrer for ansøgere til eksterne tjenesteydere ved indgivelse

af ansøgning.

Visumansøgeren skal rejse til nærmeste konsulat eller visumansøgnings-

center ifm. hver ansøgning.

Vanskeliggørelse af ansøgers mulighed for at identificere sig og rejse til

udlandet under ansøgningsprocessen, idet ansøger skal efterlade sit rejse-

dokument.

Gentagelse af samme langvarige procedure ved hver ansøgning for hyp-

pigt rejsende, som desuden kan variere alt efter medlemsstaten.

Risiko for, at fysiske visummærkater kan blive genstand for svig, for-

falskning og tyveri. Herudover transport og sikker opbevaring af visum-

mærkater.

Risiko for visumshopping, hvor ansøger indgiver visumansøgning til en

medlemsstat med hurtig ansøgningsprocedure i stedet for den medlems-

stat, ansøgeren reelt ønsker at besøge.

Risiko for, at EU kommer til at halte bagefter, idet tredjelande, som kon-

kurrerer direkte med EU om at tiltrække besøgende fra tredjelande, f.eks.

Australien og New Zealand, allerede har indført fuldt digitaliserede pro-

cedurer for alle visumpligtige udlændinge, mens visumansøgningsproce-

duren til EU er kompleks og besværlig.

5/12

•

Side

kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

•

Den negative indvirkning på opfattelsen af Den Europæiske Union som

en samlet geografisk enhed, som den nuværende fragmentering med hen-

syn til national praksis for forvaltning af ansøgningsproceduren har.

Forslaget omhandler digitalisering af Schengenvisumproceduren og består

overordnet af to elementer: En fælles

EU-onlinevisumansøgningsplatform

digitalt visum.

Herved indføres mulighed for at indgive Schengenvisuman-

søgninger online gennem en europæisk platform og at udskifte visummærka-

ten i papirform med det digitale visum. Det vil være obligatorisk for med-

lemsstaterne at anvende begge.

Forslaget vil medføre nedenstående muligheder:

•

Ansøger vil som udgangspunkt skulle indgive ansøgning om Schengen-

visum online via EU-platformen uanset destination.

EU-platformen vil give ansøgeren ajourførte oplysninger om Schengen-

visa til kortvarige ophold, hvorvidt der kræves visum og i så fald, hvilken

type visum, visumgebyr, den kompetente medlemsstat samt hvorvidt ind-

samling af biometriske identifikatorer er nødvendig.

EU-platformen vil indeholde et kommunikationsredskab i form af en

”chatbot”, hvor ansøger kan få besvaret spørgsmål og modtage dokumen-

ter til udskrivning.

Ansøger vil online kunne opgive oplysninger, indsende dokumentation,

betale visumgebyr, foretage tidsbestilling hos konsulater eller eksterne

tjenesteyder, indgive ansøgning og gemme oplysninger. Systemet vil un-

derrette ansøgeren, hvis der mangler oplysninger.

Efter indgivelse af ansøgning vil systemet automatisk vurdere, hvilken

medlemsstat der har kompetence til at behandle ansøgningen. Dette vil

medlemsstaten skulle kontrollere.

Efter kontrollen vil ansøgningen overføres til den kompetente medlems-

stats nationale system.

EU-platformen vil muliggøre sikker elektronisk kommunikation mellem

ansøgeren og den kompetente medlemsstat samt give ansøgeren mulig-

hed for at tjekke status på ansøgningen.

Ansøgere vil blive underrettet elektronisk om afgørelsen.

Et eventuelt visum vil blive udstedt i digitalt format. Selve afgørelsen om

visum vil få isat et kryptografisk signeret digitalt segl (todimensionel

stregkode), som vil være mulig at printe eller vise på en elektronisk en-

hed.

Bulgarien, Cypern og Rumænien, der ikke anvender Schengenreglerne

fuldt ud på nuværende tidspunkt, vil kunne udstede digitale nationale

6/12

•

Side

kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

•

visa. Med forslaget sikres det dermed, at alle EU-medlemsstater kan tage

del i digitaliseringen samtidig ved at udstede visa i et fælles digitalt for-

mat med en todimensionel stregkode. Udviklingen af den fælles EU-an-

søgningsplatform skal tage højde for, at disse tre lande kan tilkobles plat-

formen, når der måtte være truffet beslutning om fuld anvendelse af

Schengenreglerne for disse lande.

Ansøgere og andre enheder, f.eks. arbejdsgivere, universiteter eller lokale

myndigheder, vil kunne kontrollere gyldigheden af sit digitale visum på

EU-ansøgningsplatformen.

Fritagelse fra krav om lufthavnstransitvisum for indehavere af opholds-

tilladelser udstedt i Storbritannien samt familiemedlemmer til statsbor-

gere i Schweiz og EØS-landene.

Personligt fremmøde

i forbindelse med indgivelse af en visumansøgning vil

som udgangspunkt kun være påkrævet med henblik på indsamling af biome-

triske identifikatorer, hvilket er obligatorisk for førstegangsansøgere, og an-

søgere, hvis biometriske data ikke længere er gyldige, eller hvis der er tale

om første ansøgning med et nyt rejsedokument, der skal kontrolleres. I tvivls-

tilfælde eller i tilfælde, hvor der er en høj forekomst af falske dokumenter på

et bestemt sted, bør medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at anmode

ansøgeren om at møde personligt op. Herefter vil ansøgere som udgangspunkt

kunne ansøge fuldt ud online i en periode på 59 måneder (efter deres første

vellykkede ansøgning), forudsat at de søger med samme rejsedokument.

Det bemærkes, at EU-platformen for nuværende kun vil skulle anvendes til

ansøgninger om visa til kortvarige ophold (Schengenvisa), men at visa til

både kortvarige og længerevarende ophold vil skulle udstedes i digitalt for-

mat, ligesom de i dag udstedes i samme ensartede papirformat (visummær-

kat).

Det fremgår af forslaget, at udviklingen af EU-platformen vil kunne starte i

2024 og blive operationel i 2026. Med en syvårig overgangsperiode vil alle

medlemsstaterne være i stand til at anvende EU-platformen i 2033.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har henvist til nedenstående:

Side

7/12

kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

”De nuværende forskelle mellem medlemsstaternes visumansøgningsproce-

durer og de forskellige grader af digitalisering viser, at målet om at gøre

visumprocedurerne sikrere og mere egnede til den digitale tidsalder ikke kan

nås ved, at medlemsstaterne handler alene. En yderligere forbedring af de

fælles procedurer kræver handling fra EU's side, da de fleste af de konstate-

rede problemer er knyttet til EU-retten.”

Kommissionen har ydereligere henvist til nedenstående:

”Med denne forordning sigtes der mod at strømline og harmonisere proce-

durerne inden for rammerne af den fælles visumpolitik. Derudover tilpasser

initiativet rejser, indrejsekrav og grænsekontrollen inden for Schengenområ-

det gennem digitalisering og interoperabilitetsrammen ved grænserne. Der-

for kan relevante dele af Schengenreglerne (primært visumkodeksen, VIS-for-

ordningen og andre relaterede retsakter) kun ændres på EU-plan.

På grund af omfanget og virkningerne af de planlagte tiltag kan målene kun

nås effektivt og systematisk på EU-plan.”

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 1, at der ved Schengenkonventio-

nen i denne lov forstås konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af

Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de

fælles grænser med senere ændringer.

Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (visum-

kodeks) med senere ændringer gælder her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 6, at bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt op-

hold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 4 a, stk. 2 og 3, at der i medfør af Schen-

genkonventionens artikel 18 kan udstedes visum til længerevarende ophold

Side

8/12

kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyl-

dighedsperiode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt en af de typer af

opholdstilladelser, som er nævnt i bestemmelserne.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 2, 2. pkt., kan udlændinge- og integrations-

ministeren fastsætte nærmere regler om visum. I visumbekendtgørelsen, jf.

bekendtgørelse nr. 1454 af 25. november 2022 om udlændinges adgang til

Danmark på grundlag af visum, er der fastsat nærmere regler om visum.

Det følger af udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at en klage over Udlæn-

dingestyrelsens afgørelser om bl.a. visum skal være indgivet til Udlændinge-

nævnet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 6, kan en dansk diplomatisk eller konsu-

lær repræsentations afgørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om

annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum, jf. § 47, stk. 3,

påklages til Udlændingestyrelsen.

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 9, kan udlændinge- og integrationsmini-

steren fastsætte nærmere regler om klagefrist for de typer af afgørelser, der er

omfattet af stk. 6. Bemyndigelsen er udnyttet i visumbekendtgørelsens § 29,

stk. 2, hvoraf følger, at klager over danske diplomatiske og konsulære repræ-

sentationers afgørelser om afslag på visum skal være indgivet til Udlændin-

gestyrelsen inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Efter udlændingelovens § 47, stk. 4, kan udlændinge- og integrationsministe-

ren efter aftale med udenrigsministeren fastsætte regler om, at private samar-

bejdspartnere på vegne af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation

kan varetage opgaver med modtagelse og registrering af ansøgninger om vi-

sum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse, herunder optage personfotografi

og fingeraftryk, modtage gebyr for ansøgningen samt yde vejledning om reg-

ler vedrørende visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Der kan ikke gi-

ves private samarbejdspartnere kompetence til at afgøre konkrete sager om

ansøgning om visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse.

Efter udlændingelovens § 58 d, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsmini-

steren fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af bl.a. reglerne i

Schengenkonventionen, VIS-forordningen og visumkodeksen.

Side

9/12

kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Dansk tilslutning til forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lov-

givning.

Der vil således skulle ske en justering af udlændingelovens § 46 a, stk. 3, om

klagefristen til Udlændingenævnet, da forslaget til nyaffattelse af visumko-

deksens artikel 32, stk. 2, og artikel 34, stk. 6, bl.a. indebærer, at en visuman-

søger/-indehaver skal underrettes elektronisk, når en afgørelse om afslag på

visum eller om annullering eller inddragelse af et visum er tilgængelig i en

såkaldt ”sikker kontotjeneste” (en komponent af den foreslåede EU-ansøg-

ningsplatform), og at klagefristen skal starte fra det øjeblik, hvor visumansø-

geren/-indehaveren

tilgår (”access”) afgørelsen i den sikre kontotjeneste. Vi-

dere foreslås det, at afgørelsen vil skulle anses som tilgået af visumansøge-

ren/-indehaveren på ottendedagen efter meddelelse om, at afgørelsen er til-

gængelig i den sikre kontotjeneste.

Tilsvarende vil reglen i visumbekendtgørelsens § 29, stk. 2, om klagefristen

til Udlændingestyrelsen skulle justeres i overensstemmelse med det ovenfor

anførte.

Det er umiddelbart vurderingen, at der også vil skulle ske en justering af be-

myndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 47, stk. 4, om, at udlæn-

dinge- og integrationsministeren efter aftale med udenrigsministeren kan fast-

sætte regler om de opgaver, som private samarbejdspartnere kan varetage, da

forslaget til en nyaffattelse af artikel 43, stk. 5 og stk. 6, i visumkodeks sam-

menholdt med forslaget til en ny artikel 7e i VIS-forordningen bl.a. indebærer

visse ændringer i forhold til de opgaver, som eksterne tjenesteydere vil kunne

varetage i forbindelse med Schengenvisumansøgninger.

Efter en umiddelbar vurdering vil der også skulle foretages andre administra-

tive ændringer af visumbekendtgørelsen som følge af, at visumansøgnings-

proceduren efter forslaget digitaliseres.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen anslår, at omkostningerne for EU-institutioner i forbindelse

med selve udviklingen og etableringen af EU-visumansøgningsplatformen vil

være på ca. 320 mio. kr. De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

vil være på ca. 96 mio. kr.

Side

10/12

kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangspunk-

tet ikke til finansieringen heraf. Hvis Danmark tilslutter sig forslaget på mel-

lemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks stilling artikel 4,

vil Danmark skulle bidrage til finansieringen, hvortil det bemærkes, at Dan-

marks finansieringsandel er ca. 2 pct. af EU’s udgifter,

svarende til ca. 6,4

mio. kr. til etablering og udvikling og hertil ca. 1,9 mio. kr. i årlige drifts- og

vedligeholdelsesomkostninger.

Kommissionen anslår endvidere, at etablering- og investeringsomkostnin-

gerne pr. medlemsstat vil være på ca. 23 mio. kr. Når de nationale systemer

er opdateret og tilsluttet, vil det også være nødvendigt at vedligeholde de nye

nationale systemer. De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger pr.

medlemsstat anslås af Kommissionen at være ca. 4 mio. kr. om året. Ifølge

den cost-benefit-analyse, der er foretaget i forbindelse med konsekvensana-

lysen, vil medlemsstaterne samlet set spare 553 mio. euro i administrative

omkostninger i perioden 2025-2029.

Implementering af forslaget om forordning om digitalisering af visumproce-

duren vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for Danmark, idet for-

slaget indebærer digitale ændringer til det eksisterende danske visumsystem.

Det fremgår således af forslaget, at hver medlemsstat skal tilslutte og ajour-

føre deres nationale systemer, så de kan anvende tjenesterne i EU-platformen.

De forventede omkostninger for Danmark afhænger af, hvor omfattende de

tekniske ændringer til det danske visumsystem bliver. Endvidere afhænger de

forventede omkostninger af, hvordan implementeringen planlægges i forhold

til implementeringen af øvrige igangværende Schengen it-projekter.

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at foretage et endeligt esti-

mat for de konkrete økonomiske og administrative konsekvenser. Det er for-

ventningen, at gennemførelse af forslaget vil have væsentlige økonomiske

konsekvenser primært på Udlændinge- og Integrationsministeriets, Udenrigs-

ministeriets og Justitsministeriets ressortområder. Forslaget vurderes at med-

føre behov for omfattende it-udvikling og tilpasning af danske it-systemer,

hvilket vil skulle afdækkes på et senere tidspunkt i forbindelse med udarbej-

delse af implementerings- og aktivitetsplan.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale ud-

gifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers

eksisterende bevillingsramme.

Side

11/12

kom (2022) 0658 - Bilag 2: Samlenotat vedr. konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fsva. digitalisering af visum

Det bemærkes yderligere, at danske myndigheder har mulighed for at ansøge

om EU-midler til medfinansiering af projekter inden for visumdigitalisering

via det danske program under EU’s

instrument for finansiel støtte til grænse-

forvaltning og visumpolitik (BMVI/IGFV) som led i EU’s flerårige finan-

sielle ramme for 2021-2027. Programmet administreres i Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 17. marts 2023.

DI Turisme og Dansk Luftfart finder det positivt, at regeringen er positivt

indstillet over for forslaget. DI Turisme og Dansk Luftfart har i den forbin-

delse påpeget, at Danmark vil stå betydeligt dårligere ift. turisme fra tredje-

lande, hvis ansøgningsprocedurerne er mere besværlige til Danmark end de

øvrige EU-lande, og at Danmark vil være dårligere stillet ved kædeansøgnin-

ger. DI Turisme og Dansk Luftfart ser behov for, at Danmark er med.

Erhvervsstyrelsen har i et høringssvar gjort opmærksom på, at der formentlig

som følge af den foreslåede digitalisering af visumproceduren kan være let-

telser for de danske virksomheder, der forestår visumansøgninger for deres

medarbejdere.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes opbakning til forslaget fra medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget om visumdigitali-

sering, som sigter mod at strømline og effektivisere visumansøgningsproce-

durerne for ansøgere og medlemsstater ved hjælp af digitale midler samt at

øge sikkerheden i Schengenområdet ved at digitalisere ansøgningsproceduren

og visummærkaten. Fra dansk side er man også positivt indstillet over for

opgive fysiske visummærkater, men ser gerne, at der findes en løsning på,

hvordan medlemsstaterne skal håndtere nødsituationer, herunder nedbrud i

indrejse- og udrejsesystemet (EES).

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg fik oversendt grund- og nærhedsnotat den 27. maj

2022.

Side

12/12