Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0666 Bilag 1
Offentligt
2645088_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
10. januar 2023
Forslag til designreform
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rå-
dets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design og om ophævelse
af Kommissionens forordning (EF) nr. 2246/200 om de gebyrer,
der er ved registrering af EF-design (KOM-nr. (2022) 666)
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retlig beskyttelse
af mønstre (omarbejdning) (KOM-nr. (2022) 667)
1.
Resumé
Kommissionen har den 28. november 2022 fremsat forslag om ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design og om ophævelse af
Kommissionens forordning (EF) nr. 2246/200 om de gebyrer, der er ved
registrering af EF-design, samt om ophævelse og erstatning af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre.
Forslaget består af to retsakter, en forordning og et direktiv, og fremsættes
som én sammenhængende pakke. Pakken skal bidrage til gennemførelsen af
Kommissionens handlingsplan for immaterielle rettigheder, der har til for-
mål at hjælpe særligt SMV’er med at få mest muligt ud af deres
opfindelser,
designs mv. til gavn for samfundet.
Kommissionens forslag indeholder ændringer af både procesmæssig og
materiel karakter. Hovedformålet er at modernisere og yderligere harmo-
nisere den nuværende EU-lovgivning om designbeskyttelse ved bl.a. at fjerne
hindringer i det indre marked på designområdet og gøre det lettere for
SMV’er og
individuelle designere at registrere designs.
Forslaget lægger op til at liberalisere markedet for reservedele ved at ud-
fase designbeskyttelsen af reservedele til bl.a. biler over en 10-årig peri-
ode. Dette vil medføre en øget konkurrence på markedet for reservedele
til gavn for forbrugerne. Herudover lægger forslaget op til at harmoni-
sere processen og reducere gebyrer for registrering af designs hos Den
Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).
Regeringen støtter op om en modernisering af designreglerne. Regeringen
finder det vigtigt at harmonisere reglerne på designområdet og lette pro-
cessen for designbeskyttelse i EU, således at særligt
SMV’er og individu-
elle designere får bedre adgang til designbeskyttelse.
kom (2022) 0666 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om designreform
2645088_0002.png
2.
Baggrund
Kommissionens forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 6/2002
om EF-design og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr.
2246/200 om de gebyrer, der er ved registrering af EF-design, samt om
ophævelse og erstatning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre, er modtaget i dansk sprogver-
sion den 28. november 2022.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 118 stk. 1 og TEUF-arti-
kel 114 stk. 1, og skal behandles efter proceduren for den almindelige lov-
givningsprocedure i TEUF-artikel 294.
Den nuværende designregulering i EU er mere end 20 år gammel. Inden
for EU findes både nationale designsystemer og et fælles EU-designsy-
stem. De nationale designsystemer varetages af nationale myndigheder, i
Danmarks tilfælde Patent- og Varemærkestyrelsen, og anvendes primært
af de brugere, som har størst interesse på det nationale marked, eventuelt
kombineret med et ønske om en beskyttelse i et par yderligere lande. EU-
designsystemet varetages af Den Europæiske Unions Kontor for Intellek-
tuel Ejendomsret (EUIPO), der udsteder rettigheder gældende for hele EU.
Designregistrering anvendes til at beskytte et produkts udformning og ud-
seende eller dele heraf. Beskyttelsen gælder for det visuelle helhedsind-
tryk, og dækker over linjer, konturer, farver, form og struktur for det kon-
krete design. For at opnå en gyldig designregistrering skal designet bl.a.
være nyt og have individuel karakter, hvilket betyder, at helhedsindtrykket
skal adskille sig fra det helhedsindtryk, som brugeren får af andre designs.
Det visuelle udtryk er centralt i forbrugernes valg af produkter, og design-
registreringer kan dermed bidrage til at skabe en konkurrencefordel for
virksomheder. Samtidig giver designregistrering virksomheder mulighed
for at forhindre andres krænkelser af deres designs. En designregistrering
giver en eksklusiv ret, der kan opretholdes i op til 25 år.
I 2020 vedtog Kommissionen en handlingsplan om immaterielle rettighe-
der for at styrke EU's økonomiske modstandskraft. Som en del af planen
gennemgik Kommissionen EU-lovgivningen om designbeskyttelse og
konkluderede,
at selv om EU’s designsystem generelt fungerer godt, er der
stadig mangler. Registreringsprocedurerne er delvist forældede og medfø-
rer i nogle tilfælde unødige administrative byrder. Beskyttelsen af nye for-
mer for design er ikke tilstrækkelig klar, og den manglende harmonisering
af designbeskyttelse af reservedele skaber et fragmenteret og konkurrence-
forvridende marked.
Kommissionen vil med forslagene løse to hovedproblemstillinger. For det
første skal forslagene sikre, at designbeskyttelsessystemet bliver mere til-
2
kom (2022) 0666 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om designreform
2645088_0003.png
gængeligt og effektivt for individuelle designere, SMV'er og designinten-
sive industrier. For det andet skal forslagene fjerne hindringer på det indre
marked og øge konkurrencen inden for reservedelsbranchen.
Forslagene behandles samlet i rådsarbejdsgruppe for immaterielle rettighe-
der. Første møde afholdes den 19. december 2022, hvor Kommissionen
præsenterer forslag til forordning og direktiv. Det forventes, at yderligere
forhandlinger vil begynde primo 2023.
3.
Formål og indhold
Formålet med designreformen er at fremme designkvalitet, innovation og
konkurrenceevne i EU. Dette skal bl.a. ske ved at sikre, at designbeskyttel-
sessystemet er tilgængeligt og effektivt for individuelle designere, design-
intensive industrier og SMV’er samt
tilpasset den digitale tidsalder. For-
slaget ophæver og erstatter det eksisterende direktiv 98/71/EF og foreslår
ændringer til forordning (EF) nr. 6/2002 samt (EF) nr. 2246/200. Indholdet
i forslaget udgør derfor en sammenhængende pakke.
3.1 Forslag til ændring af forordningen
Der sker en revision og modernisering af reglerne med henblik på at gøre
designbeskyttelsessystemet mere tilgængeligt og effektivt for ansøgerne i
form af bl.a. lavere gebyrer og øget hastighed i registreringen.
Forslaget indeholder en række proceduremæssige ændringer, der skal sikre
større effektivitet i designproceduren. Dette indebærer bl.a., at de nationale
kontorer ikke længere kan være modtagende myndighed for ansøgninger
om EU-design. Det nationale kontor i Danmark har siden 2018 fungeret
som modtagende myndighed ved tre EU-designansøgninger.
I lyset af den teknologiske udvikling foreslår Kommissionen at harmoni-
sere kravene til afbildning af designs, så det bliver lettere for ansøgere at
reproducere og indgive design ved hjælp af almindeligt tilgængelig tekno-
logi, såsom 3D-computermodellering. Derudover forslår Kommissionen at
udvide produktbegrebet, således at det klart fremgår af lovteksten, at nye
digitale designtyper kan designbeskyttes. Ændringerne skal gøre forord-
ningen fremtidssikker samt skabe større retssikkerhed og gennemsigtighed
i forhold til designbeskyttede produkter og sikre effektiv beskyttelse mod
kopiering af digitale design.
Kommissionen foreslår samtidig at sænke ansøgningsgebyret og forenkle
systemet ved bl.a. at sammenlægge registreringsgebyret med gebyret for
offentliggørelse af et design til ét enkelt ansøgningsgebyr. Dette vil, sam-
men med en lempelse af betingelserne for at kombinere flere designs i én
ansøgning, gøre registrering af EU-design billigere og mere tilgængelig
samt øge brugervenligheden for særlig SMV’er og
individuelle designere.
3
kom (2022) 0666 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om designreform
2645088_0004.png
Endelig foreslås det, at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage visse
regler ved delegerede retsakter.
3.2. Forslag til ændringer af direktivet
Kommissionens forslag udgør primært en harmonisering af regler i direk-
tivet med forordningen, men indfører også nye materielle og procedure-
mæssige regler i direktivet. Det foreslås bl.a. at ændre design- og produkt-
begrebet, kravene til afbildninger og samregistrering, hvad der udgør en
krænkelsessituation samt at regulere varer i transit
i EU’s toldområde. Der-
udover foreslår Kommissionen, at ansøger skal kunne vælge at udskyde
offentliggørelsen af sit design i op til 30 måneder samt at de nationale myn-
digheders mulighed for at afslå en designansøgning med henvisning til, at
designet ikke er nyt eller at det mangler individuel karakter, skal afskaffes.
De sidste to forslag harmonerer med de regler, der allerede er i den gæl-
dende EF-design forordning.
Derudover lægger forslaget op til at udfase muligheden for at designbe-
skytte reservedele. Forslaget betyder, at det fremadrettet ikke skal være
muligt for producenter af sammensatte produkter
f.eks. bilproducenter -
at få designbeskyttet enkelte reservedele, der anvendes til reparation af et
sammensat produkt. Den originale producent vil dermed ikke have mulig-
hed for at strække sin designbeskyttelse til markedet for reservedele.
Formålet med bestemmelsen er at give konkurrenter til de originale produ-
center mulighed for at producere reservedele til reparation af et sammensat
produkt uden at krænke den originale producents designbeskyttelse. Dette
modvirker monopolstatus hos de originale producenter og styrker konkur-
rencen mellem originale producenter og producenter af uoriginale reserve-
dele, hvilket på sigt forventes at sænke priserne på reservedelsmarkedet til
gavn for forbrugerne.
Det er samtidig præciseret i forslaget, at producenter af reservedele skal
oplyse forbrugeren om, at reservedelen ikke er produceret af den originale
producent af produktet, så forbrugerne kan vælge produkter på et oplyst
grundlag. Det bemærkes i øvrigt, at uoriginale reservedele til for eksempel
personbiler er underlagt samme regler, for så vidt angår trafiksikkerhed
som originale reservedele.
Ud over at tilgodese forbrugerne, er forslaget i overensstemmelse med ini-
tiativet om bæredygtige produkter, som har til formål at fremme reparatio-
ner og den cirkulære økonomi.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5.
Nærhedsprincippet
4
kom (2022) 0666 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om designreform
2645088_0005.png
Forordningen er baseret på artikel 118, stk. 1, i TEUF, der bemyndiger
Europa-Parlamentet og Rådet til at træffe foranstaltninger til at skabe eu-
ropæiske intellektuelle ejendomsrettigheder i EU, herunder indførelse af
centraliserede tilladelses-, koordinerings- og tilsynsordninger i EU.
Forslaget er ifølge Kommissionen udformet med henblik på at mindske de
administrative byrder og omkostninger for virksomheder og individuelle
designere, der anvender EF-designsystemet, og for EUIPO. Forslaget in-
debærer målrettede ændringer af forordning (EF) nr. 6/2002 og går ifølge
Kommissionen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene.
Direktivet er baseret på artikel 114, stk. 1, i TEUF, der bemyndiger Europa-
Parlamentet og Rådet til at vedtage foranstaltninger med henblik på ind-
byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmel-
ser, der vedrører det indre markeds funktion.
Harmonisering fokuserer på de vigtigste bestemmelser på de procedure-
mæssige områder, som interessenterne har identificeret som havende størst
behov for tilpasning til de relevante bestemmelser i forordningen. Forsla-
get går dermed, ifølge Kommissionen, ikke ud over, hvad der er nødven-
digt for at opnå den nødvendige harmonisering.
Med hensyn til spørgsmålet om beskyttelse af reservedele anser Kommis-
sionen den foreslåede ændring for at være den mest proportionelle måde at
harmonisere det indre marked på.
Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslagene ikke går ud
over, hvad der er nødvendigt for at opnå den ønskede harmonisering af
designreglerne i EU, og at ændringerne kan foretages inden for bemyndi-
gelsen i TEUF artikel 114 og 118.
6.
Gældende dansk ret
Designbeskyttelsessystemet i EU er harmoniseret ved Rådets forordning
(EF) nr. 6/2002 af 12. december 2021 om EF-design, der finder direkte
anvendelse i Danmark, og direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig
beskyttelse af mønstre, der er implementeret i dansk ret ved Designloven
(lov nr. 89 af 29/01 2019) og tilhørende bekendtgørelse.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslag til ændring af forordningen vurderes ikke at have
lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordningen er direkte anvende-
lig.
5
kom (2022) 0666 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om designreform
2645088_0006.png
En vedtagelse af forslag til ændring af direktivet vil medføre behov for
ændring af Bekendtgørelse af designloven nr. 89 af 29/01/2019 og Be-
kendtgørelse om ansøgning og registrering af design nr. 1099 af
20/11/2008.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8.
Høring
Forslagne er den 2. december 2022 sendt i høring i EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 16. december
2022.
Der er modtaget høringssvar fra Design Danmark, Dansk Erhverv og Danske
Advokater, der alle støtter formålet med at gøre det nemmere og mere attrak-
tivt at ansøge om designbeskyttelse.
Dansk Erhverv fremhæver, at det er deres erfaring, at designbeskyttelse
sjældent anvendes, da den registrerede designbeskyttelse er for nem at
”vælte”.
Dansk Erhverv lægger vægt på, at det for mindre designere mv.
kan være afgørende, om de kan støtte ret på en registrering, og de mener
derfor, at der i videst muligt omfang bør foretages de fornødne undersø-
gelser inden registrering
evt. mod en mindre merpris
eller at der ind-
sættes en frist for, hvor lang tid der kan fremkommes med indsigelser
mod registreringen.
Danske Advokater støtter overordnet indholdet af ændringsforslagene,
men bemærker, at reservedelsbestemmelsen i artikel 20a bør fortolkes
indskrænkende og opfordrer til, at anvendelsen af bestemmelsen monito-
reres.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdninger,
men det forventes, at der generelt vil være opbakning til de to forslag, her-
under til forslag om harmonisering af designbeskyttelsen for reservedele,
hvor flere EU-lande allerede har liberaliseret deres regler.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
6
kom (2022) 0666 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om designreform
2645088_0007.png
Regeringen støtter op om en modernisering og yderligere harmonisering af
designreglerne i EU, der skal bidrage til at lette procedurer og omkostnin-
ger ved designregistrering
i EU til gavn for særligt SMV’er og individuelle
designere samt styrke konkurrencen på markedet for reservedele til gavn
for forbrugerne.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7