Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0672 Bilag 1
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for international klima
og energi
Kontor
EU-kontoret
Dato
1. februar 2023
J nr.
2022-4843
/ SOVFI
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæg-
gelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
KOM (2022) 672 final
Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og Miljø-
og Fødevareudvalget.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2022 fremsat et forslag til en forordning om
frivillig certificering af kulstoffjernelse. Formålet er at etablere en EU-fælles certifi-
ceringsramme, der skal kvalitetssikre kulstofoptags- og lagringsaktiviteter samt øge
transparens og troværdighed omkring kulstoffjernelsesaktiviteter på tværs af Unio-
nen. Rammen skal facilitere, at kulstoffjernelsesaktiviteter belønnes og understøtte
et indre marked i EU for fangst, udnyttelse, lagring og transport af CO
2
. Således
skal forordningen tilvejebringe lettere adgang til privat og offentlig finansiering og
bidrage til at opskalere mængden af CO
2
-fangst og -lagring i EU. Konkrete metoder
til at opgøre CO
2
-optaget fra forskellige aktiviteter og procedurer for certificering
fastsættes løbende gennem delegerede- og gennemførelsesretsakter efter forord-
ningens ikrafttrædelse.
Kulstoffjernelse i forordningsforslagets forstand vil bl.a. omfatte permanent geolo-
gisk lagring af CO
2
, langvarig lagring i produkter og materialer samt optag og lag-
ring i naturlige økosystemer f.eks. CO
2
-optag i skove, vådområder og havmiljøet.
Forslaget kan have erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser ifm.
overholdelse af forordningens bestemmelser. Forslaget kan på sigt mindske beho-
vet for statslig støtte til optagsaktiviteter og kan potentielt have positive erhvervs-
økonomiske konsekvenser i form af øget efterspørgsel. Forslaget kan dog også få
betydning for landbrugeres tilslutning til at ansøge om tilskud under den fælles
landbrugspolitik, beregning af støttesatser samt mulighed for hjemtagning af støtte-
midler under den fælles landbrugspolitik, og samtidig udgøre et godt sammenspil
med implementeringen af landbrugsaftalen.
Regeringen hilser overordnet forslaget velkommen, da man fra dansk side arbejder
for udbredelsen af kulstoffjernelsesaktiviteter, som kan bidrage til regeringens am-
Side 1/15