Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0677 Bilag 1
Offentligt
2659963_0001.png
Til:
Miljøminister Magnus Heunicke, Danmark
Klima- og miljøminister Espen Barth Eide, Norge
Miljöminister Romina Pourmokhtari, Sverige
Miljøminister Maria Ohisalo, Finland
Den 3. februar 2023
Vedr.: Europa-Kommissionens forslag til forordning om emballage og emballageaffald.
Europa-Kommissionen præsenterede i november 2022 sit forslag til en ny forordning om emballage og
emballageaffald. Forslaget skal nu forhandles mellem EU’s
medlemsstater og Europa-Parlamentet.
I Norden har vi på drikkevareområdet lang erfaring med disse spørgsmål: I alle de nordiske landene har
vi pantsystemer med indsamling og genanvendelse på et så højt niveau, som man internationalt kun
drømmer om. Vi støtter fuldt ud Kommissionens mål om, at al emballage skal genanvendes i stedet for
at ende som affald, men vi har ud fra vores erfaringer en række bekymringer om Kommissionens
forslag.
Vores bryggerier og tapperier løfter allerede deres producentansvar for flasker og dåser ved at
indsamle og genanvende dem via de nordiske pantsystemer. Derudover arbejder vi målrettet på at
sikre, at flaskerne og dåserne genanvendes i et
”closed loop”,
så indsamlede flasker og dåser bruges til
at fremstille nye flasker og dåser til drikkevarer, sådan at
vi undgår ”down-cycling” af materialerne.
Pant- og retursystemer i alle
EU’s
medlemslande
Det er meget positivt, at
Kommissionen foreslår, at alle EU’s medlemslande skal indføre pant-
og
retursystemer, som vi allerede har det i Norden.
Ifølge Kommissionens forslag kan et medlemsland blive fri for at etablere et pant- og retursystem, hvis
det allerede indsamler 90% af emballagerne. Fritagelsen er formentlig begrundet i, at den ekstra
miljøgevinst, der er ved at skifte fra det eksisterende indsamlingssystem til et pantbaseret
indsamlingssystem, vurderes at være begrænset i forhold til udgiften ved at skifte indsamlingssystem.
1
 kom (2022) 0677 - Bilag 1: Kopi af MOF alm. del - bilag 126: Kopi af brev fra De nordiske bryggeriforeninger til de nordiske miljøministre om EU's kommende emballageregler
2659963_0002.png
Med samme argumentation bør de allerede etablerede og velfungerende pant- og retursystemer, som
dem vi har i Norden, og som indsamler 90% eller mere, kunne fritages fra de foreslåede
minimumskrav. På samme måde bør genanvendelse på højt niveau (+90%)
i ”closed loop”
kunne
fritage fra genbrugsmål.
Kommissionen må fremlægge uafhængige analyser, som dokumenterer gevinsten ved genbrug ift.
genanvendelse på højt niveau, og som dokumenterer, at miljøgevinsten er proportional i forhold til
udgiften ved at skifte.
De nordiske pant- og retursystemer fungerer godt. Forbrugerne har en høj tillid til dem, de er effektive
både miljømæssigt og økonomisk, og de er i praksis de eneste, der kan levere ”post consumer”
genanvendelige materialer af så høj kvalitet, at de kan bruges til at fremstille nye fødevareemballager.
Beskyt de nationale pantmærker
Kommissionen foreslår endvidere, at de nationale pantmærker, som forbrugerne allerede kender godt,
skal erstattes med et EU-pantmærke.
Vi har gennem mange år investeret betydeligt i at opnå en høj kendskabsgrad hos forbrugerne til de
nuværende nationale pantmærker, og vi høster nu gevinsten i form af meget høje returprocenter.
Det risikerer vi at sætte over styr, hvis de kendte nationale pantmærker skal udskiftes med et nyt og
ukendt EU-pantmærke.
Kommissionen har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at returprocenten vil stige ved at udskifte
de eksisterende og kendte pantmærker med et harmoniseret EU-pantmærke.
Forkøbsret til indsamlet materiale
Videre vil vi for at fremme genanvendelse på højt niveau anbefale at indføre krav om, at producenter
og importører, som forpligtes til at indsamle sine emballager via et obligatorisk pant- og retursystem,
og som forsyner markedet og pantsystemerne med genanvendelige materialer af høj kvalitet, kan få
deres genanvendelige materialer tilbage, så de kan bruge dem til at fremstille nye flasker og dåser og
dermed sikre genanvendelse i
”closed loop”.
Det vil være nødvendigt, hvis de også skal kunne opfylde
Kommissionens forslag om stigende andel af genanvendt materiale i nye emballager.
Flasker og dåser med pant skal ikke i affald
Vi støtter Kommissionens forslag om at indføre et fælles
”affaldspiktogram” på emballage.
Et affaldspiktogram på emballagen skal hjælpe forbrugeren til at aflevere sin brugte emballage i den
rigtige affaldscontainer, og derfor skal samme mærke også fremgå af den relevante affaldscontainer.
2
 kom (2022) 0677 - Bilag 1: Kopi af MOF alm. del - bilag 126: Kopi af brev fra De nordiske bryggeriforeninger til de nordiske miljøministre om EU's kommende emballageregler
2659963_0003.png
Flasker og dåser med pant skal imidlertid ikke afleveres i containeren til husholdningsaffald. De skal i
stedet afleveres i returautomaten, så forbrugeren kan få sin pant tilbage, og flasken og dåsen kan blive
indsamlet og genanvendt via pantsystemet.
På flasker og dåser med pant er pantmærket det eneste
relevante ”sorteringsmærke”
og ikke et
affaldspiktogram. Forbrugeren vil miste sin pant, hvis flasken eller dåsen ender i affald, og
returprocenten vil blive lavere. Derfor bør flasker og dåser med pant ikke både have et
affaldspiktogram og et pantmærke på, som Kommissionen foreslår. Vi vil desuden anbefale, at det
bliver frivilligt at benytte det foreslåede mærke om emballagens
”genbrugelighed”.
Genbrugskvote
Forbrugerne kan i dag vælge at købe sine øl og læskedrikke i forskellige emballagetyper med vished
om, at den brugte emballage bliver indsamlet og genanvendt, uanset om det er en dåse, en plastflaske,
en engangsglasflaske eller en genbrugsflaske. Det frie emballagevalg betyder også, at et bryggeri kan
vælge kun at sælge sine øl i fx dåser og fravælge andre emballagetyper.
Det er blandt andet på grund af det frie emballagevalg og de fælles pantsystemer, at vi har oplevet en
sand eksplosion i antal nye mikrobryggerier i de sidste 10
–
15 år. Forbrugerne har aldrig haft et så
stort og bredt sortiment af nye spændende øl, læskedrikke og vand at vælge imellem.
Det er således kendetegnende for alle mikrobryggerier, at de har valgt kun at sælge deres øl i
engangsemballager, der indsamles og genanvendes via de centrale pantsystemer, frem for at vælge
genbrugsflasker, som de i givet fald selv skal indsamle og genbruge. Det samme er tilfældet for små
tapperier, der fremstiller læskedrikke, cider, vand på flaske og juice. Årsagen er, at små producenters
produktionsvolumen ikke kan bære de store investeringer, der skal til for at kunne indsamle og
genbruge flaskerne.
Derfor vil Kommissionens forslag om, at alle producenter skal sælge en vis andel af deres øl og/eller
læskedrikke i genbrugsflasker med ét slag risikere at fjerne det økonomiske grundlag for
mikrobryggeriernes og de små tapperiers eksistens. Et forslag om, at meget små virksomheder kan
slippe, indtil de når en vis størrelse, vil være en vækstbarriere.
Forslaget vil samtidig udhule pantsystemernes investeringer i øget genanvendelse. For pantsystemer,
som i dag allerede har høje indsamlingsrater, og som genanvender alt indsamlet materiale, vil en
obligatorisk genbrugskvote kræve en meget stor omlægning gennem alle led i værdikæden fra
produktion, distribution og salg, og en sådan omlægning vil ikke mindst udfordre materialestrømmen i
genanvendelsesindustrien.
3
 kom (2022) 0677 - Bilag 1: Kopi af MOF alm. del - bilag 126: Kopi af brev fra De nordiske bryggeriforeninger til de nordiske miljøministre om EU's kommende emballageregler
2659963_0004.png
Det undrer meget, at Kommissionen foreslår at indføre genbrugsmål for emballage til øl og
læskedrikke, når vi allerede løfter producentansvaret for vores flasker og dåser og indsamler dem vi
pantsystemerne, og at Kommissionen samtidig foreslår betydeligt lavere genbrugsmål for vin og helt
fritager spiritus.
Vi indgår gerne i en dialog om at øge genbrug, men øget genbrug skal give mening både miljømæssigt,
teknisk og økonomisk. Målene skal være langsigtede og realistiske, og de må kunne løftes af branchen
gennem frivillige samarbejder og samlet for kategorien, og de må naturligvis ikke diskriminere mellem
konkurrerende kategorier.
Som forslaget ser ud nu, vil det påføre de nordiske pantsystemer meget store omstillingsomkostninger
og derudover med stor sandsynlighed svække de opnåede indsamlingsresultater, uden at det er
sandsynliggjort, at denne omstilling vil have nogen positiv miljøeffekt
–
måske endda tværtimod.
Vi bidrager selvsagt meget gerne med uddybende information, og den nationale forening deltager
meget gerne i et møde for at drøfte, hvordan de foreslåede emballageregler kan forbedres uden at
udfordre pantsystemerne.
Med venlig hilsen
De nordiske bryggeriforeninger
Nick Hækkerup
Bryggeriforeningen,
Danmark
Erlend Vagnild Fuglum
Bryggeri og drikkevareforeningen,
Norge
Tuula Loikkanen
Panimoliitto,
Finland
Anna-Karin Fondberg
Sveriges Bryggerier AB,
Sverige
4