Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0677 Bilag 10
Offentligt
København, juni 2023
Anbefalinger til revision af Emballagedirektivet (PPWR)
ACE støtter Europa Kommissionens vision om, at al emballage skal være genanvendelig og/eller
genbrugelig i 2030.
Men skal visionen realiseres og gennemføres rent teknisk, anbefaler vi, at følgende følsomme, kritiske
områder bliver yderligere belyst:
Forbrugersundhed. Økonomi og miljømæssige fordele. De økonomiske
aktørers roller og ansvar (f.eks. leverandører og producenter).
Konkret mener vi, at følgende seks punkter er afgørende for, at emballageforordningen kan bidrage fuldt
ud til EU’s grønne pagt:
1. Genanvendelse af høj kvalitet: Opfordring til en åben kredsløbstilgang (open loop) til
genanvendelse
2. Et obligatorisk indsamlingsmål, så emballage kan genanvendes i stor skala i 2035
3. Mikrobiologisk følsomme produkter såsom mælk og juice skal fritages fra genbrugsmål
4. Biobaseret plast skal sidestilles med genanvendt plast
5. Industrien skal høres og bidrage med solide tekniske inputs til udviklingen af retningslinjer for
design til genanvendelse
6. Ydeevneklasse for genanvendelighed: Europa Kommissionens ydeevneklasser skal bevares
De seks temaer uddybes nederst i dette dokument.
Fordele ved mad- og drikkekartoner
ACE ønsker at fremme brugen af kartoner, fordi:
Mad- og drikkekartoner er en emballageløsning, som er både bæredygtig og velegnet til
(langtids)opbevaring af såkaldte følsomme produkter såsom mælk/mejeriprodukter, plantebaserede
produkter, juice og mad (i Europa pakkes ca. 75% af alt mælk og 59% af alt juice i mad- og
drikkekartoner). Kartonernes komposition og letvægtsmateriale sikrer en nem transport og lang
holdbarhed
–
uden tab af vitaminer og næringsstoffer.
Mad- og drikkekartoner genanvendes i stor skala i Europa. Det sker på ca. 20 specialiserede
genanvendelsesfabrikker med en genanvendelsesrate på over 50%. Vores industri har investeret over 200
millioner euro og planlægger at investere yderligere 120-150 millioner euro i fabrikker i Europa for at
bidrage til genanvendelsen af alle dele af mad- og drikkekartoner.
Mad- og drikkekartoner har det laveste CO2-aftryk i kategorierne mælk og juice, hvilket er dokumenteret
i adskillige livscyklusanalyser fra bl.a. NGO’er. Årsagen er kartonernes letvægtsstruktur,
råvarematerialernes genanvendelighed, at kartonerne bliver fremstillet af vedvarende energi (95% i
gennemsnit) og effektiviteten i transport (der kan pakkes ca. 30% mere mælk i en lastbil med mad- og
drikkekartoner sammenlignet med flasker).
ACE arbejder for:
1. Genanvendelse af høj kvalitet: Opfordring til en åben kredsløbstilgang til genanvendelse
Et lukket produktkredsløb (f.eks. flaske til flaske) er ikke meningsfuldt for de fleste emballager, eftersom
det vil føre til negative miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Sådan en tilgang vil for papirbaseret
emballage og mad- og drikkekartoner kræve, at fibrene genanvendes i samme produkter, selvom den
bedst egnede og mest bæredygtige anvendelse af de genanvendte fibre ville være i en anden type
www.beveragecarton.eu
1