Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0677 Bilag 14
Offentligt
Emne:
EU Kommissionens udkast til emballageforordning - bemærkninger fra Danmarks
Naturfredningsforening
Kære Europaudvalg
Vi ved, at I i morgen skal orienteres om EU-Kommissionens udkast til en ny emballageforordning, som blev
præsenteret d. 30. november sidste år.
Vi er klar over, at denne mail kommer lidt sent, men vi håber, at I alligevel vil tage betragtningerne med i
det videre arbejde.
I Danmark er vi blandt de lande i EU, som producerer mest
husholdningsaffald per indbygger.
EU
Kommissionen estimerer, at ca.
1/3
af affaldet er emballageaffald. Samtidig er vores emballageforbrug
stigende. Brugen af plastemballage i Danmark er steget med ca.
30 %
i den senest opgjorte 5-års periode.
Derfor er et af hovedformålene med EU-Kommissionens forslag til ny emballageforordning også, at vi skal
nedbringe vores stigende emballageforbrug. Et forbrug som i høj grad er præget af engangsemballager.
Ca.
40 %
af al plastik der produceres, anvendes til emballager, og det anslås, at
95 %
af værdien af
plastemballager går tabt efter kun én forbrugscyklus. Derfor er den helt store udfordring, at vi producerer
store mængder emballager til engangsbrug i stedet for at skabe retursystemer baseret på genbrugelige og
genpåfyldelige emballageløsninger.
I den forbindelse er det centralt at skelne mellem genanvendelse af emballage, hvor det typisk er
engangsemballager som smeltes om i en ganske energi- og ressourcekrævende proces. Ved
genbrugssystemer er det tale om den samme emballage, som blot rengøres og sendes på markedet igen.
Genanvendelse ligger længere nede i EU's affaldshierarki end genbrug og handler grundlæggende om, hvad
vi gør med vores affald, når vi har skabt det. Genbrugssystemer handler derimod om, hvordan vi undgår at
skabe affald i første omgang ved at bruge de samme emballager igen og igen. Hvis genbrugssystemer
skrues ordentligt sammen, så er der ingen tvivl om, at der er store gevinster at hente, både når det kommer
til
ressourceforbrug, CO2-udledning, vandforbrug og mulighederne for at undgå affald i naturen.
Gevinster
som I blandt andet kan læse mere om i rapporten
”Fra
engangsemballage til genbrug”.
Da EU-Kommissionen præsenterede forslaget, blev der lagt stor vægt på, at den nye emballageforordning
skal bane vejen for en genbrugsøkonomi i EU. Derfor kommer udkastet også med en række genbrugsmål
for udvalgte emballagetyper, herunder for takeaway-emballage og emballage til online-handel, som er to
oplagte steder at starte.
Samtidig opfordrer Kommissionen landene til at etablere retursystemer. Derfor har vi en klar forventning
om, at mange EU-lande nu begynder at kigge mod at få skabt genbrugssystemer, og det kan blive en
konkurrencemæssig fordel for danske virksomheder, hvis vi rykker hurtigt. Flere lande er allerede i gang,
ligesom en række danske virksomheder tilbyder genbrugelige emballageløsninger både indenfor takeaway-
emballage og emballage til online-handel. Behovet for øget fokus på genbrugelige emballageløsninger har
vi også peget på i et fælles udspil med Dansk Industri
”Fælles
veje til at knække affaldskurven”.
Derfor har jeg vedhæftet to oplæg, som beskriver fordelene og mulighederne ved udvalgte genbrugs- og
retursystemer, da det er et helt afgørende redskab, hvis vi skal nedbringe vores emballagemængder.