Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0677 Bilag 17
Offentligt
2751180_0001.png
Anbefalinger fra Plastic Change til emballage- og
emballageaffaldsforordningen
Den nye emballage- og emballageaffaldsforordning har som overordnet mål at mindske de negative
miljøvirkninger af emballage og emballageaffald og samtidig forbedre det indre markeds funktion på
emballageområdet. De specifikke formål med forordningen er: i) at reducere produktionen af
emballageaffald, ii) fremme en cirkulær økonomi for emballage på en omkostningseffektiv måde og iii)
fremme brugen af genanvendt indhold i emballage. Forordningen bidrager således til omstillingen til en
cirkulær økonomi i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
Plastic Change forholder sig overordnet set meget positivt til Kommissionens forslag, idet forslaget har det
helt rette fokus på at reducere emballagemængderne og forebygge emballageaffaldet før det bliver til
affald. Særlig positivt er det, at der både lægges op til at fastsætte bindende mål for at øge andelen af
genbrugelige emballager og reducere mængden af engangsemballage samt at der indføres konkrete
reduktionsinitiativer.
På trods af de gode takter i forslaget er der dog stort behov for at øge ambitionsniveauet, hvis
lovgivningen reelt føre til reel reduktion i engangsemballager og emballageaffald.
Det gælder blandt andet de fastsatte reduktions- og genbrugsmål, som bør være højere. Desuden gælder
det en række uhensigtsmæssige undtagelser og dispensationer fra ellers gode reduktionstiltag, som er i
risiko for helt at udvande virkningen af de konkrete initiativer og derfor bør indskrænkes eller fjernes.
Anbefalinger vedr. reduktionsmål:
Medlemsstaterne skal reducere emballageaffald per indbygger (baseline 2018).
EU Kommissionens forslag (art. 38)
5% inden 2030
10% inden 2035
15% inden 2040
Vores anbefaling
30% i 2030
40% inden 2035
50% inden 2040
For at undgå uhensigtsmæssig substitution til andre materialer, bør der desuden sættes materiale-specifikke
delmål, fx for plastik, papir, glas og metal. Det afgørende mål er, at mængden af engangsemballager skal
reduceres uanset materiale.
Anbefalinger vedr. genbrug og genbrugsmål:
Det er et positivt element i forordningen, at det kræves, at de erhvervsdrivende der anvender
genbrugsemballage også skal oprette eller deltage i et genbrugssystem for denne emballage. Velfungerende
genbrugssystemer er en forudsætning for at genbrugsemballager kan skabe den ønskede miljømæssige
effekt. Derfor bør kravet om genbrugssystemer samt kravene til genbrugsemballager (bilag VI) fastholdes.
kom (2022) 0677 - Bilag 17: Henvendelse af 15/9-23 fra Plastic Change vedr. anbefalinger til forslag til forordning om emballageaffald
2751180_0002.png
Det er endvidere positivt, at Kommissionens udkast til forordning fastsætter
bindende genbrugsmål.
Genbrug (hvor man vasker og bruger emballagen flere gange) ligger over genanvendelse (hvor man
indsamler og smelter produktet om i en energikrævende proces) i EU’s affaldshierarki, fordi genbrug
bidrager til direkte reduktion i emballageaffald og resurseforbrug. Derfor er det afgørende, at
medlemslandene fastsætter et fælles genbrugsmål, idet der i dag allerede eksisterer et fælles
genanvendelsesmål.
De foreslåede genbrugsmål (art. 26) er dog for uambitiøse, hvis det for alvor skal rykke medlemslandene
væk fra engangsbrug og over til flergangsbrug. De bør både være højere samt omfatte flere sektorer.
Danmark var blandt de lande, der var afsender på et brev til EU-Kommissionen med opfordring til en
ambitiøs emballagelovgivning med fokus på genbrug. Derfor har vi en forventning om, at Danmark sammen
med de øvrige afsendere på brevet vil presse på for at hæve ambitionsniveauet.
Kommissionens forslag til genbrugsmål på specifikke sektorer:
Drikkevareemballage to-go:
- 20 % af emballager være genbrug eller genpåfyldning i 2030
- 80% i 2040.
Takeaway-mademballage:
- 10% af emballager være genbrug/genpåfyldning i 2030.
- 40% 2040.
OBS: Der findes allerede genbrugsløsninger til take-away på det europæiske marked, og takeaway-
emballage er en voksende kilde til emballageaffald og forurening i miljøet. Derfor er 40% i 2040 alt for
uambitiøst. Vi mener derfor, at man bør kunne nå min. 80% 2040.
Alkoholholdige drikkevarer (undtagen vin)
- 10% af emballager være genbrug/genpåfyldning i 2030.
- 25% 2040.
Vin, med undtagelse af mousserende vin
- 5% af emballager være genbrug/genpåfyldning i 2030.
- 15% 2040.
Ikke-alkoholholdige drikkevarer (vand, sodavand, mv.):
- 10% af emballager være genbrug/genpåfyldning i 2030.
- 25% 2040.
25% i 2040 er alt for uambitiøst. Vi anbefaler minimum 60% i 2040.
Transportemballage til e-handel
- 10% af emballager være genbrugsemballage i et genbrugssystem i 2030.
- 50% 2040.
OBS: Også her er der allerede fungerende løsninger på markedet, så vi anbefaler et mål om min. 80% i
2040. Det var også tallet i det første lækkede udkast fra Kommissionen.
kom (2022) 0677 - Bilag 17: Henvendelse af 15/9-23 fra Plastic Change vedr. anbefalinger til forslag til forordning om emballageaffald
2751180_0003.png
Alm. transportemballage
- 30% af emballager være genbrugsemballage i et genbrugssystem i 2030.
- 90% 2040.
Transportemballage til store husholdningsapparater (bilag 2, pkt. 2):
- 90% af transportemballage til store husholdningsapparater skal være genbrugsemballager i 2030.
Transportemballage i form af palleindpakning og remme til stabilisering og beskyttelse af produkter, der
anbringes på paller under transporten
- 10% af emballager være genbrugsemballage i et genbrugssystem i 2030.
- 30% 2040.
- Drikkevareproducenter bør ikke undtages fra genbrugsmålene for transportemballage.
Multipakemballage i form af kasser, bortset fra pap, der anvendes uden på salgsemballagen til at gruppere
et bestemt antal produkter for at skabe en lagerenhed
- 10% af emballager være genbrugsemballage i et genbrugssystem i 2030.
- 25% 2040.
OBS: Generel problematik omkring genbrugsmålene er, at der er alt for brede undtagelser:
- SMV’ere der markedsfører under 1000 kg. emballage årligt.
- Mikrovirksomheder (under 10 ansatte).
- Mikrovirksomheder hvis salgsområde er under 1000 m2.
Disse undtagelser bør indskrænkes markant, så genbrugsmålene ikke bliver konkurrenceforvridende, og så
de skubber på for en reel omstilling af emballageforbruget.
OBS: Dagligvarehandlen er som sektor undtaget fra genbrugsmål, hvilket vi mener er en stor mangel ved
forslaget.
Kommissionen anbefaler dog, at medlemslandene selv sætter genbrugsmål for flere sektorer, så
kommer dette ikke med i den endelige forordning, vil vi på det kraftigste anbefale at Danmark selv
fastsætter genbrugsmål for dagligvarehandlen.
Refill:
Det bør præciseres, at den af forbrugeren medbragte beholder til refill ikke kan være
engangsbeholder. Kan fx skrives ind med de øvrige krav i bilag VI, del C.
Anbefalinger vedr. afskaffelse af unødvendig emballage
Kommissionens udkast indeholder forbud mod en række emballageformater og -formål, som vurderes at
være unødvendige (art. 22 + bilag V). Dette finder vi enormt positive både, fordi en afskaffelse af de
pågældende emballagetyper kan bidrage væsentligt til en reduktion i emballageforbruget, men også fordi
det kan være med til at skabe adfærdsændringer, som skubber på for den nødvendige kulturelle forandring
væk fra engangsforbrug og over til flergangsbrug.
OBS: Initiativerne er dog ledsaget af en række problematiske undtagelser, som vi anbefaler bliver
indsnævret, hvis lovgivning skal have den ønskede effekt, hvilket er uddybet nedenfor.
Forbud mod multipakemballage i engangsplast, der anvendes til at gruppere varer, der sælges i dåser,
bøtter, krukker, kar og pakninger, der er udformet som convenience-emballage for at give slutbrugerne
kom (2022) 0677 - Bilag 17: Henvendelse af 15/9-23 fra Plastic Change vedr. anbefalinger til forslag til forordning om emballageaffald
2751180_0004.png
mulighed for eller tilskynde dem til at købe mere end ét produkt.
Problematisk undtagelse:
Undtagelse
for multipakemballage, der er nødvendig for at lette håndteringen i forbindelse med distribution.
Forbud mod engangsemballage til friske frugter og grøntsager under 1,5 kg.
Problematisk undtagelse:
Medmindre det godtgøres, at der er behov for at undgå vandtab eller tab af fasthed, mikrobiologiske
farer eller fysiske stød.
Forbud mod engangsemballage, når der spises eller drikkes på stedet i café el. restaurant.
Problematisk
undtagelse:
Medlemsstaterne kan undtage erhvervsdrivende, hvis de opfylder Kommissionens
definition af mikrovirksomhed eller hvis det ikke er teknisk muligt at undlade at anvende emballage
eller få adgang til den infrastruktur, der er nødvendig for, at et genbrugssystem kan fungere.
Anbefalinger vedr. proces:
Kommissionens forslag til forordning blev forsinket i mere end et år, og processen er igen blevet forhalet
under et spanske EU-formandskab. Vi anbefaler på det kraftigste, at lovgivningen bliver gennemført i denne
valgperiode, altså inden juni 2024. For at nå dette, bør den forhandles færdig under det spanske
formandskab som udløber i december 2023.
Anbefaling vedr. pantsystemer:
Det er meget positivt, at forordningen lægger op til, at alle lande skal etablere pantsystemer. Dog er det
vigtigt, at det understreges, at pantsystemer skal omfatte emballager til både genbrug og genanvendelse.
For mere information, kontakt:
Malene Høj Mortensen, politisk chef i Plastic Change.
Mail:
[email protected]
Tlf. 27280593.