Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0677 Bilag 4
Offentligt
Det Finske Statsråds standpunkt
Forslagets generelle mål
Generelt mener statsrådet, at målene med den foreslåede forordning er gode og værd at støtte,
men har indledningsvis forbehold over for nogle af de midler, der foreslås i forslaget til forordning.
Forslaget sigter mod at reducere brugen af naturressourcer, skabe et forudsigeligt lovgivningsmiljø
for hele emballagens livscyklus og et velfungerende marked for genanvendte råmaterialer.
Forslagets mål om at forebygge generering af emballageaffald, fremme genbrug og udbuddet af
genanvendelse af høj kvalitet samt at øge anvendelsen af genanvendte materialer er meget
velkomne. Regeringen mener, at forslaget til forordning bør undersøges nøje, navnlig for at sikre
politisk sammenhæng mellem forskellige foranstaltninger på EU-plan og forskellige sektorer.
Forudsigelighed i lovgivningen er vigtig for at skabe et stabilt investeringsklima, hvilket vil bidrage til
at fremme investeringer i nye, innovative emballageløsninger.
Reduktion af emballageaffald
Regeringen mener, at det er nødvendigt at indføre en ensartet EU-regulering for at reducere brugen
af nyt emballagemateriale. Regeringen mener, at de foreslåede mål for reduktion af emballageaffald
er meget ambitiøse, men afgørende for en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Regeringen
støtter den foreslåede forpligtelse for Kommissionen til at revidere målene for reduktion af
emballageaffald otte år efter forordningens ikrafttrædelse. Regeringen støtter reduktionen af
overdreven og unødvendig emballage, f.eks. forbuddet mod overemballage. Med hensyn til
fødevareemballage lægger regeringen stor vægt på, at reduktionen af emballage ikke må føre til
øget madspild eller bringe fødevaresikkerheden i fare. Regeringen mener, at Kommissionens
konsekvensanalyse af forslaget med hensyn til virkningerne for madspild er utilstrækkelig.
Regeringen vil formulere mere detaljerede holdninger, efterhånden som forslaget skrider frem.
Generel holdning til genbrug af emballage
Regeringen mener, at genbrug og genanvendelse af emballage fortsat vil være komplementære
løsninger til at nå målene for reduktion af emballageaffaldet, også under hensyntagen til den høje
genanvendelsesprocent for fiberbaseret emballage. I overensstemmelse med det affaldshierarki,
der er defineret i affaldsrammedirektivet (2008/98/EF), støtter Ministerrådet fra starten det
foreslåede princip om at indføre begrænsninger i kravene til anvendelse og genbrug af
engangsemballage, for hvilken der findes bedre genbrugsalternativer med hensyn til den samlede
miljøpåvirkning, eller for hvilken genbrug ellers ville være hensigtsmæssigt. Regeringen mener
imidlertid, at der i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet (2008/98/EF) fortsat kan være
berettiget at fravige affaldshierarkiet for visse affaldsstrømme i overensstemmelse med
livscyklustankegangen, hvilket der også bør tages hensyn til i forordningen. Statsrådet mener, at
undtagelserne for små virksomheder i forslaget er værd at støtte.
Begrænsning af brugen af engangsemballage i restauranter
Rådet noterer sig, at forbuddet mod brug af engangsemballage til servering af mad på caféer og
restauranter kræver en yderligere kritisk gennemgang. Statsrådet finder det nødvendigt at indhente
yderligere oplysninger om forslagets virkninger og om den anslåede samlede miljøpåvirkning af de
genbrugsforpligtelser, der allerede er gældende i EU's medlemsstater. Statsrådet mener, at
forordningen bør indeholde en mulighed for at fravige forbuddet mod engangsemballage til
servering på caféer og restauranter, hvis der findes andre passende alternativer med en bedre
kom (2022) 0677 - Bilag 4: Præsentation og positionspapir vedr. foretræde 3/3-23 fra Huhtamäki og 7-Eleven
samlet miljøpåvirkning.
Liste over begrænsede emballagetyper og undtagelser for andre end restauranter
Regeringen mener, at den foreslåede liste over forbudte emballagetyper og målniveauet for
genbrug og behovet for undtagelser bør vurderes yderligere. Regeringen mener, at kriterierne for
undtagelser for forbudte emballagetyper og kriterierne for undtagelser fra de foreslåede mål for
genbrug bør indgå i forordningsforslaget. For at kunne vurdere forordningens tilsigtede virkninger
bør undtagelserne være specifikke og begrundede, f.eks. tekniske hindringer for gennemførlighed,
mangel på genbrugsalternativer, miljøpåvirkning baseret på livscyklusvurdering, produktintegritet,
forebyggelse af fødevarespild eller negative miljø- og sundhedsmæssige virkninger eller krav til
produktets holdbarhed.
En mere detaljeret holdning til nogle få særskilte mål og begrænsninger for genbrug
Rådet har foreløbige forbehold med hensyn til Kommissionens foreslåede genbrugsmål for
drikkevareemballage og forbuddet mod brug af engangsemballage (under 1,5 kg) til frisk frugt og
grøntsager. Genbrugsmålene kan føre til et skift fra kartonemballage, som har en lavere samlet
miljøpåvirkning, til mere aftagelige løsninger. Hvad angår engangsemballage til frugt og grøntsager,
skal der lægges særlig vægt på forslagets forhold til det anslåede madspild. Desuden skal forslaget
undersøges nærmere med hensyn til målene for genbrug af transportemballage, både generelt og
mellem erhvervsdrivende og mellem de enkelte virksomhedsområder.
Livscyklusvurderingens rolle
Rådet erkender de usikkerheder, der er forbundet med livscyklusvurderinger, og betydningen af de
valgte output forudsætninger for det endelige resultat af livscyklusvurderingen. På trods af
usikkerhederne mener statsrådet dog, at livscyklusvurderinger er et vigtigt redskab til vurdering af
undtagelser i forslaget.
Yderligere gennemgang af forslaget
Regeringen støtter forpligtelsen for Kommissionen til at revidere målene for genbrug otte år efter
forordningens ikrafttræden og om nødvendigt foreslå lovgivningsmæssige ændringer. Regeringen
mener, at der er usikkerheder, især med hensyn til kravene for perioden frem til 2040. En revision er
nødvendig, fordi det er vanskeligt at vurdere virkningen af genbrugsordninger på grundlag af den
nuværende situation, da mange ordninger stadig er ved at blive oprettet eller gennemført i større
skala, og nye produkter og ordninger er under udvikling. Regeringen finder det vigtigt at sikre, at
kravene til åbne og lukkede genbrugsordninger ikke begrænser innovation på systemniveau, da et
genbrugssystem kan overlappe karakteristika ved både åbne og lukkede systemer.
Regeringen vil færdiggøre sin holdning, efterhånden som forhandlingerne skrider frem, under
hensyntagen til Finlands overordnede interesse.
Forpligtelser vedrørende anvendelse af genbrugsplast
Rådet ser med tilfredshed på det foreslåede krav om anvendelse af genbrugsmateriale ved
fremstilling af plastemballage. Kravet skaber et incitament til at investere i genanvendelse af plast
og er en nøglefaktor for at skabe den nødvendige genanvendelseskapacitet og et velfungerende
marked på EU-plan.
kom (2022) 0677 - Bilag 4: Præsentation og positionspapir vedr. foretræde 3/3-23 fra Huhtamäki og 7-Eleven
Regeringen mener dog, at kravene til andre plastdele af emballage end emballage udelukkende af
plast, f.eks. belægninger og foringer, stadig kræver en yderligere undersøgelse, navnlig med hensyn
til den tekniske gennemførlighed.
Regeringen mener, at målene for anvendelse af genbrugsplast kan være vanskelige at nå uden
kemisk genanvendelse, især for visse emballager, der kommer i kontakt med fødevarer, og at
gennemførligheden af målniveauerne bør vurderes yderligere i denne henseende. Der bør tages
hensyn til kemisk genanvendelse og andre mulige innovative genanvendelsesteknologier i
gennemførelseslovgivningen om reglerne for bestemmelse af indholdet af genanvendt materiale og
beregning af genanvendelsesprocenterne.
Forordning (EU) 2022/1616 om genbrugsplast til fødevarekontakt vil kræve kvalitetssikring og
certificering af plastaffald fra 2024 og fremefter. Statsrådet mener, at det vil være vigtigt at sikre
tilgængeligheden til råmateriale af plastaffald af høj kvalitet også til andre genbrugsplastprodukter.
Den foreslåede forordning bør ikke føre til ukontrolleret import af genanvendt råmateriale fra
tredjelande.
Statsrådet finder det vigtigt at fastsætte et mål for genbrugsplast, men i de videre drøftelser bør det
overvejes, om kravet til indholdet af genbrugsplast kan ændres, således at det delvist kan opfyldes
af biobaseret plast, især i betragtning af usikkerheden om tilgængeligheden af genbrugsplast på
markedet. Regeringen mener, at biobaseret plast og andre materialer har en vigtig rolle at spille i
afkoblingen fra fossile råstoffer.
Mål for genanvendelighed af emballage
Regeringen ser et stort behov for et krav om, at al emballage skal være genanvendelig. En forbedring
af genanvendeligheden er afgørende for at nå de ambitiøse genanvendelsesmål for emballageaffald.
Statsrådet mener, at der er behov for en foreslået femårig overgangsperiode for innovativ
emballage fra kravene om genanvendelighed. Regeringen mener imidlertid, at kravene til
skalerbarhed for genanvendelse er meget åbne for fortolkning og sandsynligvis vil være vanskelige
at opfylde for innovativ emballage. Rådet konkluderer, at kravene til skalerbarhed for
genanvendelse bør præciseres og deres hensigtsmæssighed vurderes samt muligheden for at
definere dem på medlemsstatsbasis i lyset af nationale særtræk under hensyntagen til nationale
forhold.
Krav til komposterbarhed
Ministerrådet mener, at forslaget om at kræve, at alle meget lette plastbæreposer skal være
komposterbare, skal vurderes yderligere. Bionedbrydelige plastposer er et problem i nogle
bioaffaldsbehandlingsanlæg. Der er også en risiko for, at komposterbare poser kan ende i
plastgenbrug i stedet for i bioaffald, hvilket ville forringe kvaliteten af den genanvendte plast
betydeligt.
Mærkningskrav
Ministerrådet lægger stor vægt på de foreslåede mærkningskrav til emballage og beholdere til
indsamling af affald, som vil lette og fremme sorteringen af emballageaffald. Rådet har dog
forbehold med hensyn til gennemførligheden af mærkning af emballage til fjernsalg og den praktiske
gennemførelse af kontrollen.
kom (2022) 0677 - Bilag 4: Præsentation og positionspapir vedr. foretræde 3/3-23 fra Huhtamäki og 7-Eleven
For genbrugsemballage, der består af en beholderbund, finder regeringen det ikke hensigtsmæssigt
at stille krav om digital mærkning på alle dele, men det bør være tilstrækkeligt, at emballagen har
mindst én digital mærkning, hvis de øvrige dele er tydeligt mærket som sådan.
Krav om indberetning
Den indberetning af data pr. emballagekategori, der kræves i forslaget, vil medføre en stor
administrativ byrde for både producenter og myndigheder. Regeringen mener derfor, at det bør
vurderes yderligere, om de foreslåede emballagekategorier er hensigtsmæssige. Emballagens
overensstemmelse med emballagen og dokumentationen bør undersøges yderligere med henblik på
at retfærdiggøre den administrative byrde.
Gennemførelse af producentansvar og anden affaldshåndtering
Regeringen mener, at forslagene om producentansvar, pantsystemer og forvaltning af
emballageaffald bør formuleres i tilstrækkeligt generelle vendinger, således at de specifikke
medlemsstaters nationale systemer kan tages i betragtning. Regeringen mener også, at de andre
affaldshåndteringsoperatørers rolle og ansvar i forbindelse med gennemførelsen af
producentansvar bør være klart angivet.
Regeringen har forbehold med hensyn til kravet om et pantindsamlingssystem, som kræver, at
stater med betydelig handel på tværs af landegrænser skal sikre, at pantordninger er kompatible.
Regeringen mener, at kravet om, at forskellige landes pantsystemer skal være kompatible bør
vurderes ud fra et cost-benefit-perspektiv med henblik på at effektivitet og gennemførlighed, og at
der bør være plads til nationale løsninger.
Regeringen hilser den foreslåede forpligtelse velkommen, hvorefter enhver person, der udbyder af
en salgsplatform til fjernsalg skal sikre, at at fjernsælgere, der sælger via platformen, opfylder deres
forpligtelser i forhold til producentansvar for emballage i den medlemsstat, hvor køberen befinder
sig. Det foreslåede krav om, at producenten skal udpege en repræsentant i alle de medlemsstater,
hvor han første gang gør emballagen tilgængelig på markedet, bør præciseres i forhold til
importørens forpligtelser vedrørende producentansvar.
Kommissionens foreslåede beføjelser
Statsrådet er kritisk over for omfanget af den foreslåede uddelegering af beføjelser til
Kommissionen.
Regeringen lægger særlig vægt på beføjelserden foreslåede delegation af beføjelser til
Kommissionen i spørgsmål vedrørende justering af de detaljerede mål og krav til anvendelse af
genbrugsmaterialer, der er fastsat i forslaget. I den videre forberedelse bør delegationen af
beføjelser navnlig undersøges med hensyn til krav vedrørende genbrugsmål og deres
beregningsmetoder samt minimumsindholdet af genanvendt materiale i emballage. Selv om der er
tale om tekniske spørgsmål, er de af afgørende betydning for gennemførelsen af den foreslåede
pakke. I det omfang lovgivningsmæssige beføjelser delegeres til Kommissionen, skal omfanget og
præcisionen af de foreslåede delegationer overvejes nøje.
Desuden bør Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter tage
hensyn til den igangværende reform af EU-lovgivningen om materialer, der kommer i berøring med
fødevarer, og gennemførelsen af kemikaliestrategien for Europa.
kom (2022) 0677 - Bilag 4: Præsentation og positionspapir vedr. foretræde 3/3-23 fra Huhtamäki og 7-Eleven
Regeringen mener, at det er vigtigt at inddrage interessenter og erhvervslivet i udarbejdelsen af
Kommissionens retsakter.
Retsgrundlag for forslaget
På grundlag af en foreløbig undersøgelse foretaget af Rådet er forslagets retsgrundlag (artikel 114 i
TEUF, det indre marked) i det store og hele hensigtsmæssigt. Regeringen finder det dog
hensigtsmæssigt at vurdere, om miljøet skal være retsgrundlaget for bestemmelserne om
producentansvar (artikel 192, stk. 1, i TEUF) (se kapitel 4 for yderligere oplysninger).
Sanktioner
På grundlag af en foreløbig undersøgelse har statsrådet taget forbehold over for de foreslåede
sanktioner, for så vidt som anvendelsen af en administrativ tvangsbøde ville blive obligatorisk i
medlemsstaterne eller som et prioriteret anliggende. I stedet for at favorisere visse typer sanktioner
finder regeringen det vigtigt, at de indførte sanktioner er effektive og proportionelle.