Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0684 Bilag 1
Offentligt
2650199_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. januar 2023
Strafferetskontoret
Julie Heidi Sørensen
2022-733-0142
2660999
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om definitio-
nen af strafbare handlinger og sanktioner for så vidt angår over-
trædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
KOM (2022) 684
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har den 2. december 2022 fremsat forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sank-
tioner for så vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltnin-
ger. Forslaget har til formål at fastsætte minimumsregler for definitionen af
strafbare handlinger og sanktioner for overtrædelser af Unionens restrik-
tive foranstaltninger. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og har derfor
hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Dan-
mark. Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forsla-
get.
2. Baggrund
Det følger af artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF), at Europa-Parlamentet og Rådet ved direktiv kan fast-
sætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt
for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der
Side 1/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
har en grænseoverskridende dimension. Der er tale om følgende kriminali-
tetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder
og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af
penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og or-
ganiseret kriminalitet.
Det følger imidlertid også af TEUF artikel 83, stk. 1, at Rådet på baggrund
af udviklingen i kriminaliteten ved enstemmighed kan vedtage en afgørelse
om at tilføje andre kriminalitetsområder.
Kommissionen fremsatte den 25. maj 2022 på baggrund af situationen i
Ukraine et forslag til Rådets afgørelse om at tilføje overtrædelse af Unionens
restriktive foranstaltninger som et kriminalitetsområde i henhold til TEUF
artikel 83, stk. 1.
Rådet vedtog enstemmigt den 28. november 2022 en afgørelse om at tilføje
overtrædelse af restriktive foranstaltninger til listen over kriminalitetsområ-
der (Rådets afgørelse (EU) 2022/2332). Rådsafgørelsen er omfattet af rets-
forbeholdet.
På den baggrund fremsatte Kommissionen den 2. december 2022 et forslag
til et direktiv om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for så
vidt angår overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger. Forslaget
blev samme dag oversendt til Rådet i dansk sprogversion. Forslaget er frem-
sat med hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 1, og skal behandles efter den al-
mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, hvorved Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er
knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og TEUF
(”retsforbeholdet”),
deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direktivet, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
Restriktive foranstaltninger er EU-sanktioner, der kan indføres over for
lande, ikke-statslige enheder og juridiske og fysiske personer uden for EU
med det formål at ændre en bestemt adfærd eller politik. De er bindende for
medlemsstaterne og for enhver person eller enhed, der er omfattet af med-
lemsstaternes jurisdiktion. Det EU-retlige sanktionsregime kan betegnes
som tosporet, idet EU dels gennemfører restriktive foranstaltninger, som er
Side 2/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd, dels iværksætter selvstændige EU-sanktio-
ner.
Forslaget supplerer Kommissionens forslag til direktiv om inddrivelse og
konfiskation af aktiver fremsat den 25. maj 2022, idet der lægges op til, at
konfiskationsdirektivet også skal finde anvendelse på overtrædelse af re-
striktive foranstaltninger, når en sådan adfærd udgør en strafbar handling
efter nærværende direktivforslag. Det forventes på den baggrund, at nærvæ-
rende direktivforslag vil blive vedtaget så hurtigt, som processen tillader,
forud for vedtagelse af konfiskationsdirektivet. Det bemærkes, at konfiska-
tionsdirektivet ligeledes er omfattet af retsforbeholdet.
3. Formål og indhold
Formål
Direktivforslaget har fire overordnede mål:
1. Tilnærme definitionerne af strafbare handlinger vedrørende overtræ-
delse af Unionens restriktive foranstaltninger.
2. Sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktionstyper
og sanktionsniveauer for strafbare overtrædelser af Unionens re-
striktive foranstaltninger.
3. Fremme grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning.
4. Forbedre den operationelle effektivitet af de nationale håndhævel-
seskæder med henblik på at fremme efterforskning, retsforfølgning
og sanktionering.
Anvendelsesområdet for direktivet er ifølge artikel 2, stk. 1, og stk. 2, litra
a, overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget af Unio-
nen på grundlag af artikel 29 TEU og artikel 215 TEUF, når der er tale om
følgende kategorier:
a) foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler og økono-
miske ressourcer,
b) forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rå-
dighed,
c) forbud mod at indrejse i eller transit gennem en medlemsstats om-
råde,
d) økonomiske og finansielle sektorspecifikke foranstaltninger og
e) våbenembargoer.
Side 3/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
Definition af strafbare handlinger
Direktivforslagets artikel 3, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at sikre, at
nærmere bestemte overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger
udgør strafbare handlinger, når de begås forsætligt. Artikel 3, stk. 2, litra a-
i, indeholder en oplistning af, hvilke typer af overtrædelser af Unionens re-
striktive foranstaltninger der i medfør af direktivet skal anses for strafbare
handlinger. De strafbare handlinger omfatter bl.a. overtrædelser af de forbud
og restriktioner, der er indeholdt i Unionens restriktive foranstaltninger (litra
a-g), adfærd, der har til formål at omgå Unionens restriktive foranstaltninger
(litra h), og overtrædelser af vilkår i tilladelser udstedt af kompetente myn-
digheder til at udføre visse aktiviteter, der ellers er forbudt i henhold til de
restriktive foranstaltninger (litra i). Eksempelvis skal det udgøre en strafbar
handling at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed eller
gøre dem til gunst for en udpeget person eller enhed eller et udpeget organ
i strid med et forbud i henhold til Unionens restriktive foranstaltninger, jf.
artikel 3, stk. 2, litra a.
Det følger endvidere af direktivforslagets artikel 3, stk. 3, at overtrædelse af
de forbud og restriktioner, der er indeholdt i Unionens restriktive foranstalt-
ninger efter stk. 2, litra a-g, tillige udgør en strafbar handling, hvis den begås
ved grov uagtsomhed.
Det følger desuden af direktivforslagets artikel 3, stk. 4, at intet i stk. 2 skal
forstås således, at det pålægger fysiske personer forpligtelser, der er i strid
med retten til ikke at inkriminere sig selv og retten til ikke at udtale sig som
nedfældet i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og direktiv (EU)
2016/343 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten
til at være til stede under retssagen i straffesager. Det følger endvidere af
artikel 3, stk. 5, at stk. 2 heller ikke berører de gældende regler om profes-
sionelle aktørers indberetning, fortrolighed og tavshedspligt, herunder f.eks.
tavshedspligt i forbindelse med juridisk rådgivning i forbindelse med en
voldgiftsprocedure.
Efter direktivforslagets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre, at anstiftelse
af, medvirken og tilskyndelse til at begå de i artikel 3 nævnte overtrædelser
samt forsøg på at begå en række af overtrædelserne udgør strafbare handlin-
ger. Det må antages, at medvirken og forsøg kun omfatter de forsætlige
handlinger i artikel 3.
Side 4/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
Direktivforslagets artikel 6 vedrører juridiske personers strafferetlige an-
svar. Efter artikel 6, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at juridiske personer
kan drages til ansvar for de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger,
som for at skaffe den juridiske person vinding begås af en fysisk person, der
handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske
person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person ved
f.eks. at have bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person. Efter
artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne tillige sikre, at juridiske personer kan
drages til ansvar, når manglende tilsyn eller kontrol fra den i stk. 1 omhand-
lede persons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den
juridiske persons myndighed, at begå en af de i artikel 3 og 4 omhandlede
strafbare handlinger til fordel for den juridiske person.
Sanktionstyper og -niveauer
Direktivforslagets artikel 5 indeholder krav til de strafferetlige sanktioner
over for fysiske personer. Efter stk. 1 pålægges medlemsstaterne at sikre, at
de i artikel 3 og 4 omhandlede lovovertrædelser kan straffes med strafferet-
lige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og har afskrækkende virkning.
Efter artikel 5, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstalt-
ninger til at sikre, at de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3, kan
straffes med en maksimumsstraf af fængsel. Overtrædelse af artikel 3, stk.
2, litra h, nr. iii-v, skal kunne straffes med en maksimumsstraf på mindst et
års fængsel, hvis den strafbare handling involverer pengemidler eller øko-
nomiske ressourcer af en værdi på mindst 100.000 euro, eller en række ind-
byrdes forbundne overtrædelser begået af samme gerningsperson udgør en
værdi på mindst 100.000 euro, jf. artikel 5, stk. 3. Overtrædelse af artikel 3,
stk. 2, litra a-g, litra h, nr. i-ii, og litra i, skal kunne straffes med en maksi-
mumsstraf på mindst fem års fængsel, hvis den strafbare handling involverer
pengemidler eller økonomiske ressourcer af en værdi på mindst 100.000
euro, jf. artikel 5, stk. 4. Den foreslåede kategorisering i artikel 5, stk. 2-4,
afspejler ifølge bemærkningerne til direktivforslaget overtrædelsernes grov-
hed, samtidigt med at beløbsgrænsen udskiller de mere alvorlige overtræ-
delser.
Det følger af artikel 5, stk. 5, i direktivforslaget, at medlemsstaterne skal
træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fysiske personer, der har
begået en strafbar handling som omhandlet i artikel 3 og 4, kan pålægges
Side 5/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
yderligere sanktioner i form af bøder. Det må antages, at yderligere sankti-
oner i form af bøder skal kunne pålægges sammen med en fængselsstraf.
Direktivforslagets artikel 7 vedrører strafferetlige sanktioner over for juri-
diske personer. Efter direktivforslagets artikel 7, stk. 1, træffer medlemssta-
terne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en juridisk person, der
drages til ansvar efter artikel 6, er genstand for sanktioner, der er effektive,
står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning,
herunder bl.a. strafferetlige og administrativt pålagte bøder, udelukkelse fra
offentlige ydelser eller tilskud, udelukkelse fra adgang til offentlig finansie-
ring, herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner, og andre sankti-
oner. Andre sanktioner kan ifølge bestemmelsen bl.a. være udelukkelse fra
udøvelse af forretningsaktiviteter og tvangsopløsning efter retskendelse.
Overtrædelse af artikel 3, stk. 2, litra h, nr. iii-v, skal kunne straffes med
bøder, hvis maksimumgrænse skal være mindst 1 pct. af den juridiske per-
sons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for
bødeafgørelsen, jf. artikel 7, stk. 2. Overtrædelse af artikel 3, stk. 2, litra a-
f, litra h, nr. i-ii, og litra i, skal kunne straffes med bøder, hvis maksimum-
grænse skal være mindst 5 pct. af den juridiske persons samlede omsætning
på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for bødeafgørelsen, jf. artikel
7, stk. 3.
Direktivforslagets artikel 8 og 9 oplister en række omstændigheder, der skal
anses som hhv. skærpende og formildende omstændigheder. Eksempelvis
skal det efter artikel 8, litra a, betragtes som en skærpende omstændighed,
at den strafbare handling blev begået inden for rammerne af en kriminel
organisation. Efter artikel 9 betragtes det som en formildende omstændig-
hed, at gerningspersonen giver de kompetente myndigheder oplysninger,
som de ellers ikke ville have været i stand til at opnå, og som hjælper dem
med at identificere eller retsforfølge andre lovovertrædere og/eller hjælper
dem med at fremskaffe sådant bevismateriale.
Sammenhæng med konfiskationsdirektivet, direktivet om strafferetlig be-
kæmpelse af hvidvask og whistleblowerdirektivet
Direktivforslagets artikel 10 pålægger medlemsstaterne at sikre, at penge-
midler eller økonomiske ressourcer, der er omfattet af Unionens restriktive
foranstaltninger, med hensyn til hvilke den udpegede person eller enhed el-
ler det udpegede organ begår eller deltager i en strafbar handling som om-
handlet i artikel 3, stk. 2, litra h, nr. i eller ii, skal betragtes som udbytte fra
Side 6/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
et strafbart forhold i overensstemmelse med Kommissionens forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om inddrivelse og konfiskation af ak-
tiver (KOM (2022) 245). Det omfatter efter nr. i at skjule pengemidler eller
økonomiske ressourcer, der ejes, besiddes eller kontrolleres af en udpeget
person eller enhed eller et udpeget organ, og som bør indefryses i overens-
stemmelse med Unionens restriktive foranstaltninger, ved at overføre disse
pengemidler eller økonomiske ressourcer til tredjepart, samt efter nr. ii at
hemmeligholde det forhold, at en person, en enhed eller et organ, der er om-
fattet af restriktive foranstaltninger, er den endelige ejer eller begunstigede
af pengemidler eller økonomiske ressourcer, ved at afgive urigtige eller
ufuldstændige oplysninger.
Det foreslås med direktivforslagets artikel 17, at artikel 2 i direktiv (EU)
2018/1673 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge ændres, såle-
des at en overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger udgør en
”kriminel handling”
(førforbrydelse) i henhold til direktivet om strafferetlig
bekæmpelse af hvidvask. Herved vil hvidvask af penge, der involverer for-
muegoder hidrørende fra en overtrædelse af Unionens restriktive foranstalt-
ninger, udgøre en strafbar handling efter artikel 3 i direktivet om strafferetlig
bekæmpelse af hvidvask.
Der bemærkes, at både forslaget til konfiskationsdirektiv og direktivet om
strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge er omfattet af retsforbeholdet.
Direktivforslagets artikel 14 pålægger desuden medlemsstaterne at sikre, at
den beskyttelse, der ydes i henhold til direktiv (EU) 2019/1937 til whist-
leblowere, også finder anvendelse på personer, som indberetter en overtræ-
delse af Unionens restriktive foranstaltninger som omhandlet i artikel 3 og
4.
Jurisdiktion og forældelsesfrister
Det følger af direktivforslagets artikel 11, stk. 1, at en medlemsstat skal
træffe de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin jurisdiktion med
hensyn til de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger i følgende
tilfælde: den strafbare handling er helt eller delvist begået på dens område
eller ombord på et luftfartøj eller et skib under dets jurisdiktion, gernings-
personen er statsborger eller har fast bopæl i medlemsstaten eller er embeds-
person i medlemsstaten og handler i embeds medfør, den strafbare handling
Side 7/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
blev begået til fordel for en juridisk person, der har hjemsted på medlems-
statens område, eller i forbindelse med virksomhed, der helt eller delvis ud-
øves på medlemsstatens område.
Endvidere skal en gerningsperson, der er statsborger eller har fast bopæl i
medlemsstaten, kunne retsforfølges uafhængigt af, om ofret har indgivet en
anmeldelse det sted, hvor den strafbare handling blev begået, eller den stat,
på hvis område den strafbare handling blev begået, har indgivet en anmel-
delse.
Direktivforslagets artikel 12 vedrører forældelsesfrister. Efter artikel 12, stk.
1, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at fastsætte en
forældelsesfrist, der sikrer, at de strafbare handlinger efter artikel 3 og 4 kan
efterforskes, retsforfølges og pådømmes i tilstrækkelig lang tid, efter at
handlingen blev begået, således at disse strafbare handlinger kan bekæmpes
effektivt. Efter artikel 12, stk. 2, skal strafbare handlinger, som kan straffes
med en maksimumstraf på mindst fem års fængsel, jf. artikel 5, stk. 4, kunne
efterforskes, retsforfølges og pådømmes i mindst fem år, efter at den straf-
bare handling blev begået. Det følger dog af forslagets artikel 12, stk. 3, at
medlemsstaterne kan fastsætte en forældelsesfrist, der er kortere end fem år,
men ikke kortere end tre år, forudsat at fristen kan afbrydes eller suspende-
res i tilfælde af nærmere bestemte handlinger.
Koordinering, samarbejde, rapportering og evaluering
Direktivforslagets artikel 13 pålægger medlemsstaterne at sikre koordine-
ring og samarbejde på strategisk og operationelt plan mellem alle deres
kompetente myndigheder, der er involveret i forebyggelse, efterforskning
og retsforfølgning af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unio-
nens restriktive foranstaltninger. Til efterforskning og retsforfølgning skal
medlemsstaterne efter artikel 15 endvidere sikre, at der er adgang til effek-
tive efterforskningsredskaber.
Det følger af direktivforslagets artikel 16, at medlemsstaterne, Europol, Eu-
rojust, Den Europæiske Anklagemyndighed og Kommissionen skal samar-
bejde om at bekæmpe de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger.
Direktivforslagets artikel 18 pålægger medlemsstaterne at sætte de nødven-
dige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest seks måneder efter direktivets ikrafttræden. Direktivforsla-
gets artikel 19 fastsætter endvidere forpligtelser for medlemsstaterne til at
Side 8/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
rapportere statistiske data samt Kommissionens forpligtelse til at rapportere
og evaluere virkningen af direktivet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra
Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at direktivforslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet i TEU artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den forbin-
delse bl.a. anført, at overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger er
et særligt alvorligt kriminalitetsområde, da det kan fastholde trusler mod den
internationale fred og sikkerhed, underminere konsolideringen af og støtten
til demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne og medføre betydelig
økonomisk, social og samfunds- og miljømæssig skade. Medlemsstaterne
har for nuværende forskellige definitioner af og sanktioner for overtrædelse
af Unionens restriktive foranstaltninger, hvorfor den samme overtrædelse
kan straffes med forskellige sanktioner og på forskellige håndhævelsesni-
veauer. Det kan ifølge Kommissionen medføre, at foranstaltningerne kan
omgås ved ”forumshopping” og i sidste ende kvasi-straffrihed,
hvilket un-
dergraver effektiviteten og håndhævelsen af Unionens restriktive foranstalt-
ninger.
Kommissionen anfører endvidere, at overtrædelser af Unionens restriktive
foranstaltninger har en iboende, grænseoverskridende dimension, da over-
trædelserne normalt begås af fysiske eller juridiske personer, der opererer
på globalt plan.
På den baggrund finder Kommissionen, at formålet om at sikre fælles defi-
nitioner af strafbare handlinger vedrørende overtrædelse af Unionens re-
striktive foranstaltninger og adgang til strafferetlige sanktioner herfor, der
er effektive, har en afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til
overtrædelsen, bedst kan nås på EU-plan.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er
overholdt.
Side 9/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
6. Gældende dansk ret
Efter straffelovens § 110 c, stk. 3, straffes den, der overtræder bestemmelser
indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger, som er vedtaget med hjem-
mel i TEU artikel 60, 301 eller 308 eller TEUF artikel 215 eller 352, og som
tager sigte på helt eller delvist at afbryde eller indskrænke de finansielle eller
økonomiske forbindelser med et eller flere lande uden for Den Europæiske
Union eller på tilsvarende sanktioner over for enkeltpersoner, grupper af
personer eller juridiske personer, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.
Uagtsomme overtrædelser kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.
stk. 4.
Hvidvaskloven indeholder regler om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask, mens straffeloven kriminaliserer hvidvask. Det følger af straffe-
lovens § 290 a, stk. 1, at den, der konverterer eller overfører penge, som
direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule
eller tilsløre den ulovlige oprindelse, straffes for hvidvask med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan efter § 290 a, stk. 2, stige til
fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særlig grov beskaffenhed, eller som følge
af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser
er begået.
Det følger af straffelovens § 6, at handlinger hører under dansk straffemyn-
dighed, hvis de er foretaget i den danske stat, på dansk fartøj, som befinder
sig inden for et fremmed myndighedsområde, af en person, der hører til far-
tøjet eller som rejsende følger med dette, eller på dansk fartøj, som befinder
sig uden for et myndighedsområde. Handlinger, som er foretaget inden for
et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen
har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold
her i landet, hører under dansk straffemyndighed, bl.a. hvis handlingen også
er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), jf. §
7, stk. 1. Handlinger foretaget uden for et myndighedsområde hører ligele-
des under dansk straffemyndighed, når personen har den i § 7, stk. 1, nævnte
tilknytning, hvis handlingen kan medføre højere straf end fængsel i 4 måne-
der, jf. § 7, stk. 2.
Det følger af straffelovens § 21, stk. 1 og 3, at handlinger, som sigter til at
fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, kan straffes for forsøg,
når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i
4 måneder. Det følger endvidere af § 23, stk. 1, at alle, der ved tilskyndelse,
Side 10/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
råd eller dåd har medvirket til overtrædelse af en given straffebestemmelse,
kan straffes.
Straffelovens 5. kapitel indeholder regler om strafansvar for juridiske per-
soner. Efter § 25 kan juridiske personer straffes med bøde, når det er bestemt
ved eller i medfør af lov. Strafansvar for juridiske personer omfatter som
udgangspunkt enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andels-
selskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige
myndigheder samt enkeltmandsvirksomheder, hvis de under hensyn til de-
res størrelse og organisation kan sidestilles med et selskab, jf. straffelovens
§ 26. Efter straffelovens § 27 forudsætter strafansvar for en juridisk person,
at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes
en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan. Det følger af straffelovens § 306, at der kan pålægges
juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for
overtrædelse af straffeloven.
Det følger af straffelovens § 50, stk. 2, at en bøde kan idømmes som tillægs-
straf til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller til-
sigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.
De almindelige regler om straffens fastsættelse findes i straffelovens §§ 80-
82. Straffelovens § 80 angiver de hovedhensyn, som i almindelighed skal
indgå ved straffastsættelsen. Eksempelvis følger det af straffelovens § 80,
stk. 1, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartethed i
retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på op-
lysninger om gerningsmanden.
Straffelovens §§ 81 og 82 indeholder endvidere en ikke-udtømmende række
af hhv. skærpende og formildende omstændigheder, som i almindelighed
skal indgå ved straffens fastsættelse. Eksempelvis skal det efter § 81, nr. 3,
indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen er særligt planlagt el-
ler led i omfattende kriminalitet. Efter § 81, nr. 8, skal det indgå som en
skærpende omstændighed, at gerningen er begået i udførelsen af offentlig
tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold
i øvrigt. Efter § 82, nr. 9, skal det indgå som en formildende omstændighed,
at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilstå-
else, og efter § 82, nr. 10, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er
afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre.
Side 11/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
Straffelovens regler om forældelse findes i lovens 11. kapitel. Efter straffe-
lovens § 93 er det maksimum i strafferammen for den pågældende overtræ-
delse, der er afgørende for forældelsesfristen. Det følger af straffelovens §
93, stk. 1, nr. 2, at forældelsesfristen er 5 år, når der ikke er hjemlet højere
straf end fængsel i 4 år for overtrædelsen. Forældelsesfristen er 10 år, når
der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år, jf. stk. 1, nr. 3. Foræl-
delsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undla-
delse er ophørt, men afbrydes når den pågældende gøres bekendt med sig-
telsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvor-
ved den pågældende sigtes for overtrædelsen, jf. § 94, stk. 1 og 5.
Det følger af straffelovens § 110 f, at tiltale for en forbrydelse i straffelovens
kapitel 12, herunder § 110 c, stk. 3, i alle tilfælde er genstand for offentlig
påtale, der sker efter justitsministerens påbud.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da
forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke gælde i
eller være bindende for Danmark.
Såfremt man fra dansk side vælger at indføre regler svarende til direktivfor-
slaget, vil det medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder
en forhøjelse af eksisterende strafferammer.
Økonomiske konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da
forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ingen statsfi-
nansielle konsekvenser for Danmark.
Direktivforslaget vurderes at have begrænsede budgetmæssige virkninger
for de medlemsstater, der er bundet af direktivet. Såfremt man fra dansk
side vælger at indføre regler svarende til direktivet, vil det kunne have
statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Eventuelle udgifter kan bl.a. henføres til sikring af effektive efterforsk-
ningsredskaber til efterforskning af strafbare handlinger vedrørende over-
trædelse af Unionens restriktive foranstaltninger samt koordinering og
Side 12/13
kom (2022) 0684 - Bilag 1: Grund og nærhedsnotat om definitionen af strafbare handlinger og sanktioner fsva overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger
samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der er involveret i fore-
byggelse, efterforskning og retsforfølgning af de strafbare handlinger i di-
rektivet.
Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.1, at afledte nationale udgifter
som følge af EU-retsakter skal afholdes inden for de berørte ministeriers
eksisterende bevillingsrammer.
Det vurderes, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for er-
hvervslivet i Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde i perioden fra den 5. til den 16. december 2022.
9. Generelle forventninger og andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til sagen.
10. Regeringens
foreløbige
generelle holdning
Regeringen deler ønsket om at styrke håndhævelsen af overtrædelser af
EU’s restriktive foranstaltninger
og er derfor umiddelbart positivt indstillet
over for forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev den 4. juli 2022 orienteret om forslag til
direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver i et grund- og nærheds-
notat, hvori det fremgår, at Kommissionen havde fremsat et forslag til råds-
afgørelse om at tilføje overtrædelse af restriktive foranstaltninger til listen
over kriminalitetsområder med det formål senere at fremsætte et direktiv-
forslag om minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sank-
tioner.
Det nærmere indhold i direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt for
Folketingets Europaudvalg.
Side 13/13