kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0688 Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

Samlenotat om direktiv om bindende stan-

darder for ligestillingsorganer

25. januar 2023

J.nr.

CAIJ

KOM-nr. (2022) 688

- Mulig generel indstilling

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat sendt til Folketin-

get den 30. januar 2023 er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM (2022) 688 og 689 af 7. december 2022 fremsat for-

slag til to parallelle direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer.

Forslagene er i det væsentlige identiske, men har forskelligt retsgrundlag og for-

skellig beslutningsprocedure. Forslagene skal ifølge Kommissionen betragtes som

ét forslag.

Med forslagene ønsker Kommissionen at fastsætte bindende standarder for at sikre

en bedre anvendelse og håndhævelse af EU’s anti-diskriminationsregler.

De to for-

slag

skal sikre, at alle EU’s

borgere nyder godt af et ensartet minimumsniveau for

beskyttelse mod forskelsbehandling.

Forslagene omhandler standarder for ligestillingsorganernes mandat, struktur, til-

gængelighed, uafhængighed, ressourcer, opgaver og beføjelser. Formålet er at

styrke den EU-retlige ramme for at ligestillingsorganer kan 1) engagere sig i fore-

byggelse af diskrimination, fremme af ligebehandling og bevidstgørelse og 2) be-

handle og undersøge sager om diskrimination samt bistå ofre.

Forslagene har forskelligt rets- og beslutningsgrundlag, hvorfor der er udarbejdet

to forskellige, men tilnærmelsesvis identiske samlenotater.

Indeværende notat vedrører KOM (2022) 688, som har hjemmel i artikel 157, stk.

3, i TEUF og er omfattet af den ordinære lovgivningsprocedure. Dette forslags titel

er ’standarder

for ligestillingsorganer på området ligebehandling af og lige mulig-

heder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om op-

hævelse af artikel 20 i direktiv 2006/54/EF og artikel 11 i direktiv 2010/41/EU’.

Det parallelle forslag, KOM (2022) 689, har hjemmel i artikel 19, stk. 1 i TEUF og

behandles efter den særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed.

Dette forslags

titel er ’standarder

for ligestillingsorganer på området ligebehand-

ling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, ligebehandling i forbindelse med

beskæftigelse og erhverv mellem personer uanset religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering og ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til so-

cial sikring og i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

og om ophævelse af artikel 13 i direktiv 2000/43/EF og artikel 12 i direktiv

2004/113/EF’.

Direktivforslagene vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der formentlig vil

skulle ske ændringer i lov om Institut for Menneskerettigheder og eventuelt i lov

om Ligebehandlingsnævnet.

Forslagene vurderes at kunne medføre begrænsede statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens initiativ velkomment. Respekt for ligebehandling

og bekæmpelse af forskelsbehandling er vigtige danske prioriteter. Regeringen

støtter derfor initiativets formål om at skabe en stærkere ramme til at fremme lige-

behandling i EU og om at styrke håndhævelsen af EU-retten om ligebehandling og

anti-diskrimination.

Regeringen arbejder for, at direktivforslagene indeholder tilstrækkelig fleksibilitet

og respekterer forskellige arbejdsmarkedsmodeller og forskellige juridiske og ad-

ministrative systemer.

Danmark har et velfungerende system til at håndhæve EU’s

ligebehandlingslovgivning, og de fleste af opgaverne som følger af direktivforsla-

gene varetages allerede i dag af Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneske-

rettigheder (Danmarks nuværende ligestillingsorgan). Det er vigtigt for regeringen

at sikre, at direktivforslagene gør det muligt for medlemslandene selv at indrette

deres nationale systemer, herunder afgøre antallet af ligestillingsorganer og kom-

petencefordelingen mellem dem. Forslagene skal desuden respektere det danske

fagretlige system, som håndterer sager vedr. fortolkning af og brud på kollektive

overenskomster. Styrkelsen af ligestillingsorganernes rolle må ikke kunne udfordre

dette system.

Forhandlingerne under det svenske formandskab har trukket forslagene i retning af

lavere detaljeringsgrad, større fleksibilitet og mere respekt over for forskellige na-

tionale systemer og forskellige indretninger af ligestillingsorganer. Regeringen fin-

der derfor, at den foreliggende kompromistekst er en væsentlig forbedring af Kom-

missionens forslag, omend der stadig udestår forhandlinger og afklaringer af en-

kelte centrale elementer i forslagene.

Det er muligt, at det svenske EU-formandskab vil sætte sagen på dagsorden for

EPSCO-rådsmødet den 12. juni til generel indstilling. Efter vedtagelsen af generel

indstilling i Rådet venter komplicerede forhandlinger med Europa-Parlamentet

henset til, at Europa-Parlamentet kun er medlovgiver på det ene af de to lov-

forslag, som forhandles samlet i Rådet.

2. Baggrund

Af Kommissionens arbejdsprogram for 2022 fremgår et ønske om at styrke ligestil-

lingsorganernes rolle og uafhængighed som en del af arbejdet mod en

’Union for

alle’, som fastlagt i Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024.

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

Den 7. december 2022 fremsatte Kommissionen ved KOM-nr. 688 og 689 forslag

til to parallelle direktiver om ligestillingsorganer med titlen

’direktiver

om bin-

dende standarder for ligestillingsorganer’. Dansk sprogversion af forslaget er mod-

taget den 13. december 2022.

Ligestillingsorganer har været etableret i EU-lovgivning siden 2000 med indgåelsen

af direktivet om racelighed (2000/43/EF). Siden da har EU-medlemslande været for-

pligtet til at have et nationalt ligebehandlingsorgan, hvis opgaver bl.a. skal omfatte

støtte til ofre for diskrimination samt udarbejdelsen af uafhængige undersøgelser,

rapporter og anbefalinger i diskriminationssager. Ligestillingsorganerne har fået til-

delt samme type opgaver i en række andre ligestillingsdirektiver: 2004/113/EF

2006/54/EF

og 2010/41/EU

. Senest har ligestillingsorganer fået udvidet deres

kompetencer med den foreløbige trilogaftale om Kommissionens direktivforslag om

løngennemsigtighed (2021/93), så ligestillingsorganer får beføjelse til at anlægge li-

gelønssager og anmode om lønoplysninger/data.

I 2018 vedtog Kommissionen en henstilling om standarder for ligestillingsorganer.

Henstillingen søgte at tackle de brede og ufuldstændige bestemmelser om ligestil-

lingsorganer i ovennævnte EU-direktiver for at sikre, at ligestillingsorganerne

kunne opnå deres fulde potentiale, bidrage effektivt til håndhævelsen af ligestil-

lingsdirektiverne samt hjælpe ofre for diskrimination. Ifølge Kommissionen blev

de fleste af de problemer, som henstillingen søgte at løse, imidlertid ikke løst, og

nogle ligestillingsorganer varetager derfor stadig ikke deres opgaver effektivt.

Kommissionen mener, at den nuværende EU-lovgivning om ligestillingsorganer ef-

terlader for meget diskretion til medlemslandene. Ifølge Kommissionen har dette

ført til en uhensigtsmæssig stor forskel i de nationale ligestillingsorganers rolle,

ressourcer, effektivitet og kompetencer

–

og dermed en for stor forskel i graden af

beskyttelse over for forskelsbehandling i EU-landene. Kommissionen ser derfor be-

hov for lovgivning om bindende minimumsstandarder for ligestillingsorganerne for

at sikre et mere ensartet beskyttelsesniveau.

Dertil fremhæver Kommissionen, at EU's ligestillingsdirektiver ikke indeholder no-

gen bestemmelser om ligestillingsorganernes faktiske struktur og funktion, men kun

kræver, at de har visse minimumskompetencer, og at de handler uafhængigt inden

for rammerne af deres beføjelser. På den baggrund ønsker Kommissionen at opdatere

og styrke den eksisterende ramme på ligestillingsområdet med to nye direktivforslag.

2004/113/EF: direktiv om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til

og levering af varer og tjenesteydelser

2006/54/EF: direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebe-

handling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omar-

bejdning).

2010/41/EU: direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder

i selvstændige erhverv

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

Forslagene skal derudover ses i sammenhæng med Den Europæiske Søjle af sociale

rettigheder, særligt principperne om ligestilling mellem kønnene og om lige mulig-

heder.

Retsgrundlaget for KOM (2022) 688 findes i artikel 157, stk. 3, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mens retsgrundlaget for KOM (2022)

689 findes i artikel 19, stk.1 i TEUF. Direktiverne skal behandles efter forskellige

beslutningsprocedurer: hhv. den almindelige lovgivningsprocedure, hvor både Rådet

og Europa-Parlamentet vedtager forslaget, og den særlige lovgivningsprocedure,

hvor Rådet skal træffe beslutning med enstemmighed, hvorefter Europa-Parlamentet

alene kan godkende eller afvise forslaget.

Forskellen i retsgrundlag og beslutningsprocedure skyldes, at de to forslag søger at

styrke ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed i henhold til alle de direktiver,

der allerede er vedtaget på ligestillingsområdet: direktiv 79/7/EØF

, 2000/43/EF,

2000/78/EF

, 2004/113/EF, 2006/54/EF og 2010/41/EU. Disse direktiver blev ved-

taget efter to forskellige retsgrundlag og vedtagelsesprocedurer.

KOM (2022) 688 bygger på bestemmelserne om ligestillingsorganer i 2006/54/EF

og 2010/41/EU, mens KOM (2022) 689 bygger på bestemmelserne om ligestil-

lingsorganer i 2000/43/EF og 2004/113/EF. KOM (2022) 689 styrker desuden be-

skyttelsen på området for ligebehandling og ikke-forskelsbehandling ved at udvide

ligestillingsorganernes mandat til at omfatte de grunde og områder, der er omhand-

let i 79/7/EØF og 2000/78/EF

–

to direktiver som ikke indeholder bestemmelser

om ligebehandlingsorganer.

Det er ekstraordinært, at man vil behandle to ensartede direktiver med forskelligt

rets- og beslutningsgrundlag. Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med fortil-

fælde herfor, og det er uklart, hvordan beslutningsprocessen i praksis vil se ud.

3. Formål og indhold

3.1 Formål

Forslagenes formål er at styrke ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed i hen-

hold til de eksisterende direktiver på ligebehandlingsområdet. Jf. ovenstående er

målet ikke at indføre lovgivning på et nyt område, men snarere at ændre eller er-

statte allerede gældende lovgivning for at gøre den mere effektiv og derved styrke

rammen for ligestillingsorganer til at fremme ligebehandling i EU.

3.2 Indhold

Begge direktivforslag består af 22 bestemmelser, som i det væsentlige er ens. Det

centrale indhold gengives her:

•

Artikel 1:

direktivets formål og anvendelsesområde

79/7/EØF: direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring

2000/78/EF: direktiv om ligebehandling på beskæftigelsesområdet

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

1) Direktivet fastsætter minimumskrav til ligestillingsorganers funktion

for at forbedre deres effektivitet og garantere deres uafhængighed med

henblik på at styrke anvendelsen af ligebehandlingsprincippet, jf. di-

rektiv 2006/54/EF og 2010/41/EU.

2) Medlemslandenes forpligtelser og ligestillingsorganernes opgaver i

henhold til dette direktiv omfatter de rettigheder og forpligtelser, der

følger af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU.

•

Artikel 2:

udpegelsen af ligestillingsorganer. Medlemslandene skal udpege

et eller flere ligestillingsorganer, der skal udøve de kompetencer, der er

fastlagt i direktivet. Ligestillingsorganerne kan være en del af de institutio-

ner, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne

eller beskytte enkeltpersoners rettigheder.

Artikel 3:ligestillingsorganers

uafhængighed. Medlemslandene skal sikre,

at:

1) ligestillingsorganerne er uafhængige og ikke er underlagt

udefrakommende

indflydelse

under

udførelsen

deres

opgaver/kompetencer, navnlig fsva. deres retlige struktur, ansvarlighed,

budget, personale og organisatoriske anliggender.

•

der er gennemsigtige regler og garantier med hensyn til udvælgelse, ud-

pegelse, tilbagekaldelse og potentielle interessekonflikter for ligestil-

lingsorganernes personale, navnlig for personer i ledende stillinger.

3) der indføres passende garantier, navnlig i ligestillingsorganernes interne

struktur, der sikrer en uafhængig udøvelse af deres kompetencer, særligt

når nogle kræver upartiskhed, og andre fokuserer på støtte til ofre.

4) der indføres passende garantier i den interne struktur for organer med

flere mandater for at sikre selvstændig udøvelse af ligestillingsmandatet.

•

Artikel 4:

ligestillingsorganers ressourcer.

1. Medlemslandene skal sikre, at hvert ligestillingsorgan råder over de

menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer, der er nødvendige for

at varetage dets opgaver og udøve dets kompetencer effektivt på de

områder, der er omfattet af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU

–

også

i tilfælde af øgede kompetencer, flere klager og sagsomkostninger og

anvendelse af automatiserede systemer.

•

Artikel 5:

forebyggelse, fremme og bevidstgørelse. Medlemslandene skal:

a) vedtage en strategi for at øge bevidstheden blandt befolkningen med

særlig vægt på personer og grupper, der er i risiko for forskelsbehand-

ling, om rettighederne i direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU og om ek-

sistensen af ligestillingsorganer og deres tjenester.

b) sikre, at ligestillingsorganerne engagerer sig i forebyggelse af forskels-

behandling og fremme af ligebehandling og vedtager en strategi, der

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

fastsætter, hvordan de vil kommunikere med personer og grupper, der

er i risiko forskelsbehandling, tilbyde uddannelse og vejledning og

fremme ligestillingsopgaver, integration af ligestilling og positiv sær-

behandling blandt offentlige og private enheder.

I den forbindelse skal medlemslandene og ligestillingsorganerne tage hen-

syn til, hvilke kommunikationsværktøjer og -formater der er mest hensigts-

mæssige for den enkelte målgruppe

–

med fokus på de grupper, hvis ad-

gang til disse oplysninger kan være vanskelig.

•

Artikel 6:

bistand til ofre.

1. Medlemslandende skal sikre, at ligestillingsorganerne er i stand til at

yde bistand til ofre.

2. Ligestillingsorganerne skal kunne modtage klager over forskelsbe-

handling mundtligt, skriftligt og online.

3. Ligestillingsorganerne skal yde bistand til ofre bl.a. ved at informere

dem om de retlige rammer og tilbyde målrettet rådgivning, som er til-

passet ofrenes specifikke situation. Ligestillingsorganerne skal også

informere ofre om: fortrolighedsregler, beskyttelse af

personoplysninger og om mulighederne for at få psykologisk eller

anden form for relevant støtte fra andre organer eller organisationer.

4. Ligestillingsorganerne skal foretage en foreløbig vurdering af en klage

på grundlag af oplysninger, som de involverede parter frivilligt har

indgivet. Medlemslandene skal fastlægge de nærmere regler for, hvor-

dan ligestillingsorganet skal foretage en sådan foreløbig vurdering.

Ligestillingsorganerne skal desuden underrette klagerne om deres fore-

løbige vurdering og om, hvorvidt de vil henlægge klagen, eller om der

er grund til at forfølge den videre, herunder via procedurerne i artikel

7, 8 og 9.

•

Artikel 7:

forlig. Ligestillingsorganerne skal give parterne mulighed for at

søge en forligsmæssig løsning af deres tvist. Processen skal godkendes af

parterne og kan ledes af ligestillingsorganet selv eller af en anden eksiste-

rende særlig enhed, i hvilket tilfælde ligestillingsorganet kan fremsætte be-

mærkninger. Deltagelse i en sådan proces forhindrer ikke parterne i at ud-

øve deres ret til domstolsprøvelse.

Artikel 8:

udtalelser og afgørelser. Artiklen beskriver hvordan:

1. Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganerne, når de pba. af en

klage eller på eget initiativ finder, at princippet om ligebehandling i di-

rektiv 2006/54/EF og 2010/41/EU kan være blevet overtrådt, har befø-

jelse til at undersøge sagen nærmere.

2. Medlemslandene skal etablere en ramme, der gør det muligt for lige-

stillingsorganerne at foretage undersøgelser. Rammen skal give lige-

stillingsorganerne ret til adgang til oplysninger, som er nødvendige for

at fastslå, om der er sket forskelsbehandling. Den skal også indeholde

•

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

mekanismer for ligestillingsorganer til at samarbejde med relevante of-

fentlige organer.

3. Medlemslandene kan også fastsætte, at den formodede gerningsmand

og enhver tredjepart er pligtig til at fremlægge oplysninger og bevis-

materiale, som et ligestillingsorgan anmoder om.

4. Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganerne skriftligt registre-

rer deres vurdering af sagen, herunder fastlægger de faktiske omstæn-

digheder og konkluderer, hvorvidt der foreligger forskelsbehandling.

Medlemslandene afgør, om dette skal ske vha. ikkebindende udtalelser

eller bindende afgørelser.

Hvis relevant, skal udtalelser og afgørelser indeholde foranstaltninger

til at afhjælpe de konstaterede overtrædelser og forebygge yderligere

tilfælde. Medlemslandene skal indføre mekanismer til at følge op på

udtalelser, f.eks. feedbackforpligtelser, og fuldbyrde afgørelser.

Ligestillingsorganerne skal offentliggøre et sammendrag af deres udta-

lelser og afgørelser uden at videregive personoplysninger.

•

Artikel 9:

retssager.

1) Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganer har ret til at handle i

retssager i administrative og civilretlige sager vedr. gennemførelsen af

princippet om ligebehandling som fastsat i direktiv 2006/54/EF og

2010/41/EU, jf. stk. 2-5, uden at dette berører de nationale regler om

antagelse af søgsmål til realitetsbehandling.

2) Retten til at handle i retssager skal omfatte:

(a)

ligestillingsorganets ret til at optræde som part i sager om

fuldbyrdelse eller domstolsprøvelse af en afgørelse, der er truffet i

henhold til artikel 8, stk. 4

ligestillingsorganets ret til at fremsætte bemærkninger til domstolen

som amicus curiae

ligestillingsorganets ret til at anlægge eller deltage i retssager på

vegne af eller til støtte for et eller flere ofre; i så tilfælde er ofrenes

godkendelse påkrævet.

(b)

(c)

3) Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganet kan anlægge retssa-

ger i eget navn, navnlig mhp. at imødegå strukturel og systematisk for-

skelsbehandling i sager, der udvælges af ligestillingsorganet på grund

af deres antal, alvor eller behov for juridisk afklaring.

4) Med undtagelse af de sager, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b),

skal medlemslandene sikre, at ligestillingsorganet ikke fremlægger be-

vismateriale i retten, som det har opnået ved udøvelsen af beføjelser i

henhold til artikel 8, stk. 3.

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

5) Medlemslandene skal sikre, at undersøgelser i henhold til artikel 8, stk.

2 og 4, ikke indledes eller fortsættes, mens der verserer en retssag om

samme sag.

•

Artikel 10:

retssikkerhedsgarantier. Medlemslandene skal sikre, at de in-

volverede fysiske og juridiske personers ret til forsvar beskyttes behørigt i

de procedurer, der er omhandlet i artikel 6, 7, 8 og 9. Medlemslandene skal

sikre, at ligestillingsorganerne garanterer vidner og whistleblowere samt så

vidt muligt klagere fortrolighed.

De afgørelser, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, kan prøves ved domsto-

lene i overensstemmelse national ret.

•

Artikel 11:

adgang, tilgængelighed og tilpasninger i rimeligt omfang. Med-

lemslande skal sikre:

1. lige adgang til ligestillingsorganernes tjenester og publikationer

–

og at

der ikke er nogen hindringer for at indgive klager.

2. at ligestillingsorganerne yder alle deres tjenester gratis til klagere i hele

deres område

3. tilgængelighed og tilpasninger for personer med handicap for at

garantere dem lige adgang til ligestillingsorganers tjenester og

aktiviteter.

•

Artikel 12:

samarbejde. Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorga-

nerne har indført mekanismer til at samarbejde med andre ligestillingsorga-

ner i landet og med relevante offentlige og private enheder, herunder civil-

samfundsorganisationer, på nationalt, regionalt og lokalt plan samt i andre

medlemslande og på EU-plan og internationalt plan.

Artikel 13:

høring. Medlemslandene skal indføre gennemsigtige procedurer

for at sikre, at regeringen og andre offentlige institutioner rettidigt hører li-

gestillingsorganerne om lovgivning, politik, procedurer, programmer og

praksis vedr. de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktiv

2006/54/EF og 2010/41/ EU.

De sikrer, at ligestillingsorganerne har ret til at fremsætte henstillinger om

disse spørgsmål, til at offentliggøre dem og til at kræve feedback fra de be-

rørte myndigheder.

•

Artikel 14:

dataindsamling og adgangen til ligestillingsdata. Medlemslan-

dene skal sikre, at:

1. ligestillingsorganerne indsamler data om deres aktiviteter mhp. at

udarbejde de rapporter, der er omhandlet i artikel 15, litra b) og c).

2. dataet opdeles efter de grunde og områder, der er omfattet af direktiv

2006/54/EF og direktiv 2010/41/EU, og i overensstemmelse med de

indikatorer, der er omhandlet i artikel 16. Personoplysninger

anonymiseres eller, hvis det ikke er muligt, pseudonymiseres.

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

3. ligestillingsorganerne kan få adgang til statistikker vedr. de rettigheder

og forpligtelser, der følger af direktiv 2006/54/EF og direktiv

2010/41/EU, som indsamles af offentlige og private enheder, herunder

offentlige

myndigheder,

fagforeninger,

virksomheder

civilsamfundsorganisationer, hvis de finder, at sådanne statistikker er

nødvendige for at foretage en samlet vurdering af situationen mht.

forskelsbehandling i medlemslandet og for at udarbejde den rapport, der

er omhandlet i artikel 15, litra c).

4. ligestillingsorganerne kan fremsætte henstillinger om, hvilke data der

skal indsamles ifm. de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktiv

2006/54/EF og direktiv 2010/41/EU, til offentlige og private enheder,

herunder offentlige myndigheder, fagforeninger, virksomheder og

civilsamfundsorganisationer.

Medlemslanderne

giver

også

ligestillingsorganerne mulighed for at spille en koordinerende rolle i

indsamlingen af ligestillingsdata.

5. ligestillingsorganerne kan gennemføre uafhængige undersøgelser vedr.

forskelsbehandling.

•

Artikel 15:

rapporter og strategisk planlægning. Medlemslandene skal

sikre, at ligestillingsorganerne:

a) vedtager et flerårigt program med deres prioriteter og kommende

aktiviteter, herunder den strategi, der er omhandlet i artikel 5, litra b)

b) udarbejder og offentliggør en årlig aktivitetsrapport, der omhandler

deres årlige budget, personale og regnskab

c) offentliggør en rapport med henstillinger mindst hvert fjerde år om

situationen med hensyn til ligebehandling og forskelsbehandling,

herunder potentielle strukturelle spørgsmål, i deres medlemsland.

Artikel 16:

overvågning.

1. Kommissionen skal ved en gennemførelsesretsakt opstille en liste over

fælles indikatorer til måling af de praktiske virkninger af direktivet. In-

dikatorerne skal dække ligestillingsorganernes ressourcer, uafhængige

funktion, aktiviteter og effektivitet samt udviklingen i deres mandat,

beføjelser eller struktur og sikre, at de data, der indsamles på nationalt

plan, er sammenlignelige, objektive og pålidelige.

2. Senest

[fem år efter gennemførelsesdatoen]

og derefter hvert femte år

skal medlemslandene forelægge Kommissionen alle relevante oplys-

ninger om direktivets anvendelse og praktiske virkning

–

under hen-

syntagen til de rapporter ligestillingsorganerne udarbejder i henhold til

artikel 15, litra b) og c).

3. Kommissionen skal udarbejde en rapport om anvendelsen og virknin-

gerne af direktivet på grundlag af oplysningerne fra medlemslandene

og relevant data indsamlet på EU-plan, navnlig fra Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske

Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.

•

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

•

Artikel 17:

minimumskrav.

1. Medlemslanderne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er

gunstigere end de minimumskrav, der er fastsat i direktivet.

2. Gennemførelsen af direktivet må ikke forringe det eksisterende

beskyttelsesniveau i medlemslanderne mod forskelsbehandling i de

anliggender, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 18:

behandling af personoplysninger.

1. Medlemslanderne skal sikre, at ligestillingsorganer kun indsamler

personoplysninger, hvis det er nødvendigt for udførelsen af en opgave i

henhold til dette direktiv.

2. Medlemslanderne skal sikre, at der er foranstaltninger til at beskytte

den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, når

ligestillingsorganerne behandler særlige kategorier af

personoplysninger, navnlig oplysninger om race eller etnisk

oprindelse, religion eller tro, handicap eller seksuel orientering.

•

Artikel 19

fastsætter, at artikel 20 i direktiv 2006/54/EF og artikel 11 i di-

rektiv 2010/41/EU udgår. Henvisninger til

’organer

til fremme af ligebe-

handling’ i disse artikler gælder som henvisninger til de ligestillingsorga-

ner i dette direktiv.

Artikel 20

fastsætter, at direktiverne skal gennemføres 18 måneder efter di-

rektivernes ikrafttræden

Artikel 21

fastsætter, at direktiverne træder i kraft på tyvendedagen efter

offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 22

fastsætter, at direktiverne er rettet til medlemslandene.

•

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Kommissionen har i forslaget henvist til, at både Europa-Parlamentet og Rådet har

udtrykt støtte til at implementere nye regler for at styrke ligestillingsorganerne.

5. Nærhedsprincippet- og proportionalitetsprincippet

5.1 Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at ligestilling og ikke-diskrimination

er fundamentale EU-værdier,

som er traktatfæstet i (TEUF) og beskyttet af EU’s

Charter for Grundlæggende rettigheder artikel 21 og 23.

Det fremsatte initiativ reviderer eksisterende lovgivning, og der introduceres derfor

ikke lovgivning på et nyt område. Kommissionen anfører, at der allerede er fælles

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

enighed om, at en EU-indsats er nødvendig og i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Kommissionen ser behov for en EU-indsats med henblik på at sikre et ensartet be-

skyttelsesniveau i hele EU. Kommissionen gør opmærksom på, at forslaget er base-

ret på en minimal harmonisering, som giver mulighed for, at medlemslandene kan

fastsætte højere standarder.

Endelig anfører Kommissionen, at fælles minimumsstandarder er nødvendige for det

indre markeds funktion. I forbindelse med den frie bevægelighed for personer er det

vigtigt at garantere den grundlæggende ret til ikkeforskelsbehandling på en ensartet

måde i hele EU og sikre adgang til beskyttelse mod forskelsbehandling og til

retsmidler i alle medlemsstater.

Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-

ring af nærhedsprincippet, herunder at der er tale om håndhævelse af eksisterende

retsprincipper på EU-plan, og at målet om ensartet anvendelse og håndhævelse i

EU nødvendiggør bindende regler i direktivform.

5.2 Proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører om proportionalitetsprincippet, at de eksisterende lovgiv-

ningsmæssige foranstaltninger og henstillingen fra 2018 ikke er tilstrækkelige til at

tackle de udfordringer, som ligestillingsorganerne står over for, med hensyn til at

sikre gennemførelsen og håndhævelse af EU-retten om bekæmpelse af ulige be-

handling og forskelsbehandling og øget forebyggelse.

Dette skyldes medlemslandenes store råderum med hensyn til, hvordan de skal an-

vende bestemmelserne og henstillingens ikke-bindende karakter. Der ses derfor be-

hov for at vedtage supplerende lovgivning på området.

Med forslaget ønsker Kommissionen at hæve minimumsstandarderne for ligestil-

lingsorganerne for derved at hæve beskyttelsesniveauet i medlemslandene. Dette

forventes at have en betydelig positiv indvirkning på situationen for (potentielle)

ofre for forskelsbehandling.

Kommissionen anfører, at forslaget fuldt ud respekterer medlemsstaternes

kompetencer og procesautonomi

og overlader det til dem at beslutte, hvordan de

foreslåede foranstaltninger skal gennemføres, og der fastsættes gunstigere

standarder for ligestillingsorganernes funktion.

Regeringen finder ikke grund til at tilsidesætte Kommissionens vurdering af, at

proportionalitetsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Mange foranstaltninger skal gennemføres i overensstemmelse med national ret, og

der fremsættes ikke forslag til bestemte foranstaltninger for at respektere medlems-

staternes procesautonomi, f.eks. krav om, at ligestillingsorganer kan vedtage bin-

dende afgørelser.

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

Institut for Menneskerettigheder er nedsat ved lov og udpeget til Danmarks natio-

nale ligebehandlingsorgan i overensstemmelse med artikel 20 i det omarbejdede li-

gebehandlingsdirektiv 2006/54/EF.

Ligebehandlingsnævnet er en uafhængig klageinstans, der vederlagsfrit behandler

klager vedr. forskelsbehandling både inden for og uden for arbejdsmarkedet og

som afsiger bindende juridiske afgørelser. Ligebehandlingsnævnet er nedsat ved

lov.

6.1 Lov om Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder varetager mandatet som Danmarks ligebehand-

lingsorgan indenfor køn, race og etnisk oprindelse. Instituttets mandat som ligebe-

handlingsorgan er reguleret i lov om Institut for Menneskerettigheder. Det følger af

lovens § 2, stk. 2, at instituttet skal fremme ligebehandling af alle uden forskelsbe-

handling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønska-

rakteristika, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at:

1. bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over for-

skelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisatio-

nernes og andre juridiske personers rettigheder,

2. foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og

3. offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrø-

rende forskelsbehandling.

Derudover overvåger, fremmer og beskytter afdelingen

gennemførelsen af FN’s

Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap.

I relation til at bistå ofre for forskelsbehandling har instituttet etableret en ligebe-

handlingsrådgivning, som man kan kontakte og modtage rådgivning og bistand,

hvis man føler sig udsat for diskrimination på grund af handicap, køn, seksualitet,

kønsudtryk, kønskarakteristika, kønsidentitet, alder, religion, race eller etniske op-

rindelse.

Dertil har instituttet mulighed for at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet på

vegne af borgerne samt til at indbringe principielle sager i eget navn om diskrimi-

nation af alle beskyttede grunde til Ligebehandlingsnævnet. Det følger af lov om

ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 7.

Instituttet offentliggør løbende rapporter indenfor ligebehandlingsområdet, der

blandt andet skal bruges til at øge bevidstheden om diskrimination samt til at mind-

ske risikoen for diskrimination. Dertil danner rapporterne grundlag for konkrete

henstillinger til Folketinget, regeringen og øvrige myndigheder. Instituttet udarbej-

der i den forbindelse cirka 150 juridiske høringssvar om året til Folketinget med

anbefalinger til, hvordan lovgivningen kan leve op til menneskerettighederne.

6.2 Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om Ligebehandlingsnævnet regulerer nævnets kompetence, organisering og

klagebehandling.

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

Ligebehandlingsnævnet består af en formand, to næstformænd og ni øvrige med-

lemmer, jf. lovens § 3. Det er et krav, at nævnets medlemmer er uafhængige af den

myndighed, der indstiller og udpeger dem jf. § 3, stk. 3.

Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at Ligebehandlingsnævnet behandler klagesager

om forskelsbehandling på baggrund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, poli-

tisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristik, al-

der, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Ligebehandlingsnævnet

kan alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgiv-

ning mv., som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, der

fremgår af lovens § 1, stk. 2-7.

Derudover kan Ligebehandlingsnævnet behandle sager om overtrædelse af over-

enskomstbrud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsva-

rende pligt til ligebehandling eller lige løn som lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse, hvis lønmodtageren kan godtgøre, at ved-

kommendes faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af

kravet. Dette fremgår af lovens § 1, stk. 7.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at personer, der anser sig for forskels-

behandlet på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, sek-

suel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, alder, handicap

eller national, social eller etnisk oprindelse, kan få behandlet en sag ved Ligebe-

handlingsnævnet, når sagen ikke vil blive behandlet fagretligt. Ligebehandlings-

nævnet har ikke kompetence til at behandle sager, der kan behandles i det fagret-

lige system, når en fagforening faktisk ønsker at føre sagen fagretligt.

Det følger af lovens § 1, stk. 8, at der er krav om retlig interesse i sagen, før Lige-

behandlingsnævnet kan behandle klagen.

Det følger af lovens § 5, stk. 1, at Ankestyrelsen stiller sekretariat til rådighed for

nævnet, som forbereder nævnets behandling af klager. Nævnet behandler klagerne

på skriftligt grundlag, jf. § 5, stk. 2. Det indebærer bl.a., at Ligebehandlingsnævnet

ikke kan foranstalte andre former for bevisførelse end skriftlig bevisførelse, herun-

der ikke afgivelse af parts- og vidneforklaringer og besigtigelse af virksomhed, li-

gesom parterne ikke må være til stede på møderne, hvor klagen behandles.

Det følger videre af lovens § 2, at Ligebehandlingsnævnet kan tilkende godtgørelse

og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive over-

enskomster, der er nævnt i lovens § 1, stk. 2-7.

Omkostninger ved Ligebehandlingsnævnets sagsbehandling afholdes af nævnet.

Nævnsbehandlingen er således gratis for parterne. Nævnet kan heller ikke pålægge

en tabende part at godtgøre modpartens eventuelle omkostninger i forbindelse med

sagen, f.eks. til advokat.

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

Det følger af lovens § 9, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed. Nævnets afgørelser protokolleres og offentlig-

gøres i anonymiseret form, hvor begrundelsen for afgørelsen skal fremgå. Er en be-

slutning ikke enstemmig, skal dette ligeledes fremgå af afgørelsen.

7. Konsekvenser

7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslagene vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der formentlig vil

skulle ske ændringer i lov om Institut for Menneskerettigheder og eventuelt i lov

om Ligebehandlingsnævnet. Behovet for ændringer vil dog i høj grad afhænge af

forhandlingerne og særligt fortolkningen af bestemmelserne hvad angår mulighe-

den for at bevare den eksisterende kompetencefordeling mellem de to organer. Det

bemærkes dog, at Danmark vurderes allerede i vidt omfang at leve op til formålet

med direktivforslagene særligt i kraft af de to organers arbejde og opgaver

Af potentielle ændringer kan dog fremhæves:

•

Direktivforslagene udvider ligestillingsorganernes mandat til også at omfatte

grundene religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering inden for ar-

bejdsmarkedet. Hidtil har mandatet i direktiverne været afgrænset til køn, race

og etnisk oprindelse, selvom Institut for Menneskerettigheder allerede i dag ud-

arbejder analyser mv. om LGBTI+ og handicap.

Ligestillingsorganernes mandat til at kunne anlægge retssager i eget navn udvi-

des i direktivforslagene, jf. art. 9, stk. 3. I dag er det kun muligt for Institut for

Menneskerettigheder af egen drift at indbringe principielle sager for Ligebe-

handlingsnævnet.

Regeringen er generelt opmærksom på, at artikel 9 i direktivforslagene inde-

holder elementer som er ukendte for dansk retspleje, hvilket man vil afsøge

nærmere.

Efter art. 5 i direktivforslagene skal ligestillingsorganerne engagere sig i fore-

byggelse af forskelsbehandling, herunder ved bl.a. at tilbyde uddannelse og

vejledning til offentlige og private virksomheder og vedtage en strategi, der

fastsætter, hvordan de vil indgå i offentlig dialog mv. Krav om uddannelse og

vejledning til offentlige og private virksomheder vil potentielt være nye aktivi-

teter for Institut for Menneskerettigheder.

Af art. 13 i direktivforslagene

fremgår det, at ”regeringen og andre offentlige

institutioner” skal høre ligebehandlingsorganet om ”lovgivning,

politik, proce-

durer, programmer og praksis vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der

følger af

EU’s

ligebehandlingsdirektiver. Bestemmelsen er meget bredt formu-

leret, idet den potentielt omfatter alle offentlige institutioner og mange forskel-

lige forhold, der skal høres over.

Fsva. dataindsamling fremgår det af art. 14 i direktivforslagene, at ligestillings-

organerne skal have en aktiv rolle i dataindsamlingen, og at de skal have ad-

gang til statistikker af relevans for forskelsbehandling indsamlet af offentlige

og private enheder. Om dette nødvendiggør nye tiltag eller lovændringer i en

dansk kontekst, er uklart.

•

7.2 Økonomiske konsekvenser og konsekvenser for erhvervslivet

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene kan medføre begrænsede statsfinansielle konsekvenser som følge af ad-

ministrative konsekvenser for Institut for Menneskerettigheder svarende til op mod

to årsværk (ca. 1,6 mio. kr.). Disse konsekvenser følger bl.a. af, at direktivforsla-

gene udvider ligebehandlingsorganernes mandat til også at omfatte grundene reli-

gion eller tro, handicap og alder (hvor mandatet hidtil har været afgrænset til køn,

race og etnisk oprindelse). Instituttet udgiver allerede i dag rapporter og analyser

om handicap og LGBT+, men må forventes at skulle øge sit arbejde med analyser

mv. på områderne religion eller tro og alder som følge af direktiverne. Dertil kom-

mer, at hvis ligebehandlingsorganernes mandat udvides til at kunne anlægge retssa-

ger i eget navn, jf. art. 9, stk. 3, vil staten skulle bære sagens omkostninger ved

domstolene på samme måde, som sager indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Derudover kan der være merudgifter forbundet med, at ligestillingsorganer skal til-

byde uddannelse og vejledning til offentlige og private virksomheder samt vedtage

en strategi om, hvordan de vil gå i offentlig dialog og kommunikere med grupper i

risiko for forskelsbehandling (art. 5); at regeringen og andre offentlige institutioner

rettidigt hører ligestillingsorganerne om lovgivning, politik, procedurer, program-

mer

og praksis vedr. rettigheder og forpligtelser i EU’s ligestillingsdirektiver (art.

13); og at ligestillingsorganerne skal have en mere aktiv rolle i dataindsamlingen

(art. 14). Rækkevidden af disse potentielt nye bestemmelser er uklar, hvorfor det

skal afklares, hvorvidt Institut for Menneskerettigheder eller andre nationale orga-

ner varetager opgaverne med f.eks. dataindsamling.

Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merud-

gifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens be-

stemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 8.december 2022 sendt i høring hos EU-Specialud-

valget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra

FH, DA, KL og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Høringssvar er vedlagt og

gennemgås her i hovedtræk:

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

FH er overordnet set positiv over for at ligebehandlingsorganernes arbejde med at

fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling. FH finder det dog afgø-

rende, at Ligebehandlingsnævnets og Institut for Menneskerettigheders kompeten-

cer i forhold til at behandle og føre sager, der vedrører det overenskomstdækkede

arbejdsmarked, ikke udvides eller styrkes yderligere.

FH har følgende hovedsynspunkter:

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

•

Den fagretlige behandling af sager skal fortsat have forrang for behandling i

Ligebehandlingsnævnet og ved civile domstole. Det er afgørende at ligestil-

lingsorganerne fortsat kun kan behandle klager fra en lønmodtager om brud på

bestemmelser i kollektive overenskomster, hvis lønmodtageren godtgør, at

vedkommendes faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behand-

ling af kravet. Dette forbehold bør også gælde ift. ligestillingsorganernes ret til

at føre retssager på vegne af lønmodtagere ved de civile domstole.

Direktiverne skal respektere parternes autonomi og den danske model på ar-

bejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter er helt centrale i arbejdet med at

fremme ligebehandling og forebygge forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Det er kritisabelt at respekten for parternes autonomi og national praksis ikke

nævnes i direktivforslagene.

Ligebehandlingsorganerne bør have de nødvendige ressourcer til at varetage

opgaven med at fremme, evaluere og overvåge ligebehandling i Danmark. FH

understreger, at Institut for Menneskerettigheder bidrager med vigtige perspek-

tiver og ny viden om ligestilling og forskelsbehandling i samfundet, herunder

også på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsens ligestillingsindsats har gavn af de

undersøgelser, som instituttet laver løbende og oplever, at de leverer saglig og

kompetent rådgivning.

•

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA finder, at ligestillingsorganerne i Danmark har en væsentlig opgave med at

sikre opmærksomhed om ligestillingstemaerne og med at oplyse om væsentlige ud-

viklingstræk på ligestillingsområdet.

DA er enig i, at det er en forudsætning for velfungerende ligestillingsorganer, at de

har tilstrækkelige midler og ressourcer til at udføre deres opgaver. Dette er efter

DA’s opfattelse ikke en aktuel udfordring i dansk sammenhæng. DA anerkender

samtidig, at det kan være en udfordring at sikre tilstrækkelige ressourcer og at der

derfor kan være et behov for at adressere dette på EU-plan. Det er samtidig vigtigt,

at medlemsstaterne fortsat har kompetence til at indrette ligestillingsorganernes ar-

bejde og deres indbyrdes kompetencer.

DA vurderer umiddelbart, at Danmark vil leve op til en række af kravene i direkti-

verne i kraft af de eksisterende strukturer. I forhold til dataindsamling mv. er der

behov for at afklare, om Danmarks Statistik varetager de krav, der følger af direkti-

vet.

DA har en række generelle anbefalinger, som primært relaterer sig til artikel 5-10 i

direktivforslagene:

•

DA finder det centralt, at ligestillingsorganerne både er og opleves som ob-

jektive og uafhængige i forhold til deres adkomst til at behandle sager/kla-

ger over forskelsbehandling. Adgangen til at behandle klager og til at rejse

sager ved domstolene samtidig med adgang til at komme med forslag om

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

•

forebyggelse og håndtering af forskelsbehandling forekommer at være ind-

byrdes modstridende opgaver. Ligeledes synes opgaven med at bistå ofre

for forskelsbehandling synes uforenelig med en kompetence til at behandle

konkrete klager.

DA mener, at artikel 2 bør fastholdes i den foreslåede form for at sikre, at

det er op til medlemslandene at afgøre antallet af ligestillingsorganer samt

deres indbyrdes kompetencer. Det er desuden vigtigt, at rets sikkerhedsga-

rantier ikke kan betvivles.

DA finder det uklart, om direktivforslagene pålægger medlemsstaterne at

etablere egentlige klageinstanser (artikel 8). DA finder, at det fortsat bør

være op til medlemsstaterne selv at beslutte, om de vil oprette klageinstan-

ser, og hvilke kompetencer sådanne skal have.

Endvidere bør det efter DA’s opfattelse sikres, at andres rettigheder –

her-

under arbejdsmarkedets parters adgang til at føre sager - respekteres i over-

ensstemmelse med det, der gælder nationalt, og som er sikret via bl.a. arti-

kel 7 i direktiv 2000/43/EU.

DA påpeger, at artikel 9 om ligestillingsorganers adgang til at handle i rets-

sager kan forekomme uforenelig med kompetencen til at behandle kon-

krete sager og facilitere forligsmæssige løsninger, som foreslået i artikel 7

og 8.

I forhold til artikel 9, stk. 3, bemærker DA, at det uafhængige organ for li-

gebehandling i Danmark (IMR) har kompetence til at rejse sager af princi-

piel karakter i Ligebehandlingsnævnet. Dette bør være tilstrækkeligt til at

leve op til direktivets krav om adgang til at rejse retssager om forskelsbe-

handling af strukturel karakter.

For så vidt angår dataindsamling, jf. forslagenes artikel 14, bemærker DA,

at bestemmelsen ikke må medføre nye pligter for virksomhederne til at

indsamle oplysninger eller data. DA finder det uhensigtsmæssigt, at lige-

stillingsorganerne skal kunne fremsætte henstillinger om behov for data.

Endelig bemærkes, at det kan give anledning til udfordringer i forhand-

lingsprocessen, at direktivforslagene har forskellige hjemmelsgrundlag.

For DA er det afgørende, at direktivforslag 2022/400 om minimumsstan-

darder for ligestillingsorganer på kønsligestillingsområdet ikke bliver brugt

som løftestang i forhandlingerne om direktivforslaget om ligestillingsorga-

ner for de øvrige diskriminationskriterier. Såfremt der er opbakning til at

indføre en EU-retslig pligt til at oprette ligestillingsorganer, som vedrører

diskriminationskriterierne i direktiv 2000/78, er DA enig i, at der bør være

fælles standarder for ligestillingsorganerne.

Afslutningsvist finder DA, at fristen for implementering på 18 måneder er

alt for kort.

Kommunernes Landsforening (KL)

Kommunernes Landsforening bemærker, at en del af de opgaver og beføjelser, som

med direktivforslagene tiltænkes pålagt de nationale ligestillingsorganer, allerede

bliver varetaget af Ligebehandlingsnævnet og ikke af Institut for Menneskeret-

tigheder. KL anser det uhensigtsmæssigt, hvis Institut for Menneskerettigheder og

Ligebehandlingsnævnet fremtidigt skal have parallelle kompetencer.

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

Det fremstår efter KL’s opfattelse uklart, om art. 8, stk. 1, medfører en pligt for

medlemsstaterne til at gøre det muligt for ligestillingsorganer at undersøge indivi-

duelle sager på eget initiativ, eller om medlemsstaterne kan vælge alene at give li-

gestillingsorganer kompetence til at undersøge individuelle sager på grundlag af en

klage. KL bemærker, at det vil kræve grundige analyser og overvejelser om hen-

sigtsmæssigheden heraf, hvis der i dansk ret skal indføres mulighed for, at fx Lige-

behandlingsnævnet kan tage individuelle sager op af egen drift.

Derudover efterspørger KL en inddragelse af Justitsministeriet i vurderingen af, om

art. 9, stk. 2, litra b kræver en indførelse af et nyt instrument i den danske retspleje

ift. kravet om at ligestillingsorganer skal have ret til at fremsætte bemærkninger til

domstolen som

amicus curiae.

Afslutningsvis bemærker KL i relation til kravet om fortrolighed, som er beskrevet

i art. 10, pkt. 2, at såfremt en kommune skal kommentere på en konkret klage over

forskelsbehandling, er det centralt at kommunen kender klagerens identitet.

Medarbejder- og kompetencestyrelsen

Medarbejder- og kompetencestyrelsen bakker op om direktivforslagenes formål om

at styrke retten til lighed og retten til ikke-forskelsbehandling på tværs af EU gen-

nem bindende standarder for ligestillingsorganer i Unionen.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen noterer, at det af direktivforslagenenes arti-

kel 6-9 fremgår, at ligestillingsorganet (Institut for Menneskerettigheder) vil blive

tildelt kompetence til at kunne behandle sager om diskrimination med hensyn be-

skæftigelse, herunder at træffe afgørelser, indgå forlig, og potentielt indgå som part

ved efterfølgende prøvelse ved de civile domstole. Styrelsen bemærker, at ovenstå-

ende funktion i dansk ret allerede varetages af Ligebehandlingsnævnet.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anbefaler derfor, at det afklares, om oven-

stående funktioner i forbindelse med en eventuel implementering af direktivforsla-

gene påtænkes forenet med Ligebehandlingsnævnet, eller om der vil blive oprettet

et nyt tvistløsningsorgan.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet hilser mange medlemslande forslagene velkomment. Et flertal af lande

har som deres væsentligste bekymring aktivt arbejdet for at bløde op ift. forslage-

nes detaljeringsgrad og manglende fleksibilitet i forhold til nationale systemer, her-

under nationale administrative, juridiske, finanspolitiske og civilretlige systemer.

Det svenske formandskab har været lydhør over for medlemslandenes bekymringer

og ønsker til justeringer i så henseende. Under forhandlingerne er der derfor gjort

betydelige fremskridt for at reducere forslagenes detaljeringsgrad samt øge fleksi-

biliteten over for forskellige nationale systemer. Det gælder blandt andet ligestil-

lingsorganers ret til at anlægge og føre sager, som kompromisteksten tydeliggør

skal være i overensstemmelse med national lov og praksis.

kom (2022) 0688 - Bilag 2: Samlenotat om direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer

Rådet ventes således at kunne nå til enighed om større respekt for arbejdsmarkedets

parters rolle samt større fleksibilitet over for forskellige indretninger af ligestil-

lingsorganer og forskellige nationale regler om civilretlige processer. På den bag-

grund vurderes et kvalificeret flertal af medlemslandene at kunne støtte direktivfor-

slagene. Om der kan opnås enstemmig enighed om det direktivforslag, der kræver

enstemmighed, står pt. ikke klart.

Ift. den videre proces med vedtagelse af de endelige direktivforslag kan desuden

fremhæves, at der i Rådet ikke er endelig afklaring af, hvordan man skal håndtere

den særlige situation med to forskellige beslutningsprocedurer henset til de to for-

skellige hjemmelsgrundlag for forslagene. Dette skal håndteres i forhandlingernes

slutfase.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens initiativ velkomment. Respekt for ligebehand-

ling og bekæmpelse af forskelsbehandling er vigtige danske prioriteter. Regeringen

støtter derfor initiativets formål om at skabe en stærkere ramme til at fremme lige-

behandling i EU og om at styrke håndhævelsen af EU-retten om ligebehandling og

anti-diskrimination.

Regeringen arbejder for, at direktivforslagene indeholder fleksibilitet og respekte-

rer forskellige arbejdsmarkedsmodeller og forskellige juridiske og administrative

systemer.

Danmark har et velfungerende system til at håndhæve EU’s

ligebehand-

lingslovgivning, og de fleste af opgaverne som følger af direktivforslagene vareta-

ges allerede i dag af Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder

(Danmarks nuværende ligestillingsorgan). Det er vigtigt for regeringen at sikre, at

direktivforslagene gør det muligt for medlemslandene selv at indrette deres natio-

nale systemer, herunder afgøre antallet af ligestillingsorganer og kompetenceforde-

lingen mellem dem. Forslagene skal desuden respektere det danske fagretlige sy-

stem, som håndterer sager vedr. fortolkning af og brud på kollektive overenskom-

ster. Styrkelsen af ligestillingsorganernes rolle må ikke kunne udfordre dette sy-

stem.

Regeringens vurdering er, at Danmark lever op til størstedelen af bestemmelserne i

forslagene. Ikke desto mindre ses en værdi i at sikre, at ligestillingsorganer i hele

EU styrkes. Hertil kommer, at der under forhandlingerne i Rådet er gjort betydelige

fremskridt for at reducere forslagenes detaljeringsgrad samt øge fleksibiliteten over

for forskellige nationale systemer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

De to grund- og nærhedsnotater om forslagene til direktiver om bindende standar-

der for ligestillingsorganer blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. ja-

nuar 2023.