kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0702 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

16. februar 2023

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Louise Møbius Heidt-

mann

Sagsnr.: 2022-4071-0057

Dok.:

2664315

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering

af visse aspekter af insolvenslovgivningen

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

Nyt notat.

KOM (2022) 702 endelig

1. Resumé

Kommissionen har den 7. december 2022 præsenteret forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af in-

solvenslovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet

den 20. januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forsla-

get har til formål at maksimere inddrivelsen af aktiver fra en insolvent virk-

somhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger

op til at forfølge dette mål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, ef-

fektive insolvensprocedurer, en højere grad af forudsigelighed og rimelig

fordeling af aktivmassen mellem kreditorerne. Forslaget er endvidere et

skridt i retning mod at fjerne hindringer for opnåelse af en fælles kapital-

markedsunion og sikre bedre finansieringsmuligheder på tværs af medlems-

stater. Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk

lovgivning. Forslaget må endvidere forventes at få både statsfinansielle og

erhvervsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende tidspunkt

muligt at opgøre sådanne eventuelle omkostninger. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget. Regeringens overvejelser om forslaget er endnu ikke afsluttet, men

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for hensigten bag forsla-

get, herunder fremme af velfungerende og effektive kapitalmarkeder i EU-

landene.

2. Baggrund

Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles kapitalmar-

kedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre finansiel og øko-

nomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser og investeringer.

Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet af harmoniserede

insolvensordninger i medlemslandene er en af de største hindringer for den

frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer udviklingen af CMU gene-

relt.

De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge

Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har

forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med sagsbe-

handlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og investo-

rer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket svæk-

ker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i

det indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294.

3. Formål og indhold

3.1. Formål

Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en

insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. For-

slaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:

1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.

2. Effektive insolvensprocedurer.

3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets

kreditorer.

3.2. Indhold

Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og definiti-

oner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for anfægtelsessøgsmål,

sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-procedure, virksomhedsledelsens

pligt til at indlede insolvensbehandling, forenklede likvidationsprocedurer

Side 2/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

for mikrovirksomheder, kreditorudvalg og endelig medlemsstaternes udar-

bejdelse af et faktablad med centrale oplysninger om national insolvenslov-

givning.

For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a. nær-

mere definerede finansielle virksomheder i form af forsikringsselskaber, fi-

nansieringsinstitutter, kreditinstitutter og værdipapircentraler mv.

3.2.1. Centrale definitioner i forslaget

Direktivforslagets artikel 2 indeholder bl.a. følgende centrale definitioner:

•

”Retshandel”:

Enhver menneskelig adfærd, herunder en udeladelse,

der har retsvirkning.

”Kriteriet om kreditorernes bedste interesse”:

Et kriterium, hvorved

ingen kreditor vil blive stillet ringere ved en likvidation under pre-

pack-proceduren, end en sådan kreditor ville blive, hvis den normale

prioritetsrækkefølge i en likvidation var blevet anvendt i tilfælde af

en gradvis likvidation.

”Pre-pack-procedure”:

En fremskyndet likvidationsprocedure, der

gør det muligt at sælge skyldnerens virksomhed eller en del heraf

som en

såkaldt ”going

concern” til den højestbydende med henblik

på likvidation af skyldnerens aktiver, når skyldneren er erklæret in-

solvent.

”Part med nær tilknytning til skyldneren”:

Personer, herunder juri-

diske personer, der har særlig adgang til ikkeoffentlige oplysninger

om skyldnerens forhold.

•

3.2.2. Anfægtelsessøgsmål (artikel 4-12)

Direktivforslagets afsnit II omhandler anfægtelsessøgsmål og har til formål

at beskytte konkursboer mod ulovlig fjernelse af aktiver inden indledning af

insolvensbehandling. Afsnittet fastsætter regler om generelle betingelser

for, at en retshandel kan erklæres ugyldig, omstødelsesgrundene og retlige

konsekvenser af et anfægtelsessøgsmål.

I artikel 4 og 5 fastsættes de generelle betingelser for anfægtelsessøgsmål

og forholdet til nationale bestemmelser. I artikel 4 præciseres, at alle rets-

handler og undladelser, der er til skade for kreditormassen, og som opfylder

betingelserne i artikel 6-8, kan gøres til genstand for anfægtelsessøgsmål.

Artikel 6-8 omhandler særlige betingelser for anfægtelsessøgsmål, herunder

at medlemsstaterne skal sikre, at retshandler kan erklæres ugyldige:

hvis

den

Side 3/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

begunstiger en eller flere kreditorer ved fyldestgørelse, sikkerhedsstillelse

eller andet;

hvis

den er helt uden eller med en åbenbart utilstrækkelig mod-

ydelse eller

hvis

skyldneren forsætligt har forvoldt skade på kreditormassen

ved retshandlen.

Artikel 9-11 fastsætter konsekvenserne af et anfægtelsessøgsmål. Eksem-

pelvis foreslås det, at fordringer, rettigheder eller forpligtelser, der i medfør

af direktivet er blevet erklæret ugyldige, ikke kan gøres gældende med hen-

blik på fyldestgørelse fra insolvensboet. Endvidere foreslås det, at den, der

har draget fordel af retshandlen, skal kompensere insolvensboet fuldt ud for

den påførte skade. Det foreslås ydermere, at fordringer kan genopstå, hvis

insolvensboet er blevet fuldt ud kompenseret for skaden samt at rettigheder

kan gøres gældende over for tredjemand, f.eks. en arving eller anden efter-

følger til den part, der har draget fordel af retshandlen.

3.2.3. Sporing af aktiver (artikel 13-18)

Afsnit III omhandler sporing af aktiver, der tilhører insolvensboet, og ved-

rører et målrettet indgreb, som skal gøre det lettere for insolvensbehandlere

at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (insolvens-

forordningen). Afsnittet handler primært om, hvilke nationale registre insol-

vensbehandlere skal have adgang til for at kunne spore aktiverne så effektivt

som muligt.

Artikel 13-16 handler om udpegede retters adgang til og søgning i en virk-

somheds bankoplysninger. Det foreslås, at insolvensbehandleren skal kunne

anmode en udpeget ret om adgang til en virksomheds bankoplysninger. Det

foreslås endvidere at fastsætte betingelser for, hvornår en søgning i bankop-

lysningerne kan finde sted, og hvordan der skal ske overvågning med de

udpegede retters adgang til bankoplysningerne.

Artikel 17 omhandler insolvensbehandleres adgang til oplysninger om reelt

ejerskab. Medlemsstaterne skal således sikre, at insolvensbehandlere har ad-

gang til de oplysninger, som følger af artikel 30, stk. 5, andet afsnit og artikel

31, stk. 4, andet afsnit, i direktiv (EU) 2015/849 (hvidvaskdirektivet). Der

er navnlig tale om den reelle ejers navn, fødselsmåned og -år, statsborger-

skab og bopælsland, samt art og omfang af den reelle ejers rettigheder. End-

videre skal insolvensbehandlere have uhindret adgang, uden at parterne

varsles.

Side 4/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

I medfør af artikel 18 skal insolvensbehandlere have adgang til medlems-

staternes nationale registre over aktiver, der er opført i bilag I, hvis et sådant

3.2.4. Pre-pack-procedure (artikel 19-35)

Afsnit IV omhandler en såkaldt pre-pack-procedure, der har til formål at

sikre effektiv inddrivelse af værdier til kreditorer, og at denne inddrivelse er

tilgængelig på en struktureret måde. Dette skal ske ved, at der under pre-

pack-proceduren skal forberedes og forhandles et salg af (en del af) skyld-

nerens virksomhed, inden den formelle insolvensbehandling indledes.

Efter artikel 19 skal medlemsstaterne sikre, at pre-pack-proceduren består

af to på hinanden følgende faser

– ”forberedelsesfasen” og ”likvidationsfa-

sen”.

Artikel 20 og 21 omhandler sammenhængen mellem direktivforslaget

og andre EU-instrumenter og kompetencereglerne for pre-pack-proceduren.

Artikel 22-24 omhandler forberedelsesfasen og fastsætter regler om bl.a.

udpegelse af en tilsynsførende og dennes forpligtelser, suspension af kredi-

torforfølgning og principper for salgsprocessen.

Artikel 25-29 omhandler likvidationsfasen og fastsætter regler om bl.a., at

den tilsynsførende også udpeges som insolvensbehandler, godkendelse af

virksomhedssalget og overdragelse eller ophævelse af gensidigt bebyrdende

aftaler. Det foreslås således, at gensidigt bebyrdende aftaler, som er nødven-

dige for opretholdelsen af skyldnerens virksomhed, kan videreføres uden

samtykke fra modparten, og at erhververen af en virksomhed gennem pre-

pack-proceduren kan overtage virksomheden uden gæld og forpligtelser,

medmindre der indvilges heri. Endelig foreslås der regler for opsættende

virkning af klager over retsafgørelser vedrørende godkendelse eller gen-

nemførelse af salget af virksomheden.

Artikel 30-35 fastsætter regler om, at kriterierne for udvælgelsen af det bed-

ste tilbud stemmer overens med de kriterier, der anvendes til at vælge mel-

lem konkurrerende tilbud i likvidationsprocedurer. Endvidere fastsættes

regler om den tilsynsførende og insolvensbehandlerens civilretlige ansvar

for skader, som de påfører kreditorer eller tredjeparter. Det foreslås, at parter

med nær tilknytning til skyldneren skal have mulighed for at erhverve skyld-

nerens virksomhed efter nærmere angivne betingelser, eksempelvis at de

underretter den tilsynsførende og retten om deres forhold til skyldneren.

Side 5/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

Det foreslås, at der fastsættes regler om midlertidig finansiering, herunder

bl.a. at den tilsynsførende skal tage de nødvendige skridt til at sikre, at den

midlertidige finansiering opnås med lavest mulige omkostninger, at ydere

af finansieringen kan få fortrinsret til fyldestgørelse ved de senere insolvens-

behandlinger, og at midlertidig finansiering kan modregnes som led i et af-

givet tilbud.

Kreditorernes interesser søges beskyttet ved at sikre, at kreditor har ret til at

blive hørt, inden salget af skyldnerens virksomhed godkendes eller gennem-

føres. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne sikrer, at frigivelse af sik-

kerhed i forbindelse med pre-pack-procedurer er omfattet af de samme krav

som ved likvidation.

Endelig foreslås regler om indvirkningen af konkurrenceretlige procedurer

i forbindelse med et bud. Medlemsstaterne skal således sikre bl.a., at det,

hvis der er risiko for forsinkelse som følge af en konkurrenceretlig proce-

dure, gøres lettere at afgive et alternativt bud, eller at bud, der indebærer en

betydelig risiko for forsinkelse, kan lades ude af betragtning i visse tilfælde.

3.2.5. Virksomhedslederes pligter (artikel 36-37)

Afsnit V omhandler virksomhedslederes pligt til at indgive begæring om

indledning af insolvensbehandling og deres civilretlige ansvar.

Det foreslås i artikel 36, at medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds le-

delse forpligtes til at indlede insolvensbehandling senest tre måneder efter,

at ledelsen blev bekendt med eller burde have været bekendt med, at virk-

somheden blev insolvent.

Artikel 37 fastlægger det civilretlige ansvar i tilfælde af, at virksomhedsle-

delsen undlader at følge forpligtelsen i artikel 36.

3.2.6. Likvidation af insolvente mikrovirksomheder (artikel 38-57)

Afsnit VI omhandler likvidation af insolvente mikrovirksomheder og fast-

sætter regler for en forenklet likvidationsproces.

Det foreslås med artikel 38-40, at medlemsstaterne skal sikre, at mikrovirk-

somheder har adgang til en forenklet likvidationsproces, herunder betingel-

serne for, hvornår en virksomhed kan anses for insolvent, og hvornår der

Side 6/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

kan udpeges en insolvensbehandler. Endvidere foreslås det, at medlemssta-

terne sikrer, at al kommunikation mellem retten, insolvensbehandleren og

de berørte parter kan foregå elektronisk.

I artikel 41 foreslås det at opstille regler for, hvordan der kan indgives en

begæring om forenklet likvidation. Efter artikel 42 skal den kompetente

myndighed træffe afgørelse om indledning af behandlingen senest to uger

efter modtagelsen af begæringen. Endvidere opstilles betingelser for, hvor-

når en begæring om forenklet likvidation kan afslås.

Det foreslås med artikel 43, at skyldneren som udgangspunkt bevarer kon-

trollen over virksomheden under forenklet likvidation, men at der skal an-

gives nærmere betingelser for at ophæve skyldnerens ret til selv at forvalte

og afhænde sine aktiver. Med artikel 44 foreslås det, at skyldneren bør have

adgang til suspension af individuel kreditorforfølgning. Artikel 45 sikrer

offentliggørelse af indledningen af forenklede insolvensprocedurer.

Med artikel 46-48 opstilles regler om anmeldelse og anerkendelse af for-

dringer, anfægtelsessøgsmål i forbindelse med forenklet likvidation og op-

rettelse af insolvensboet. Derved foreslås det, at fordringer på skyldneren

anses for at være anmeldt, hvis skyldneren har angivet dem, f.eks. i sin be-

gæring om indledning af forenklet likvidation. Endvidere skal de foreslåede

regler om anfægtelsessøgsmål kunne finde anvendelse i visse tilfælde. Slut-

telig skal retten eller insolvensbehandleren udarbejde en endelig liste over

de aktiver, der udgør insolvensboet, på baggrund af den liste, som skyldne-

ren selv har forelagt i medfør af den foreslåede artikel 41.

I artikel 49 foreslås det, at retten efter insolvensboet er oprettet, træffer af-

gørelse om at realisere aktiverne og udlodde provenuet eller at slutte boet

uden realisering af aktiverne efter nærmere angivne betingelser.

Artikel 50-55 omhandler oprettelsen, driften og anvendelsen af et elektro-

nisk auktionssystem, der skal anvendes til salg af skyldnerens aktiver.

Artikel 56-57 omhandler iværksætteres mulighed for gældssanering i for-

enklede likvidationsprocedurer. Det følger således heraf, at iværksættere

samt stiftere, ejere eller medlemmer af en gældsramt mikrovirksomhed med

ubegrænset ansvar, som hæfter personligt for virksomhedens gæld, i over-

ensstemmelse med rekonstruktions- og insolvensdirektivets afsnit III, frigø-

res fuldstændig for gæld ved forenklet likvidation. Endvidere foreslås det,

Side 7/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

at en personlig garanti koordineres eller konsolideres med den forenklede

likvidationsprocedure.

3.2.7. Kreditorudvalg (artikel 58-67)

Afsnit VII omhandler muligheden for at nedsætte et kreditorudvalg.

Artikel 58-62 fastsætter regler om nedsættelse af kreditorudvalget, udvæl-

gelse af medlemmerne til udvalget, medlemmernes pligter, antal medlem-

mer og afsættelse af et medlem og udskiftning. Det foreslås, at der kan ned-

sættes et kreditorudvalg, hvis der træffes afgørelse herom på kreditormødet.

Medlemmerne af kreditorudvalget skal repræsentere alle kreditorernes inte-

resser og skal endvidere handle uafhængigt af insolvensbehandleren.

Artikel 63-67 omhandler kreditorudvalgets arbejdsmetoder og funktion. Det

foreslås, at medlemsstaterne sikrer, at kreditorudvalget fastlægger en proto-

kol om arbejdsmetoder, der skal omhandle bl.a. retten til at overvære og

deltage i kreditorudvalgets møder, valgbarhed og beslutningsdygtighed og

interessekonflikter.

Det foreslås, at kreditorudvalget bl.a. som minimum skal have ret til at høre

insolvensbehandleren på et hvilket som helst tidspunkt, ret til at give møde

og blive hørt under insolvensbehandlingen, ret til at blive underrettet og hørt

om spørgsmål, som kreditorerne i udvalget har en interesse i, mv.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om udgifter og vederlag til

kreditorudvalget, herunder om det skal være insolvensboet, der afholder ud-

gifterne til kreditorudvalget.

Forslaget lægger endvidere op til, at der fastsættes regler om, at medlem-

merne af kreditorudvalget er fritaget for individuelt ansvar for deres hand-

linger i egenskab af medlem af udvalget, medmindre der er tale om f.eks.

groft uagtsomme eller forsætlige handlinger, samt at der fastsættes en kla-

geadgang, såfremt kreditorudvalget får beføjelse til at godkende visse afgø-

relse eller dispositioner.

3.2.8. Gennemsigtighed i national lovgivning og afsluttende bestemmel-

ser (artikel 68-72)

Afsnit VIII omfatter artikel 68 og vedrører medlemsstaternes forpligtelse til

at udarbejde og vedligeholde et faktablad med centrale oplysninger om visse

elementer af national lovgivning om insolvensbehandling.

Side 8/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

Afsnit IX omfatter artikel 69-72 og vedrører regler om revision af direktivet

efter fem år, gennemførelsesfrister for medlemsstaterne samt regler for

ikrafttrædelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da

medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for gennem-

førelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i særdeleshed.

Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet EU-insolvens-

lovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så forskellige, vur-

deres det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til fuldstændig konver-

gens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af insolvensregimer.

Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på insol-

vensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og en re-

ducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere adgang til

finansiering og grænseoverskridende investering.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Omstødelsesregler

Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,

som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets kre-

ditorer.

Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under

konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord, rekonstruk-

tion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene rejses af

boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have formind-

sket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været anvendt til

at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis beløbet ikke

kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.

Side 9/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og

omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke

var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere

er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.

Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §

65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige

betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning

for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal

være foretaget inden fristdagen (det tidspunkt, skifteretten modtog begæring

om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af dispositioner, der er

foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige dispositioner, jf.

§ 74.

Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal

være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,

hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er

der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige dispositio-

ner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.

6.2. Sporing af aktiver

I dansk ret findes ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af aktiver i

forbindelse med insolvens.

Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.

omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,

der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners

oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),

postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §

112).

Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige dispositio-

ner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshaver-

nes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev in-

solvent, og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insol-

vens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.

Side 10/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger

I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse

med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således

regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom

der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er ud-

tryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.

Konkursloven

Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af

økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at

blive

insolvent, og når

det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren

insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller fordringshaveren.

Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om fyl-

destgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke

kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditor. Under

rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes

kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om en rekon-

struktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en rekonstruk-

tør.

En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om

en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en

virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens øko-

nomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen

som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord el-

ler et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af rekonstruk-

tionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.

Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt

retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er be-

skikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder om-

vendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige dispo-

sitioner uden rekonstruktørens samtykke.

Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget

og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.

Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under

konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,

Side 11/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og

lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin

formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs opgø-

res konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af kon-

kursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som arv. Kon-

kursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets

afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod skyldneren, som skal

fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Kon-

kursboet kan endvidere indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, som er ind-

gået af skyldneren og kan endvidere begære eller samtykke til tvangsauktion

over skyldnerens aktiver.

Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder

sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede

dispositioner over aktiverne.

Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske perso-

ner. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige kendelse om

gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør, at skyld-

neren ikke er i stand til

–

og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til

–

at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssane-

ring vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv behand-

ling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs. F.eks. skal

kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og skifteretten kan

endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at fremme boets be-

handling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På samme måde er

der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion fastsat en række tids-

frister, der skal sikre sagens fremme.

I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse

og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.

Selskabsloven

Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber (kapital-

selskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for ka-

pitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.

Side 12/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning.

Kapitel 14 indeholder både regler om opløsning ved erklæring og tvangsop-

løsning.

Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og kapital-

ejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er betalt,

og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan generalfor-

samlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved likvidation.

Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige

tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder

f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt års-

rapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.

Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at selska-

bet er insolvent.

6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling

Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs le-

delse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Le-

delsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er for-

svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalsel-

skabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således

til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at

det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal endvidere

sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter, at det kon-

stateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den teg-

nede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan rede-

gøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om

foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning.

Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om

rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets

vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er un-

der likvidation.

Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere

ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men lo-

ven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har del-

taget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at deltage

Side 13/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne betingelser,

hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forret-

ningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

6.5. Likvidationsprocedurer for mikrovirksomheder

Der findes ikke i dansk ret særskilte procedurer, der regulerer likvidation af

mikrovirksomheder.

Som nævnt ovenfor indeholder selskabslovens kapitel 14 regler om opløs-

ning, hvis al gæld er betalt, og det er besluttet at opløse selskabet. Det kræ-

ves endvidere, at der indhentes en erklæring fra Skattestyrelsen om, at der

ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet. Kravet om, at

alle kapitalejere skal underskrive erklæringen, medfører, at denne opløs-

ningsmulighed primært anvendes af mindre selskaber med en begrænset

ejerkreds.

Reglerne om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, som

beskrevet oven for under pkt. 6.3, finder også anvendelse for mikrovirksom-

heder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre behov for

–

som minimum

–

at ændre kon-

kursloven og selskabsloven. Dette gælder særligt for så vidt angår pre-pack-

proceduren og den forenklede procedure for likvidation af mikrovirksom-

heder.

Direktivforslaget giver endvidere anledning til tvivl om, hvordan direktivets

regler om anfægtelsessøgsmål forholder sig til konkurslovens regler om om-

stødelse, herunder om konkurslovens nuværende regler om omstødelse kan

opretholdes set i lyset af direktivforslaget.

Derudover vil forslaget muligvis nødvendiggøre tilpasninger af selskabslo-

ven grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes forpligtelse til at

indgive begæring om insolvensbehandling, da bestemmelsen i dag ikke på-

lægger ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring og dermed

heller ikke indeholder en frist for at indgive begæringen.

Side 14/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

Økonomiske konsekvenser

I forhold til de

statsfinansielle konsekvenser

er den foreløbige vurdering, at

forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på

nuværende tidspunkt muligt at opgøre sådanne eventuelle omkostninger.

Afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1.

I forhold til de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

kan det ikke udelukkes, at

flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre

sådanne eventuelle omkostninger.

8. Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

9. Høring

Direktivforslaget i den engelske sprogversion blev den 13. december 2022

sendt i høring i følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys,

ATP, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dan-

marks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Automo-

bilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening, Danmarks Energi, Dan-

marks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæglere og Forsikringsagen-

turer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening,

Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Revisorforening, Dansk Told og

Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Inkassoadvokater, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,

Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport Kredit Fonden,

Side 15/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Fi-

nans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den-

mark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

nanstilsynet, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede

Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring

og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR

–

Danske Revisorer,

FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skov-

brugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark,

IDA, Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB),

International Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd

og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperatio-

nen

–

Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforenin-

gen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakul-

tet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

organisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale

Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Poli-

tidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-

ten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigspolitiet, Skatteforvaltningen, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Ju-

ridisk Institut), Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aar-

hus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Høringsfristen udløb den 6. januar 2023.

Den danske sprogversion af direktivforslaget blev sendt til ovenstående

myndigheder og organisationer mv. den 31. januar 2023.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

11. Regeringens

foreløbige

generelle holdning

Regeringens overvejelser om direktivforslaget er endnu ikke afsluttet. Re-

geringen er dog generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål

at styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og som kan

bidrage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det kan også

bidrage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og

dermed kapitalmarkedsunionen (CMU).

Side 16/17

kom (2022) 0702 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

Regeringen støtter således de overordnede formål med direktivforslaget og

lægger i den forbindelse vægt på, at EU-retlig regulering på insolvensområ-

det sikrer en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af skyld-

neren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne. Regeringen lægger

også generelt vægt på, at de foreslåede regler efterlader Danmark en rimelig

fleksibilitet i forhold til at opretholde og gennemføre nationale regler på in-

solvensområdet.

Direktivforslaget giver dog anledning til nogle bekymringer, særligt i for-

hold til de foreslåede regler om en forenklet procedure for likvidation af

mikrovirksomheder. Der peges i den forbindelse på, at langt størstedelen af

alle insolvenssager i Danmark vedrører mikrovirksomheder, og at de fore-

slåede regler ikke nødvendigvis vil medføre en forenkling af de danske pro-

cedurer, men tværtimod kan vanskeliggøre statens mulighed for at sikre, at

der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige hensyn.

Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det

foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder indvirk-

ningen på dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet af rets-

forbeholdet, mens direktivforslaget ikke er.

Regeringens endelige stillingtagen afventer desuden en nærmere vurdering

af de statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet

regeringen forholder sig tilbageholden herom, indtil der foreligger et nær-

mere skøn.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 17/17