kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0720 Bilag 1
Offentligt

19. december 2022

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Interoperable Europe Act: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af in-

teroperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen (KOM (2022) 720

final)

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 18. november 2022 forslag til for-

ordningen om et Interoperabelt Europa. Forslaget viderefører og styrker den interoperabilitet-

sindsats, der igennem forskellige tidsbegrænsede EU-programmer er blevet udført i snart to

årtier.

Forslaget har til formål at fastsætte foranstaltninger til fremme af den offentlige sektors græn-

seoverskridende digitale sammenhæng i EU (interoperabilitet), for at understøtte at it-systemer

sikkert og effektivt kan udveksle data og indgå i sammenhængende processer på tværs af

myndigheder og domæner samt mellem den offentlige og private sektor på tværs af landegrænser.

Forslaget lægger op til to generelle forpligtelser for offentlige myndigheder: forpligtelsen til at

foretage interoperabilitetsvurderinger og forpligtelsen til at støtte delingen af interoperabilitets-

løsninger inden for den offentlige sektor. Forslagets øvrige hovedelementer består i (1) at sikre

en sammenhængende EU-tilgang til interoperabilitet fra politikudformning til politikimple-

mentering; (2) at etablere en særlig styringskomité på EU-plan, der er ejet af medlemslandene

og Kommissionen; (3) at samskabe et økosystem af interoperabilitetsløsninger (værktøjer, spe-

cifikationer og løsninger) for den offentlige sektor i medlemslandene.

Regeringen er positiv over for forslagets formål og ambitioner om at fremme udviklingen af en

integreret tilgang til den offentlige sektors grænseoverskridende digitale sammenhæng i EU.

Derfor støtter regeringen, at forslaget fastlægger en forpligtende ramme for en fælles styring af

indsatsen i EU, herunder etableringen af Rådet for et Interoperabelt Europa, hvor mangeårige

danske erfaringer kan deles.

Regeringen finder det vigtigt, at initiativer i regi af forslaget er berettigede, proportionelle, ret-

tidige og ikke medfører unødige administrative byrder eller nationale merudgifter for den of-

fentlige sektor i medlemslandene, herunder at disse tilpasses og tænkes sammen med eksiste-

rende løsninger og nationale administrative praksisser. I denne forbindelse finder regeringen

det væsentligt, at vilkår og forpligtelser også gælder

EU’s institutioner. Regeringen finder det

derudover vigtigt at sikre, at eventuelle efterlevelsesomkostninger står mål med gevinsterne.

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 2 af 14

Forslaget kan medføre statsfinansielle og afledte administrative konsekvenser. Forslaget for-

ventes dog ifølge Kommissionen samlet set at medføre positive samfunds- og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har den 18. november 2022 fremsat forslag til forordning om

foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige

sektor i hele Unionen (KOM (2022) 720 final). Forslaget er oversendt til Rådet

den 21. november 2022 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjem-

mel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), artikel

172, som indeholder bestemmelser om vedtagelse af foranstaltninger med hen-

blik på at fremme de nationale nets indbyrdes sammenkobling og interoperabi-

litet samt adgangen til disse net.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure jævnfør TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Den europæiske interoperabilitetsramme (EIF) har fungeret som en fælles ikke-

bindende tilgang til interoperabel ydelse af europæiske offentlige tjenester siden

2004. I EIF-sammenhæng forstås ved interoperabilitet, at organisationer er i

stand til at interagere med henblik på at nå gensidigt fordelagtige fælles mål. Det

indebærer udveksling af oplysninger og viden mellem disse organisationer gen-

nem de forretningsprocesser, de understøtter, ved hjælp af udveksling af data

mellem deres net- og informationssystemer. Interoperabilitet handler derfor om

at sikre, at data kan udveksles problemfrit og elektronisk på en måde, der forstås

af alle parter og på tværs af grænser.

Interoperabilitet spiller en rolle inden for og på tværs af organisationer og poli-

tikområder, især dem med en stærk tilknytning til den offentlige sektor, såsom

miljø, retlige og indre anliggender, beskatning og told, transport og sundhed,

men også inden for erhvervs- og industriområdet. I dag er interoperabilitet et

etableret tema på tværs af EU's digitale politikker og datapolitikker.

Offentlige tjenester leveres og anvendes på forskellige niveauer, først og frem-

mest lokalt, men også regionalt, nationalt og europæisk. De fungerer sjældent

isoleret, da det er nødvendigt at have adgang til registre, der er oprettet på for-

skellige niveauer eller sektorer, for at kunne udveksle og genbruge data for at

levere sammenhængende digitale brugeroplevelser og effektive tjenester til bor-

gere og virksomheder.

Interoperabilitet opfattes indimellem som et rent teknisk spørgsmål. Det er

imidlertid ikke tilstrækkeligt at tage hensyn til de tekniske aspekter alene for at

skabe en effektiv sammenkobling af myndigheder, datastrømme og tjenester.

Det er nødvendigt at sikre teknisk tilslutningskapacitet og semantisk forståelse

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 3 af 14

for en sikker og effektiv udveksling og behandling af data, men det forudsætter

også den nødvendige organisatoriske og juridiske kontekst, f.eks. vedrørende

rettigheder til adgang og hjemmel til udveksling og videreanvendelse af data.

Disse grundlæggende betingelser

–

eller "lag"

–

for interoperabilitet er fastlagt i

EIF, som senest er blevet opdateret i 2017.

Det fremgår af den seneste evaluering af EIF, at der er begrænsninger ved den

helt frivillige samarbejdsmetode. I medlemslandene ses det fx at såvel digitale

som interoperable aspekter stadig alt for ofte behandles for sent i den politiske

beslutningsproces. Dette bibringer store implementeringsrisici og -omkostnin-

ger, og i værste fald underminering af omfattende digitaliseringsafhængige poli-

tikker. Evalueringen understreger, at offentlige myndigheder kun kan være in-

teroperable, hvis de rigtige vurderinger og valg foretages tidligt i udformnings-

fasen af politikkerne.

I takt med at den digitale transformation har taget fart, har medlemslandene i

stigende grad foreslået at styrke det europæiske interoperabilitetssamarbejde. I

Berlinerklæringen om det digitale samfund og en værdibaseret digital forvalt-

ning, anerkendes interoperabilitet og den digitale omstillings afgørende rolle for

Unionens mål og for EU’s

genopretning efter covid-19-pandemien.

Behovet for en styrket indsats på interoperabilitetsområdet er endvidere er-

kendt og bebudet i en række meddelelser fra Kommissionen: ”Europas digitale

fremtid i støbeskeen” (KOM (2020) 67 final) – ”En europæisk strategi for data”

(KOM (2020) 66 final)

– ”Påpegning og håndtering af hindringer for det indre

marked” (KOM (2020) 93 final) – ”Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæ-

iske Union

– en værktøjskasse fuld af muligheder” (KOM (2020) 710 final) –

”Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti” (KOM (2021) 118).

Herudover har Det Europæiske Råd i sin konklusion af den 7. juni 2019, iden-

tificeret et behov for handling på interoperabilitetsområdet.

På den baggrund nedsatte Kommissionen i februar 2020 en ekspertgruppe om

interoperabilitet mellem europæiske offentlige tjenester, med medlemmer, der

repræsenterer de nationale offentlige myndigheder i de europæiske medlems-

lande og med observatører fra EFTA og kandidatlande. Det fremsatte forslag

er udarbejdet i tæt samarbejde med ekspertgruppen, som udsendte politiske

henstillinger til nærværende forslag i oktober 2021.

Forslagets initiativer understøttes af Digital Europe-programmet, der løber fra

2021-2027.

3. Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at fastsætte foranstaltninger til fremme

af grænseoverskridende interoperabilitet mellem net- og informationssystemer,

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 4 af 14

som offentlige myndigheder og EU’s institutioner, organer og agenturer, an-

vender til at levere eller forvalte offentlige tjenester elektronisk. Forordningen

fastsætter et harmoniseret sæt af centrale regler, der bidrager til det indre mar-

keds funktion

–

og som blandt andet omfatter at:

•

oprette en særlig styringskomité (”Rådet for et Interoperabelt Europa”),

der er ejet af medlemslandene og Kommissionen, og som er støttet af

offentlige og private aktører (”et fællesskab for et interoperabelt Eu-

ropa”), til udvikling af en fælles strategisk dagsorden for grænseover-

skridende interoperabilitet, støtte til operationel gennemførelse af inter-

operabilitetsløsninger og overvågning af fremskridt;

indføre en obligatorisk interoperabilitetsvurdering i de i kapitel 1 nær-

mere bestemte tilfælde, hvor der er mulighed for at en planlagt foran-

staltning kan påvirke den grænseoverskridende interoperabilitet;

sikre, at EU's politiske forslag er interoperable, klar til at blive digitali-

seret, udformet til at være interoperable fra starten og fremmer syner-

gier ved deres generelle digitale gennemførelse;

oprette (”portalen for et interoperabelt Europa”), der vil udgøre et cen-

tralt kontaktpunkt for oplysninger vedrørende interoperabilitet mellem

relevante net- og informationssystemer og som en platform for fælles

og genanvendelige interoperabilitetsløsninger;

styrke innovations- og støtteforanstaltninger, herunder muliggøre regu-

leringsmæssige sandkasser og govtech-samarbejde til fremme af ekspe-

rimenter, udvikling af færdigheder og opskalering af interoperabilitets-

løsninger med henblik på genbrug.

•

Forordningen har som væsentligt formål at skabe værdi ved at etablere rammer

for

–

så hurtigt og effektivt som muligt

–

at sikre interoperabilitet på tværs af

forskellige fælleseuropæiske politikker og programmer, og dermed lette med-

lemslandenes implementering af gennemførelsesforanstaltninger og sektorpoli-

tikker.

Kapitel 1: Almindelige bestemmelser (Art. 1-4)

Kapitel 1 fastlægger forordningens genstandsfelt og anvendelsesområde. Den

angiver også de definitioner, der anvendes i instrumenterne. For at fremme en

sammenhængende EU-tilgang til interoperabilitet og for at støtte forslagets tre

hovedsøjler (interoperabilitetsløsninger, støtteforanstaltninger og styring) op-

stiller kapitlet to generelle forpligtelser for offentlige myndigheder: forpligtelsen

til at foretage interoperabilitetsvurderinger og forpligtelsen til at støtte delingen

af interoperabilitetsløsninger inden for den offentlige sektor.

I artikel 3 indføres bestemmelser om, at såfremt en offentlig myndighed eller

EU-institution har til hensigt at indføre et nyt eller foretage en væsentlig æn-

dring af et eksisterende net- og informationssystem, forpligtes man i tre tilfælde

til at udarbejde og publicere en forudgående interoperabilitetsvurdering på eget

websted, navnlig hvis den påtænkte indførelse eller ændring:

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 5 af 14

a) påvirker et eller flere net- og informationssystemer, der anvendes til levering

af grænseoverskridende tjenester på tværs af flere sektorer eller forvaltnin-

ger;

b) resulterer i indkøb, der overstiger tærskelværdien fastsat i artikel 4 i direktiv

2014/24/EU;

c) vedrører et informationssystem, der finansieres gennem EU-programmer.

Interoperabilitetsvurderingen skal mindst indeholde en beskrivelse af:

ii.

de planlagte operationer og deres indvirkning på den grænseoverskridende

interoperabilitet, herunder et skøn over omkostningerne;

behovet for at tilpasse det påtænkte net- og informationssystemet i henhold

til den europæiske interoperabilitetsramme og løsningerne for et interope-

rabelt Europa, og om den er blevet forbedret i forhold til graden af tilpas-

ning før operationen;

de applikationsprogrammeringsgrænseflader, som muliggør interaktion

mellem maskiner og de data, der anses for relevante for grænseoverskri-

dende udveksling med andre net- og informationssystemer.

En offentlig myndighed eller EU-institution kan også frivilligt foretage inter-

operabilitetsvurderingen i andre tilfælde.

De nationale kompetente myndigheder og interoperabilitetskoordinatorerne (se

kapitel 4) yder den nødvendige støtte til gennemførelsen af interoperabilitets-

vurderingen. Kommissionen kan stille teknisk værktøj til rådighed til støtte for

vurderingen.

Artikel 4 opstiller en ramme for deling af interoperabilitetsløsninger inden for

den offentlige sektor. Bestemmelsen indfører, at en offentlig myndighed og/el-

ler EU-institution skal stille interoperabilitetsløsninger til rådighed for enhver

anden myndighed/EU-institution, der anmoder om det. Det delte indhold om-

fatter den tekniske dokumentation og kildekode, hvis relevant og muligt

–

undtages hvis det er af hensyn til følsomme oplysninger af kritisk infrastruktur

jævnfør direktiv 2008/114/EF eller for at beskytte forsvarsinteresser eller den

offentlige sikkerhed.

Forpligtelsen om deling kan opfyldes ved at offentliggøre det relevante indhold

på portalen for et interoperabelt Europa eller på en portal, i et katalog eller i et

datalager, der er forbundet med portalen for et interoperabelt Europa.

Kapitel 2: Interoperabilitetsløsninger (Art. 5-8)

Kapitel 2 regulerer etableringen og vedligeholdelsen af de centrale interopera-

bilitetsløsninger, som forordningen vil fremme: (1) Den europæiske interopera-

bilitetsramme og dens specialiseringer, (2) Interoperabelt Europa-specifikatio-

iii.

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 6 af 14

ner og applikationer, som anbefales af Rådet for et Interoperabelt Europa. De-

res brug på tværs af sektorer og administrative niveauer er ikke obligatoriske,

men fremmes gennem de mekanismer, der er beskrevet i kapitel 1 og kapitel 3.

I henhold til artikel 8 stiller Kommissionen en gratis og elektronisk portal til

rådighed, som et centralt kontaktpunkt for interoperabilitetsløsninger, -viden

og -fællesskab. Hvis en offentlig myndighed eller EU-institution stiller en portal,

katalog eller datalager med lignende funktioner til rådighed, skal den pågæl-

dende enhed træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre interoperabilitet

med Interoperabelt Europa-portalen. Hvis sådanne portaler samler open

source-løsninger, skal de give mulighed for at anvende Den Europæiske Unions

offentlige licens.

Kommissionen kan vedtage retningslinjer for interoperabilitet med andre por-

taler med lignede funktioner.

Kapitel 3: Foranstaltninger til støtte for et Interoperabelt Europa (Art. 9-14)

Kapitel 3 opstiller regler for de forskellige foranstaltninger, der skal understøtte

gennemførelsen af forordningen. Artikel 9 fastlægger en proces for, hvordan

nye EU-politikker i form af fx retsakter, der falder inden for rammerne af for-

ordningen kan få tilknyttet foranstaltninger med henblik på at fremme en tidlig

identifikation af behov for interoperabilitetsløsninger, der kan understøtte im-

plementeringen af samme.

I henhold til artikel 9 kan Rådet for et Interoperabelt Europa foreslå Kommis-

sionen at iværksætte projekter, der skal tilknyttes støtteforanstaltninger til den

digitale policy-implementering af EU-politikker. Rådet for et Interoperabelt Eu-

ropa kan ligeledes foreslå Kommissionen at iværksætte innovationsforanstalt-

ninger, der i offentligt-privat

”govtech” samarbejde

skal fremme udviklingen og

udbredelsen af innovative interoperabilitetsløsninger i grænseoverskridende

sammenhænge.

Med henblik på at støtte et miljø for afprøvning af innovative interoperabili-

tetsløsninger kan Kommissionen give tilladelse til opsætningen af regulerings-

mæssige sandkasser. I artikel 12(9) tillægges Kommissionen beføjelser til at ved-

tage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de nærmere regler og

betingelser for oprettelse og drift af de reguleringsmæssige sandkasser, herunder

kriterierne for støtteberettigelse og proceduren for ansøgning om, udvælgelse

af, deltagelse i og udtræden af sandkassen samt deltagernes rettigheder og for-

pligtelser. Såfremt en sandkasse indebærer anvendelse af kunstig intelligens har

reglerne i artikel 53 og 54 i kunstig intelligens-forordningen forrang.

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 7 af 14

Artikel 13 indeholde bestemmelser om, at offentlige myndigheder

samt EU’s

institutioner sørger for passende uddannelsesprogrammer vedrørende interope-

rabilitetsspørgsmål til deres personale med strategiske eller operationelle opga-

ver, der har indvirkning på net- og informationssystemer i Unionen. Herunder,

at Kommissionen tilrettelægger uddannelseskurser om interoperabilitetsspørgs-

mål på EU-plan, som bekendtgøres på portalen for et interoperabelt Europa.

Artikel 14 opretter en mekanisme for peerevalueringer, der skal hjælpe med at

udføre de interoperabilitetsvurderinger, der er omhandlet i artikel 3. I henhold

til artikel 14(2) kan Kommissionen efter høring af Rådet for et Interoperabelt

Europa vedtage retningslinjer for peerevalueringens metode og indhold.

Kapitel 4: Styring af grænseoverskridende interoperabilitet (Art. 15-18)

Kapitel 4, artikel 15 opretter Rådet for et Interoperabelt Europa, der skal styre

den fælles interoperabilitetsindsats og samle medlemslandenes centrale myndig-

heder for digital omstilling, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg

samt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Formandskabet og se-

kretariatsopgaverne varetages af Kommissionen.

Medlemslandene er sammen med de øvrige medlemmer af Rådet for et Inter-

operabelt Europa i centrum for udviklingen og gennemførelsen af EIF, endvi-

dere en række øvrige opgaver. Medlemmerne af Rådet for et Interoperabelt Eu-

ropa bestræber sig så vidt muligt på at vedtage afgørelser ved konsensus. I til-

fælde af afstemning vedtages afgørelsen med simpelt flertal blandt medlem-

merne.

Rådet for et Interoperabelt Europa kan nedsætte arbejdsgrupper til at under-

søge specifikke punkter vedrørende rådets opgaver. Arbejdsgrupperne inddra-

ger medlemmer af fællesskabet for et interoperabelt Europa.

Artikel 16 indeholder bestemmelser om oprettelsen af et fællesskab for et inter-

operabelt Europa bestående af stakeholders, som skal sikre gennemsigtighed og

knytte forbindelse til græsrodspraksis.

Artikel 17 angiver, at hvert medlemsland skal udpege en eller flere national(e)

kompetent(e) myndighed(er) med ansvar for at forordningen anvendes og ef-

terleves. Hvert medlemsland skal sikre at den kompetente myndighed har til-

strækkelige kompetencer og ressourcer til på en effektiv måde at udføre dets

opgaver, og etablerer de nødvendige koordinationsstrukturer mellem de natio-

nale myndigheder, som er involverede i implementeringen af forordningen.

Hvert medlemsland underretter uden unødig forsinkelse Kommissionen om

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 8 af 14

udpegelsen af den kompetente myndighed, dens opgaver og eventuelle efterføl-

gende ændringer heraf og underretter Kommissionen om andre nationale myn-

digheder, der er involveret i tilsynet med interoperabilitetspolitikken.

Artikel 18 indfører, at alle EU-institutioner skal udpege en interoperabilitetsko-

ordinator med ansvar for at sikre bidraget til gennemførelsen af denne forord-

ning.

Kapitel 5: Planlægning og overvågning af et Interoperabelt Europa (Art. 19-20)

Kapitel 5 angiver reglerne for en integreret planlægningsmekanisme. I henhold

til artikel 19 skal Rådet for et Interoperabelt Europa, hvert år vedtage en strate-

gisk dagsorden for planlægning og koordinering af prioriteterne for udvikling

af grænseoverskridende interoperabilitet. Kapitlet fastlægger yderligere reglerne

for Kommissionens monitorering og evaluering af forordningen.

Artikel 20 angiver, at Kommissionen senest tre år efter forordningens ikrafttræ-

den og derefter hvert fjerde år, skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en

evaluering om anvendelsen af forordningen. Rapporten skal specifikt vurdere

behovet for at indføre obligatoriske interoperabilitetsløsninger.

Kapitel 6: Afsluttende bestemmelser (Art. 21-22)

Kapitel 6, artikel 21 fastsætter de omkostninger, der er forbundet med dette

forslag, imens artikel 22 angiver, at forordningen vil finde anvendelse 3 måneder

efter dens ikrafttræden.

Under forudsætning af, at der er midler til rådighed, dækker Unionens alminde-

lige budget udgifterne til: (a) udvikling og vedligeholdelse af portalen Interope-

rabelt Europa; (b) udvikling, vedligeholdelse og fremme af interoperabelt Eu-

ropa-løsninger; (c) støtteforanstaltningerne for Interoperabelt Europa.

Omkostningerne dækkes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i

den relevante basisretsakt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

I henhold til subsidiaritetsprincippet i artikel 5, stk. 3, i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Union bør der kun træffes foranstaltninger på EU-plan, når de på-

tænkte mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene alene, og

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 9 af 14

hvis omfanget eller virkningerne af den foreslåede handling, bedre opnås på

EU-plan.

Oprettelsen af et fælles EU-struktureret samarbejde omkring den offentlige sek-

tors interoperabilitet kan hverken opnås unilateralt på medlemsstatsniveau eller

bilateralt mellem medlemslandene. Det er i sagens natur en opgave, der skal

udføres på EU-plan. Derfor er regeringen enig i, at det er op til Unionen at

etablere et juridisk bindende instrument til at skabe et sådant system og at fast-

lægge betingelserne for, hvordan samarbejdet skal fungere.

Da interoperabilitet handler om, at forskellige enheder samarbejder om at for-

følge et samlet mål, kan dette kun gennemføres inden for en dynamisk, men

homogen ramme

–

såsom EU's offentlige sektor

–

og i absolut respekt for sub-

sidiaritet gennem en konsolideret styringsmekanisme på tværs af myndigheds-

niveauer. Forslaget indeholder en styringsmodel, der støttes af medlemslandene

og EU-institutionerne, og som giver interessenter mulighed for at udtrykke de-

res synspunkter og bekymringer gennem processer, der i sidste ende bidrager til

fælles interoperabilitetsløsninger.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Der er ingen gældende lovgivning på området i Danmark.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget ventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan medføre statsfinansielle og administrative konsekvenser, der pri-

mært knytter sig til forpligtelsen om at foretage interoperabilitetsvurderinger for

enhver væsentlig ændring eller indførelse af et informationssystem eller en kom-

ponent af grænseoverskridende relevans, som gør det muligt at levere eller for-

valte offentlige tjenester elektronisk, samt ved dansk deltagelse i Rådet for et

Interoperabelt Europa. Derudover kan der være ressourcemæssige konsekven-

ser hos den eller de myndigheder, der udpeges til kompetente myndigheder i

henhold til forslaget. Endeligt vil danske forvaltningsenheder også kunne få

øgede omkostninger ved udvikling og gennemførelse af fælles interoperabili-

tetsløsninger baseret på de retningslinjer og værktøjer, der udvikles gennem sa-

marbejdsmekanismen.

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 10 af 14

Ved Kommissionens konsekvensvurdering som led i forslaget skønnes, at for-

delene ved de foreslåede tiltag kan opveje omkostningerne generelt.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes

inden for de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag regulerer ikke direkte virksomheder, men kan potenti-

elt medføre væsentlige indirekte administrative lettelser for erhvervsliv, civil-

samfund og borgere. Med forpligtelsen om at foretage interoperabilitetsvurde-

ringer, vil der opstå muligheder for forenkling af grænseoverskridende aktivite-

ter samt enklere interaktion mellem nationale myndigheder og henholdsvis virk-

somheder, organisationer og borgere. De potentielle administrative lettelser af-

hænger af, hvilke interoperabilitetsinitiativer der bliver igangsat på EU-, natio-

nalt- og lokalt niveau som følge af forordningen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at kunne skabe større interoperabilitet i det indre marked,

hvilket forventes at øge væksten på baggrund af mulighederne for administra-

tive lettelser for virksomheder, øget mulighed for samhandel og højere grad af

konkurrence.

Forslaget muliggør effektiviseringer i den offentlige sektor og forbedre de in-

ternationale konkurrencemuligheder for danske virksomheder og dermed på-

virke samfundsøkonomien positivt.

Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) anslår forsigtigt, at de årlige

omkostningsbesparelser opnået på grundlag af grænseoverskridende interope-

rabilitet på EU-plan, beløber sig til cirka 41-47 mio. kr. for europæiske borgere

og cirka 42,4-142,8 mia. kr. for europæiske virksomheder. Det skønnes videre,

at en fuld gennemførelse af interoperabilitet på alle forvaltningsniveauer kan

føre til en anslået stigning på 0,4 pct.

i EU’s BNP.

Andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for implementering af Hvidbo-

gen om Fællesoffentlig digital arkitektur, der fastlægger otte principper med

henblik på at understøtte tværgående processer og effektiv deling af data på

tværs af myndigheder samt mellem den offentlige og den private sektor, og som

konsekvens heraf justering af de konkrete rammer og indhold. Dette forventes

at påvirke rammerne for offentlige digitaliseringsprojekter med fokus på gen-

brug og deling af ressourcer i en fælleseuropæisk kontekst.

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 11 af 14

8. Høring

Forslaget har været sendt i EU-specialudvalget for energi-, forsynings- og kli-

mapolitik med frist for bemærkninger den 5. december 2022. Der er indkommet

høringssvar fra Dansk Industri, Energinet, Green Power Denmark, ITD og

Kommunernes Landsforening.

Generelle bemærkninger

Dansk Industri

ser forslaget som positivt for samfundet og industrien, at den

digitale omstilling af Europas offentlige sektor er inklusiv, åben og bæredygtig

–

og ser interoperabilitet som et centralt værktøj til at opnå dette. Man støtter

derfor generelt forslaget og de overordnede ambitioner for støtteforanstaltnin-

ger, styring, planlægning, overvågning og evaluering. Man ser endvidere et stort

potentiale ved øget interoperabilitet i forhold til samarbejde og skalering på

tværs af offentlige myndigheder, hvor interoperabilitet eksempelvis kan være

med til at sætte skub på de potentialer der ligger i datadeling og åbne data. Dog

kan en sådan bevægelse ikke udelukkende ske frivilligt, men samtidigt under-

streges det, at det er helt centralt, at de regler, overvågning og evaluering ikke

bliver en stor administrativ byrde for den enkelte virksomhed eller offentlige

myndighed. Endeligt findes det vigtigt, at de beskrevne initiativer

–

og særligt

de beskrevne testmiljøer og reguleringsmæssige sandkasser

–

tænkes sammen

med øvrige EU-indsatser herunder de test-miljøer, der er tænkt under Digital

Europe.

Energinet

finder det generelt positivt, at Kommissionen har fokus på at etab-

lere en klar retlig ramme for det eksisterende uformelle samarbejde, herunder

at der er fokus på at lave sektorspecifikke interoperabilitetsrammer, der tager

højde for sektorspecifikke behov

–

og finder det ligeledes positivt, at Kommis-

sionen tænker interoperabilitet på alle fire parametre, og aktivt italesætter sam-

spillet mellem teknologi og mennesker som et succeskriterie for et interopera-

belt Europa. Endvidere ser man generelt positivt på, at Kommissionen arbejder

for en fælles europæiske interoperabilitetsramme (EIF), og at det bør sikres, at

denne bl.a. er baseret på udvidelsesparate standarder, som sikrer at organisatio-

ner kan implementere unikke behov oven på standarder. Herudover gøres der

opmærksom på, at energi- og forsyningssektoren ikke eksplicit er nævnt som en

central sektor for forordningen, og ser gerne, at der fokuseres på at lave ét rets-

ligt grundlag for interoperabilitet på tværs af offentlige og private aktører. Al-

ternativt, at denne sektor underlægges en eventuel fremtidig forordning målret-

tet private aktører, eller specifikt for aktører i den europæiske energisektor.

Endeligt ses der et behov for en trinvis og sektorspecifik (og evt. landespecifik)

udrulning af forordningens initiativer, og det anbefales, at der fremlægges en

konkret udrulningsplan, og finder det videre positivt, at Kommissionen har til

hensigt at oprette et fællesskab for et interoperabelt Europa, hvori aktører fra

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 12 af 14

den danske energi- og forsyningssektor kan deltage aktivt i arbejdet for euro-

pæiske interoperabilitetsløsninger.

Green Power Denmark

ser interoperabilitet som særlig vigtigt for tværgående

partnerskaber og deling af viden, og som er med til at sikre den fremtidige ud-

vikling. Forslaget kan være med til at sørge for, at myndighederne, nationalt og

på EU-niveau følger den samme udvikling som private aktører oplever i Eu-

ropa. Endvidere er dette med til at sikre en fælles digital forståelse og kompe-

tenceniveau mellem private virksomheder og organisationer og de myndigheder

der er ansvarlige for deres områder. Man ser forslaget som væsentlig for den

digitale udvikling i EU, at offentlige myndigheder også er med i den digitale

udvikling, og hvor interoperabilitet på tværs af sektorer har stor betydning for

udviklingen af andre programmer som udviklingen

af EU’s fælles dataområder.

ITD (brancheorganisationen for de professionelle transport- og logistik-

virksomheder)

ser fælles krav til datainteroperabilitet som et vigtigt værktøj i

det europæiske samarbejde om digitalisering af vejgodstransporten

–

og afgø-

rende for succesen af det nuværende europæiske samarbejde om eFTI

–

EU-

regulering, der muliggør fremvisning af elektroniske fragtdokumenter i hele EU.

Det er vigtigt, at Danmark deler erfaringer om digitalisering, så alle medlems-

lande forstår nødvendigheden af en fælles indsats. Herudover skal den retlige

ramme for datainteroperabilitet såvel som cybersikkerheden for offentlige tje-

nester være på plads. Det er vigtigt, at både relevante myndigheder og organi-

sationer får hjemmel til at samarbejde inden for rette dataformater, men også,

at GDPR og øvrige privatretlige hensyn sikres. Myndigheder på tværs af EU og

i Danmark skal etablere en effektiv organisering og koordinering i forbindelse

med levering af offentlige tjenester. Den enkelte virksomhed skal kunne få

skræddersyet hjælp til at forstå regler og muligheder

–

også ved personlig kon-

takt.

Kommunernes Landsforening

ser interoperabilitet for væsentligt for den di-

gitale udvikling og sammenhæng og kan derfor støtte forslaget i det omfang,

det bliver løftestang for dette arbejde

–

og finder det vigtigt, at det foreslåede

ikke bliver bureaukratisk, ugennemsigtigt og ikke påfører kommunerne væsent-

lige udgifter. Man finder det vigtigt, at der i det videre arbejde er opmærksom-

hed på, at der udestår en nærmere dansk vurdering af eventuelt behov for på-

virkning og tilretning af EU's anbefalinger og standarder, så det sikres at de

tilfører den danske forvaltning værdi og ikke medfører uhensigtsmæssige om-

kostninger. Det er nødvendigt med overensstemmelse med den fællesoffentlige

enighed om arkitektur i Danmark.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre lan-

des holdninger til selve forslaget.

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 13 af 14

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for forslagets formål og ambitioner om at fremme

udviklingen af en integreret tilgang til den offentlige sektors grænseoverskri-

dende digitale sammenhæng (interoperabilitet) i EU. Regeringen støtter, at for-

slaget fastlægger en forpligtende ramme for en fælles styring af den grænseover-

skridende interoperabilitetsindsats i EU med henblik på at sammenkoble of-

fentlige digitale tjenester nationalt såvel som på EU-plan med formålet om at

reducere de administrative byrder og forbedre gennemførelsen af digitale poli-

tikker målrettet den offentlige sektor. Regeringen støtter endvidere etableringen

af Rådet for et Interoperabelt Europa, hvor mangeårige danske erfaringer kan

deles.

Regeringen finder det vigtigt, at initiativer i regi af forslaget er berettigede, pro-

portionelle, rettidige og ikke medfører unødige administrative byrder eller nati-

onale merudgifter for den offentlige sektor i medlemslandene, herunder at disse

tilpasses og tænkes sammen med eksisterende løsninger og nationale admini-

strative praksisser. I denne forbindelse finder regeringen det væsentligt, at vilkår

og forpligtelser også gælder EU’s institutioner,

at tiltag i Rådet for et Interope-

rabelt Europa vedtages med bredest muligt flertal og at eventuelle efterlevelses-

omkostninger står mål med gevinsterne.

Regeringen ser generelt interoperabilitet som en grundlæggende forudsætning

for at skabe sammenhæng i de digitale tjenester, som er vendt mod borgere og

erhvervsliv, herunder også i forhold til sammenhængen til den underliggende

tekniske infrastruktur. I denne sammenhæng finder regeringen det vigtigt, at

forslaget gør det muligt at identificere de mest relevante hindringer for europæ-

isk interoperabilitet og finde løsninger, der kan fjerne eller i tilstrækkelig grad

afbøde dem under hensyntagen til principperne om subsidiaritet, proportiona-

litet og effektivitet. Endvidere er det vigtigt, at Rådet for et Interoperabelt Eu-

ropa i relevant omfang gives mandat til at anbefale, at initiativer til fremme af

interoperabilitet i og mellem offentlige digitale tjenester kan få tilknyttet foran-

staltninger til støtte for offentlige myndigheders digitale implementering heraf.

Regeringen støtter derudover forpligtelsen til at udarbejde forudgående konse-

kvensvurderinger af interoperabilitetseffekten, så det kan sikres og dokumente-

res, at digitale systemer og processer passer bedst muligt sammen. Regeringen

finder det væsentligt, at Kommissionen påtager sig en ledende rolle i forhold til

udarbejdelsen af konsekvensvurderinger, og mener samtidig at dette arbejde i

videst mulige omfang skal belyse medlemslandenes statsfinansielle merudgifter

ved indførelse af interoperabilitetskrav som følge af EU-lovgivning, endvidere

afløfte behovet for medlemslandenes selvstændige og individuelle interoperabi-

litetsvurdering af samme. Regeringen finder det helt centralt, at forslaget under-

støtter konkrete behov og herved ikke pålægger medlemslandene unødige stats-

finansielle og administrative byrder samt at den konkrete udformning støtter op

kom (2022) 0720 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et Interoperabelt Europa

Side 14 af 14

om en enkel, effektiv og velafgrænset ramme for bl.a. udarbejdelse af interope-

rabilitetsvurderinger og en pålidelig og sikker deling af interoperabilitetsløsnin-

ger, der sikrer åbenhed og interessentinddragelse såvel som sammenhæng til

eksisterende løsninger, administrative praksisser og planlagte initiativer på tværs

af sektorområder i medlemslandene.

Endeligt arbejder regeringen for, at der sikres komplementaritet mellem Rådet

for et Interoperabelt Europa samt andre råd og udvalg etableret i regi af anden

EU-regulering samt internationalt. Regeringen vil i øvrigt arbejde for, at der

sikres sammenhæng mellem gældende og fremtidig regulering.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.