kom (2022) 0731 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling, overførsel og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0731 Bilag 1
Offentligt

9. marts 2023

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Maise Biørn Jørgensen

Sagsnr.: 2022-6100-0044

Dok.:

2691554

Dato:

Kontor:

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indsamling

og overførsel af forhåndsinformation om passagerer (API) med henblik

på at forbedre og lette kontrollen ved de ydre grænser, om ændring af

forordningen (EU) 2019/817 og forordning (EU) 2018/1726 og om op-

hævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF samt forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om indsamling og videregivelse af for-

håndsinformation om passagerer med henblik på at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, og om

ændring af forordning (EU) 2019/818

KOM(2022)729 og KOM(2022)731

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 14. december 2022 fremsat forslag til to forordnin-

ger om indsamling og videregivelse af forhåndsoplysninger om passagerer

(API-oplysninger) til brug for hhv. grænsekontrol og retshåndhævelsesfor-

mål. Forslagene har til formål at sikre en større harmonisering af reglerne

om indsamling, overførsel og behandling af API-oplysninger. Med forord-

ningsforslagene lægges der bl.a. op til at etablere en central router for API-

oplysninger, der skal fungere som et enkelt forbindelsespunkt mellem med-

lemslandene og luftfartsselskaberne. Forslagene er omfattet af retsforbe-

holdet. Forordningsforslaget om brugen af API-oplysninger til brug for

grænsekontrol udgør en udbygning af Schengenreglerne, hvorfor Danmark

kan beslutte at gennemføre forordningen i dansk ret på mellemstatsligt

grundlag efter vedtagelsen. Forordningsforslaget om brugen af API-

Side 1/10

kom (2022) 0731 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling, overførsel og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer

oplysninger til brug for retshåndhævelsesformål udgør derimod ikke en ud-

bygning af Schengenreglerne, hvorfor forordningen ikke er bindende for og

ikke finder anvendelse i Danmark. Fra dansk side er man umiddelbart po-

sitivt indstillet over for forslagenes indhold, som må forventes at styrke

grænsekontrollen ved de ydre grænser samt politiets muligheder for at be-

kæmpe alvorlig kriminalitet. Regeringen har samtidig fokus på at afklare

Danmarks stilling i det fremtidige API-samarbejde.

2. Baggrund

Den 14. december 2022 fremsatte Kommissionen forslag til to forordninger

om brugen af forhåndsoplysninger om passagerer til brug for hhv. grænse-

kontrol og bekæmpelse af ulovlig indvandring samt til brug for forebyg-

gelse, opdagelse, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger og

grov kriminalitet (retshåndhævelsesformål). De to forordningsforslag udgør

Kommissionens initiativ til at styrke brugen af forhåndsoplysninger om pas-

sagerer til at forbedre grænsekontrollen ved de ydre grænser samt at fore-

bygge risiko for terrorisme og grov kriminalitet.

Forhåndsoplysninger om flypassagerer

–

såkaldt Advance Passenger Infor-

mation (API-oplysninger)

–

er oplysninger om flypassagerer, der registreres

ved check-in, dvs. bl.a. den anvendte rejselegitimations nummer og type,

personens nationalitet, fulde navn, fødselsdato, det grænseovergangssted,

der vil blive benyttet med henblik på indrejse i landet m.v.

Begge forslag til forordninger er oversendt til Rådet den 6. februar 2023 i

dansk sprogversion. Forordningsforslaget om indsamling og videregivelse

af API-oplysninger til forbedring af grænsekontrollen ved de ydre grænser

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b og d, samt artikel

79, stk. 2, litra c, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294. Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling

deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås

i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del,

afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Dan-

mark (”retsforbeholdet”).

Da forordningsforslaget udgør en udbygning af

Schengenreglerne, skal Danmark imidlertid i henhold til artikel 4 i Proto-

kollen om Danmarks stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse

træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk

ret. Såfremt Danmark tilslutter sig forordningen, skabes en mellemstatslig

forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemslande.

Side 2/10

kom (2022) 0731 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling, overførsel og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer

Forordningsforslaget om indsamling og videregivelse af API-oplysninger til

brug for at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger

og grov kriminalitet (retshåndhævelsesformål) er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 82, stk. 1, litra d og artikel 87, stk. 2, litra a og skal ligeledes

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Også dette forslag er omfattet af retsforbeholdet, men udgør

ikke

en udbyg-

ning af Schengenreglerne. Danmark vil derfor ikke kunne træffe afgørelse

om at gennemføre forordningen i dansk ret, og forordningen vil ikke være

bindende for og ikke finde anvendelse i Danmark.

3. Formål og indhold

Forordningsforslagene har overordnet til formål at sikre en større harmoni-

sering af reglerne om indsamling, overførsel og behandling af API-oplys-

ninger, herunder at medlemslandene anvender ensartede kriterier for ind-

samling og overførsel af API-oplysninger med henblik på kontrol ved de

ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring samt at fastsætte bedre

regler for luftfartsselskabers indsamling og videregivelse af API-oplysnin-

ger med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terror-

handlinger og grov kriminalitet (retshåndhævelsesformål).

Ifølge forslagene skal der oprettes en central router, der skal fungere som et

enkelt forbindelsespunkt mellem medlemslandene og luftfartsselskaberne,

hvilket fastlægger en fælles EU-tilgang til indsamling og overførelse af API-

oplysninger. EU-agenturet eu-LISA vil være ansvarlig for udformning, ud-

vikling, hosting og teknisk forvaltning af routeren. Luftfartsselskaberne skal

videregive API-oplysninger til routeren, som herefter vil sende oplysnin-

gerne til de relevante myndigheder i medlemslandene. Overførslen af API-

oplysninger gennem routeren vil bl.a. understøtte overvågningen af flyvnin-

ger og dermed mindske sandsynligheden for, at et luftfartsselskab ikke har

overholdt forpligtelsen til at meddele API-oplysninger som foreskrevet i

forslagene. Medlemslandene skal ifølge forordningsforslagene udpege en

eller flere nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn

med, at luftfartsselskaberne anvender bestemmelserne i forordningerne og

sikrer, at bestemmelserne overholdes.

Kommissionen fastsætter datoen for routerens idriftsættelse ved hjælp af en

gennemførelsesretsakt, når eu-LISA har underrettet Kommissionen om, at

udviklingsfasen er afsluttet, og en omfattende test af routeren er gennemført.

Kommissionen forventer, at routeren kan idriftsættes i 2030, hvorefter

Side 3/10

kom (2022) 0731 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling, overførsel og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer

luftfartsselskaberne og medlemslandene vil være forpligtet til at anvende

routeren. Kommissionen har samtidig lagt op til, at routeren kan anvendes

frivilligt, når routeren starter med at operere, hvilket forventes at være 2 år

før idriftsættelsen af routeren. Luftfartsselskaberne kan således i denne pe-

riode anvende routeren til at overføre API-oplysninger i overensstemmelse

med Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomhe-

ders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (API-direkti-

vet), forudsat at den ansvarlige myndighed i det pågældende medlemsland

har givet samtykke hertil.

Forordningsforslaget om indsamling og videregivelse af API-oplysninger

til grænsekontrol

Forordningsforslaget fastsætter regler for luftfartsselskabers indsamling af

API-oplysninger på flyvninger til Unionen, luftfartsselskabers overførsel af

API-oplysninger til routeren og overførsel af API-oplysninger fra routeren

til de kompetente grænsemyndigheder.

Indsamling og anvendelse af API-oplysninger er i dag reguleret af Rådets

direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forplig-

telse til at fremsende oplysninger om passagerer (API-direktivet). API-di-

rektivet pålægger luftfartsselskaberne en forpligtelse til efter anmodning at

overføre API-oplysninger til grænsemyndighederne i bestemmelseslandet

forud for flyets start, men direktivet pålægger ikke medlemslandene en for-

pligtelse til at anmode luftfartsselskaberne om API-oplysninger, hvilket ska-

ber uoverensstemmelser i den måde, hvorpå oplysningerne indsamles og an-

vendes, idet nogle medlemslande systematisk indsamler API-oplysninger,

mens andre ikke gør. Derudover fastsætter API-direktivet kun begrænsede

kriterier for indsamling, overførelse og behandling af API-oplysninger. Det

fører til forskellig praksis, som ifølge Kommissionen bl.a. hæmmer grænse-

kontrollen og kan udgøre en byrde for luftfartsselskaber, der skal overholde

forskellige krav. Forordningsforslaget har derfor særligt til formål at sikre,

at der effektivt kan foretages systematisk kontrol af alle flypassagerer, der

rejser med fly til Unionen, samt at medlemslandene anvender ensartede kri-

terier for indsamling og overførsel af API-oplysninger med henblik på græn-

sekontrol og bekæmpelse af ulovlig indvandring.

Forordningsforslaget forpligter alle luftfartsselskaber, der foretager regel-

mæssige og ikkeregelmæssige flyvninger til Unionen, jf. forordningens ar-

tikel 3.

Side 4/10

kom (2022) 0731 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling, overførsel og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer

Med artikel 6 i forordningsforslaget lægges der op til, at luftfartsselskaberne

skal overføre API-oplysningerne til routeren elektronisk både ved indtjek-

ningen og umiddelbart efter lukningen af flyvningen, dvs. at der overføres

API-oplysninger på hver enkelt passager to gange, hvilket er oftere, end

hvad luftfartsselskaberne er forpligtet til i dag.

Ifølge artikel 7 i forordningsforslaget må de kompetente grænsemyndighe-

der udelukkende behandle API-oplysninger med henblik på grænsekontrol

ved de ydre grænser og bekæmpe ulovlig indvandring.

Der lægges med forslagets artikel 8 op til, at luftfartsselskaberne og de kom-

petente grænsemyndigheder opbevarer API-oplysninger i en periode på 48

timer fra flyets afgang, hvorefter oplysningerne skal slettes. Den nye tids-

grænse på 48 timer er en udvidelse, da myndighederne og luftfartsselska-

berne i dag skal slette oplysningerne efter 24 timer.

Forordningsforslaget om indsamling og videregivelse af API-oplysninger

til retshåndhævelsesformål

Forordningsforslaget fastsætter regler om luftfartsselskabers indsamling af

API-oplysninger vedrørende flyvninger uden for EU og udvalgte flyvninger

inden for EU, luftfartsselskabers overførsel af API-oplysninger til routeren

og overførsel af API-oplysninger om flyvninger uden for EU og udvalgte

flyvninger inden for EU til passageroplysningsenhederne.

Formålet med forslaget til forordning er at fastsætte bedre regler for luft-

fartsselskabers indsamling og videregivelse af API-oplysninger med hen-

blik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og

grov kriminalitet. Således lægges der op til i højere grad end i dag at gøre

brug af API-oplysninger i kombination med passagerlisteoplysninger (PNR-

oplysninger)

–

dvs. oplysninger, som passagerer har afgivet i forbindelse

med rejser, f.eks. betalingsoplysninger, oplysninger om medpassagerer,

fulde rejseplan, bagageoplysninger mv.

–

for flyvninger inden for Schen-

genområdet. Medlemslandene kan ifølge artikel 2 i Rådets direktiv (EU)

2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passageroplysninger (PNR-

oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhand-

linger og grov kriminalitet (PNR-direktivet) beslutte at anvende direktivet

til flyvninger inden for EU. Ifølge Kommissionen udgør API-oplysninger

ikke kun et vigtigt redskab til grænseforvaltningen, men også et vigtigt

redskab med hensyn til retshåndhævelse, navnlig bekæmpelse af grov

kriminalitet og terrorisme. En kombineret anvendelse af PNR-oplysninger

Side 5/10

kom (2022) 0731 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling, overførsel og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer

og API-oplysninger forud for en passagers ankomst gør det muligt for

retshåndhævende myndigheder at foretage en vurdering og nærmere kontrol

af personer, som mest sandsynligt udgør en trussel mod sikkerheden.

Forordningsforslaget forpligter luftfartsselskaber, der udfører ruteflyvnin-

ger eller ikkeruteflyvninger uden for EU og flyvninger inden for EU. Dette

indebærer, at luftfartsselskaberne overfører API-oplysninger på samtlige

flyvninger til routeren. Medlemslandene udarbejder hver lister over ud-

valgte flyvninger inden for EU med planlagte landinger eller afgange fra

medlemslandets område. Et medlemslands liste over udvalgte flyvninger i

EU udarbejdes på baggrund af en vurdering, der foretages af medlemslandet

og revideres regelmæssigt. Medlemslandenes lister med udvalgte intra-EU-

flyvninger skal forelægges for eu-LISA med henblik på kun at modtage

API-oplysninger på disse udvalgte flyvninger. Dette er en udvidelse af an-

vendelsesområdet i forhold til API-direktivet, der alene vedrører flyvninger

fra tredjelande ind i EU.

Luftfartsselskaberne skal indsamle og videregive API-oplysninger til route-

ren på samme vis som forordningsforslaget om indsamling af videregivelse

af API-oplysninger til grænsekontrol.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver i forhold til begge forordningsforslag. Der

foreligger endnu ikke udtalelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet for forordningsforslaget

om indsamling af videregivelse af API-oplysninger til grænsekontrol anført,

at TEUF udtrykkeligt giver Unionen beføjelse til at udvikle en fælles politik

for den kontrol, som personer, der passerer de ydre grænser, skal underka-

stes, og en effektiv kontrol ved de ydre grænser kræver en sammenhæn-

gende tilgang i hele Schengenområdet, herunder muligheden for forudgå-

ende kontrol af rejsende med API-oplysninger.

Derudover fremhæver Kommissionen, at i overensstemmelse med begre-

berne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj

2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informa-

tionssystemer vedrørende grænser og visum (interoperabilitetsforordnin-

gen) kan den centraliserede overførsel af API-oplysninger i fremtiden føre

Side 6/10

kom (2022) 0731 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling, overførsel og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer

til, at oplysningerne anvendes til at søge i forskellige databaser (SIS, Euro-

poloplysninger) via den europæiske søgeportal. Anvendelsen af API-oplys-

ninger ved de ydre grænser vil desuden effektivt supplere den forestående

gennemførelse af det europæiske system vedrørende rejseinformation og

rejsetilladelse (ETIAS) og ind- og udrejsesystemet (EES). Brugen af API-

oplysninger vil ifølge Kommissionen fortsat være nødvendig for forvaltnin-

gen af de ydre grænser, da det forhåndsinformerer grænsemyndighederne

om, hvorvidt en rejsende rent faktisk er gået om bord på et fly og er ved at

rejse ind i Schengenområdet, og letter dermed den grænsekontrol, der vil

finde sted, når den rejsende ankommer til de ydre grænser.

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet for forordningsforslaget

om indsamling og videregivelse af API-oplysninger til retshåndhævelses-

formål anført, at de retshåndhævende myndigheder skal have effektive red-

skaber til at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet og ved at sikre, at der

sker en sammenhængende indsats på EU-niveau, vil forslaget bidrage til at

øge sikkerheden i medlemslandene og dermed i EU som helhed.

Kommissionen henviser til, at API-direktivet udgør en del af Schengenreg-

lerne og derfor ikke regulerer indsamlingen og videregivelsen af API-oplys-

ninger om flyvninger inden for EU. API-oplysninger kan således ikke sup-

plere PNR-oplysninger på flyvninger inden for EU, hvilket har medført, at

medlemslandene har gennemført forskellige foranstaltninger, der tager sigte

på at kompensere for manglende oplysninger om passagerens identitet. En

indsats på EU-niveau vil derfor hjælpe med i højere grad at sikre en harmo-

nisering af reglerne på området, hvilket ifølge Kommissionen kun kan fast-

sættes på EU-niveau. Kommissionen har vurderet, at EU både er berettiget

og mere kompetent til at opfylde forslagets formål end medlemslandene en-

keltvis, hvorfor forslaget ifølge Kommissionen er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet for

både forordningsforslaget om indsamling af videregivelse af API-oplysnin-

ger til grænsekontrol og forordningsforslaget om indsamling og videregi-

velse af API-oplysninger til retshåndhævelsesformål er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Indsamlingen og anvendelsen af API-oplysninger er i dag reguleret af Rå-

dets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders for-

pligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (API-direktivet). API-

Side 7/10

kom (2022) 0731 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling, overførsel og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer

direktivet er omfattet af retsforbeholdet, men udgør en udbygning af Schen-

genreglerne, og Danmark har således i henhold til artikel 4 i Protokollen om

Danmarks stilling gennemført retsakten i dansk ret. API-direktivet er der-

med bindende for Danmark på mellemstatsligt grundlag og er implemente-

ret i udlændingelovens § 38, stk. 4, der er udmøntet i § 12, stk. 4, i bekendt-

gørelse om udlændinges adgang her til landet.

Efter § 12, stk. 4, i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet,

skal luftfartsselskaber forud for luftfartøjets ankomst til politiet levere op-

lysninger om de ombordværende passagerers og besætningsmedlemmers

fulde navn, fødselsdato, køn, nationalitet, rejselegitimation (type, nummer,

udstedende myndighed og udløbsdato), grænseovergangssted i Danmark,

luftfartøjets transportkode og afgangs- og ankomsttidspunkt samt oplysnin-

ger om passagerers oprindelige ombordstigningssted, rejserute og booking-

kode. Oplysningerne afgives elektronisk eller på anden af Rigspolitiet fast-

sat måde. Politiet sletter modtagne personhenførbare oplysninger senest 24

timer efter, at passagererne er indrejst, medmindre oplysningerne senere er

nødvendige til varetagelsen af politiets øvrige opgaver.

Med forordningsforslaget om grænsekontrol lægges der op til at ophæve

API-direktivet med virkning fra anvendelsesdatoen for forordningen om

indsamling af videregivelse af API-oplysninger til grænsekontrol.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forordningsforslagene, da begge for-

slag er omfattet af retsforbeholdet. Forslagene har således som udgangs-

punkt ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Danmark vil imidlertid kunne tilslutte sig forordningsforslaget om indsam-

ling af videregivelse af API-oplysninger til grænsekontrol på mellemstats-

ligt grundlag efter vedtagelsen på baggrund af artikel 4 i Protokollen om

Danmarks stilling, idet forordningsforslaget udgør en udbygning af Schen-

genreglerne. Forordningsforslaget om indsamling og videregivelse af API-

oplysninger til retshåndhævelsesformål udgør derimod ikke en udbygning

af Schengenreglerne, hvorfor Danmark ikke på samme måde kan tilslutte

sig forslaget.

De lovgivningsmæssige konsekvenser vil skulle afklares nærmere.

Side 8/10

kom (2022) 0731 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling, overførsel og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer

Økonomiske konsekvenser

Såfremt Danmark vælger at tilslutte sig forordningsforslaget om indsamling

af videregivelse af API-oplysninger til grænsekontrol eller indfører regler

svarende til forordningsforslaget om indsamling og videregivelse af API-

oplysninger til retshåndhævelsesformål, vil det kunne medføre nationale

statsfinansielle konsekvenser, herunder udgifter til tilpasninger af it-syste-

mer og organisatoriske tilpasninger. Det er ikke på nuværende tidspunkt

muligt at afdække de økonomiske konsekvenser nærmere. Det bemærkes, at

det fremgår af forslagene, at medlemslandene kan være berettiget til at mod-

tage godtgørelse fra henholdsvis Fonden for Intern Sikkerhed og fonden for

instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik til

dækning af visse af de økonomiske konsekvenser. Det bemærkes, at det føl-

ger af budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter som følge af EU-

retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-

ramme.

Det forventes desuden, at forslagene vil have statsfinansielle konsekvenser

i form ad indvirkning på EU-budgettet. Det fremgår således af begge for-

ordningsforslag, at der forventes udgifter for ca. 45 mio. euro til oprettelsen

af den foreslåede router og 9 mio. euro om året fra 2029 og fremefter til den

tekniske forvaltning heraf. Hertil følger udgifter til Fonden for Intern Sik-

kerhed og fonden for instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning

og visumpolitik. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget svarende til

en statslig udgift ved forslagene på godt 31 mio. kr. (løbende priser) i peri-

oden 2024-2034. Udgifterne frem til og med 2027 ventes dækket ved om-

prioritering fra EU-budgetinstrumentet til finansiel støtte til grænseforvalt-

ning og visumpolitik (BMVI). Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt

Danmark ikke tilslutter sig på mellemstatsligt grundlag, vil Danmark for-

venteligt modtage en refusion af det danske EU-bidrag svarende til en for-

holdsmæssig andel af udgifterne. De nærmere rammer for refusion vil blive

undersøgt nærmere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil skulle afklares nærmere.

8. Høring

Forordningsforslagene har været sendt i høring i Specialudvalget for Politi-

mæssigt og Retligt Samarbejde i perioden den 21. februar til 24. februar

2023.

Side 9/10

kom (2022) 0731 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling, overførsel og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

landes holdninger til forordningsforslagene.

10. Regeringens

foreløbige

generelle holdninger

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forordningsforslage-

nes indhold.

At Danmark kun vil kunne tilslutte sig forordningsforslaget om indsamling

af videregivelse af API-oplysninger til grænsekontrol på mellemstatsligt

grundlag efter vedtagelsen, idet forslaget udgør en udbygning af Schengen-

reglerne, men ikke forordningsforslaget om indsamling og videregivelse af

API-oplysninger til retshåndhævelsesformål, rejser imidlertid spørgsmål om

Danmarks adgang til at anvende API-oplysninger til retshåndhævelsesfor-

mål.

Hvis forordningsforslagene vedtages i deres nuværende form, vil Danmark

som udgangspunkt ikke kunne anvende centralt indsamlede API-oplysnin-

ger til retshåndhævelsesformål, herunder API-oplysninger fra udvalgte flyv-

ninger inden for EU, da det følger af forordningsforslaget om indsamling af

videregivelse af API-oplysninger til grænsekontrol, at oplysninger indsam-

let efter denne forordning alene må anvendes til grænsekontrolsformål.

Regeringen vil derfor arbejde aktivt for at afklare forslagenes betydning for

Danmarks stilling i API-samarbejdet, herunder at forordningerne ikke får

negativ betydning for Danmarks adgang til at indsamle og anvende API-

oplysninger i samme omfang som de øvrige EU-lande.

Regeringens endelige stillingtagen afventer desuden en nærmere vurdering

af de statsfinansielle-, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen finder det endvidere uhensigtsmæssigt at fastsætte udgifter for

EU’s budget fra 2029 og frem, og finder det centralt,

at forslaget ikke fore-

griber forhandlinger om den

kommende flerårig finansielle ramme for EU’s

budget, og at udgifter behandles som led i en samlet prioritering.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10