Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0761 Bilag 3
Offentligt
2687402_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
30. marts 2023
2023 - 1019
labomo
Kommissionens forslag til direktiv om aktieklasser i aktieselskaber,
der anmoder om, at deres aktier optages til handel på et SMV-vækst-
marked, KOM (2022) 761
Opdatering af grund- og nærhedsnotat af den 1. marts 2023. Ændringer er
markeret med streg i siden.
1.
Resumé
Kommissionen præsenterede den 7. december 2022 forslag til direktiv om
aktieklasser i aktieselskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til han-
del på et SMV-vækstmarked. Dansk sprogversion blev modtaget den 1. fe-
bruar 2023.
Formålet med forslaget er bl.a. at tiltrække kapital fra investorer, samtidig
med at nogle aktionærer, f.eks. stifteren af aktieselskabet, bevarer bestem-
mende indflydelse. Forslaget søger at minimumsharmonisere medlemsstaters
nationale love om aktieklasser i aktieselskaber, der søger adgang til at handle
aktier på et SMV-vækstmarked, men samtidig overlade tilstrækkelig fleksi-
bilitet til medlemsstaterne til gennemførelsen heraf. Aktieklasser reguleres i
øjeblikket udelukkende på nationalt plan.
En vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for lovændringer, her-
under ændringer af selskabsloven, hvor der bl.a. ville skulle tilpasses i reg-
lerne om, hvilke krav der stilles til indførelse af aktieklasser, beskyttelsesfor-
anstaltninger for aktionærer, der ikke ejer stemmetunge aktier, og selskabets
interesse. I lov om finansielvirksomhed vil forbuddet mod aktieklasser med
stemmeretsforskelle skulle ophæves for finansielle virksomheder, der skal
optages på et vækstmarked.
Regeringen finder det helt centralt, at forslaget ikke medfører negative kon-
sekvenser for eksisterende nationale systemer, da Danmark allerede har et
velfungerende nationalt system med aktieklasser. Regeringen finder det også
centralt, at forslaget ikke medfører krav om at indføre solnedgangs-klausuler
eller en begrænsning for, hvor stor forskellen i aktiernes stemmevægt må
være, og forslaget bør ikke indeholde en regulering af selskabets interesse.
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0002.png
2/24
Regeringen støtter formålet om at tiltrække kapital fra investorer, samtidig
med at nogle aktionærer, fx stifteren af aktieselskabet, bevarer en bestem-
mende indflydelse, herunder ved, at selskaber har ret til at indføre aktieklas-
ser.
2.
Baggrund
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 114 og 50 i Trak-
tat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal
vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kva-
lificeret flertal.
Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har de senere år arbej-
det på at fremme en kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union” –
CMU) i form af en styrkelse af det finansielle indre marked for alle EU-
lande.
CMU er en samlebetegnelse for forskellige tiltag, der har til formål at ud-
vikle landenes finansielle markeder og gøre det lettere og mere attrak-tivt
at opnå finansiering og at investere på tværs af EU-landene for virk-som-
heder, herunder SMV’er, husholdninger
og institutionelle investorer (f.eks.
pensionsselskaber).
For at understøtte arbejdet med CMU og adressere udfordringer med
mængden af information og et højt omkostningsniveau for udstedere af
værdipapirer præsenterede Kommissionen den 7. december 2022 en pakke
af forslag med formål om at forenkle reglerne for adgang til EU’s kapital-
markeder (”listingpakken”). Pakken har fokus på at reducere de regulatori-
ske byrder på målrettede områder for dermed at nedbringe virksomheders
omkostninger. Dette har til formål at understøtte virk-somheder i at rejse
kapital ved brug af EU’s kapitalmarkeder.
Som en del af pakken præsenterede kommissionen forslag til direktiv om
aktieklasser i aktieselskaber, der søger adgang til at handle aktier på et
SMV-vækstmarked. Dansk sprogversion blev modtaget den 1. februar
2023.
Formålet med forslaget er at lette procedurer ifm. adgang til finansielle
markedspladser, så udsteder og særligt SMV’er får styrket incitament til at
søge finansiering på kapitalmarkederne og får større synlighed og fleksibi-
litet til at indrette selskabet. Forslagets del om differentiering af stemme-
rettigheder har bl.a. til formål at tiltrække kapital fra investorer, samtidig
med at nogle aktionærer, f.eks. stifteren af aktieselskabet, bevarer en be-
stemmende indflydelse.
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0003.png
3/24
3.
Formål og indhold
Formålet med direktivforslaget er at fjerne hindringer for udøvelsen af
grundlæggende frihedsrettigheder, såsom fri bevægelighed for kapital og
etableringsfrihed. Disse hindringer skyldes forskelle mellem national sel-
skabslovgivning i hele EU, for så vidt nogle medlemsstater forhindrer deres
selskaber i at få adgang til offentlige markeder gennem aktieklasser. Dette
begrænser selskabernes adgang til kapital og skaber en hindring for at etab-
lere et indre marked for kapital i EU.
Forslaget søger at minimumsharmonisere medlemsstaters nationale love
om aktieklasser for aktieselskaber, der søger adgang til at handle aktier på
et SMV-vækstmarked, men samtidig overlade tilstrækkelig fleksibilitet til
medlemsstaterne til gennemførelsen heraf. Aktieklasser i aktieselskaber er
på nuværende tidspunkt alene reguleret på nationalt niveau.
Anvendelsesområde
Det foreslås, at direktivforslaget finder anvendelse på aktieselskaber, der
anmoder om, at deres aktier optages til handel på et SMV-vækstmarked i
en eller flere medlemsstater, og som ikke har aktier, der allerede er op-taget
til handel på nogen markedsplads.
Minimumsharmoniseringsdirektiv
Ifølge forslaget kan medlemsstaterne indføre eller opretholde nationale be-
stemmelser, der giver selskaber mulighed for at indføre aktieklasser i situ-
ationer, der ikke er omfattet af dette direktiv.
Indførelse af aktieklasser
Det foreslås, at selskaber, der ikke har aktier, som er optaget til handel på
en markedsplads, har ret til at indføre aktieklasser med henblik på optagelse
til handel af aktier på et SMV-vækstmarked i en eller flere medlemsstater.
Medlemsstaterne må ikke forhindre, at et selskabs aktier optages til handel
på et SMV-vækstmarked med den begrundelse, at sel-skabet har indført
aktieklasser. Retten til at vedtage aktieklasser vedrører tiden inden, at der
anmodes om optagelse til handel af aktier på et SMV-vækstmarked.
Medlemsstaterne kan gøre udøvelsen af de øgede stemmerettigheder, der
er knyttet til aktier med flere stemmer, betinget af optagelse til handel af
aktier på et SMV-vækstmarked i en eller flere medlemsstater.
Beskyttelsesforanstaltninger for en retfærdig og ikke-diskrimine-
rende behandling af et selskabs aktionærer
Medlemsstaterne sikrer en retfærdig og ikke-diskriminerende behandling
af aktionærer samt tilstrækkelig beskyttelse af interesser for aktionærer,
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
4/24
som ikke besidder aktier med flere stemmer, og for selskabet ved hjælp af
passende sikkerhedsforanstaltninger.
Med henblik herpå foreslår Europa-Kommissionen, at et selskabs beslut-
ning om at vedtage aktieklasser og enhver efterfølgende beslutning om at
ændre eksisterende aktieklasser, der påvirker stemmerettighederne, træffes
af selskabets generalforsamling og godkendes med kvalificeret flertal som
fastsat i national lovgivning. Sådanne beslutninger skal, når der er flere ak-
tieklasser, også være genstand for en særskilt afstemning for hver klasse af
aktionærer, hvis rettigheder berøres.
Derudover foreslår Europa-Kommissionen, at der indsættes en begræns-
ning for, hvor stor forskellen i aktiernes stemmevægt må være. Det foreslås
på den baggrund, at der indføres ét af følgende krav om:
1. en maksimal vægtet stemmeratio, hvilket vil medføre en regel om,
at stemmeværdien af visse aktier f.eks. ikke må overstige 10 gange
stemmeværdien af nogen anden aktie, samt et krav om en maksimal
procentdel af aktiekapitalen, som aktier med flere stemmer (stem-
metunge aktier) kan repræsentere, eller
2. en begrænsning i udøvelsen af de øgede stemmerettigheder, der er
knyttet til aktier med flere stemmer, ved afstemning om spørgsmål,
der skal træffes beslutning om på generalforsamlingen, og som kræ-
ver godkendelse med kvalificeret flertal.
Herudover kan medlemsstaterne frivilligt vælge at indføre yderligere ga-
rantier for at sikre en passende beskyttelse af aktionærer og selskabets in-
teresser. Disse garantier kan bl.a. omfatte:
1. en bestemmelse om at undgå, at de øgede stemmerettigheder, der er
knyttet til aktier med flere stemmer, overføres til tredjemand eller
fortsat eksisterer ved den oprindelige indehavers død, uarbejdsdyg-
tighed eller pensionering (overdragelsesbaseret solnedgangsklau-
sul)
2. en bestemmelse om at undgå, at de øgede stemmerettigheder, der er
knyttet til aktier med flere stemmer, fortsat eksisterer efter en be-
stemt periode (tidsbaseret solnedgangsklausul)
3. en bestemmelse om at undgå, at de øgede stemmerettigheder, der er
knyttet til aktier med flere stemmer, fortsat eksisterer efter en given
hændelse (hændelsesbaseret solnedgangsklausul)
4. et krav om at sikre, at de øgede stemmerettigheder ikke kan anven-
des til at blokere for generalforsamlingens vedtagelse af beslutnin-
ger, der har til formål at forebygge, reducere eller fjerne negative
indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet i for-bindelse med
selskabets drift.
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0005.png
5/24
Gennemsigtighed
Desuden foreslås det, at selskaber med aktieklasser, hvis aktier bliver hand-
let eller skal optages til handel på et SMV-vækstmarked, skal offentliggøre
information i et EU-vækstudstedelsesdokument eller et optagelsesdoku-
ment og i deres årsrapport om
1. deres kapitalstruktur, inklusive kapitalandele, der ikke er optaget til
handel på et SMV-vækstmarked i EU, med en indikation på de for-
skellige aktieklasser, de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet
til hver aktieklasse, samt hvor stor en procentdel af den samlede
aktiekapital og de samlede antal stemmerrettigheder ak-tieklassen
repræsenterer,
2. begrænsninger på overdragelse af kapitalandele, herunder aftaler
imellem aktionærer, som selskabet er bekendt med, der kunne re-
sultere i sådanne begrænsninger,
3. identiteten på de aktionærer, hvis aktier er tilknyttet særlige kon-
trolrettigheder og en beskrivelse af disse rettigheder,
4. begrænsninger på stemmerettigheder, herunder aftaler mellem ak-
tionærer, som selskabet er bekendt med, der kunne resultere i så-
danne begrænsninger, og
5. identiteten på de aktionærer, der har aktier med flere stemmer og
eventuelt identiteten på den fysiske eller juridiske person, der er be-
rettiget til at udøve stemmerettigheder på vegne af disse aktionærer.
Revision
Det foreslås, at Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om gennemførelsen og virkningerne af direktivet senest fem år ef-
ter ikrafttrædelsen. Med henblik herpå skal medlemsstaterne senest fire år
efter ikrafttrædelsen give Kommissionen oplysninger, navnlig om føl-
gende:
1. antallet af selskaber med aktieklasser, der er optaget til handel
2. den sektor, hvor de under nr. 1 omhandlede virksomheder er aktive,
og den respektive kursværdi på udstedelsestidspunktet
3. de investorbeskyttelsesgarantier, som de under nr. 1 nævnte selska-
ber anvender med hensyn til aktieklasser.
Gennemførelse
Det foreslås, at medlemsstaterne implementerer direktivet senest to år efter
ikrafttræden.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.
Det er ECON, der er ansvarligt udvalg i Europa-Parlamentet, mens ITRE
og JURI vil levere opinion.
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0006.png
6/24
5.
Nærhedsprincippet
Europa-Kommissionen anfører, at det er usandsynligt, at medlemsstater,
som i øjeblikket ikke tillader aktieklasser, ensidigt og uden eksterne incita-
menter vil ændre deres regler i den nærmeste fremtid, medmindre der træf-
fes foranstaltninger på EU-plan. Dette skyldes i vid udstrækning historiske
årsager, modstand fra interessenter i disse lande og det faktum, at det ofte
er vanskeligt at ændre selskabsretten, som er blevet udviklet gennem år-
hundreder. Enhver forsinkelse i indførelsen af disse strukturer i hele EU
risikerer fortsat at fratage mindre virksomheder finansieringsmuligheder i
de medlemsstater, der forbyder aktieklasser. Selvom medlemsstaterne be-
slutter at træffe foranstaltninger, kan tilgangene afvige betydeligt, hvilket
potentielt kan føre til yderligere fragmentering.
Regeringen er enig i Europa-Kommissionens vurdering og finder, at for-
slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
Dansk selskabsret indeholder i dag ikke særlige regler om, at selskaber, der
ikke har aktier, som er optaget til handel på en markedsplads, har ret til at
indføre aktieklasser for optagelse til handel af aktier på et SMV-vækstmar-
ked i en eller flere medlemsstater. Der eksisterer imidlertid begrænsninger
for bestemte virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, jf. ne-
denfor.
I kapitalselskaber (anparts-, aktie- og partnerselskaber) har alle kapitalan-
dele i udgangspunktet lige ret i selskabet, jf. § 44 i lov om aktie- og an-
partsselskaber (selskabsloven). Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal
være forskellige kapitalklasser. I så fald skal vedtægterne angive de for-
skelle, der knytter sig til den enkelte klasse af kapitalandele, og størrelsen
af den enkelte klasse.
Visse beslutninger om vedtægtsændringer er kun gyldige, hvis de tiltrædes
af mindst 9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsam-
lingen repræsenterede selskabskapital, jf. selskabslovens § 107, stk. 2.
Findes der flere kapitalklasser i kapitalselskabet, er en vedtægtsændring,
der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse enten ved en
ændring af allerede etablerede eller indførelse af nye forskelle, kun gyldig,
hvis den tiltrædes af kapitalejere, der ejer mindst 2/3 af den del af den ka-
pitalklasse, hvis retsstilling forringes, som deltager i generalforsamlingen,
jf. selskabslovens § 107, stk. 3.
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0007.png
7/24
Dansk selskabslovgivning indeholder ikke en begrænsning for, hvor stor
forskellen i stemmevægten må være, herunder en maksimal vægtet stem-
meratio og et krav om en maksimal procentdel af aktiekapitalen, som det
samlede antal aktier med flere stemmer kan repræsentere, eller en begræns-
ning i udøvelsen af de øgede stemmerettigheder, der er knyttet til aktier
med flere stemmer, ved afstemning om spørgsmål, der skal træffes beslut-
ning om på generalforsamlingen, og som kræver godkendelse med kvalifi-
ceret flertal.
Tidligere var der i aktieselskabslovens § 67, stk. 1, 2. pkt., fastsat en mak-
simal grænse for de stemmeretsforskelle i aktieklasserne, der kunne fast-
sættes i vedtægterne. Der gjaldt således et krav om, at stemmeværdien af
visse kapitalandele ikke måtte overstige 10 gange stemmeværdien af nogen
anden kapitalandel. Men som konsekvens af moderniseringsudvalgets til-
kendegivelser i 2008 om, at kapitalejerne selv burde kunne tilrettelægge
kapitalstrukturen og i den forbindelse fastlægge, hvad der kendetegner en
klasse (Betænkning 1498), blev reglen ikke videreført i selskabsloven nr.
470 af 12. juni 2009.
Eksempler på de former for aktier, der på nuværende tidspunkt kan fore-
stilles i Danmark, er således:
1. Aktier med højere eller lavere stemmeværdi end andre aktier eller
nominelle aktier med samme værdi, herunder stemmeløse aktier
med eller uden repræsentationsret.
2. Aktier, hvor stemmeretten forhøjes i forhold til besiddelsestid (an-
ciennitetsaktier eller loyalitetsaktier).
3. Aktier med økonomiske særrettigheder, som f.eks. fortrinsret til ud-
bytte1.
Lov om finansiel virksomhed forbyder, at pengeinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber opdeler sel-
skabets aktiekapital i aktieklasser med forskellige stemmerettigheder.2
Forbuddet mod aktieklasser med forskellige stemmerettigheder blev ind-
ført i bankloven i 1956 med mulighed for, at handelsministeren kunne give
dispensation. I 1974 blev dispensationsmuligheden slettet. Baggrunden for
forbuddet var et ønske om at forhindre, at nogen med kun en beskeden ka-
pital kunne dominere et pengeinstitut.
1
Det
bemærkes, at EU-regulering af bl.a. kreditinstitutter indebærer, at aktier med sådanne særret-
tigheder ikke vil kvalificere som instrumenter, der kan indgå i kapitalkrav for virksomheden.
2
Forbuddet indeholder en enkelt undtagelse, idet et realkreditinstitut, der er omdannet til aktiesel-
skab, og hvor en fond eller forening er moderselskab, kan udstede stemmeløse aktier. I det tilfælde
skal de øvrige aktier i realkreditinstituttet have samme stemmerettigheder, jf. § 13, stk., 3 i Lov om
finansiel virksomhed.
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0008.png
8/24
Dansk selskabslovgivning regulerer ikke brugen af solnedgangsklausuler
ifm. aktieklasser eller et krav om at sikre, at de øgede stemmerettigheder
ikke kan anvendes til at blokere for generalforsamlingens vedtagelse af be-
slutninger, der har til formål at forebygge, reducere eller fjerne negative
indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet i forbindelse med selska-
bets drift.
Dansk selskabsret indeholder ikke eksplicitte regler om, at der skal ske en
beskyttelse af selskabets interesse ved hjælp af passende sikkerhedsforan-
staltninger. Det er dog et selskabsretligt princip, at ledelsen skal varetage
selskabets interesse, og at dette ikke alene omfatter aktionærernes økono-
miske interesser, men også øvrige interessenters interesser, herunder f.eks.
ansatte, leverandører, kreditorer, samfundet mv.
I dag kan en SMV-virksomhed vælge at udarbejde et vækstprospekt, der
bl.a. skal indeholde information om eventuelle aktieklasser, antal udstedte
aktier, pålydende værdi og vilkår for aktierne og rettigheder tilknyttet akti-
erne. Reglerne herfor er fastlagt i prospektforordningen og tilhørende dele-
gerede forordning. Er en SMV-virksomhed ikke forpligtet til at udarbejde
et prospekt, skal virksomheden udarbejde et optagelsesdokument der inde-
holder tilstrækkelige oplysninger til, at investorerne kan foretage en infor-
meret vurdering af investeringen i de pågældende aktier. Selve forpligtel-
sen til at udarbejde et optagelsesdokument er implementeret i lov om kapi-
talmarkedsloven § 11, stk. 1, nr. 3, og indholdet fastlægges af den enkelte
markedsoperatør.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for lovændringer, her-
under ændringer af selskabsloven, hvor der bl.a. ville skulle tilpasses i reg-
lerne om, hvilke krav der stilles til indførelse af aktieklasser, beskyttelses-
foranstaltninger for aktionærer, der ikke ejer stemmetunge aktier, og sel-
skabets interesse.
I lov om finansiel virksomhed vil forbuddet mod aktieklasser med stemme-
retsforskelle skulle ophæves for finansielle virksomheder, der skal optages
på et vækstmarked.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0009.png
9/24
Forslaget kan generelt have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i
det omfang at det understøtter den fortsatte finansiering af virksomheder i
Danmark såvel som i EU.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget ventes ikke at ændre på beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-
sielle sektor og EU-Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbru-
gerspørgsmål med frist for bemærkninger d. 20. januar 2023.
Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra
Advokatrådet, Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Danske Advoka-
ter, Danske Rederier, Komitéen for god Fondsledelse, Nasdaq Copenha-
gen, Finans Danmark (FiDa) og Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, Kø-
benhavns Universitet, Det Juridiske Fakultet.
Sammenfattende er der blandt interessenterne generelt opbakning til direk-
tivets formål om at give særligt SMV’er et styrket incitament til at søge
finansiering på kapitalmarkederne, herunder ved, at selskaber har ret til at
indføre aktieklasser. Interessenterne giver dog udtryk for en række bekym-
ringer, herunder f.eks. at forslaget blander sig unødigt i medlemsstaters na-
tionale selskabsretlige traditioner for aktieklasser, ligesom der er en risiko
for, at forslaget kan få en afsmittende effekt på virksomheder, som ikke er
opfattet af det foreslåede direktivs anvendelsesområde. Enkelte interessen-
ter mener, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nærheds- og pro-
portionalitetsprincippet.
Formålet med forslagets del om differentiering af stemmerettigheder har
bl.a. til formål at tiltrække kapital fra investorer, samtidig med at nogle
aktionærer, f.eks. stifteren af aktieselskabet, bevarer en bestemmende ind-
flydelse.
Advokatrådet er generelt meget støttende overfor forslaget og tilhængere
af yderligere tilskyndelse til aktieklasser for SMV’er og overfor at gøre
denne struktur mere acceptabel indenfor investormiljøet. Dette gælder sær-
ligt i lyset af ISS’ and Glass Lewis’ nylige stemmeanbefalinger om at
stemme imod genvalg af eller imod discharge for ledelsen, hvis et selskab
har en struktur med aktier, der har flere stemmer.
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0010.png
10/24
Advokatrådet bemærker, at Danmark har en lang tradition for at bruge ak-
tieklasser, hvilket er et vigtigt værktøj ikke alene for start-ups, men også
for større virksomheder, hvor majoriteten af aktierne ejes af en erhvervs-
drivende fond, da denne struktur sikrer, at selskaberne kan skaffe kapital
uden at miste kontrol ifm. en børsnotering. Der er større sandsynlighed for,
at selskaberne bliver børsnoteret, hvis kontrollerende aktionærer kan be-
vare deres indflydelse efter en børsnotering.
Dansk Erhverv (DE) bemærker, at der mange år har været mulighed for at
etablere og børsnotere virksomheder med kapitalklasser i Danmark, og der
over årene har udviklet sig til en sund virksomhedskultur pba. heraf, hvilket
overordnet set har givet det danske samfund et stort udbytte. Mange af de
største danske selskaber har flere aktieklasser, hvorfor det er yderst vigtigt,
at muligheden for at opretholde selskaber med aktieklasser ikke forringes.
Dansk Erhverv (DE) bemærker, at formålet med direktivet er at give mu-
lighed for etablering og børsnotering af virksomheder med flere aktieklas-
ser inden for SMV-segmentet, men at anvendelsesområdet bør tydeliggøres
i direktivet, idet direktivteksten kan læses som om, at alle danske aktiesel-
skaber er omfattet. Dansk Erhverv (DE) anbefaler, at det bliver klargjort,
hvilke virksomheder, der er omfattet af direktivet.
Dansk Erhverv (DE) bemærker, at det er vigtigt, at denne nye regulering,
som skal give andre medlemslande mulighed for at gøre brug af flere ak-
tieklasser, ikke bliver anset for best practice. Hvis det bliver tilfældet, f.eks.
ift. solnedgangsklausuler, er der risiko for, at Europa-Kommissionen ind-
fører yderligere regulering, som udvider anvendelsesområdet til allerede
børsnoterede virksomheder, eller indskrænker mulighed for at børsnotere
nye large cap selskaber. Den nye regulering må ikke udvikle sig til en gli-
debane for allerede eksisterende selskaber. Dansk Erhverv (DE) ser alle-
rede f.eks. proxy advisors som ISS og Glass Lewis ændre deres stemmepo-
litikker og i visse situationer stemme imod forslag, blot fordi det pågæl-
dende selskab har flere aktieklasser. Samtidig vil proxy advisors i visse til-
fælde ikke stemme imod, hvis selskabet f.eks. har en solnedgangsklausul
eller er i færd med at afskaffe flere aktieklasser. Det er vigtigt, at der ikke
generelt dannes en ny praksis i Europa, hvor direktivforslaget bliver anset
for best practice
også for selskaber, der allerede er børsnoterede.
Dansk Industri (DI) støtter stærkt det overordnede formål om at gøre børs-
noteringer i EU mere attraktive for virksomheder af alle størrelser, og er
enig i, at såfremt det lykkes, vil det bidrage til øgede finansierings- og
vækstmuligheder for EU’s virksomheder, men advarer derimod
kraftigt
imod forslaget om minimumsharmonisering af medlemslandenes regule-
ring af stemmeretsdifferentierede aktier. Forslaget vil for danske virksom-
heder få den konsekvens, at deres incitament til at blive børsnoteret på en
SME Growth Market begrænses, stik imod forslagets hensigt. Foruden de
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0011.png
11/24
direkte skadelige virkninger for danske vækstvirksomheder, vil forslaget
tvinge Danmark til at indføre forskelligartede regler for stemmeretsdiffe-
rentierede aktier afhængig af virksomhedstype, hvilket vil gøre de danske
regler herom unødigt komplicerede.
Dansk Industri (DI) er ikke kun stærkt kritisk over for det konkrete forslag,
men også over for behovet for indblanding fra EU i de nationale regler for
stemmeretsdifferentierede aktier i det hele taget. Kommissionens argumen-
tation for nødvendigheden heraf for at nå det tilsigtede mål er tynd og spe-
kulativ og EU har ikke den nødvendige traktathjemmel. Denne del af kon-
sekvensanalysen er både mangelfuld og biased. Der er risiko for, at EU
senere udvider reguleringen til andre typer virksomheder. Dansk Industri
(DI) henleder i den forbindelse opmærksomheden på Kommissionens tid-
ligere forsøg på at regulere området (dengang påtænkte Kommissionen et
forbud mod A- og B-aktier), som bl.a. efter stærk dansk modstand, blev
afværget i 2007.
Dansk Industri (DI) opfordrer til at forhindre en meget uhensigtsmæssig og
unødvendig EU-indblanding i de danske regler, både i forhold til det kon-
krete forslag og på længere sigt. Dette sikres bedst ved, at direktivforslaget
forkastes, og næstbedst ved at det ændres, så det ingen konsekvenser får
for de nuværende danske regler.
Dansk Industri (DI) bemærker, at årsagssammenhængen mellem den en-
kelte medlemsstats regulering af stemmeretsdifferentiering og adgangen
til
finansiering via børsmarkedet for aktier
er usikker uden nogen entydige
empiriske beviser for hverken en positiv eller negativ effekt. Hvis der er en
årsagssammenhæng, må det antages, at betydningen for det samlede kapi-
talmarked i EU er meget begrænset, og at andre faktorer spiller langt større
roller.
Dansk Industri (DI) bemærker, at regler om stemmeretsdifferentiering (A-
og B-aktier) i nationale selskaber er et nationalt anliggende, som det ikke
er hensigtsmæssigt, at EU griber ind i, og som EU heller ikke har traktat-
hjemmel til at gribe ind i (nærhedsprincippet). Derudover har selskaber ret
til omdannelse til en anden medlemsstat i EU (flytte hjemsted), hvis sel-
skabet mener, at de selskabsretlige regler i den anden medlemsstat er gun-
stigere. Det er derfor svært at se logikken i, at der er tale om et grænseover-
skridende problem, som kræver fælles EU-regulering.
I 2006-2007 påstod Kommissionen, at det forringede et selskabs økonomi-
ske performance og dermed også dets evne til at tiltrække vækstkapital på
børsmarkedet, hvis det
har
stemmeretsdifferentierede aktier. Dengang
måtte Kommissionen droppe sit påtænkte forslag, både fordi den ikke
kunne skaffe empirisk belæg for sin påstand, og fordi der var intensiv mod-
stand fra en række interessenter, ikke mindst fra Danmark. Den ansvarlige
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0012.png
12/24
Kommissær McCreevy konkluderede
dengang, at ”a
further layer of EU
action is not the right way to go”.
Der er i dag fortsat ikke empiri, der un-
derstøtter en almengyldig minimumsregulering af stemmedifferentierede
aktier, som alle medlemsstater bør have.
Nationale regler om stemmeretsdifferentiering er tæt knyttet til de forskel-
lige nationale corporate governance modeller (herefter ”CG-modeller” el-
ler ”modeller for selskabsledelse”), som hver især er udviklet og finpudset
over årtier. Den danske model for selskabsledelse er velfungerende og in-
ternationalt rost for at understøtte langsigtet aktivt ejerskab, og Danmark
har som en vigtig integreret del heraf særdeles gode erfaringer med vores
fleksible regulering af stemmeretsdifferentiering, som gælder både børsno-
terede og unoterede selskaber, herunder de mange danske fondsejede sel-
skaber.
Den primære EU-harmonisering af national selskabsret - bortset fra funda-
mentale regler om stiftelse, kapital og transparens til beskyttelse af minori-
tetsaktionærer og kreditorer
har fokuseret på områder med et direkte
grænseoverskridende element, nemlig
grænseoverskridende transaktioner
(f.eks. flytning af hjemsted til et andet EU-land), samt
investorbeskyttelse
i børsnoterede selskaber.
Det der kommer tættest på tvungne indgreb i de nationale modeller for sel-
skabsledelse, er den såkaldte ”gennembrudsregel”
i direktivet om overta-
gelsestilbud, som giver medlemslandene en mulighed for at kræve, at alle
aktier kun har én stemme i visse overtagelsessituationer, uagtet at selskabet
har stemmerets-differentierede aktier. Dette er dog alene en option, og gan-
ske illustrativt for medlemsstaternes syn på hensigtsmæssigheden af EU-
indgreb i de nationale CG-modeller
har kun tre af EU’s 27 medlemslande
udnyttet denne option.
Forslag omhandler derudover
præ-IPO fasen,
og udgør derfor åbenlyst et
indgreb i medlemsstaternes CG-modeller snarere end et forslag, der skal
beskytte investorer i børsnoterede selskaber, som er rationalet for EU regu-
lering af børsnoterede selskaber, begrænset til selve børsnoteringsfasen
samt så længe selskabet forbliver børsnoteret (den såkaldte
IPO fase
og
post-IPO fase).
Dansk Industri (DI) bemærker, at forslaget går længere end nødvendigt for
opnå sit erklærede formål (proportionalitetsprincippet). Det påståede pro-
blem med, at nogle virksomheder i EU ikke har adgang til stemmeretsdif-
ferentierede aktier i deres medlemsstat, hvilket negativt påvirker deres in-
citament til at tiltrække vækstkapital via børsmarkedet for aktier, kan løses
alene ved, at stille krav om, at a) at de medlemsstater, der i dag ikke tillader
stemmeretsdifferentierede aktier, tillader dem, og b) at der sikres tilstræk-
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
13/24
kelig transparens om den stemmeretsdifferentierede aktiestruktur i det en-
kelte selskab, således at investorer er fuldt informeret herom, før investo-
rerne beslutter om de ønsker at investere i selskabet eller ej. Forslaget går
imidlertid længere ved at inkludere medlemsstater, som allerede tillader
stemmeretsdifferentierede aktier, og at indføre restriktioner i anvendelsen
af stemmeretsdifferentierede aktier, hvilket er imod formålet om at øge sel-
skabers mulighed for at anvende stemmeretsdifferentierede aktier).
Der er intet empirisk belæg for, at bestemte modeller for stemmeretsdiffe-
rentierede aktier skulle være bedre end andre, eller at lovfastsatte begræns-
ninger for stemmerets-differentierede aktier skulle være bedre end at lade
det enkelte selskab og markedet selv bestemme. Dette kan muligvis hænge
sammen med, at reguleringen af stemmerets-differentierede aktier er en in-
tegreret del af de forskellige nationale CG-modeller.
I Danmark er erfaringerne med en meget fleksibel regulering positiv, idet
der er formået at skabe en model for selskabsledelse, der både giver majo-
ritetsejere gode muligheder for at kontrollere virksomheden og en god be-
skyttelse mod misbrug. Dermed er der en god opskrift på dilemmaet imel-
lem de risici, der er ved selskaber uden stærke ejere, der derfor ikke har
ejere, som kan holde ledelsen disciplineret, og de risici, der er ved selskaber
med stærke ejere, der potentielt kan misbruge deres magt. En fleksibel re-
gulering af A- og B-aktier hænger godt sammen med en sådan model for
selskabsledelse. I andre lande kan de specifikke modeller for selskabsle-
delse, eller andre forhold, muligvis begrunde, hvorfor en fleksibel regule-
ring af A- og B-aktier ikke er optimal dér.
Det er derfor hverken empiri eller intuitive argumenter til støtte for, at det
er hensigtsmæssigt med EU-begrænsninger i anvendelsen af stemmerets-
differentierede aktier.
Flere af de foreslåede begrænsninger har endda ingen fortilfælde i med-
lemslandene; de er ikke blevet analyseret i Kommissionens konsekvens-
analyse; de var ikke en del af Kommissionens forudgående høringer; og de
forekommer i det hele taget selvopfundet uden nogen evidens for deres al-
mengyldige hensigtsmæssighed.
Det er endvidere paradoksalt, at Kommissionen har valgt at foreslå krav
om begrænsninger i selskabers anvendelse af stemmeretsdifferentierede
aktier, og ikke krav om minimums muligheder for selskabers anvendelse
af stemmeretsdifferentierede aktier, når det påståede formål er at skabe
mere fleksibilitet. Forslagets udformning rejser derfor tvivl om, hvad Kom-
missionens egentlige hensigt med forslaget er.
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0014.png
14/24
Dansk Industri (DI) bemærker, at forslaget vil forringe danske virksomhe-
ders incitament til børsnotering på SME growth markets og dermed en for-
ringet adgang til vækstkapital. For selskaber, der kommer fra lande, der
allerede tillader stemmeretsdifferentierede aktier, opstiller forslaget reelt
begrænsninger i stedet for at give muligheder. samtidig tvinger forslaget
Danmark til at indføre forskellige regler for stemmerets-differentierede ak-
tier afhængig af virksomhedstype, hvilket vil bidrage til unødig regelkom-
pleksitet.
Dansk Industri (DI) bemærker, at forslaget er baseret på en mangelfuld og
biased konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen sammenligner kun direk-
tivforslaget (minimumharmoniserings-muligheden) med et endnu mere
vidtgående forslag (totalharmoniserings-muligheden), men analyserer ikke
forskellige
former for minimumharmonisering, ligesom den ikke analyse-
rer de
problemer,
der er ved, at EU overhovedet regulerer området.
Dansk Industri (DI) bemærker, at Regulatory Scrutiny Board (Kommissio-
nens interne vagthund ift. EU’s Better Regulation principper)
påtalte påtale
overfor Kommissionen, at empirien ikke er stærk nok til at påstå, at der er
en årsagssammenhæng.
Dansk Industri (DI) bemærker, at Kommissionen tillægger få interessenters
holdninger større vægt end empirien, og der er meget få interessenter, der
har deltaget i høringerne, og interessenternes holdninger er tilmed præsen-
teret åbenlyst biased. Kommissionen har ifølge konsekvensanalysen kun
foretaget én offentlig høring og to tekniske workshops, hvoraf kun den ene
workshop var delvist rettet mod repræsentanter for børsnoterede virksom-
heder (DI var ikke inviteret, og ved ikke hvem der var). Den offentlige hø-
ring udgør derfor tilsyneladende hovedgrundlaget for direktivforslaget.
Derudover er der f.eks. ikke medtaget høringssvar fra den største paneuro-
pæiske erhvervsorganisation, BusinessEurope, som både repræsenterer
børsnoterede og unoterede virksomheder, og konsekvensanalysen indehol-
der heller ikke en analyse, der adresserer de udfordringer, som virksom-
hedsrepræsentanterne ser ved en EU-regulering af området. Dette var på
trods at, Regulatory Scrutiny Board påpegede (som et af sine forbehold for
at godkende konsekvensanalysen), at der skulle rettes op på en hidtil biased
fremstilling af de forskellige interessenters holdninger. Derimod bliver især
investorrepræsentanters holdninger fremhævet adskillige gange, også
selvom de udtrykker holdninger, som ikke har støtte i empirien. Dansk In-
dustri (DI) mener, at Kommissionen burde have brugt den tilgængelige em-
piri til at forkaste holdninger og bekymringer, der ikke er evidensbaserede,
og lavet en ordentlig analyse af de pointer, som forslagets primære interes-
senter (virksomhedsrepræsentanterne) berettiget har rejst.
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0015.png
15/24
Dansk Industri (DI) bemærker, at artikel 3 bør ændres, så de medlemslande,
der allerede tillader stemmeretsdifferentierede aktier, ikke omfattes af di-
rektivet. Artikel 5’s krav er generelt unødvendige for at opnå direktivets
formål og bør slettes.
Artikel 5(1)(a) er kun relevant for de medlemslande, der ikke allerede til-
lader stemmeretsdifferentierede aktier, bl.a. fordi disse lande jo allerede har
regler for, hvornår et selskab gyldigt kan vedtage forskellige aktieklasser.
Artikel 5 (1) (b) foreslår helt uforståeligt obligatoriske begrænsninger i an-
vendelsen af stemmeretsdifferentierede aktier, selvom direktivforslagets
formål er det modsatte. Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse er der i
dag fem medlemslande, som har fastsat en maksimal stemmeforskel, mens
der tilsyneladende ikke er et eneste medlemsland, som har de to øvrige fo-
reslåede begrænsninger. Ingen af de foreslåede begrænsninger er baseret
på empirisk evidens, og de går direkte imod formålet med stemmeretsdif-
ferentierede aktier (muligheden for at bevare kontrol).
Danmark har ingen af de tre begrænsninger og vil derfor medføre, at danske
virksomheder, som ønsker notering på en SME Growth Market, stilles rin-
gere end i dag og ringere end alle andre danske selskaber.
Ingen af forslagene i artikel 5 (2) (solnedsgangsklausuler mv.) har støtte i
empirien, og Kommissionens oversigt nævner ikke et eneste medlemsland,
som i dag har nogen af de fire foreslåede begrænsninger. Hensigtsmæssig-
heden af alle fire forslag er derfor mere end tvivlsom.
Dette gælder ikke mindst forslaget om, at “de øgede stemmerettigheder
ikke kan anvendes til at blokere generalforsamlingens vedtagelse af beslut-
ninger, der har til formål at forebygge, reducere eller fjerne negative kon-
sekvenser for menneskerettigheder og miljø i forbindelse med selskabets
drift.”.
Ikke alene går dette forslag direkte imod formålet med stemmedifferentie-
rede aktier, men det er også uforståeligt, hvad den pågældende type gene-
ralforsamlingsbeslutninger har med stemmedifferentierede aktier at gøre.
Både de eksisterende og kommende regler om “negative konsekvenser for
menneskerettigheder og miljø i forbindelse med selskabets drift” er regler,
der er rettet mod selskabet som juridisk person. Det er helt misforstået at
blande dette sammen med den interne stemmefordeling blandt selskabets
ejere, ligesom det i øvrigt savner både logik og evidens, at majoritetsejere
skulle have en grundlæggende anden ejerinteresse end minoritetsejere.
Dansk Industri (DI) bemærker også, at eftersom der ikke er evidens for, at
nogen af de foreslåede begrænsninger i art. 5 er bedre end ikke at have
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0016.png
16/24
lovfastsatte begrænsninger hverken ift. selskabers governance, værdian-
sættelse eller økonomiske performance, er det misvisende, at forslagene i
art. 5 omtales som ”beskyttelsesforanstaltninger
for at sikre en passende
beskyttelse af aktionærerne og selskabets interesser.”.
Transparens (artikel 6) om selskabets forskellige aktieklasser er vigtigt for
potentielle investorer og eksisterende aktionærer. Artiklen ser ud til at være
inspireret af regler, der findes i direktivet om overtagelsestilbud, og fore-
kommer rimelige. Såfremt direktivet ikke forkastes, kan DI derfor som ud-
gangspunkt støtte art. 6.
Danske Advokater bemærker, at udkastet går betydeligt videre end påkræ-
vet, at en række af de foreslåede reguleringer reelt risikerer at modvirke
realiseringen af væsentlige dele af formålet med direktivet og samtidig ube-
grundet kan begrænse den selskabsretlige fleksibilitet, som i Danmark har
muliggjort en velfungerende klasseopdeling i en række af landets største
virksomheder. Visse dele af direktivet giver anledning til tvivl (f.eks. be-
stemmelsen om "special control rights") og retssikkerhedsmæssige betæn-
keligheder (f.eks. den vidtstrakte oplysningspligt vedrørende individuelle
ejere af stemmetunge kapitalandele).
Danske Advokater anerkender det overordnede sigte med direktivet om at
øge den selskabsretlige fleksibilitet for stiftere og kontrollerende aktionæ-
rer til selv at bestemme fordelingen af stemmerettigheder efter en notering
af et selskabs kapitalandele, herunder muligheden for efter en notering at
bevare en kontrollerende indflydelse. Dette kan efter omstændighederne
øge muligheden for en notering samt kapitalfremskaffelsen i kombination
med, at en større andel af et selskabs kapitalandele gøres til genstand for
effektiv handel. Medlemslandenes forskellige regler om stemmedifferenti-
ering kan i visse tilfælde virke hæmmende på et selskabs adgang til at opnå
notering af sine kapitalandele i et andet land, der ikke anerkender en sådan
differentiering.
Danske Advokater, bemærker, at dansk selskabsret allerede muliggør, at et
kapitalselskab kan opdele sin kapital i flere klasser, herunder med forskel-
lig stemmevægt, hvilket er et udtryk for en anerkendelse af, at der bør gælde
en vidtstrakt selskabsretlig aftalefrihed. Fleksibiliteten har muliggjort, at
der i Danmark foreligger en mangeårig og velfungerende praksis, hvor
nogle af Danmarks største virksomheder har en klasseopdeling af deres ka-
pital med forskelle i stemmevægten for kapitalandele med samme stykstør-
relse i de forskellige kapitalklasser. Fleksibiliteten sikrer på simpel og ef-
fektiv vis, at der kan ske kapitalfremskaffelse til selskaberne samtidig med,
at visse langsigtede kapitalejere (f.eks. erhvervsdrivende fonde) kan udgøre
et stabilt og i visse henseender kontrollerende ejerskab. Dette i kombination
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0017.png
17/24
med, at en større andel af selskabernes kapital har kunnet handles set i for-
hold til den kapitalandel, der ellers ville være krævet til at udøve en sådan
kontrol.
Selskabslovens øvrige almindelige bestemmelser, herunder om kravene til
vedtagelse og ændring af sådanne kapitalklasser, samt om transparens og
minoritetsbeskyttelse skaber samtidig en fornøden balance mellem de for-
skellige kapitalejeres rettigheder og understøtter også selskabernes interes-
ser.
Danske Advokater, mener, at direktivet efter sin ordlyd søger at skabe en
minimumsharmonisering samtidig med, at medlemslandene skal bevare en
tilstrækkelig fleksibilitet ved implementeringen, bør det ideelt begrænses
til de nævnte to centrale principper (ret til stemmeretsdifferentierede kapi-
talklasser og ret til notering deraf) - eventuelt i kombination med visse be-
stemmelser om øget transparens. Der er derfor ikke behov for at introducere
anden regulering, herunder begrænsninger i størrelsen eller struktureringen
af sådanne kapitalklasser.
Derudover bemærker Danske Advokater, at en øget regulering er unødven-
dig og griber ubegrundet ind i den grundlæggende fleksibilitet, som gælder
- og fortsat bør gælde - i dansk selskabsret med hensyn til klasseopdeling
af selskabskapitalen. En implementering af direktivet vil samtidig skabe en
unødvendig og uhensigtsmæssig opdeling af de selskabsretlige regler, hvor
der i en mulig fase af et selskabs udvikling (før og under en notering på et
vækstmarked) vil gælde begrænsninger i selskabets ret til at strukturere sin
selskabskapital - begrænsninger, som ikke vil gælde tidligere eller ved en
eventuel senere notering på et andet reguleret marked. Hvis et selskab først
har implementeret en klasseopdeling i henhold til direktivet, og kapitalan-
dele i selskabet senere skal noteres på et andet reguleret marked, kan der i
praksis opstå udfordringer med vedtagelse af ændringer af klasseopdelin-
gen, som reelt kan umuliggøre en sådan senere notering med en klasseop-
deling svarende til de kapitalklasser, som normalt ses på et sådant marked.
Dette kan modvirke en effektiv kapitalfremskaffelse og hensigtsmæssig
udvikling af selskabet.
Selvom visse af direktivets bestemmelser er fakultative, kan direktivet
skabe grobund for en fremtidig yderligere pligtmæssig indskrænkning af
den selskabsretlige aftalefrihed, hvad der efter Danske Advokaters opfat-
telse ikke er fornødent grundlag for på de nævnte områder.
Danske Advokater bemærker, at artikel 4 i princippet kan indskrænkes til
at fastslå, at medlemslandene skal give et kapitalselskab ret til at struktu-
rere, introducere og opretholde stemmedifferentierede kapitalklasser, samt
at eksistensen af sådanne kapitalklasser ikke må forhindre en notering af
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0018.png
18/24
selskabets kapital, jf. til dels den eksisterende ordlyd af stk. 1. Det bør her-
efter være op til kapitalejerne i det enkelte selskab at beslutte, hvorvidt,
hvordan og i givet fald hvornår en sådan klasseopdeling bør ske på tilsva-
rende vis, som det i dag er tilfældet i dansk ret.
Danske Advokater bemærker ift. artikel 5, stk. 1, litra (b), at den beskyttelse
af minoritetskapitalejerne, der søges tilgodeset, bør kunne varetages inden
for rammerne af de regler om minoritetsbeskyttelse, der allerede gælder i
de enkelte medlemslande. Disse regler vil alligevel gælde, og der synes
ikke i tillæg dertil at være behov for at begrænse den selskabsretlige flek-
sibilitet til at strukturere det enkelte selskabs kapital gennem stemmediffe-
rentierede kapitalklasser. Danske Advokater mener, at artikel 5, stk. 1, bør
udgå.
Danske Advokater mener, at artikel 5, stk. 2, bør udgå. Artikel 5, stk. 2,
synes at modvirke formålet eller i hvert fald at kunne medføre væsentlige
begrænsninger i realiseringen deraf. Tilskyndelsen for en allerede kontrol-
lerende kapitalejer, der ønsker at bevare kontrollen gennem en stemmerets-
differentiering, til at notere selskabet modvirkes væsentligt, hvis der skal
gælde begrænsninger i, hvor længe kontrollen kan bevares.
Danske Advokater bemærker, at indførelsen af en solnedgangsklausul,
hvor den forhøjede stemmevægt bortfalder ved en overdragelse af de stem-
metunge kapitalandele eller den oprindelige ejers død, uarbejdsdygtighed
eller pension vil samtidig skabe et betydeligt negativt incitament, hvortil
kommer, at kriterierne om uarbejdsdygtighed og pension forekommer helt
irrelevante for kontroludøvelsen. "Sunset" klausulerne kan også skabe en
vilkårlighed i, hvornår stemmevægten bortfalder, hvilket kan medføre et
uventet skifte i kontrollen med et selskab til skade for selskabet og dets
kapitalejere.
Danske Advokater mener, at en begrænsning i de stemmetunge kapitalan-
deles ret til ved stemmeafgivelse at blokere for vedtagelse af visse general-
forsamlingsbeslutninger bliver let meget svære at administrere i praksis, og
kravene til et selskabs respekt for menneskerettigheder og miljøet bør følge
af materielle regler herom og ikke være afhængige af, hvem der udøver
kontrol med selskabet.
Danske Rederier finder forslaget bekymrende. I dag har EU overladt brug
af aktieklasser til de enkelte lande. Ved forslaget bruges mulighed for børs-
notering for SMV’er som ”bagdør” for at snige en regulering ind, som sam-
tidig medfører begrænsninger, som vil gøre vores nationale regler mindre
smidige. De enkelte lande har i dag muligheden for at indføre A- og B-
aktier og har således forholdt sig til dette, herunder at de måske kan være
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0019.png
19/24
mindre attraktive, når det gælder om at tiltrække børskandidater. Den fore-
slåede harmonisering for SMV’er går langt videre, end hvad der måtte være
nødvendigt for at sådanne selskaber kan få kapital.
Danske Rederier mener, at minoritetsbeskyttelse ikke bør være afhængig
af, om selskabet er børsnoteret eller ej, og selskabsdirektiverne opstiller
allerede minimum herfor. For lande, som i dag har A- og B-aktier, er sådan
beskyttelse allerede på plads. De andre medlemslande, som måtte vælge en
A- og B struktur, har mulighed for selv at vurdere, hvilke tiltag der er nød-
vendige for at tiltrække børskandidater. De foreslåede minoritetsbeskyttel-
ses tiltag i artikel 5 er meget vidtgående og formodes at være i strid med
selskabsloven (som bl.a. tillader stemmeløse aktier).
Komitéen for god Fondsledelse støtter forslagets formål om at gøre det mu-
ligt for selskaber at have aktieklasser, således som den danske selskabslov
allerede giver mulighed for. Forslaget kan lette adgangen til at tiltrække
kapital fra investorer, samtidig med at nogle aktionærer, f.eks. grundlæg-
geren, bevarer en bestemmende indflydelse. Direktivet er en dog unødig
indblanding i national lovgivning. Stemmerettighedsstrukturer bør alene
reguleres af det enkelte medlemslands lovgivning.
Komitéen for god Fondsledelse bemærker, at i Danmark er anvendelse af
aktieklasser udbredt, og hovedaktionæren i sådanne selskaber er i mange
tilfælde en erhvervsdrivende fond, herunder f.eks. A.P. Møller - Mærsk
A/S, Carlsberg A/S, Novo Nordisk A/S og Lundbeck A/S. Erhvervsdri-
vende fonde har et meget langsigtet perspektiv, og er derudover underlagt
specifikke myndighedskrav i en række situationer. Denne struktur er ud-
viklet over mange år, og understøtter endvidere et fokus på den langsigtede
værdiskabelse for selskabet og dets aktionærer og er således blevet set me-
get positivt i en dansk sammenhæng og for det danske samfund som sådan.
Det er derfor væsentligt ikke kun for de selskaber, der i dag har aktieklasser
med forskellige stemmerettigheder, men også for muligheden for etable-
ring af nye erhvervsdrivende fonde, som hovedaktionærer i børsnoterede
selskaber, at der ikke lægges begrænsninger ind i lovgivningen, ud over de
begrænsninger, der allerede er gældende i den danske selskabslov, som har
vist sig meget velfungerende. I øvrigt er aktieklasser også udbredt i de an-
dre nordiske lande og er lovligt tilladt i flere andre EU-lande.
Komitéen for god Fondsledelse bemærker, at en undersøgelse bestilt af Eu-
ropa-Kommissionen fra 2007 om proportionalitet mellem ejerskab og kon-
trol i EU-børsnoterede selskaber, viser, at der på baggrund af den tilgæn-
gelige akademiske forskning ikke er nogen endegyldige beviser for en år-
sagssammenhæng mellem afvigelser fra proportionalitetsprincippet og en-
ten børsnoterede virksomheders økonomiske resultater eller deres ledelse.
Der er dog nogle beviser på, at investorer opfatter disse mekanismer nega-
tivt og mener, at mere gennemsigtighed ville være nyttigt i forbindelse med
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0020.png
20/24
investeringsbeslutninger. Denne undersøgelse er fortsat den mest omfat-
tende undersøgelse, der er udført om emnet, og konklusionerne er derfor
stadig gældende i dag. Konklusionerne i denne rapport blev for nyligt be-
kræftet i en rapport om beskyttelse af minoritetsaktionærer, som også var
bestilt af Europa-Kommissionen og offentliggjort i 2017.
Det er Komitéen for god Fondsledelses opfattelse, at det overordnede sigte
med direktivet, som det er angivet i udkastet, kan opnås alene ved at give
ret til opdeling af aktiekapitalen i stemmedifferentierede aktieklasser samt
til at notere sådanne selskaber. Der er ikke behov for at introducere anden
regulering i direktivet, herunder kan det f.eks. virke hæmmende for kapi-
talfremskaffelsen og en hensigtsmæssig udvikling af selskaberne at intro-
ducere begrænsninger i størrelsen eller strukturen af sådanne aktieklasser.
Det bemærkes f.eks., at de begrænsninger, der er indeholdt i direktivudka-
stet kan virke begrænsende for kapitalfremskaffelsen ved en senere note-
ring på et reguleret marked, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Artikel 4 bør indskrænkes til at give selskaberne ret til at introducere, struk-
turere og opretholde stemmedifferentierende aktieklasser, samt ret til at få
noteret selskabets kapital. Det bør herefter være overladt til det enkelte sel-
skab og dets aktionærer at beslutte, hvordan klasseopdelingen bør ske, så-
dan som det er tilfældet efter den danske selskabslov.
Artikel 5 (1) og (2) indeholder elementer, som ikke findes i dag ikke i dansk
selskabslovgivning, og dette bør udgå af forslaget dels for ikke at gøre ind-
greb på den ovennævnte danske struktur, dels fordi de kan virke hæm-
mende for kapitalfremskaffelsen og en hensigtsmæssig udvikling af selska-
berne. Komitéen mener således, at hele artikel 5 bør udgå.
Komitéen for god Fondsledelse er enig i, at det er afgørende, at der er fuld
transparens om aktiestrukturerne og de tilhørende rettigheder. Ved investe-
ring i en konkret virksomhed skal investorerne naturligvis have adgang til
information om, at en virksomhed eksempelvis anvender aktieklasser, så
de kan basere deres investeringsbeslutning på sådanne oplysninger. Derud-
over er det vigtigt, at der findes bestemmelser, der varetager minoritetsak-
tionærernes interesser og fungerer som værn mod utilbørlig og uhensigts-
mæssigbrug af magtbeføjelser over selskabet. Sådanne værn eksisterer al-
lerede i dag i dansk selskabslovgivning. Som eksempel er visse beslutnin-
ger om vedtægtsændringer kun gyldige, hvis de tiltrædes af mindst 9/10
såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsen-
terede selskabskapital, jf. selskabslovens § 107, stk. 2.
I artikel 6 synes visse dele unødigt vidtgående og går videre, end hvad der
er nødvendigt for at varetage formålet med direktivet. Det niveau af trans-
parens, der er gældende i henhold til dansk lovgivning på nuværende tids-
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0021.png
21/24
punkt, er hensigtsmæssigt. Komitéen for god Fondsledelse anbefaler der-
for, at Erhvervsministeriet sikrer, at artikel 6 bringes i overensstemmelse
med gældende dansk lovgivning.
Nasdaq Copenhagen hilser Kommissions retsakt om børsnotering velkom-
men og sigter efter at mindske de administrative byrder for selskaber i alle
størrelser, herunder SMV’er, så de bedre kan opnå finansiering via en børs-
notering. Det er vigtigt at balancere regulatoriske byrdelettelser for udste-
dere og samtidig sikre investorbeskyttelse for mindre selskaber og mindre
investorer.
Finans Danmark (FiDa)
støtter op om hensigten om at øge SMV’ers mu-
ligheder, herunder deres fleksibilitet ift. adgang til kapitalmarkeder. FiDa
finder imidlertid, at regulering af forhold vedr. stemmeret i aktieklasser
henhører under selskabsretten og nationale governance-forhold og dermed
under national kompetence. FiDa opfordrer til at droppe forslaget eller præ-
cisere, at direktivet ikke erstatter eller tager hensyn til eksisterende natio-
nale regler.
Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, Det Juridi-
ske Fakultet, deler den kritik af forslaget, som blev præsenteret af Dansk
Industris (DI) i en indledende analyse d. 5. januar 2023.
Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, Det Juridi-
ske Fakultet, mener, at bør anerkendes og roses, at Kommissionen med et
direktiv bestræber sig på at sikre fleksibilitet ved sit valg af retligt instru-
ment, og, at Kommissionen bestræber sig på at forbedre SMV'ers adgang
til SMV-vækstmarkeder. Dette er et mål, der er i alle medlemsstaters og
Unionens interesse.
Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, Det Juridi-
ske Fakultet, bemærker, at der ikke det nødvendige empiriske og juridiske
grundlag for forslaget. Stemmeretsdifferentierede aktier ikke er reguleret
på EU-plan, idet området er tæt forbundet med de enkelte medlemsstaters
selskabslovgivning. Alene det faktum, at selskabsledelsessystemer varierer
på tværs af medlemsstater, er ikke tilstrækkeligt til at overholde nærheds-
princippet, hvilket også bekræftes af, at der ikke kan findes støtte hertil i
EU-domstolens retspraksis. Derudover er der ikke fremlagt solid empirisk
dokumentation for, at enhver særlig variation i de nationale ledelsessyste-
mer er tilstrækkelig skadelig til at skade Unionens funktion.
Fra et dansk og nordisk perspektiv er eksistensen og udbredte anvendelse
af stemmeretsdifferentierede aktier ukontroversiel og deres godartede virk-
ninger på selskabsledelsen velkendt. Det betyder dog ikke, at man skal til-
sidesætte andre medlemsstaters beslutning om ikke at tillade stemmerets-
differentierede aktier eller sætte spørgsmålstegn ved deres begrundelse, så
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0022.png
22/24
længe enhver skadelig virkning er begrænset til medlemsstatens egne nati-
onale selskaber alene. I forlængelse heraf kan alle borgere benytte sig af
enhver medlemsstats jurisdiktion, som de foretrækker, når de opretter et
selskab, ligesom de har frihed til at flytte til en hvilken som helst medlems-
stat efter eget valg iht. mobilitetsdirektivet. Dette afspejler også hver enkelt
medlemsstats umistelige ret til at udforme sin nationale selskabsret, som
den ønsker, så længe den ikke er diskriminerende eller på anden måde be-
grænser friheden for selskaber fra andre medlemsstater. Idéen om, at alle
medlemsstater skal tvinges til at acceptere stemmeretsdifferentierede aktier
i deres nationale selskabsret er i modstrid med de idealer, som Unionen
bygger på.
Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, Det Juridi-
ske Fakultet, bemærker, at forslagets ræsonnement er ugrundet og udoku-
menteret, men er dog bl.a. enig i, at stemmeretsdifferentierede aktier kan
hjælpe stiftere af selskaber med at bevare gavnlig indflydelse over selska-
bet ved en børsnotering og gøre det muligt at fokusere på deres langsigtede
vision for virksomheden. Derudover sikrer stemmeretsdifferentierede ak-
tier, at kontrollen med ledelsen forbliver hos en eller meget få aktionærer,
hvormed man undgår problemet med kollektiv handling, der ofte gør akti-
onærerne i selskaber med spredt ejerskab magtesløse og ude af stand til at
disciplinere ledelsen, hvilket fører til ineffektivitet på grund af det iboende
agent-hovedproblem i et aktieselskab.
Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, Det Juridi-
ske Fakultet, bemærker, at de identificerede problemer vedrørende misbrug
af magt fra kontrollerende aktionærer ikke relaterer sig stemmeretsdiffe-
rentierede aktier alene, men også selskaber hvor det ikke er tilfældet (en-
aktie-en-stemme). Men der er ikke bevis for, at stemmeretsdifferentierede
aktier øger risikoen for misbrug, hvorfor der ikke er grundlag for harmoni-
sering, hvilket også er understøttet af undersøgelse bestilt af Kommissio-
nen. De specifikke problems vedrørende misbrug af kontrol allerede er re-
gulering både i medlemsstaternes nationale lovgivning og i EU-retten i
SRD II, og der er ikke noget problem, der nødvendiggør et særskilt EU
tiltag.
Derudover er det mærkværdigt, at forslaget tilsiger, at stemmeretsdifferen-
tierede aktier skulle resultere i, at kontrollerende aktionærer blokerer be-
stemte beslutninger, herunder relateret til bæredygtighed. Forslaget giver
ingen forklaring herpå, og idet værdien af aktionærernes andel i selskabet
repræsenterer nutidsværdien af deres virksomheds langsigtede økonomiske
resultater, er der ingen grund til, at en rationel aktionær ville blokere for en
sådan beslutning. Tværtimod viser erfaringen, at aktionærerne faktisk er
opmærksomme på de risici, som er forbundet med klimaforandringer og er
opsatte på, at disse på problemer anerkendes og reageres på. Sådanne for-
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0023.png
23/24
anstaltninger bør ikke reguleres af medlemsstaternes nationale selskabslov-
givning og undergives en frivillig vedtagelse i selskabet, men skal behørigt
reguleres i medlemsstaterne eller på EU-plan.
Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, Det Juridi-
ske Fakultet, bemærker, at forslaget lægger op til en regulering, som vil
tvinge medlemsstaterne til at acceptere indførelsen af stemmeretsdifferen-
tierede aktier i eksisterende selskaber og dermed i alvorlig grad forstyrre
disse selskabers ledelsesstruktur. Dermed overses den grundlæggende og
afgørende sondring mellem at have stemmeretsdifferentierede aktier fra
starten og indføre dem efterfølgende.
Hvis et selskab er stiftet med af stemmeretsdifferentierede aktier eller hvor
dette kun indføres for nye aktionærer, er der intet problem med minoritets-
beskyttelse, da de aktionærerne ved, hvad de får, betaler i overensstem-
melse hermed, og accepterer forholdet. Indføres stemmeretsdifferentierede
aktier i et eksisterende selskab, vil det medføre en alvorlig afvikling den
eksisterende magtfordeling i selskabet, hvilket i enhver fornuftig jurisdik-
tion ville kræve samtykke fra de aktionærer, hvis retsstilling bliver forrin-
get af nye struktur. Forslaget kræver imidlertid kun kvalificeret flertal og
vil derfor alvorligt reducere den minoritetsbeskyttelse, der allerede findes i
mange medlemsstater, herunder Danmark, hvorfor der ikke bør ske harmo-
nisering her.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det svenske formandskab ventes at fremsætte et tredje kompromisforslag
som vil danne baggrund for en vedtagelse af en generel indstilling i foråret.
Fra dansk side set udvikler forslaget sig i den rette retning, og der kan fin-
des opbakning blandt andre medlemsstater til regeringens holdninger.
Flere medlemslande har udtrykt ønske om at værne om eksisterende natio-
nale systemer, samt at der sikres en fleksibilitet i reguleringen af beskyttel-
sesforanstaltninger. Samtidig har nogle medlemslande specifikt ytret et øn-
ske om en højre grad af harmonisering på området.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det helt centralt, at forslaget ikke medfører negative kon-
sekvenser for eksisterende nationale systemer, da Danmark allerede har et
velfungerende nationalt system med aktieklasser. Regeringen er opmærk-
som på forslagets samspil med det eksisterende danske forbud mod stem-
meretsklasser i finansielle virksomheder samt de senere indførte EU-regler
på det finansielle område, der bl.a. har til formål at varetage samme hensyn
som ligger bag det danske forbud.
Regeringen finder det også centralt, at forslaget ikke medfører krav om at
indføre solnedgangsklausuler eller en begrænsning for, hvor stor forskellen
kom (2022) 0761 - Bilag 3: Samlenotat om aktieklasser i aktieselskaber i forbindelse med optagelse af aktier til handel på SMV-vækstmarked
2687402_0024.png
24/24
i aktiernes stemmevægt må være, da dette bør være op til de enkelte med-
lemslande af regulere i deres nationale lovgivning. Derudover bør forslaget
ikke indeholde en regulering af selskabets interesse.
Regeringen støtter formålet om at tiltrække kapital fra investorer, samtidig
med at nogle aktionærer, f.eks. stifteren af aktieselskabet, bevarer en be-
stemmende indflydelse, herunder ved, at selskaber har ret til at indføre ak-
tieklasser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den
1. marts 2023.