kom (2023) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning om europæiske befolknings- og boligstatistikker

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0031 Bilag 2
Offentligt

Sagsnr.

2023 - 1936

Doknr.

21883

Dato

01-06-2023

Samlenotat

Samlenotat til regeringens Europaudvalg angående Forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets Forordning om europæiske befolknings- og boligstatistikker, om

ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr.

763/2008 og (EU) nr. 1260/2013 (Kom (2023) 31 final)

Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat fremsendt til Folketingets Europaud-

valg den 17. februar 2023 er markeret streg i marginen.

1. Resumé

Forslaget vedrører udarbejdelsen af europæisk befolkningsstatistik. Forslaget sam-

ordner tre eksisterende områdespecifikke retsgrundlag for udarbejdelsen af befolk-

ningsstatistik med henblik på at integrere og harmonisere udarbejdelsen af statistik-

ken. Herudover lægger forslaget op til at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag via

delegering af beføjelser til Kommissionen.

Regeringen støtter intentionerne om at harmonisere den berørte europæiske befolk-

ningsstatistik på output-siden samt at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag. Re-

geringen er dog af den opfattelse, at omfanget af delegering af beføjelser til Kommissio-

nen skal afgrænses og præciseres med henblik på at skabe gennemsigtighed omkring for-

ordningsforslagets implikationer.

Regeringen finder det centralt, at indsamling af sensitive variabler ikke bør blive en del

af forordningsforslaget, og at det fortsat skal være muligt at basere befolkningsstatistik-

ken på registerdata uden brug af interviewbaserede undersøgelser.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 20. januar 2023 ovennævnte forslag til forordning. Den dan-

ske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU 20.

januar 2023.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fællesskabsstati-

stikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.

kom (2023) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning om europæiske befolknings- og boligstatistikker

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at etablere en fælles lovgivningsramme for europæisk befolk-

ningsstatistik. Forslaget samordner og harmoniserer tre eksisterende områdespecifikke

forordninger for udarbejdelsen af befolkningsstatistik. Det overordnede formål er at:

1) sikre sammenhængende og sammenlignelige europæiske statistikker om befolk-

ning og boliger;

2) sikre rettidig og hyppig statistik for at imødekomme brugernes behov;

3) levere mere detaljerede statistikker;

4) sikre en fleksibel lovgivning, der kan imødekomme skiftende politiske behov og

muliggør udnyttelse af nye datakilder.

Konkret omfatter forslaget tre europæiske befolkningsstatistikker, der i dag er reguleret

igennem separate forordninger om folke- og boligtælling ((EC) No 763/2008), demo-

grafi ((EU) No 1260/2013) og migration (artikel 3 i (EC) No 862/2007) samt disses im-

plementeringsretsakter.

Forslaget fastlægger, hvilke underemner der skal udarbejdes statistikker om, men læg-

ger samtidig op til, at Kommissionen bemyndiges til at kunne ændre i disse emner ved

brug af delegerede retsakter med henblik på at imødekomme ændrede brugerbehov. Li-

geledes lægger forslaget op til, at Kommissionen bemyndiges til via gennemførelsesrets-

akter at fastlægge det konkrete indhold af statistikkerne med hensyn til blandt andet

antallet og beskrivelsen af variable, statistiske klassifikationer m.m. Kommissionen be-

myndiges således til i vidt omfang at fastlægge forordningens indhold ved brug af dele-

gerede- og gennemførelsesretsakter.

Kommissionen lægger op til, at forordningen skal træde i kraft fra 2026 og gennemfør-

selsforordningerne fra 2026.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr. proceduren

om almindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamen-

tet.

Udvalget om beskæftigelse og sociale anliggender i Europa-Parlamentet har planlagt at

stemme om udvalgets rapport d. 25. september 2023.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre sammen-

hæng, sammenlignelighed og kvalitet af den europæiske befolkningsstatistik på tværs af

EU’s medlemsstaterne.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk statistik nødvendiggør en fælles lov-

givningsramme, der fastlægger fælles definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og metodedo-

kumentation m.v.

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget erstatter en række sektorspecifikke Råds- og Parlamentsforordnin-

ger såvel som Kommissionsforordninger vedr. udarbejdelsen af europæisk befolknings-

statistik.

Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.

7. Konsekvenser

kom (2023) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning om europæiske befolknings- og boligstatistikker

Forslaget forudses ikke at have nationale lovgivningsmæssige konsekvenser.

Den finansielle ramme for gennemførelsen af forslaget vil udgøre ca. 19,5 mio. EUR på

EU’s budget i perioden 2025-2027.

Den danske finansieringsandel udgør ca. 2 pct., hvil-

ket svarer til ca. 2,9 mio. DKK for perioden 2025-2027.

Forslaget kan potentielt have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Under forudsæt-

ning af at Kommissionens forslag til rammeforordning vedtages i en form, der fortsat

muliggør implementering alene ved brug af administrative datakilder (registre), med

det forelagte indhold og i henhold til Kommissionens tidsplan, vurderes de samlede

danske meromkostninger til etablering og udvikling at være 6,6 mio. DKK i perioden

2025-2031. Hertil kommer årlige driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. DKK fra 2031 og

frem.

Ovenstående skøn over meromkostninger er baseret på, at gennemførelsen af forord-

ningen kan baseres på registerdata uden brug af interview og har samme indhold, som

det, der leveres i dag. Forslaget åbner imidlertid for, at Kommissionen (Eurostat) kan

ændre i indholdet af statistikkerne gennem brug af gennemførelsesretsakter og delege-

rede retsakter. Den konkrete udmøntning af disse retsakter er endnu ikke kendt, hvorfor

det ikke er muligt at skønne over meromkostningerne og svarbyrden knyttet hertil.

Hvis ikke det lykkes under forhandlingerne at sikre, at forslaget kan implementeres på

grundlag af administrative datakilder (registre), vil meromkostningerne blive markant

forøget. Til sammenligning kan det nævnes, at en medlemsstat som Irland med en be-

folkningsstørrelse på ca. 5 mio. anslår, at en interviewbaseret folke- og boligtælling

hvert femte år beløber sig til næsten 500 mio. DKK. Foreliggende forslag lægger dog op

til en mere detaljeret og hyppigere opgørelse end hvert femte år.

I forslagets nuværende form er der indarbejdet en operationel befolkningsdefinition,

der muliggør brug af registerdata, samt at afstikke stramme grænser for Kommissionens

delegering af beføjelser. Derved må det anslås, at meromkostninger til etablering og ud-

vikling i den indledende implementering kan holdes på de skønnede 6,6 mio. DKK i

perioden 2025-2031, hvortil kommer årlige driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. DKK fra

2031 og frem. Dog efterlades Kommissionen fortsat med en vis fleksibilitet til at intro-

ducere nye samt supplerende variabler via delegerede beføjelser. Det må antages, at

Kommissionen fremadrettet vil benytte sig af disse beføjelser, hvilket vil afstedkomme

yderligere omkostninger.

Det bemærkes, at der, afhængigt af det endelige forhandlingsresultat, også vil kunne

være afledte udviklings- og driftsudgifter på bl.a. Udlændinge- og Integrationsministe-

riets område.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme,

jf. budgetvejledningens be-

stemmelser herom.

Forslaget har ingen umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser, og forslaget har

ingen umiddelbare administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af øget indbe-

retningsbyrde, da forordningen omhandler oplysninger om personer og husholdninger.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring med svarfrist 8. februar 2023 til følgende interessenter:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk industri

Dansk Erhverv

Danske Regioner

DREAM

kom (2023) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning om europæiske befolknings- og boligstatistikker

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Institut for Menneskerettigheder

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Der er ikke modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Af de holdninger, som har været tilkendegivet i Kommissionens ekspertgrupper, frem-

går det, at der er generel støtte til at integrere og harmonisere de berørte europæiske

befolkningsstatistikker. Flere medlemsstater er dog skeptiske med hensyn til omfanget

af delegering af beføjelser til Kommissionen.

Dog er der betydelig modstand mod forslaget om at ændre den nuværende befolknings-

definition, som vil hindre muligheden for anvendelse af registerdata i udarbejdelsen af

befolkningsstatistikken. Endelig er der generel modstand blandt medlemsstaterne over

for at inkludere sensitive variabler vedrørende mangfoldighed så som etnicitet, religiøs

overbevisning, seksuel orientering, politisk orientering mv.

Gennem forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen for statistik er det i samarbejde med en

gruppe af medlemsstater lykkedes at få ændret udmøntningen af befolkningsdefinitio-

nen og afgrænset forordningen fra at omfatte indsamling af en række interviewbaserede

sensitive variabler, så befolkningsstatistikken som udgangspunkt fortsat kan baseres på

registerdata uden brug af interviewbaserede undersøgelser. Ligeledes er det opnået at

afgrænse de beføjelser, der delegeres til Kommissionen, samt at fastsætte en øvre

grænse for fremtidige nye krav, som såvel indberetterne som statistikinstitutionerne

kan påføres.

Det svenske formandskab forventes at søge generel indstilling ultimo juni 2023, mens

trilogen først forventes at finde sted ultimo 2023, da Europa-Parlamentet ikke er lige så

langt i deres forhandlinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter intentionerne om at integrere og harmonisere befolkningsstatistik-

ken på output-siden. Regeringen anerkender ligeledes behovet for at have en vis fleksi-

bilitet i retsgrundlaget med hensyn til at ændre emner på baggrund af ændrede bruger-

behov.

Regeringen er dog af den opfattelse, at visse elementer, deriblandt forslagets definition

af populationen, kan have afgørende betydning for medlemslandenes muligheder for at

anvende registerdata i udarbejdelsen af statistikken. Regeringen finder, at fokus bør

være at sikre sammenlignelige statistikker på europæisk plan (output), men at det over-

lades til medlemsstaterne at vurdere, hvilke datakilder, indsamlingsmetoder m.v. (in-

put), der er de bedst egnede i den konkrete nationale kontekst. Det er afgørende for, at

Danmark fortsat kan gøre brug af registerdata i statistikproduktionen og dermed sikre

både kvalitet og omkostningseffektivitet i statistikproduktionen. Regeringen finder det

derfor centralt, at forordningsforslaget tilrettes således, at det ikke delegeres til Kom-

missionen at udstikke retningslinjerne herfor.

Regeringen er samtidig af den opfattelse, at en række elementer, som anses for at være

essentielle for forordningens indhold (fx befolkningsdefinitionen), bør defineres i selve

forordningen, og at det ikke, som i det foreliggende forslag, delegeres til Kommissionen

at fastlægge disse elementer. Det vedrører blandt andet fastlæggelse af klassifikationer,

referenceperioder,

geografisk

afgrænsning

m.v.

Forordningen

forpligter

kom (2023) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forordning om europæiske befolknings- og boligstatistikker

medlemsstaterne til at levere data på en lang række områder, og det bør fremgå af selve

forordningen, hvad denne forpligtelse indebærer.

I det nuværende forslag er der reelt ingen afgrænsning af de statistiske informationer,

medlemsstaterne via kommissionsretsakter kan blive forpligtet til at levere. Det er kun

anført, hvilke emner der skal leveres oplysninger om, men der er ingen oplysninger om,

hvor mange variable de forskellige emner dækker over, og hvordan disse kan ændre sig

over tid. Det kan have omfattende økonomiske konsekvenser, hvis man udvider antallet

af variable, der skal leveres, eller ændrer en statistisk klassifikation eller definition. I de

tilfælde, hvor det besluttes at delegere ansvar til Kommissionen, bør denne delegering

afgrænses tydeligt med henblik på at sikre gennemsigtighed omkring forordningsforsla-

gets implikationer.

I lighed med en række øvrige medlemsstater er det regeringens vurdering, at man ikke

bør inkludere interviewbaserede og meget sensitive variable i forordningen. Hertil kom-

mer, at det ikke er sandsynliggjort af Kommissionen, at efterspørgslen blandt brugerne

kan stå mål med omkostningerne forbundet med at producere sådanne statistikker. Li-

geledes skal forordningen afskærmes mod dobbeltindberetninger.

Endelig vil regeringen arbejde for, at man ikke indfører tvungen deling af såvel person-

henførbare data som afidentificerede mikro-data mellem Kommissionen og medlems-

landene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg d. 16. februar

2023. Folketingets Europavalg er desuden blevet orienteret om udviklingen af sagen

den 26. maj 2023.