kom (2023) 0038 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0038 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Grund- og nærhedsnotat vedrørende henstil-

ling om styrkelse af den sociale dialog i den

Europæiske Union

13. marts 2023

J.nr. 2023-1007

CAIJ

KOM-nr. (2023) 38 final

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 25. januar 2023 fremsat forslag til rådshenstilling om styr-

kelse af den sociale dialog i den Europæiske Union.

Henstillingen har til formål at støtte medlemsstaterne i at fremme social dialog og

kollektive overenskomstforhandlinger på nationalt plan med fokus på tre hovedele-

menter: 1) Høring af arbejdsmarkedets parter om udformningen og gennemførel-

sen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker, 2) tilskyndelse af

arbejdsmarkedets parter til at forhandle og indgå kollektive overenskomster, samti-

dig med at deres uafhængighed og retten til kollektive skridt respekteres og 3)

fremme af støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter.

Henstillingen bygger på de centrale elementer i en velfungerende social dialog i

EU: Arbejdsmarkedets parters aftalefrihed, respekt for nationale traditioner, reg-

ler og praksis samt arbejdsmarkedets parters autonomi. Initiativet vil ifølge Kom-

missionen supplere direktivet om passende mindstelønninger i EU.

Regeringen støtter vedtagelsen af en henstilling og er enig i opfordringen til med-

lemsstaterne og Kommissionen om at forbedre den sociale dialog på alle niveauer

og i alle dens former, herunder grænseoverskridende samarbejde for at sikre ar-

bejdsmarkedets parters aktive deltagelse i udformningen af fremtidens arbejde og

opbygning af social retfærdighed, herunder gennem effektiv anerkendelse af retten

til kollektive overenskomstforhandlinger.

Regeringen anerkender, at kapacitetsopbygning er vigtig og finder det positivt, at

Kommissionen fokuserer på kapacitetsopbygning af den sociale dialog i de med-

lemsstater, hvor arbejdsmarkedets parter har brug for støtte.

Regeringen er positiv over for, at Kommissionen agter at give arbejdsmarkedets

parter en aktiv rolle i overvågningen af implementeringen af henstillingen, og at

udviklingen af indikatorer udarbejdes i tæt samarbejde med de mest repræsentative

parter.

Det er for regeringen vigtigt, at parternes autonomi respekteres, og at dette frem-

hæves gennem hele teksten, særligt i forhold til de operationelle afsnit om indikato-

rer og dataindsamling.

kom (2023) 0038 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

2. Baggrund

Kommissionen har den 23. januar fremsat forslag til henstilling om styrkelse af den

sociale dialog i den Europæiske Union. Kommissionens udkast til Rådets

henstilling er en del af initiativet vedrørende den sociale dialog fra 2023 og har

derfor en direkte forbindelse til Kommissionens meddelelse fra 2023 til Europa-

Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget om "Styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union:

Udnyttelse af dens fulde potentiale til at sikre retfærdige omstillinger". Den danske

sprogversion af henstillingen er modtaget af EU-repræsentationen den 14. februar

2023.

Ifølge Kommissionen vil henstillingen supplere og ikke ændre allerede

eksisterende instrumenter på EU-plan. Den vil støtte gennemførelsen af princip 8

”dialog

mellem arbejdsmarkedets parter og inddragelse af arbejdstagerne” i den

europæiske søjle for sociale rettigheder som beskrevet i handlingsplanen.

EU råder over flere instrumenter til at støtte den nationale sociale dialog eller

udstede relaterede politiske retningslinjer såsom finansieringsinstrumenter (f.eks.

ESF+), det europæiske semester eller kvalitetsrammen for omstrukturering.

På EU-plan har man fastsat en lang række direktiver om information og høring af

arbejdstagere på både nationalt plan og på tværs af lande med regler til beskyttelse

af deres rettigheder på virksomhedsniveau. EU’s kvalitetsramme for

omstrukturering hjælper også virksomhederne med at foregribe forandringer og

afbøde de beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger af omstruktureringer.

Kommissionen anfører endvidere, at der også findes andre initiativer fra

Kommissionen af relevans for den nationale sociale dialog såsom direktivet om

passende mindstelønninger i EU, forslaget til direktiv om forbedring af

arbejdsvilkårene for platformsarbejde, og Kommissionens "Meddelelse om bedre

arbejdsvilkår med henblik på et stærkere socialt Europa

–

udnyttelse af alle

digitaliseringens fordele for fremtidens arbejde.”

Kommissionen henviser også til sammenhængen med Unionens politik på andre

områder, eksempelvis ”Retningslinjer for anvendelsen af Unionens konkurrence-

lovgivning på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden an-

satte”, meddelelsen om udnyttelse af talent i Europas regioner, henstillingen om

økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet, de igangværende udvidel-

sesforhandlinger, standarderne i ILO og Europarådet, samt udbudsdirektiverne i re-

lation til ILO konventionerne 87 og 98 om foreningsfrihed og retten til at føre kol-

lektive forhandlinger.

3. Formål og indhold

3.1 Formål

Kommissionens forslag til henstilling har til formål at støtte medlemsstaterne i at

fremme social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger på nationalt plan

med fokus på tre hovedelementer: 1) Høring af arbejdsmarkedets parter om

udformningen og gennemførelsen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og

sociale politikker, 2) tilskyndelse af arbejdsmarkedets parter til at forhandle og

indgå kollektive overenskomster, samtidig med at deres uafhængighed og retten til

kom (2023) 0038 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

kollektive skridt respekteres og 3) fremme af støtte til øget kapacitet hos

arbejdsmarkedets parter.

Henstillingen bygger på de centrale elementer i en velfungerende social dialog i

Den Europæiske Union: arbejdsmarkedets parters aftalefrihed, respekt for nationale

traditioner, regler og praksis samt arbejdsmarkedets parters autonomi. Ifølge

Kommissionen vil initiativet vil supplere direktivet om passende mindstelønninger

i EU.

3.2 Indhold

Forslaget indeholder en række definitioner på social dialog, kollektive overens-

komstforhandlinger, kollektiv overenskomst, undtagelser og kapacitetsopbygning.

Definitionerne af kollektive forhandlinger og kollektiv overenskomst er enslydende

med definitionerne i direktivet om passende mindstelønninger i EU.

I punkt 1 beskrives de vigtigste indsatsområder. Det understreges, at den sociale

dialog omfatter både toparts- og trepartsdialog, som begge kræver et gunstigt miljø.

Kollektive overenskomstforhandlinger er en del af den sociale topartsdialog og kan

finde sted i den offentlige og private sektor på alle niveauer, herunder på tværs af

brancher, sektorer, virksomheder eller regioner.

Det gunstige miljø for toparts- og trepartsdialog mellem arbejdsmarkedets parter

bør respektere de grundlæggende rettigheder til foreningsfrihed og kollektive

overenskomstforhandlinger, fremme stærke, uafhængige fagforeninger og

arbejdsgiverorganisationer, omfatte foranstaltninger til styrkelse af deres kapacitet,

sikre adgang til alle relevante oplysninger, tilskynde alle parter til at engagere sig i

den sociale dialog, bygge videre på den digitale revolution samt være egnet til det

nye arbejdsmarked og sikre passende institutionel støtte.

Punkt 2 fokuserer på trepartsdimensionen af den sociale dialog og rettidig,

systematisk og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen

og gennemførelsen af beskæftigelses- og socialpolitikker og, hvor det er relevant,

økonomiske og andre offentlige politikker.

Punkt 3 handler om adgang til relevante oplysninger for arbejdsmarkedets parter

om den generelle økonomiske og sociale situation i landet og den relevante

situation og politikker for de respektive aktivitetssektorer med henblik på

deltagelse i den sociale dialog og i kollektive overenskomstforhandlinger.

Punkt 4 og underpunkterne dertil handler om anerkendelse og repræsentativitet.

Punkt 5 fokuserer på beskyttelse af arbejdsmarkedets parter mod enhver skadelig

foranstaltning i forbindelse med udøvelsen af deres ret til kollektive forhandlinger.

Punkt 6 handler om at fremme tilliden til og mellem arbejdsmarkedets parter samt

fremme indgåelsen af kollektive overenskomster. Der opfordres i tillæg til retslige

procedurer til at have alternative former for tvistbilæggelse for at støtte

håndhævelsen af rettigheder og forpligtelser i henhold til lovgivning eller

kollektive overenskomster, såsom forlig, mægling og voldgift, alt sammen med

kom (2023) 0038 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

henblik på at lette forhandlingerne og forbedre anvendelsen af kollektive

overenskomster.

Punkt 7 vedrører niveauet for kollektive overenskomstforhandlinger, da det skal

være muligt at føre dem på alle eksisterende niveauer, og koordineringen mellem

disse niveauer skal fremmes.

Punkt 8 beskriver måder, hvorpå man kan fremme den kollektive

overenskomstdækning og muliggøre effektive kollektive

overenskomstforhandlinger.

Punkt 9 handler om kommunikationsaktiviteter med henblik på aktivt at udbrede

kendskabet til fordelene og merværdien ved social dialog og kollektive

overenskomstforhandlinger, herunder at tilskynde til at gøre teksten i

overenskomster bredt tilgængelig bl.a. ved hjælp af digitale midler.

I punkt 10 foreslås måder, hvorpå de nationale arbejdsmarkedsparters kapacitet kan

styrkes med henblik på at støtte dem i at deltage i den sociale dialog, herunder i

kollektive overenskomstforhandlinger og i gennemførelsen af selvstændige aftaler

mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan.

Punkt 11 og 12 handler henholdsvis om gennemførelsen af henstillingen og

rapporteringen til Kommissionen og muligheden for at overlade det til

arbejdsmarkedets parter at gennemføre de relevante dele af denne henstilling, hvor

det er relevant i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis.

I de sidste tre punkter lægges der op til, at Rådet bifalder de foranstaltninger, som

Kommissionen agter at træffe for at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af

henstillingen samt overvågningen heraf:

I punkt 13 støttes det, at Kommissionen udvikler indikatorer senest 12 måneder

efter offentliggørelsen af henstillingen for at overvåge dens gennemførelse sammen

med Beskæftigelseskomiteen (EMCO) og relevante arbejdsmarkedsparter på

europæisk niveau samt for at forbedre omfanget og relevansen af dataindsamling

på EU-plan og nationalt plan om social dialog, herunder om kollektive

overenskomstforhandlinger.

I punkt 14 støttes det, at Kommissionen regelmæssigt vil overvåge gennemførelsen

af denne henstilling på nationalt plan og EU-plan i samarbejde med

medlemsstaterne og relevante arbejdsmarkedsparter gennem regelmæssige

trepartsmøder eller mindst én gang om året inden for rammerne af de multilaterale

overvågningsværktøjer under vejledning af Beskæftigelseskomiteen , herunder

inden for rammerne af det europæiske semester og Udvalget for den Sociale

Dialog.

I punkt 15 støttes det, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne,

arbejdsmarkedets parter og efter høring af andre relevante interessenter vil evaluere

de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på denne henstilling, og aflægge

rapport til Rådet senest fire år efter offentliggørelsen af henstillingen. På grundlag

kom (2023) 0038 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

af resultaterne af evalueringen kan Kommissionen overveje at fremsætte yderligere

forslag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådet vedtager henstillinger, hvorfor Europa-Parlamentet ikke skal høres.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionens vurdering af forslagets forhold til nærhedsprincippet er indeholdt i

forslagets begrundelse på side 5. Kommissionen anfører, at forslaget sikrer

merværdien af en indsats på EU-plan, som består i at støtte medlemsstaterne

gennem erfaringerne fra de mange forskellige modeller for social dialog i hele EU

(samtidig med at mangfoldigheden i de nationale systemer respekteres). Det vil

fastholde det politiske tilsagn, der er fastsat i princip 8 i den europæiske søjle for

sociale rettigheder.

Kommissionen anfører videre, at i overensstemmelse med artikel 153, stk. 5, må

henstillingen ikke indeholde bestemmelser om foreningsfrihed, strejkeretten eller

retten til lockout, som falder uden for EU's kompetence, hvilket henstillingen heller

ikke gør.

For så vidt angår proportionalitetsprincippet anfører Kommissionen, at forslaget

støtter og supplerer medlemsstaternes indsats. Det respekterer mangfoldigheden af

de systemer for social dialog, der findes i Unionen, og anerkender, at særlige

forhold på nationalt, sektormæssigt eller regionalt plan kan føre til forskelle i,

hvordan henstillingen gennemføres. Det indeholder ikke forslag om udvidelse af

EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende forpligtelser for medlemsstaterne.

Medlemsstaterne afgør alt efter deres nationale forhold, hvordan de bedst kan

udnytte Rådets henstilling.

Regeringen

er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er over-

holdt. Regeringen bemærker, at den kollektive overenskomstdækning er meget lav

i flere lande, og at der derfor er grundlag for, at der på EU-plan indføres et initiativ

med fokus på at øge overenskomstdækningen, samtidig med at mangfoldigheden i

de nationale systemer respekteres.

6. Gældende dansk ret

I Danmark er der en stærk tradition for social dialog, som startede ved september-

forliget i 1899.

I dansk ret fremgår det direkte af Hovedaftalen mellem LO og DA, der nu anven-

des i forholdet mellem FH og DA, (og tilsvarende på det offentlige område), at ho-

vedorganisationerne og deres medlemmer forpligter sig til hverken direkte eller in-

direkte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organise-

rer sig inden for hovedorganisationernes organisatoriske rammer. Retten til at orga-

nisere og føre kollektive forhandlinger er en arbejdsretlig grundsætning, der bl.a. er

forudsat i Arbejdsretsloven, hvorefter Arbejdsretten kan prøve lovligheden af kol-

lektive kampskridt. Funktionærloven indeholder bestemmelser om retten til at or-

ganisere sig for at føre forhandlinger. Bestemmelsen er historisk betinget og er i

dag et udtryk for en almindelig grundsætning.

kom (2023) 0038 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

I henhold til Grundloven er der foreningsfrihed, og fagforeninger og arbejdsgiver-

organisationer skal ikke godkendes af staten, ligesom staten ikke fører registre over

fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer og deres aktiviteter, fx i form af ind-

gåede overenskomster. Lov om fagforeningsfrihed sikrer retten til at være med-

lem, hhv. ikke være medlem af en fagforening.

Arbejdsmarkedets parter kan indgå to- og trepartsaftaler for at tilpasse sig den nye

udvikling på arbejdsmarkedet.

Der er mange forskellige former for trepartssamarbejde. Egentlige trepartsaftaler

indgås af regeringen og arbejdsmarkedets parter. Eksempelvis er der siden marts

2020 indgået 27 trepartsaftaler, særligt i forbindelse med Covid-19 indsatsen.

Nationalt trepartssamarbejde om politiktiltag sker eksempelvis i forbindelse med

gennemførelse af love

–

og ved EU-direktiver i Beskæftigelsesministeriets imple-

menteringsudvalg.

Trepartssamarbejde foregår også i råd og nævn eksempelvis Beskæftigelsesrådet

(BER), som rådgiver beskæftigelsesministeren om større beskæftigelsespolitiske

udspil og ministerens mål for beskæftigelsesindsatsen. Et andet centralt råd er Ar-

bejdsmiljørådet, som har til opgave at medvirke til at arbejde for et sundt og sikkert

arbejdsmiljø i Danmark.

Arbejdsmarkedets parter er således medlem af en række nævn og udvalg på natio-

nalt, regionalt og lokalt plan og herudover er der løbende uformelle trepartsdrøftel-

ser om aktuelle emner på arbejdsmarkedet.

Staten understøtter rammerne for kollektive overenskomstforhandlinger i form af

bl.a. arbejdsretsloven og forligsmandsloven, og finansiering af Forligsinstitutionen,

Arbejdsretten, Tjenestemandsretterne samt andre fagretlige institutioner. Endvidere

giver staten skattefradrag for fagforeningskontingent mv.

Overenskomsterne indeholder alternative konfliktløsningsmekanismer, således at

sager om påstået overenskomstbrud søges løst, før sagen kommer for Arbejdsret-

ten. Sager om fortolkning af overenskomster løses ved voldgift.

Endelig skal nævnes, at regeringen vil nedsætte en permanent trepartsinstitution,

der skal fremme et kontinuerligt samarbejde mellem regering og arbejdsmarkedets

parter, som løbende skal følge op på centrale reformspor og nødvendige omstillin-

ger.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser og konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for erhvervslivet.

kom (2023) 0038 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have andre væsentlige konsekvenser og

ventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens direktivforslag er sendt til høring hos EU-Specialudvalget for Ar-

bejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Fagbevægel-

sens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), KL, Danske Re-

gioner, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) (som arbejdsgiver) og Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Høringssvar fra medlemmerne af EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-

ciale Forhold er opsummeret nedenfor, idet bemærkes, at medlemmerne har for-

holdt sig til den engelske version af forslaget.

FH er positive over for initiativet og anfører, at det er i Danmarks interesse, at

Kommissionen opfordrer til en styrkelse af social dialog i EU. Fra FH’s side har

man netop påpeget, at en af de bedste måder at opnå fair lønninger i EU opnås ved

at styrke social dialog. Det samme fremgik også af den danske og svenske rege-

rings fælles indspil til Kommissionen og EU’s medlemslande tilbage i 2020 for at

fremme fair lønninger gennem social dialog.

FH er enige i behovet for at styrke social dialog i Europa på alle niveauer. Forud-

sætningerne for social dialog i medlemsstaterne er meget forskellige med hensyn til

organisationsgraden og relationerne mellem de to parter. Dette gør det til en udfor-

dring at leve op til principperne for den sociale søjle.

FH finder det også tilfredsstillende, at Kommissionen i rådshenstillingen ønsker at

fremme en styrkelse af parternes kapacitet med henblik på at fremme forhandling

og indgåelse af kollektive overenskomster.

For FH er respekten for den danske model af afgørende betydning. Fremme af so-

cial dialog er et fælles mål på EU-plan.

EU’s kompetence på området begrænser

sig til at understøtte kapacitetsopbygning og udveksling af bedst practice o.lign.

Kommissionen har således ikke hjemmel til at foreslå bindende foranstaltninger,

der griber ind i den nationale kompetence på området.

Derfor noterer FH med tilfredshed, at retsgrundlaget for rådshenstillingen er art.

153 (1)(f), TEUF, som slår fast, at Unionen skal støtte og supplere indsatserne i

medlemsstaternes repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og ar-

bejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse.

noterer sig rådshenstillingens punkt 13 og 14 på side 19 og afsnit 5 i ’Explana-

tory Memorandom’ på side 6, hvori Kommissionen foreslår udviklingen af indika-

torer til monitorering af medlemslandenes udvikling ift. rådshenstillingen. Det er

uklart,

hvad disse ’indikatorer’ skal bestå af, hvordan denne monitorering af social

dialog i medlemslandene kommer til at foregå og hvorledes det hænger sammen

med mindstelønsdirektivets artikel 4’s bestemmelser om handlingsplaner

for over-

enskomstdækning i medlemslandene.

kom (2023) 0038 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

Endelig finder FH det centralt, at Kommissionen vil følge implementeringen af

rådshenstillingen gennem det europæiske semester og herigennem sikre, at arbejds-

markedets parter bliver involveret i den løbende monitorering.

DA finder det positivt, at Kommissionen tager initiativ til at skabe bedre rammer

for social dialog i EU med pakken bestående af forslaget til rådshenstilling og med-

delelsen.

DA støtter op om, at der i rådshenstillingen lægges op til at styrke parternes kapaci-

tet og opfordre parterne til at forhandle og indgå kollektive overenskomster. Samti-

digt er det konstruktivt, at der i rådshenstilling opfordres til, at arbejdsmarkedets

parter skal inddrages systematisk, meningsfuldt og rettidigt i udformningen og gen-

nemførelsen af nye initiativer indenfor en række politikområder.

DA har sammen med FH indsendt et fælles positionspapir til Kommissionen, hvor

de danske arbejdsmarkedsparter opridser nogle af deres fælles prioriteter for styr-

kelsen af den social dialog.

DA har bl.a. følgende mere specifikke bemærkninger til forslaget:

I afsnit 4 bliver der lagt op til, at medlemslandene skal opstille procedurer for aner-

kendelse og repræsentativitet af arbejdsmarkedets parter. For DA er det afgørende,

at sådanne procedurer og kriterier udvikles i samråd med parterne, der hvor par-

terne ser behov for det.

I forbindelse med målsætningen om at fremme fordelene ved social dialog, er der

et forslag om arbejdsmarkedets parter skal opfordres til at offentliggøre overens-

komster. DA mener, at overenskomsterne skal være tilgængelige for alle, der er

omfattet af overenskomsterne.

I forhold til at understøtte kapacitetsopbygningen af arbejdsmarkedets parter via

ESF+ midler ville det være gavnligt at adskille midlerne for henholdsvis arbejds-

markedets parter og civilsamfundet. Der er brug for et dedikeret spor, der kan bi-

drage til at styrke arbejdsmarkedets parter, der hvor der er allermest brug for det.

I forhold til Kommissionens intention om at udvikle indikatorer sammen med be-

skæftigelsesudvalget og relevante sociale parter finder DA det fordelagtigt, at der

er klarhed om, hvordan Kommissionen vil definere de ”relevante” sociale parter.

Det samme gør sig gældende i forhold til monitoreringen af rådshenstillingen.

KL finder, at man på det kommunale område allerede lever op til hensigten med

rådshenstillingen.

KL finder det positivt, at Kommissionen vil styrke den sociale dialog og anerken-

der arbejdsmarkedets parters afgørende rolle på europæisk plan. Det gælder både i

forhold til at sikre økonomisk og social modstandsdygtighed og i forhold til at sikre

en grøn og digital transformation af samfundet.

kom (2023) 0038 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

Ligeledes er det positivt, at Kommissionen fokuserer på kapacitetsopbygning af

den sociale dialog i de medlemsstater, hvor arbejdsmarkedets parter har brug for

støtte. Og at Kommissionen lægger op til en bottom-up proces. Det er

KL’s

opfat-

telse, at en styrkelse af den sociale dialog i de medlemsstater, hvor arbejdsmarke-

dets parter er svage, vil have en positiv afsmittende effekt på den sociale dialog på

europæisk plan. En anden effekt, på længere sigt, vil forhåbentlig være, at der vil

blive mindre brug for detaljeret arbejdsmarkedsregulering på europæisk niveau.

KL anerkender, at Kommissionen er bevidst om, at der er stor forskel på medlems-

staterne med hensyn til rammerne, strukturerne, processerne og kvaliteten af den

sociale dialog, herunder kollektive forhandlinger. Men det er bekymrende, at Kom-

missionen samtidig konkluderer, at lovbestemmelser fortsat er vigtige som en be-

tingelse for at indføre nye emner i kollektive overenskomster, især i lande med en

stærk regulering af ansættelsesforhold, side 2. 4. afsnit.

I Danmark er der ikke tradition for, at det er lovgiver, der indfører nye emner i kol-

lektive overenskomster; det vil blive opfattet som en klar indblanding i parternes

autonomi. KL anerkender, at i en lang række medlemsstater er ansættelsesforhold

reguleret primært gennem lovgivning, men beklager at Kommissionen ikke forhol-

der sig til, eller anerkender, det reelle dilemma.

Dilemmaet er, at lovbestemmelser kan have en positiv effekt særligt i de medlems-

stater, hvor arbejdsmarkedets parter står svagt og har tradition for at regulere ar-

bejdsmarkedet via lovgivning. Hvorimod at lovgivning, herunder lovgivning fra

EU, i de medlemslande hvor arbejdsmarkedets parter er stærke, har den direkte

modsatte effekt, idet lovmæssigt fastsatte krav vil bryde ind og ændre balancerne i

de kollektive aftaler, der er indgået, og hvor parterne har fundet en balanceret løs-

ning. Endelig kan lovgivning være direkte med til at svække arbejdsmarkedets par-

ter, da der er en fare for at incitamentet for at være medlem af en faglig organisa-

tion svækkes betydeligt, hvis regulering af arbejdsvilkår alligevel sker gennem lov-

givning.

Derudover har KL en række konkrete forslag til ændring af betragtninger og artik-

ler i rådshenstillingen, herunder særligt at vigtigheden af den sociale dialog på det

lokale niveau skal indarbejdes i teksten.

Danske Regioner har endnu ikke behandlet emnet eller høringssvaret politisk, og

der tages derfor forbehold for høringssvaret, herunder evt. yderligere bemærknin-

ger i sagen.

Danske Regioner anerkender Kommissionens målsætning om at styrke den sociale

dialog på nationalt- og EU-niveau.

Danske Regioner finder det positivt, at Kommissionen med sit forslag til rådshen-

stilling tydeliggør sin anerkendelse af arbejdsmarkedets parters afgørende rolle i re-

guleringen af arbejdsmarkedet og i håndteringen af kriser, herunder COVID-19-

krisen.

kom (2023) 0038 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

Det er væsentligt, at Kommissionen anerkender, at der er forskel på, hvordan den

sociale dialog er struktureret og fungerer i de enkelte medlemsstater.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det er Danske Regioners opfattelse, at man i

Danmark allerede lever op til de målsætninger om en stærk social dialog og de ele-

menter, der understøtter den (uafhængige foreninger, transparens, høringer, tre-

partsforhandlinger (forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og staten), kon-

fliktløsningssystem mellem parterne etc.).

Danske Regioner finder, at et fokus på styrkelse af den sociale dialog på tværs af

EU kan styrke den sociale dialog i de medlemsstater, hvor den sociale dialog har

svære kår. En styrkelse af den sociale dialog i disse medlemsstater kan forhåbent-

ligt medføre, at der vil være mindre behov for arbejdsretlig regulering gennem lov-

givning på europæisk niveau.

Efter Danske Regioners opfattelse er det imidlertid afgørende, at Kommissionen i

sit forslag til henstilling fra Rådet anerkender de forskelle, der er mellem medlems-

staterne i forhold til, hvordan den sociale dialog fungerer. I Danmark er det ar-

bejdsmarkedets parter, der tager initiativ til forhandling og regulering af løn- og ar-

bejdsvilkår gennem kollektive overenskomster. Hele det regionale område regule-

res i kollektive overenskomster, der er resultater af forhandlinger mellem arbejds-

markedets parter. Lovgiver har som udgangspunkt ikke en rolle i den proces, og

lovgivning kan således ikke siges at være en nødvendig forudsætning for, at den

sociale dialog fungerer. Lovgivning om emner, der forhandles mellem arbejdsmar-

kedets parter kan til gengæld virke hæmmende og stille sig vejen for en hensigts-

mæssig dialog mellem arbejdsmarkedets parter.

Under

“Context

of The Proposal”

s. 3 fremgår det, at initiativet “will complement

the Directive

on adequate minimum wages in the EU.”

Danske Regioner mener,

det er afgørende, at lønfastsættelsen skal foretages af arbejdsmarkedets parter.

Danske Regioner bemærker, at rådshenstillingen har et højt detaljeniveau. Eksem-

pelvis betragtning 13, der blandt

andet vedrører definitionen af ”representatives”.

Henstillingen bør afholde sig fra detaljerede definitioner, og i stedet være vejle-

dende.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er enige i formålene bag Europa-Kommissi-

onens forslag og anerkender Kommissionens indsats for at styrke den sociale dia-

log, særligt i de ikke-nordiske lande gennem for eksempel kapacitetsopbygning.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen finder dog, at rådshenstillingen med fordel

kunne henvise til kollektive forhandlinger på det lokale niveau, der ligeledes er

vigtige i en sund og stærk social dialog. Som eksempel henviser rådshenstillingens

anbefaling (1) og (7) alene til kollektive forhandlinger på national, cross-industry,

sectoral, regional, og company levels.

Derudover savner Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anbefalinger i rådhenstil-

lingen til Kommissionen om, hvordan Kommissionen kan bidrage til at styrke den

kom (2023) 0038 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union

sociale dialog på fx europæisk niveau, således at ansvaret herfor ikke udelukkende

tilskrives medlemsstaterne

FA finder, at Danmark allerede lever op til de fleste af henstillingerne.

FA opfordrer Beskæftigelsesministeriet til at være opmærksomme på, at denne

rådshenstilling hænger sammen med andre forslag fra EU-Kommissionen, der bl.a.

også omfatter en ændring af finansieringen af den sociale dialog på EU-niveau.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I arbejdsgruppen for sociale spørgsmål har medlemslandene generelt hilst forslaget

velkomment. Flere har imidlertid fremhævet behov for at drøfte forslaget med nati-

onale parter som led i deres stillingtagen, hvorfor endelige holdninger endnu ikke

kendes.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side har der været stærk opbakning til styrkelse af den sociale dialog i

EU, siden den blev introduceret for 31 år siden.

Regeringen støtter, at der vedtages en henstilling Man er enig i opfordringen til

medlemsstaterne og Kommissionen om at forbedre den sociale dialog på alle

niveauer og i alle dens former, herunder grænseoverskridende samarbejde for at

sikre arbejdsmarkedets parters aktive deltagelse i udformningen af fremtidens

arbejde og opbygning af social retfærdighed, herunder gennem effektiv

anerkendelse af retten til kollektive overenskomstforhandlinger.

Regeringen anerkender, at kapacitetsopbygning er vigtig og finder det positivt, at

Kommissionen fokuserer på kapacitetsopbygning af den sociale dialog i de med-

lemsstater, hvor arbejdsmarkedets parter har brug for støtte.

Regeringen er positiv over for, at Kommissionen agter at give arbejdsmarkedets

parter en aktiv rolle i overvågningen af implementeringen af henstillingen, og at

udviklingen af indikatorer bliver udarbejdet i tæt samarbejde med de mest repræ-

sentative parter.

Det er for regeringen vigtigt, at parternes autonomi respekteres, og at dette fremhæ-

ves gennem hele teksten, særligt i forhold til de operationelle afsnit om indikatorer

og dataindsamling.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.