kom (2023) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0062 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Kommissions

meddelelse ”

En industriplan for den grønne pagt til

den CO2-neutrale tidsalder” (KOM (2023) 62)

Nyt notat.

Resumé

Europa-Kommissionen

har den 1. februar 2023 fremsat meddelelsen ”En

industriplan for den grønne pagt til den CO2neutrale

tidsalder” (KOM

(2023) 62”. Planen er baseret på fire søjler: forudsigelige og forenklede

lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring

af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsy-

ningskæder.

Idet der er tale om en meddelelse, vil handlingsplanen i sig selv ikke have

nogle erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser, men kan have det i forbindelse med fremlæggelsen af de en-

kelte initiativer indeholdt i meddelelsen.

Regeringen hilser meddelelsen og dens indhold velkommen og der vurde-

res overordnet at være positive elementer i planen. Regeringen er enig i

behovet for at fjerne regulatoriske barrierer, smidiggøre tilladelsesproce-

durer og fokusere på cirkulære løsninger. Regeringen er positiv overfor at

der sættes tempo og fokus på den grønne europæisk industripolitik. Der-

udover ser regeringen positivt på retsakten om kritiske råstoffer og er åbne

for målrettede, midlertidige ændringer af statsstøttereglerne, hvor der kan

påvises konkrete behov og eksisterende regulering samt støttemuligheder

ikke er tilstrækkelige.

Baggrund

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 1. februar 2023 præsen-

teret meddelelsen ”en

industriplan for den grønne pagt til den CO2-neu-

trale tidsalder (KOM (2023) 62)”. Med meddelelsen fastsætter Kommissi-

onen ambitionerne for grøn omstilling herunder EU’s industripoliske prio-

riteter i lyset af, stigende global konkurrence om knappe ressourcer og nød-

vendigheden af en stærk, grøn europæisk industri for at realisere de fast-

lagte klimamål om klimaneutralitet i senest 2050. I forbindelse med over-

gangen til en klimaneutral økonomi vil Europas konkurrenceevne i høj

grad afhænge af evnen til at udvikle og fremstille produkter nødvendige

kom (2023) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder

for denne omstilling. Meddelelsen blev modtaget i dansk sprogversion den

7. februar 2023.

Industriplanen blev offentliggjort af kommissionsformand Ursula von der

Leyen i sin tale på Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i januar 2023

som et initiativ for EU til at styrke europæisk konkurrenceevne på vejen

mod klimaneutralitet. Den europæiske grønne pagt (KOM (2019) 640),

fremlagt af Kommissionen den 11. december 2019, fastsætter målet om at

gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050. I den euro-

pæiske klimalov

stadfæstes EU's tilsagn om klimaneutralitet og det mel-

lemliggende mål om at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med

mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet.

Meddelelsen er et resultat af Det Europæiske Råds konklusioner fra de-

cember 2023, hvor Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag om at

mobilisere alle relevante nationale og EU -værktøjer udgangen af januar

2023. Derudover opfordres Kommissionen til at forbedre rammebetingel-

serne for investeringer med henblik på at sikre EU's modstandsdygtighed

og konkurrenceevne i omstillingen til en grøn industri på vejen mod EU’s

2050 klimamål. Meddelelsen er bredt anerkendt som en del af

EU’s svar

på den amerikanske lovpakke Inflation Reduction Act (IRA), som sigter

mod at reducere USA's drivhusgasudledninger med 50 pct. i 2030 igennem

subsidier på op mod ca. 370 mia. USD i grøn omstilling over en 10-årig

periode.

Formål og indhold

Meddelelsen fastsætter en fælles retning for industrien og er baseret på fire

søjler:

1) Forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer,

2) Hurtigere adgang til finansiering,

3) Forbedring af færdigheder,

4) Åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder.

1) Forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer

Planens første søjle handler om enklere lovgivningsmæssige rammer.

Kommissionen vil bl.a. fremsætte følgende nye forslag:

Net Zero Industry Act,

der skal understøtte industriel fremstilling af ele-

menter centrale for den grønne omstilling. Retsakten vil således have fokus

på standarder, udbudsregler og regulatoriske sandkasser. Endvidere ventes

retsakten at fastsætte kapacitetsmål for 2030, for at opnå klarhed om, hvor

flaskehalse i forsyningskæderne kan opstå inden for de strategisk vigtige

grønne sektorer. Retsakten vil tilsvarende fokusere på de producerer en

virksomhed skal gennemgå for at opnå de nødvendige tilladelser (herefter:

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1119

af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om æn-

dring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (den europæiske klimalov).

kom (2023) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder

tilladelsesprocedurer) og gøre disse mere fleksible ved at definere speci-

fikke frister for de forskellige stadier i procedurerne. Derudover skal med-

lemsstaternes administrative kapacitet styrkes væsentligt, f.eks. ved at ind-

føre en "one-stop-shop" for at lette kontakten mellem myndigheder og in-

teressenter. Derudover vil retsakten identificere projekter med strategisk

interesse, der bidrager til CO2-neutrale forsyningskæder.

retsakt om kritiske råstoffer

skal styrke EU's adgang til kritiske råstof-

fer, herunder råstoffer, der er afgørende for teknologier til den grønne om-

stilling. Dette vil blandt andet ske ved at understøtte øget genanvendelse,

udvinding og videreforarbejdning af råstoffer. EU skal yderligere styrke

det internationale engagement, idet det sikres at høje miljøstandarder over-

holdes, samt styrke forskning og innovation inden for cirkulær genanven-

delse - eksempelvis i nye metoder som gør det muligt at reducere materia-

leforbruget.

Endvidere vil Kommissionen fremlægge en reform

af udformningen af el-

markedet.

Ifølge Kommissionen er et af hovedformålene i et kommende

forslag mere forudsigelige elregninger for forbrugere, med særlig vægt på

at undgå perioder med ekstraordinært høje priser som set det seneste år,

samt mere stabil indtjening for vedvarende energi og bedre finansierings-

muligheder for nye investeringer. På den baggrund påtænker Kommissio-

nen at åbne for mere udbredt brug af langtidskontrakter, herunder såkaldte

Power Purchase Agreements (PPA’er) og Contracts for Difference

(CfD’er).

Endelig et

forslag om fælles energimærke for varmepumper, der skal give

forbrugerne bedre muligheder for at træffe bedre valg ift. produkters bæ-

redygtighed og klimaaftryk.

2) Hurtigere adgang til finansiering

Planens anden søjle har fokus på at fremskynde nationale, fælles europæi-

ske og private investeringer til grønne teknologier i EU:

Fsva.

national finansiering

ønsker Kommissionen at give medlemsstaterne

yderligere fleksibilitet i tildelingen af statsstøtte. Kommissionen vil strøm-

line og forenkle godkendelsen af statsstøtte til vigtige projekter af fælles-

europæisk interesse (IPCEI-projekter), samt lave midlertidige statsstøtte-

regler, der kan gøre det lettere for medlemsstater at yde statsstøtte til ud-

vikling og udrulning af grønne teknologier. I forhold til sidstnævnte ønsker

Kommissionen at omdanne det eksisterende Temporary Crisis Framework

fremsat i forbindelse med krigen i Ukraine til Temporary Crisis and Tran-

sition Framework (TCTF), således, at det også dækker den grønne omstil-

ling. Endelig vil man revidere den generelle gruppefritagelsesforordning

ved at forhøje tærskelværdierne for, hvornår medlemsstaterne skal an-

melde statsstøtte til Kommissionen, samt fritage visse områder relateret til

den grønne omstilling fra anmeldelsespligt.

kom (2023) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder

Kommissionen vil desuden intensivere

EU-finansieringen.

Dette for at

undgå fragmentering af det indre marked som følge af varierende niveauer

af national støtte, lette den grønne omstilling i hele EU, undgå at forstærke

regionale forskelle samt lukke hullet mellem allerede tilgængelig finansie-

ring og den nødvendige finansiering.

For at hjælpe medlemsstaterne med at implementer REPowerEU-midlerne

har Kommissionen vedtaget nye retningslinjer for genopretnings- og resi-

liensplaner. På den baggrund opfordres medlemsstaterne til i deres æn-

drede planer at medtage foranstaltninger, der kan yde øjeblikkelig støtte til

grønne teknologier. Derudover vil Den Europæiske Investeringsbank-

gruppe støtte RePowerEU-planen med yderligere lån og egenkapital.

Kommissionen fremhæver InvestEU-programmet som velegnet til at

fremme klimaneutrale investeringer, idet man vil forenkle procedurer og

tilpasse programmets produkter til de aktuelle behov. Dertil fremhæves

også Innovationsfonden, hvor man bl.a. i efteråret 2023 vil iværksætte en

udbudsprocedure vedrørende støtte til produktionen af vedvarende brint.

I forbindelse med midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme vil

Kommissionen foreslå en europæisk suverænitetsfond, der har til formål at

bevare et europæisk forspring inden for kritiske og fremspirende teknolo-

gier relevante for den grønne og digitale omstilling.

I forhold til

privat finansiering

vil Kommissionen intensivere udviklingen

af kapitalmarkedsunion og hurtigt nå til enighed om lovforslaget om gen-

nemførelse af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen fra 2020. Dertil

fremhæves EU's ramme for bæredygtig finansiering, der støtter investorers

og virksomheders bestræbelser på at øge de af deres investeringer, der er i

overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt.

3) Forbedring af færdigheder

Meddelelsens søjle om færdigheder er i høj grad blot omtale af initiativer,

der allerede er iværksat eller planlagt, og som beskrives under en fælles

hat. De konkrete initiativer udspringer fra EU's dagsorden for færdigheder,

herunder

”det

europæiske år for færdigheder 2023”. Kommissionen præ-

senterer forslag om partnerskaber for samarbejde om arbejdskraft til spe-

cifikke sektorer, herunder landbaseret vedvarende energi og varmepumper.

Endvidere vil Kommissionen se på mulighederne for at lette anerkendelse

af kvalifikationer og færdigheder på tværs af medlemsstater samt fra 3.

lande. Desuden overvejer Kommissionen at se på justering af statsstøtte-

regler for at fremme forskellige muligheder for investering i færdigheder.

Endelig henvises der til muligheden for at bruge midler fra strukturfon-

dene, Fonden for Retfærdig Omstilling og genopretningsfaciliteten.

4) Åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæ-

der

kom (2023) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder

Meddelelsens fjerde søjle fokuseres

der på, hvorledes EU’s handelspoliti-

ske strategi, der bygger på åben strategisk autonomi kan understøtte EU’s

mål om grøn omstilling. Generelt betones vigtigheden af handel mhp. at

sikre robuste og diversificerede værdi- og forsyningskæder og derigennem

adgang til råstoffer, teknologier m.v. Det skal ske både inden for rammerne

af det globale regelbaserede samarbejde, herunder i WTO og gennem han-

delsaftaler med tredjelande. Sidstnævnte omfatter b.la. aktuelle forhandlin-

ger med Australien, Indien, Indonesien og Kenya og færdiggørelse og ra-

tifikation af aftaler med New Zealand, Chile, Mexico og Mercosur. Hertil

kommer bredere økonomiske samarbejder som EU/USA Trade and Tech-

nology Council (TTC) og den nedsatte IRA-taskforce mhp. at styrke trans-

atlantiske værdikæder og styrke samarbejdet om den grønne omstilling.

Som nye konkrete initiativer foreslås bl.a. oprettelse af en ’Critical Raw

Materials Club’ blandt ligesindede lande mhp. sikre EU’s adgang til kriti-

ske råstoffer; udvikling af ’Clean Tech/Net-zero

Industrial

Partnerships’

mhp. global udbredelse af grønne teknologier; samt en strategi for bedre

brug af eksportkreditter og styrket koordination af EU-investeringer og fi-

nansielle instrumenter. Disse kommende initiativer er ikke udfoldet nær-

mere i meddelelsen.

Samtidig skal der sikres lige vilkår og fair konkurrence, om nødvendigt

understøttet af EU’s handelsdefensive instrumenter. Bl.a. de nye instru-

menter: forordningen om udenlandske subsidier, IPI (International Procu-

rement Instrument) og Anti-Coercion instrumentet, når vedtaget, samt styr-

ket investeringsscreening og samarbejde herom med allierede bl.a. inden

for rammerne af ’economic security’-dagsordenen

under japansk G7-for-

mandskab.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i en resolution af den 16. februar 2023 opfordret

Kommissionen til at udarbejde en effektiv strategi for at omfordele og

flytte industrier i Europa og tilbageflytte industrier til Europa. Der er ifølge

Europa-Parlamentet behov for hurtige og forudsigelige godkendelsespro-

cedurer for etablering af nye grønne projekter. Herudover fremhæver Eu-

ropa Parlamentet, at EU skal fremskynde produktionskapaciteten for den

grønne omstilling samt sikre adgang til kritiske råstoffer.

Europa-Parlamentet understreger, at en kommende europæisk suveræni-

tetsfond bør sigte mod at undgå fragmentering som følge af ukoordinerede

nationale statsstøtteordninger. Fonden bør styrke EU's strategiske auto-

nomi og den grønne og digitale omstilling, integreres i EU's nuværende

langsigtede budget og mobilisere private investeringer. EU's statsstøttereg-

ler bør også forenkles og gøres mere fleksible, men statsstøtte skal forblive

målrettet, midlertidig, forholdsmæssig og i overensstemmelse med EU's

politiske mål. Europa-Parlamentet er imod ethvert forsøg på at gøre stats-

støttereglerne mere fleksible uden at skabe en europæisk løsning for alle

kom (2023) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder

medlemslande, der ikke har stor finanspolitisk kapacitet til at finansiere

massiv statsstøtte.

Afslutningsvis påpeges, at Kommissionen bør indtage en stærkere hold-

ning til bekæmpelse af illoyal global konkurrence som følge af uberettiget

statsstøtte. Kommissionen bør samarbejde med USA for at sikre, at EU er

omfattet af undtagelserne i Inflation Reduction Act, og at europæiske pro-

dukter er berettiget til skattefradrag som deres amerikanske modparter.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører

ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurren-

ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 17.

februar 2023. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Rederier,

Brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber (F&P), Fag-

bevægelsens Hovedorganisation (FH), Foreningen af Rådgivende Ingeni-

ører (FRI) og Landbrug & Fødevarer. Nedenfor findes en opsummering af

organisationernes generelle bemærkninger:

Dansk Arbejdsgiverforening

finder det positivt, at Kommissionen i med-

delelsen om en ny Green Deal Industrial Plan lægger op til, at omskoling

og opkvalificering skal spille en afgørende rolle for at sikre, at arbejdsstyr-

ken er klædt på til de nye jobs, som den grønne og digitale omstilling vil

kræve. Dansk Arbejdsgiverforening finder afsnittet om anerkendelse af

kompetencer på tværs af medlemslande og uden for EU som vigtigt ele-

ment i Kommissionens meddelelse for at imødekomme den stigende efter-

spørgsel på kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling. Herudover

bakkes op om indsatsen for at tiltrække flere kvinder til de relevante ud-

dannelser.

kom (2023) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder

Dansk Erhverv

påpeger, at vi står i en ny geopolitisk situation og støtter

grundlæggende og overordnet set op om de punkter i meddelelsen der dre-

jer sig om byrdelettelser, forudsigelighed og simplificeringen af rammevil-

kår. Det samme gælder for tankerne om at udvikle de nødvendige kvalifi-

kationer (skills) og brugen af de handelsdefensive instrumenter og flere

handelsaftaler m.v. Angående finansiering stiller Dansk Erhverv sig min-

dre ensidigt og påpeger at der både er fordele og ulemper ift. til den fore-

slåede vej frem. Dansk Erhverv efterspørger fokus på forudsætningen for

en grøn industri, som er resilient overfor kriser og hvor omstillingen sker

omkostningseffektivt. Dansk Erhverv henviser til forsigtighed for ikke at

overkorrigere og forfalde til protektionisme, som vil være dybt skadelig for

dansk økonomi.

Dansk Industri

understreger, at EU skal arbejde for at fremtidssikre euro-

pæisk erhvervsliv ved at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og hen-

viser til at andre lande tilbyder helt andre rammevilkår til virksomheder,

hvilket presser europæiske virksomheder i den globale konkurrence. Der-

for finder DI det positivt, at Kommissionen målretter nærværende udspil

mod den grønne omstilling og adresserer de udfordringer, som europæiske

virksomheder står overfor, herunder et udfordrende regulatorisk landskab,

adgang til finansiering og kvalificeret arbejdskraft samt stabile forsynings-

kæder og adgang til nye markeder.

Dansk Metal

finder det positivt at Kommissionen anerkender behovet for

at styrke den grønne industri i EU. I både Kina og USA bliver der ført en

særdeles aktiv industripolitik, hvilket potentielt kan gøre det mere attrak-

tivt for grønne virksomheder at investere uden for EU. Dansk Metal deler

Kommissionens ambition om at holde arbejdspladser på europæiske hæn-

der.

Danske Rederier

hilser meddelelsen velkommen, og ser frem til at drøfte

detaljerne når der foreligger konkrete forslag. Tiltagene der omtales som

elementer i den kommende ”Net Zero Industry Act” er alle vigtige. Særligt

fremhæves vigtigheden for en global industri, som skibsfart, at have stan-

darder for grønne brændstoffer, der flugter med fremtidige internationale

standarder. For tiltag der handler om TEN-T netværk og energiinfrastruk-

tur, skal de tænkes sammen med de krav, der kommer for skibsfarts brug

af landstrøm.

F&P

vurderer overordnet, at der er tale om en plan med mange gode per-

spektiver og at det er nødvendigt, at der hurtigst muligt etableres de rette ram-

mer for at tiltrække de nødvendige private investeringer til den grønne om-

stilling i EU. Yderligere støttes formålet om at forbedre rammevilkårene for

den grønne omstilling ved at fjerne unødige administrative barrierer i forbin-

delse med opførsel af vedvarende energi og energiteknologi. F&P finder det

fornuftigt, at EU vil sikre europæisk adgang til kritiske råstoffer i alliance

med ligesindede lande gennem fremsættelse af en Raw Materials Act samt at

kom (2023) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder

der sikres tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft, som er en forud-

sætning for den grønne omstilling og at der defineres 2030-mål for industri-

elkapacitet.

er overordnet positiv over for Kommissionens meddelelse, og bakker

op om Kommissionens mål om en europæisk industripolitik, der styrker en

hurtig og effektiv omstilling af Europas grønne industri. FH savner dog at

udspillet knyttede sociale betingelser til de initiativer, der skal fremme den

grønne omstilling. Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med ordnede

løn- og arbejdsvilkår. Her henviser FH til den amerikanske Inflation Redu-

ction Act, og påpeger at loven integrerer en bred og stærk social dimension

igennem en række betingelser for fx skattefradrag.

FRI

er på linje med Kommissionen og betragter meddelelsen som en styr-

kelse af

EU’s industripolitik

og er enig i de fire søjler planen er baseret på.

FRI ser særligt positivt på mulighederne fsva. udbudsreglerne, og herunder

muligheden for at anvende offentligt indkøb som værktøj til at understøtte

net-zero teknologi og bæredygtighed. Grundlæggende finder FRI oplægget

fra Kommissionen godt.

Landbrug & Fødevarer

finder det positivt, at kommissionen vil styrke

grønne løsninger med finansiering og infrastruktur og støtter de fire søjler

præsenteret i meddelelsen. Landbrug & Fødevarer finder, at statsstøttesy-

stemet har fungeret i mange år for at sikre lige konkurrencevilkår på tværs

af EU, hvorfor man bør være særligt opmærksom på at sikre lige konkur-

rencevilkår fremadrettet. Yderligere er Landbrug & Fødevarer positive

overfor, at uddannelse og anerkendelse af udefrakommende kvalifikationer

er på agendaen, så de korrekte kompetencer stilles til rådighed. Dog savnes

en beskrivelse af konkrete tiltag inden for forskning, der skal bidrage til

Green Deal.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne ved det seneste ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd

d. 9.-10. februar afspejlede overordnet opbakning til Kommissionens med-

delelse. Flere lande ser behov for en grundig konsekvensanalyse af de kom-

mende forslag, hvilket dog foreløbigt er blevet afvist af Kommissionen.

Derudover udtrykker en række lande bekymring for mere lempelige stats-

støtteregler, der vil give større og mere velhavende lande en fordel samt

risikere at skævvride det indre marked. Fra flere sydeuropæiske lande er

der i den forbindelse efterspørgsel på den skitserede suverænitetsfond, der

skal sørge for ens vilkår gennem finansiel støtte på tværs af medlemssta-

terne. I opposition hertil står de nordeuropæiske lande, der ønsker at undgå

at forøge EU’s budget, men først og fremmest se på omprioritering ift.

ubrugte midler.

Industripolitik og EU's konkurrenceevne er igen på dagsorden ved Det Eu-

ropæiske Råds møde 23. -24. marts. Der forventes overordnet støtte til for-

målet om at se på tilladelsestider og gøre processer mere smidige, for at

kom (2023) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder

reducere administrative barrierer. De store medlemsstater forventes at

lægge vægt på behovet for øget brug af en række industripolitiske værktø-

jer, herunder muligheden for permanent statsstøtte, og en bredere forståelse

af, hvad der udgør strategisk vigtige grønne industrier. Heroverfor ventes

særligt mindre medlemsstater at argumentere for en styrkelse af det indre

marked gennem fremme af de generelle erhvervsvilkår samt ved at adres-

sere, at nye tiltag ikke må lede til protektionisme og skævvride konkurren-

cen.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser meddelelsen velkommen og støtter ambitionen om en

ambitiøs grøn omstilling af industrien på vejen mod klimaneutralitet i

2050. Regeringen arbejder generelt for en mere robust industripolitik fo-

kuseret på indsatser, der mindsker kritiske afhængigheder, fremmer mor-

gendagens grønne teknologier og sunde offentlige finanser, f.eks. gennem

mere effektiv anvendelse af eksisterende EU-midler, målrettet grøn omstil-

ling, herunder ved at tiltrække private investeringer. Endvidere skal miljø-

hensyn balanceres.

Regeringen ser derfor positivt på en samlet plan for den grønne omstilling

af industrien og finder overordnet set, at den bør bygge på Europas styrker

og tage hånd om udfordringer i de sektorer, der er afgørende for omstillin-

gen af industrien. Fokus bør være på at sikre fordelagtige rammevilkår for

udviklingen og udrulningen af grønne teknologier gennem en flerhed af

instrumenter, der samlet set fremmer innovative, klimaneutrale og konkur-

rencedygtige løsninger. Endvidere bør planen bidrage til at skabe sikre,

stabile og bæredygtige forsyningskæder til hele den grønne omstilling fra

Europa og ligesindede lande.

Regeringen er overordnet enig i behovet for en Net Zero Industry Act. Re-

geringen ser positivt på at sikre hurtigere og smidigere tilladelsesprocesser

og er enig i, at fastsættelse af realistiske frister for tilladelsesprocesser kan

være et godt værktøj til at sikre, at VE-projekter og produktionsfaciliteter

prioriteres. Regeringen mener endvidere, at der er behov for at skabe mere

fleksibilitet ift. VE-udbygning og

forbindelsen til EU’s natur-

og miljøre-

gulering. Regeringen vil derfor arbejde for at sikre smidigere myndigheds-

behandling på natur- miljøområdet, herunder få tydeliggjort muligheden

for fleksibilitet i natur- og miljødirektiver, samt at der hvor nødvendigt fo-

retages ændringer i gældende EU-regulering på natur- og miljøområdet.

Herudover ser regeringen positivt på udvikling af relevante standarder,

overvejelserne om offentlige udbuds bidrag til den grønne omstilling, op-

rettelse af one-stop-shops og regulatoriske sandkasser til at skabe mere in-

novationsvenlig regulering af nye grønne teknologier.

Regeringen vil arbejde for at anvendelsesområdet begrænses til sektorer og

teknologier, som er særligt vigtige og af strategisk vigtighed for at komme

i mål med den grønne omstilling. Regeringen vil hertil argumentere for, at

kom (2023) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder

hver sektor analyseres separat og dybdegående, således at der sættes ind

med tilstrækkelig stor præcision for at begrænse negative effekter på andre

markeder. Fra dansk side arbejdes der for, at Net Zero Industry Act har

særligt fokus på grønne teknologier såsom PtX, brint, CCUS, biosolutions,

vand og vind.

Endvidere vil regeringen arbejde for, at principper for cirkulær økonomi

og cirkulære forretningsmodeller indarbejdes bedst muligt og igennem

hele værdikæden

for de relevante industrier, for at reducere EU’s af-

hængigheder af kritiske råstoffer og andet produktionsinput og samtidig

opnå større emissionsbesparelser.

Regeringen ser relevans i mål for fremstillingskapacitet såfremt disse ef-

fektivt tiltrækker privat investering ved at kommunikere et stærkt, politisk

engagement i en grøn og bæredygtig omstilling. Regeringen er dog skep-

tisk for meget specifikke kapacitetsmål med potentiale til at fastlåse pro-

duktion af unødvendige teknologier.

Regeringen ser positivt på, at de offentlige indkøb i højere grad skal bi-

drage til den grønne omstilling, men finder det samtidig vigtigt, at der ikke

skabes et protektionistisk udbudsmarked i EU.

Regeringen hilser den kommende retsakt om kritiske råstoffer velkommen.

Regeringen arbejder dog for, at forslaget afgrænses til det som reelt er kri-

tisk. Regeringen finder det vigtigt, at forslaget har fokus på øget genanven-

delse, genbrug og andre cirkulære løsninger. Det er centralt, at der er fokus

på, at EU indgår internationale partnerskaber med ligesindede lande og tro-

værdige leverandørlande med henblik på at diversificere og styrke adgan-

gen til kritiske råstoffer.

Regeringen ser positivt på at det afsøges, hvordan forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter kan understøtte, at der udvikles metoder som kan nedbringe

kritiske råstofafhængigheder ved eksempelvis at substituere visse kritiske

materialer.

Regeringen er optaget af, at retsakten indebærer så begrænsede byrder for

virksomheder og myndigheder som muligt, og herunder at den er reelt im-

plementerbar i praksis. Desuden finder regeringen det vigtigt at undgå vidt-

rækkende tiltag, der vil være overdrevent forstyrrende og indgribende fx i

relation til markedsmekanismerne på de berørte områder.

Regeringen er åbne for målrettede og midlertidige ændringer af statsstøt-

tereglerne, hvor der kan påvises et konkret behov og eksisterende regule-

ring samt støttemuligheder ikke er tilstrækkelige, eksempelvis til udvikling

af strategiske områder. I forlængelse heraf ser regeringen ikke behov for

yderligere lempelser af statsstøttereglerne af permanent karakter i forbin-

delse med lanceringen af Net Zero Industry Act eller retsakten om kritiske

kom (2023) 0062 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder

råstoffer. Regeringen er positiv overfor hurtigere processer for godken-

delse af statsstøtteordninger. Regeringen er skeptisk for at lempe mulighe-

derne for at yde produktionsstøtte til allerede konkurrencedygtige virksom-

heder, herunder støtte til masseproduktion og matching af støtte ydet i tred-

jelande. Regeringen er positiv over for Kommissionens intention om at

strømline og forenkle godkendelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk

interesse og finder det særligt vigtigt, at der i den tidlige fase sikres større

transparens og reel inddragelse af alle medlemslande.

Regeringen er skeptisk over for et dansk merbidrag til finansiering af evt.

ny EU-støtte.

Regeringen finder det overordnet positivt, at et europæisk år for færdighe-

der i 2023 kan sætte fokus på erhvervsuddannelsers grundlæggende betyd-

ning bl.a. for den grønne omstilling og manglen på kvalificeret arbejdskraft

i mange sektorer. Samtidigt er det positivt, at der er fokus på at implemen-

tere de initiativer, der allerede er drøftet på EU-plan på området for efter-

og videreuddannelse og livslang læring. For regeringen er det dog vigtigt

at fremhæve, at uddannelse er national kompetence, og at eventuelle nati-

onale tiltag på området er op til medlemsstaterne at beslutte. Regeringen er

åben for målrettede lempelser af statsstøttereglerne, såfremt der er et kon-

kret behov, og hvor eksisterende støttemuligheder ikke er tilstrækkelige.

Regeringen betragter frihandel som afgørende for dansk økonomi, da det

bl.a. bidrager til at sikre virksomheders adgang til eksportmarkeder og tek-

nologier. Regeringen ser et behov for en mere robust og ambitiøs handels-

og industripolitik, der i højere grad orienteres mod at imødegå geopolitiske

udfordringer. Det er dog vigtigt, at handelsbetingelser er fair. Regeringen

støtter, at EU agerer mere robust i situationer, hvor det ikke er tilfældet,

herunder ved at være parat til at overveje at anvende handelspolitiske red-

skaber hvor det er relevant. Regeringen finder desuden, at EU bør have

fokus på at indgå strategiske partnerskaber med ligesindede lande og tro-

værdige samarbejdspartnere med henblik på at diversificere vores adgang

til kritiske råstoffer og andre særligt strategisk vigtige områder, herunder i

værdikæden for grønne teknologier.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.