Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0094 Bilag 1
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for international klima
og energi
Kontor
EU-kontoret
Dato
11. april 2023
J nr.
2023-1953
/ PEHPE
Forslag til forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostnin-
gerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation og om
ophævelse af direktiv 2014/61/EU.
KOM (2023) 94
1. Resumé
Kommissionen har d. 23. februar 2023 fremsat forslag til en forordning om foranstalt-
ninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kom-
munikation og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU. Forslaget er møntet på udrul-
ning af net med meget høj kapacitet, herunder særligt fiber og 5G. Forslaget ophæ-
ver det eksisterende direktiv om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved
etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (Infrastrukturdirektivet).
Formålet med forslaget er at bidrage til opnåelsen af 2030 gigabit-konnektivitetsmå-
lene, der er fastsat i EU-politikprogrammet for det digitale årti. Målet er at reducere
omkostningerne og øge hastigheden af udrulningen af faste og trådløse/mobile net
med meget høj kapacitet i EU. Dette skal bl.a. ske gennem adgang til og gennem-
sigtighed om eksisterende fysisk infrastruktur, koordinering af og gennemsigtighed
om planlagte anlægsarbejder, forenklede, strømlinede og digitaliserede tilladelses-
procedurer, forberedelse af byggeri med bygningsintern fysisk infrastruktur og kabel-
føring, adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur m.v.
Forslaget vurderes at kunne få lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser kan
dog ikke kvantificeres på det foreliggende grundlag.
Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducere omkostningerne
ved udrulning af bredbåndsnet og at tilskynde til en hurtigere udrulning af 5G og
højhastighedsbredbånd. Bl.a. deling af eksisterende fysisk infrastruktur er en måde
at spare på anlægsudgifterne til etablering af bredbånd. Regeringen finder det vigtigt,
at der med forslaget gives medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til op-
fyldelse af de rettigheder, forpligtelser og procedurer, der følger af forslaget, for at
kunne tilpasse reglerne til danske forhold.
Side 1/16