Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0102 Spørgsmål 2
Offentligt
Europaudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
21. marts 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KOM (2023) 0102
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET En
EU-handlingsplan: Beskyttelse og genopretning af marine økosystemer med henblik på et
bæredygtigt og modstandsdygtigt fiskeri
Spørgsmål 2
Ifølge Europa-Kommissionen kræver EU’s havstrategidirektiv, at medlemsstaterne træffer
foranstaltninger til at beskytte havbunden med henblik på at opnå "god miljøtilstand" for
EU-farvandene. Bl.a. skal medlemsstaterne ifølge Kommissionen træffe de nødvendige
foranstaltninger i Natura 2000-havområder for at bidrage til at opnå eller bevare "gunstig
bevaringsstatus" for visse havbundshabitater. Ministeren bedes redegøre for, om rege-
ringen vurderer, at det nuværende danske bundfiskeri i disse beskyttede områder er i
overensstemmelse med ovennævnte EU-retlige krav om beskyttelse og genopretning af
havbunden?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
På udvalgets vegne
Niels Flemming Hansen
formand
Kopi til udenrigsministeren
1/1