kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0161 Bilag 2
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas øko-

system for produktion af nettonulteknologier (”forordning om nettonulin-

dustri”) (KOM (2023) 161)

Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 16. marts 2023 fremsat for-

slag til en forordning om nettonulindustri (KOM (2023) 161. Forslaget, der

på engelsk hedder Net Zero Industry Act, blev modtaget i dansk sprogversion

d. 2. maj 2023.

For at styrke EU’s markedsandel i den grønne omstilling skal forslaget

bidrage til at fastholde og udvikle grøn industriproduktion i EU. Forudsi-

gelig og forsimplet regulering, særligt hurtigere tilladelsesprocesser, skal

understøtte virksomheder, der producerer grønne teknologier og som øn-

sker at etablere sig i EU. Centralt i forslaget står også bedre rammevil-

kår for erhvervsmæssig innovation og fremme af EU’s kapacitet til CO2-

injektion i geologiske lagre.

Forslaget indeholder ikke nye tiltag eller støttemuligheder på statsstøtte-

området, men suppleres af og skal ses i tæt relation til sådanne tiltag un-

der finansieringssøjlen af

EU’s grønne industripolitik som præsenteret i

”En

industriplan for den grønne pagt til den CO

-neutrale tidsalder

(KOM (2023) 62)”.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, der er under nærmere afklaring.

Regeringen hilser overordnet forslaget velkomment, idet man støtter am-

bitionen om at styrke den europæiske konkurrenceevne og modstandsdyg-

tighed i lyset af det globale kapløb om at udvikle og producere grønne tek-

nologier.

Regeringen ser også forslaget som centralt i indfrielsen af EU’s

klimamålsætninger. Regeringen støtter derfor forslagets formål om at

skabe mere gunstige forhold for opskalering af produktionsfaciliteter til

den grønne omstilling.

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2023

”Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for

foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af net-

tonulteknologier (KOM (2023) 161)”.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion. Det

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget kommer som opfølgning på fremsættelsen af EU’s

grønne indu-

stripolitik i

meddelelsen ”En

industriplan for den grønne pagt til den CO

neutrale tidsalder (KOM (2023) 62)”,

som blev præsenteret den 1. februar

2023 af Kommissionen. Industriplanen, som der blev udarbejdet særskilt

grund- og nærhedsnotat om, indeholder i alt fire ben, hvor Net Zero Indu-

stry Act primært adresserer målsætningen om forudsigelige og forenklede

lovgivningsmæssige rammer samt forbedring af færdigheder.

Forslaget indeholder dermed ikke nye tiltag eller støttemuligheder på stats-

støtteområdet, men suppleres af og skal ses i tæt relation til de reviderede

statsstøtteregler i Temporary Crisis and Transition Framework (TCTF),

hvor der er vedtaget midlertidige lempelser i EU's statsstøtteregler frem til

udgangen af 2025 for blandt andet at fremme projekter inden for grønne

teknologier. Derudover forventes Kommissionen i forbindelse med den

kommende MFF-midtvejsevaluering at offentliggøre en suverænitetsfond,

der påtænkes at fungere som en pulje af fælles EU-midler til finansiering

af EU’s

vigtigste industrier.

Forslaget kommer også i lyset af den amerikanske Inflation Reduction Act

(IRA), der har til hensigt at reducere USA's drivhusgasudledninger med

50-52 pct. i 2030 ift. 2005.

Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse for forslaget.

Kommissionen har 23. marts 2023 præsenteret en delvis behovsanalyse,

som analyserer investeringsbehovet for fem udvalgte teknologier. Herud-

over agter Kommissionen, senest tre måneder efter forslaget fremsættelse,

at offentliggøre et arbejdsdokument, der indeholder en delvis konsekvens-

analyse af det fremsatte forslag, hvor Kommissionen har til hensigt at be-

grunde og understøtte en række af forslagets beslutninger.

Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at styrke produktionen af teknologier i

EU, som vurderes afgørende

for at indfri EU’s klimamål og sikre mod-

standsdygtigheden i EU’s energisystem.

Konkret foreslås det, at EU-lan-

dene i 2030 skal producere 40 pct. af disse såkaldte nettonulteknologier,

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

der er påkrævet for at nå EU’s 2030-klimamål.

Forslaget skal bl.a. være

med til at sikre:

•

Forsimplet adgang til myndigheder og hurtigere tilladelser

Nye metoder til at bedømme udbud i henhold til bæredygtighed og

modstandsdygtighed

Øget fokus på CO2-injektionskapacitet og -lagring

Bedre rammer for testfaciliteter til innovative teknologier.

Forslaget indeholder en række reguleringsmæssige tiltag for at opnå dette,

jf. nedenfor:

Styrke produktion af nettonulteknologier

Forslaget præsenterer tiltag til forbedrede rammevilkår for såkaldte net-

tonulteknologier. Herved forstås teknologier, som vurderes vigtige for den

grønne omstilling, jævnfør definition i forslagets artikel tre. Forslaget føl-

ges af et bilag, der udpeger otte strategiske nettonulteknologier, som vur-

deres særligt vigtige og dermed kan opnå særligt gunstige regulatoriske

rammevilkår. De strategiske nettonulteknologier er: 1. Solcelleenergi og

solvarmeenergi. 2. Vind og vedvarende off-shore teknologier. 3. Batteri-

teknologier og energilagringsteknologier. 4. Varmepumper og geotermisk

energi. 5. Elektrolyseanlæg og brændselsceller. 6. Teknologier til bære-

dygtig biogas/biometan. 7. Teknologier til fangst- og lagring af CO

. 8.

Forsyningsteknologier. Endvidere indeholder forslaget tiltag til at fremme

innovative

teknologier, der har potentiale til at bidrage til indfrielse af EU’s

2030-mål, men som ikke er markedsmodne til produktion i større skala.

Forsimplet adgang til myndigheder (kvikskranke)

For at forsimple virksomheders ansøgningsproces, når der ansøges om til-

ladelse til at opføre en produktionsfacilitet inden for forslagets rammer,

pålægges myndighederne at tildele én national kompetent myndighed an-

svaret for at koordinere og facilitere godkendelsesprocessen. Myndigheden

skal være eneste indgang for projektholder under hele forløbet, indtil en

afgørelse foreligger. Denne myndighed omtales som en

’kvikskranke’.

Hurtigere tilladelsesprocedurer

Forslaget definerer ligeledes tidslofter for, hvor lang tid det må tage at god-

kende tilladelser til at opføre en produktionsfacilitet. For nettonulteknolo-

gier sættes loftet til 12 måneder for produktionsfaciliteter med årlig kapa-

citet under 1 GW og 18 måneder for faciliteter med årlig kapacitet over 1

GW. Hvis projektet handler om at udvide allerede eksisterende produkti-

onsfaciliteter, halveres lofterne.

Tidsfristen kan forlænges med én måned i generelle tilfælde og med seks

måneder, såfremt der er exceptionelle helbreds- eller sikkerhedsrisici for

personale og/eller den generelle befolkning. For projekter, der kræver mil-

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

jøvurdering, gælder særlige procedurer. Desuden indeholder forslaget til-

tag, hvor nationale, regionale og lokale myndigheder skal indtænke opfø-

relse af projekter til produktion af nettonulteknologi i nye områdeplaner.

Strategisk projekt inden for nettonulteknologi

For projekter, der opererer inden for de otte strategiske nettonulteknolo-

gier, kan

projektholder ansøge om betegnelsen ’strategisk

projekt’. Så-

fremt projektet bidrager til at indfri

EU’s klimamål samt

opfylder mindst

ét centralt udvælgelseskriterium, skal ansøgningen godkendes. Ud over

produktionsfaciliteter skal medlemsstater også anerkende projekter til

-lagring som strategiske projekter, forudsat at de opfylder en række

betingelser.

Forslaget fastsætter også en ramme for, hvordan projektholder i praksis

ansøger om at blive anerkendt som strategisk projekt inden for nettonulte-

knologi. Det indebærer, at der i forbindelse med ansøgningen skal leveres

en forretningsplan, der blandt andet vurderer projektets økonomiske leve-

dygtighed i overensstemmelse med forslagets målsætning om at skabe kva-

litetsjobs. Medlemsstaten skal senest én måned efter ansøgningen have en-

ten godkendt eller afvist anmodningen.

Såfremt en eller flere adspurgte myndigheder under godkendelsesforløbet

for et strategisk projekt ikke

har afgivet svar til ’kvikskranken’ inden for

den gældende frist, tilsiger forslaget, at ansøgningen betragtes som væ-

rende godkendt. Dette gælder dog ikke miljøvurderinger, idet forslaget ek-

splicit vurderer, at en sådan ikke kan vurderes automatisk godkendt, så-

fremt et svar udestår.

For at opnå forsyningssikkerhed i EU kan medlemsstaterne anvende støt-

teordninger og yde administrativ støtte til strategiske projekter. Støtten skal

være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

-injektionskapacitet

Forslaget angiver, at der senest i 2030 skal være tilvejebragt en årlig injek-

tionskapacitet på 50 millioner ton CO

i EU. Ved at fremme foranstaltnin-

ger til at CO

kan injiceres i geologiske lagringsfaciliteter skal forslaget

være med til at støtte dekarbonisering af de virksomheder, der udleder mest

. Til dette formål skal forslaget skabe større transparens over nationale

lagringskapaciteter og sikre bidrag fra olie- og gasproducenter.

For så vidt angår transparens pålægges medlemsstaterne at offentliggøre

data for arealer, hvor der potentielt kan gives tilladelse til at lagre CO

Herudover skal medlemsstater forpligte olie- og gasselskaber, som er ak-

tive på deres territorie, til at offentliggøre geologisk data for tidligere na-

turgas- og/eller olielagre. Olie- og gasproducenternes bidrag skal sikres

ved, at virksomhederne pålægges enten at stille en specifik lagringskapa-

citet til rådighed eller ved at de lever op til deres andel ved at indgå aftaler

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

med projektudviklere, der kan tilvejebringe injektionskapacitet. Kapacite-

ten er fastlagt ud fra virksomhedernes andel af

EU’s

olie- og gasproduktion

fra i perioden 1. januar 2020 til 31 december 2023.

Medlemsstater skal årligt afrapportere om fremgangen i projekter vedrø-

rende CO

-lagring samt behovet for lagring og nationale støttemuligheder.

Udbud

Forslaget indeholder regler for, at myndigheder med ansvar for udbud af

nettonulteknologier skal tildele udbuddet til det projekt, som 1) har det

bedste forhold mellem pris og kvalitet samt 2) løfter hensyn til bæredyg-

tighed og modstandsdygtighed.

Forslaget fremsætter således nye metoder til at bedømme et udbuds bidrag

til bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Særligt pålægges myndighe-

der, at det skal vægtes positivt (mellem 15 og 30 procent), hvorvidt udbud-

det bidrager til EU’s modstandsdygtighed inden for produktion af en net-

tonulteknologi, hvor EU i høj grad er afhængig af import. Kravet om at

inddrage modstandsdygtighedsskriterier aktiveres konkret i situationer,

hvor EU importerer mere end 65% af den givne teknologi, som udbuddet

vedrører, fra en enkelt forsyningskilde. I særlige tilfælde kan der ses bort

fra kravene om modstandsdygtighed og bæredygtighed.

Ovenstående krav skal også finde anvendelse i medlemsstaters udbud, der

har til formål at øge produktion eller forbrug af energi fra vedvarende kil-

der.

Færdigheder

Det fremgår af forslaget, at Kommissionen skal støtte oprettelsen af aka-

demier for at udvikle læringsprogrammer, som kan styrke kompetencer in-

den for nettonulteknologier. Disse akademier skal have særligt fokus på at

modvirke stereotyper og arbejde for at aktivere kvinder samt unge uden

tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover skal akademierne bidrage til at

styrke anerkendelsen af kvalifikationer.

Innovation

Medlemsstater kan som følge af forslaget etablere såkaldte regulerings-

mæssige sandkasser for at fremme innovation, udvikling og test af net-

tonulteknologier. Sandkasserne har det formål at tillade virksomheder at

afprøve forskellige innovative teknologier, metoder og produkter inden for

afgrænsede områder. Særligt for små- og mellemstore virksomheder skal

medlemsstater sikre prioriteret adgang til regulatoriske sandkasser, øge

Artikel 19 (2) om offentlige udbud gælder kun for kontrakter over EUR 25 mio. og for kon-

trakter udformet af centrale indkøbsorganer, som defineret i artikel 2 (1) stk.16 i direktiv

2014/24/EU og artikel 2 (1) stk. 12 i direktiv 2014/25/EU.

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

kendskabet til disse og opsætte dedikeret kommunikation omkring mulig-

hederne i sandkasserne.

Medlemsstater opfordres desuden til, at sandkasser implementeres på tværs

af grænser for at øge synergien i EU. De nærmere omstændigheder for re-

gulatoriske sandkasser fastlægges i en kommende gennemførelsesretsakt.

Tværgående koordination

Der oprettes en koordinerende enhed,

’Platformen

for nettonulteknologi i

Europa’, med deltagelse fra medlemsstaterne og Kommissionen. Platfor-

men skal koordinere medlemsstaters indsatser, rådgive Kommissionen og

overvåge effekten af forslagets tiltag og få en rolle i samarbejdet med tred-

jelande om forsyningskæder. Platformen har dog ikke beføjelser til at på-

lægge medlemsstater konkrete forpligtelser. Der kan desuden oprettes spe-

cifikke undergrupper under platformen til at håndtere specifikke problem-

stillinger inden for hver teknologi, som forslaget vedrører.

Andre bestemmelser

Forordningen indeholder regler og betingelser for udøvelsen af delegerede

beføjelser og gennemførelsesbeføjelser. Forordningen giver Kommissionen

beføjelse til, hvor det er relevant, at vedtage gennemførelsesretsakter for at

give mulighed for at præcisere procedurerne og sikre ensartet anvendelse af

forordningen og delegerede retsakter.

Kommissionen skal tre år efter forslagets ikrafttræden evaluere forslaget samt

hver tredje år herefter. Denne evaluering skal vurdere, hvorvidt målene er

indfriet og har haft de tilsigtede effekter.

Forslaget indeholder ændringer i forordning (EU) 2018/1724 om oprettelse

af en fælles digital oplysningsportal. Ændringerne tilføjer overordnet de de-

finitioner og termer, der bruges ift. nettonulteknologier, og sikrer at den digi-

tale portals omfatter begreberne fra indeværende forslag.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at udfordringerne med at accelerere udrulningen af

nettonulteknologier, øge produktionskapaciteten, sikre tilstrækkeligt kvalifi-

ceret arbejdskraft og forebygge strukturelle afhængigheder nødvendiggør

foranstaltninger på EU-plan. Kommissionen vurderer endvidere, at handling

på EU-plan er med til at begrænse (eller helt undgå) en fragmenteret indsats

i EU, statsstøttekapløb og sub-optimale nationale løsninger.

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

Regeringen er enig med Kommissionen i, at foranstaltninger på området bør

ske på EU-niveau, da en fælles indsats er nødvendig for dels at håndtere ener-

gikrisen i

EU, og dels at adressere EU’s strukturelle udfordringer inden for

produktion af grøn teknologi og undgå forsyningsvanskeligheder til den

grønne omstilling. Derfor vurderer regeringen på det foreliggende grundlag,

at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for pro-

duktionsfaciliteter eller reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknolo-

gier. Der findes ej heller specifikke danske lofter over behandlingstid til an-

søgningsprocesser, krav til olie- og gasproducenter om at lagre CO

eller øv-

rige specifikke juridiske rammer for områder indeholdt i forslaget.

Der findes dog dansk lovgivning, der ikke nødvendigvis indeholder speci-

fikke krav til nettonulteknologier, men fastsætter regler om eksempelvis ud-

bud, planlægning og på tilladelsesområdet.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk

ret. I forbindelse med gennemførelsen vil det blive vurderet, hvorvidt der

er behov for at supplere med nationale regler i forbindelse med den kon-

krete udmøntning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser.

Forslagets krav om obligatorisk vægtning af bæredygtigheds- og mod-

stadsdygtighedskriterier forventes at medføre merudgifter ved offentlige

udbud, for eksempel ved at produkterne bliver dyrere som følge af højere

omkostninger til produktion og øget kompleksitet og/eller gennem mindre

konkurrence, såfremt der ikke er tilstrækkeligt mange tilbudsgivere, der

kan leve op til fastsatte krav.

Udpegning eller etablering af en kompetent nationale myndighed, der skal

agere som

’kvikskranke’,

vil kræve ressourcer. Denne funktion kan bygge

på eksisterende strukturer, men vil kræve tilstrækkelig teknologisk eksper-

tise. Det forventes yderligere, at de foreslåede lofter for behandlingstider

medfører øgede omkostninger som konsekvens af kortere behandlingstid.

Derudover kan der være omkostninger forbundet med at opsætte de regu-

leringsmæssige sandkasser samt føre tilsyn med opstart, virke og afvikling

heraf. Det er ydermere forbundet med statsfinansielle konsekvenser, når

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

medlemsstater skal vurdere og godkende projekter som strategisk projekt

inden for nettonulteknologi.

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. bud-

getvejledningens bestemmelser herom.

De samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark kan på nuværende

tidspunkt ikke vurderes, da mange forhold fortsat er uafklarede.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at medføre administrative konsekvenser for dansk er-

hvervsliv. Omfanget af de samlede administrative konsekvenser er på nu-

værende tidspunkt ikke muligt at kvantificere, særligt fordi den konkrete

udmøntning af forslagets krav endnu ikke kendes, og fordi de samlede ad-

ministrative konsekvenser afhænger af udformningen af kommende gen-

nemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

Det vurderes dog umiddelbart at forslaget kan medføre administrative kon-

sekvenser for over 4 mio. kr. Endeligt vil forslagets forventede konsekven-

ser for danske virksomheder på foreliggende grundlag særligt afhænge af

de endelige forpligtelser til olie- og gasselskaber.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes generelt at kunne bidrage til et mere

modstandsdygtigt europæisk økosystem for grønne teknologier, skabe sta-

bile forsyningskæder hertil samt øge EU’s egenproduktion af

grønne tek-

nologier og dermed mindske afhængigheden fra tredjelande til gavn for

borgere, forbrugere, klimaet og samfundet som helhed.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 11. april 2023.

Der er indkommet høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Offshore, Danske Maritime,

Danske Rederier, Finans Danmark, Green Power Denmark, Ingeniørforenin-

gen (IDA), Landbrug & Fødevarer og Lederne.

Dansk Arbejdsgiverforening

DA ser positivt på, at Kommissionen lægger op til at omskoling og opkvali-

ficering skal spille en afgørende rolle for at sikre, at arbejdsstyrken er klædt

på til de nye jobs, som den grønne og digitale omstilling vil kræve. DA bak-

ker op om at sætte målrettet ind for at øge kvinders og unges deltagelse på

arbejdsmarkedet samt forslagets fokus på at anerkende kompetencer på tværs

af medlemsstater samt uden for EU.

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv støtter op om Kommissionens forslag til at styrke den grønne

industri i Europa. Dansk Erhverv er generelt af den holdning, at der er behov

for at trimme og strømline de regulatoriske krav og myndighedstilladelser på

tværs af EU. Dansk Erhverv pointerer, at der generelt er behov for, at der

sættes klare krav til deadlines og fremdrift på tværs af alle typer af erhvervs-

rettede myndighedstilladelser. Dansk Erhverv påpeger, at forslaget til Net

Zero Industry Act kun sætter krav til myndighedstilladelserne til etablering

af produktionsfaciliteter til grønne løsninger. Imidlertid er etableringen af nye

VE-anlæg såsom sol og vind også udfordret af lange sagsbehandlingstider.

Derfor finder Dansk Erhverv det oplagt, at der også sættes bindende dead-

lines for myndighedstilladelser til VE-projekter på tværs af EU. Dansk Er-

hverv påpeger behovet for en indsats ift. biosolutions, hvor det typisk tager

seks til otte år at få godkendt nye produkter i EU. Dansk Erhverv mener der-

for, at Net Zero Industry Act bør sikre en mere smidig proces for nye biolo-

gisk baserede produkters vej til markedet, så godkendelserne i EU ikke tager

længere tid end tilsvarende processer i lande uden for EU.

Dansk Industri

DI er positive over for den fornyede politiske opmærksomhed på EU's indu-

stri- og clean tech konkurrenceevne, men er også bekymret over omfanget af

indgriben i markedet og en mulig skævvridning af det indre marked. DI fin-

der, at EU skal arbejde systematisk for at sikre europæisk erhvervsliv ved at

styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor er det positivt, at EU-

Kommissionen blandt andet fokuserer på at forbedre investeringssikkerheden

og mindske virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med udvik-

ling af clean tech projekter samt på at sikre fri bevægelse for net-zero tekno-

logier på det indre marked. DI finder det positivt, at forslaget blandt andet

fokuserer på hurtigere og enklere godkendelsesprocedurer. DI angiver, at Net

Zero Industry Act sammen med Temporary Crisis and Transition Framework

åbner for op for, at medlemsstaterne får lettere adgang til at uddele statsstøtte.

DI mener, at statsstøtte kan spille en vigtig rolle, hvis det målrettes strategiske

indsatser i en afgrænset tidsperiode, men finder at der samtidig er brug for at

skabe lige vilkår ift. statsstøtte medlemsstaterne imellem, så det indre mar-

ked ikke udfordres unødigt

Dansk Metal

Dansk Metal deler Kommissionens ønske om at sikre hurtigere godkendel-

sesprocesser inden for den grønne omstilling og påpeger at det i EU kan tage

op mod otte år at få godkendt nye grønne projekter. Derfor er det positivt, at

EU nu lægger op til at gøre godkendelsesprocesserne hurtigere og mere sim-

ple. Dansk Metal er også tilfreds med, at danske styrkepositioner som vind-

møller, varmepumper og lagring af CO

bliver fremhævet som strategisk vig-

tige Net-Zero teknologier, men finder at biosolutions også bør indgå i strate-

gien, da det er en dansk styrkeposition med flere gode arbejdspladser.

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

Danske Maritime

Danske Maritime finder målsætningen om at støtte udviklingen af net-zero

teknologier for at nå i mål med EU's 2030-målsætning om reduktion og 2050-

målsætningen om klimaneutralitet ambitiøs og realistisk. Danske Maritime

bemærker i den forbindelse, at omlægningen til klimaneutral fremdrift i den

maritime industri kræver meget betydelige investeringer.

Dansk Offshore

Dansk Offshore hilser det overordnet velkomment, at EU-Kommissionen øn-

sker at fremme fangst og lagring af CO

inden for Unionens grænser. Dansk

Offshore deler EU-Kommissionen og Europa-Parlamentets opfattelse af, at

lagring af CO

er en afgørende del af løsningen på klimakrisen og finder det

derfor nødvendigt hurtigst muligt at komme op i skala, hvis CCS skal spille

en afgørende rolle i dekarbonisering af det europæiske kontinent. Dansk Off-

shore finder dog ikke målene for lagringskapacitet hensigtsmæssige, idet

disse kun forpligter kapacitetssiden af værdikæden, uden at tænke hele mar-

kedet for CO

lagring ind, herunder særligt fangst og transport. Hertil finder

Dansk Offshore, at indeværende forpligtelse indeholder stor risiko for at olie-

og gasselskaberne stiller CO

-lagringskapacitet til rådighed uden en konkret

markedsefterspørgsel for denne kapacitet.

Danske Rederier

Danske Rederier ser generelt meget positivt på Net Zero Industry Act og fin-

der det vigtigt at der kommer et positivt europæisk svar som matcher den

amerikanske IRA og øvrige grønne investeringsplaner. Danske Rederier fin-

der det positivt, at forslaget søger at fremme fangst og lagring af CO2, men

påpeger udfordringer med olie- og gasindustriens forpligtelser hertil. Danske

Rederier stiller sig positiv overfor indførelsen af bestemte tidsrammer for ud-

viklingen af net-zero teknologi projekter i Unionen. Danske Rederier bemær-

ker, at Kommissionen lægger vægt på udfordringen med adgang til kvalifi-

ceret arbejdskraft i Net Zero Industry Act

–

og byder initiativet på Net-Zero

Industry Academy velkommen.

Finans Danmark

Finans Danmark støtter overordnet Kommissionens forslag om at etablere

rammer for at fremme Europas ’Net Zero industry’ som f.eks. vindenergi,

elbiler, solceller, energieffektivisering, CO2-fangst og -lagring. Finans Dan-

mark er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at få private finansierings-

kilder i spil, og at det skal være nemmere og mere attraktivt for private lån-

givere og investorer at bidrage til finansieringen, hvis Kommissionens mål-

sætninger skal nås. Finans Danmark understreger vigtigheden af klare og for-

udsigelige rammer på lang sigt for at fremme privat finansiering, herunder

hvad der kan investeres i og udlånes til under Net Zero Industry Act.

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

Green Power Denmark

Green Power Denmark finder det positivt, at EU-Kommissionen har fremsat

Net Zero Industry Act og ser store erhvervsgevinster forbundet med forsla-

get. Green Power Denmark bakker generelt op om arbejdet med at lette ad-

ministrative byrder for grønne teknologier, men finder at myndighedsgod-

kendelser ikke er et stort problem for opførelsen af produktionsfaciliteter til

hardware til den grønne omstilling i Danmark. Green Power Denmark mener

i stedet, at EU bør fokusere på bedre risikodeling samt støtte til skaleringen

af produktionen af Power-to-X-teknologier. Dette finder Green Power Den-

mark er i tråd med Kommissionens behovsanalyse der følger forslaget, og

estimerer et investeringsbehov på 92 mia. EUR inden 2030, hvoraf 16-18

mia. EUR forventes at skulle komme fra offentlige midler. Green Power Den-

mark vurderer, at tiltagene i Net Zero Industry Act ikke er tilstrækkelige for

at nå de målsætninger den opstiller. Der er herudover stort behov for mere

arbejdskraft til den grønne omstilling, og uden nok arbejdskraft med de rette

kompetencer, kan udbygningen af vedvarende energi ikke realiseres. Green

Power Denmark mener derfor, at arbejdskraftområdet bør prioriteres i rege-

ringens og EU’s arbejde med at styrke rammevilkårene for den grønne ener-

giindustri i Europa. Herunder bør mulighederne for at styrke virksomheder-

nes rammer for at kunne hente arbejdskraft uden for EU’s grænser

afsøges.

Ingeniørforeningen

Ingeniørforeningen, IDA bakker op om hovedformålet med Net-Zero Indu-

stry Act omkring, at Europas grønne industrikapacitet i 2030 skal kunne le-

vere “op mod eller mindst 40 pct.” af den teknologi, der skal til for at nå EU’s

klimamål. I den sammenhæng finder IDA det fornuftigt at opskalere produk-

tionskapaciteten inden for CO2-reducerende teknologier gennem blandt an-

det hurtigere sagsbehandling, styrke rammerne for innovation og sikre indu-

striens adgang til grønne kompetencer. Den europæiske indsats kan og skal

ikke stå alene. IDA finder det vigtigt, at den danske regering understøtter Net-

Zero Industry Act med en sammenhængende national og regional indsats in-

den for blandt andet innovationsområdet og grønne kompetencer. IDA bak-

ker op omkring at fremme otte udvalgte grønne teknologier i Europa, både

for at skabe europæiske industriarbejdspladser og sikre en global CO2-reduk-

tion. IDA finder det dog beklageligt, at det ikke er lykkedes fra dansk side at

få vandteknologi, cirkularitet, biosolutions og energieffektive produkter/tek-

nologier med i retsakten.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer finder det overordnet positivt, at Kommissionens for-

slag styrker informationen om forskellige finansieringsmuligheder for ved-

varende energi og andre teknologier, der bidrager til nuludledningsmålet.

Landbrug & Fødevarer finder det dog bekymrende, at Kommissionens fore-

slåede forordning kan sætte statsstøttesystemets formål om at sikre lige kon-

kurrencevilkår under pres. Det bliver i forordningen fremhævet, at statsstøtte

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

kan være et effektivt middel til at sikre den nødvendige udrulning af nulud-

ledningsteknologierne. Her vil Landbrug & Fødevarer kraftigt advare imod

at lade statsstøtte være den drivende faktor, og opfordrer til, at man i udmønt-

ningen af finansieringsretningslinjerne er meget opmærksomme på at sikre,

at der ikke sker en forringelse af konkurrencevilkårene på tværs af EU.

Lederne

Lederne støtter kommissionens forslag om udviklingen af en nettonul-udled-

ningsindustri i EU-regionen, men understreger vigtigheden af, at der også

formuleres en strategi for grøn opkvalificering af ledere, særligt i små- og

mellemstore virksomheder, da kommissionens forslag vil betyde behov for

og krav om betydeligt kompetenceløft blandt danske ledere.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet i Rådsarbejdsgruppen for Konkurrenceevne

og Vækst siden marts 2023 og forventes at blive drøftet løbende i 2023.

Forslaget er generelt blevet vel modtaget i Rådet, men der er også en række

spørgsmål til anvendelses- og dækningsområde, de foreslåede frister for

myndigheders behandling af ansøgninger, kravene til CO

-lagring, produk-

tionsmålene samt behovet for finansiering, hvor der for alle områderne fin-

des divergerende holdninger blandt medlemslandene.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser overordnet forslaget om en forordning om nettonulindu-

stri velkommen, idet man støtter ambitionen om at styrke den europæiske

konkurrenceevne og modstandsdygtighed i lyset af det globale kapløb om

at udvikle og producere grønne teknologier. Regeringen ser også forslaget

som centralt

i indfrielsen af EU’s klimamålsætninger.

Regeringen støtter

derfor forslagets formål om at skabe mere gunstige forhold for opskalering

af produktionsfaciliteter til den grønne omstilling.

Regeringen støtter, at man løfter hele værdikæden for Europas grønne in-

dustri gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og konkurren-

cedygtige løsninger. Forslaget må dog ikke medføre byrder for myndighe-

der og virksomheder, der ikke står mål med hensigten. Dette gælder blandt

andet monitoreringstiltag.

Regeringen finder det vigtigt, at anvendelsesområdet begrænses til sekto-

rer og teknologier, der ud fra en evidens-baseret tilgang vurderes særligt

vigtige for at komme i mål med den grønne omstilling. På den baggrund er

det formålstjenstligt, at forslaget udpeger specifikke teknologier. Regerin-

gen vil arbejde for, at forslaget endvidere omfatter biosolutions.

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

Regeringen støtter ambitionen om at sikre hurtigere tilladelsesprocesser og

sagsbehandlingstider for etablering og udvidelse af grønne produktionsfa-

ciliteter ved at forsimple myndighedsbehandlingen og oprette såkaldte

’kvikskranker’

til at facilitere og koordinere godkendelsesprocessen mel-

lem myndigheder. Regeringen er dog opmærksom på, at der kan være for-

valtningsretlige udfordringer forbundet med automatiske godkendelser,

hvis der ikke svares inden for tidsfristen. Frister skal bidrage til at frem-

skynde sagsbehandlingstiden, men samtidig være realistiske og overholde

almindelige retsprincipper. Regeringen støtter ydermere mulighederne for,

at strategiske projekter bl.a. gives adgang til endnu hurtigere sagsbehand-

lingstider.

Regeringen støtter endvidere formålet med reguleringsmæssige sandkasser

og vil arbejde for, at disse får et bredere anvendelsesområde, herunder i

forhold til biosolutions eller andre innovative teknologier, hvor der kan

ligge en grøn styrkeposition.

Regeringen finder det relevant med mål for fremstillingskapacitet, såfremt

disse effektivt bidrager til at tiltrække private investeringer. Regeringen

finder det endvidere positivt, at forslaget ikke indeholder lempelser af

statsstøttereglerne, fordi regeringens generelle holdning er, at lempelser

skal være målrettede, og at sådanne drøftelser hører under Kommissionens

almindelige statsstøtteregime. Derudover bør fokus generelt være på, at få

de betydelige ubrugte midler ud at virke, som EU allerede har afsat til grøn

omstilling.

Regeringen støtter forslagets fokus på CO

-injektionskapacitet og -lagring

i EU. Injektionsmål bør inddrage hele værdikæden for fangst, transport og

lagring af CO

og minimere risikoen for uudnyttet lagringskapacitet. Den

foreslåede model giver anledning til juridiske udfordringer og betænke-

ligheder i forhold til olie- og gasvirksomheders forpligtelser, som bør af-

klares. Lagring af CO

bør for så vidt muligt fremmes via frivillighed og

incitamenter frem for pålagte krav. Regeringen finder det således bekym-

rende, hvis producenter pålægges uhensigtsmæssige krav. Dette undersø-

ges nærmere.

Regeringen vurderer, at krav til offentlige udbud bør indrettes, så de udgør

et nyttigt værktøj til at opnå klimamålsætningerne og sender tydelige sig-

naler til industrien om, at udviklingen i retning af grøn omstilling accele-

reres. Derfor er det samtidig vigtigt at minimere risici for at fordyre eller

forsinke den grønne omstilling ved at sikre, at kriterierne for offentlige ud-

bud fortsat tillader den nødvendige fleksibilitet for ordregiver.

Regeringen finder det overordnet positivt, at forslaget sætter fokus på er-

hvervsuddannelsers grundlæggende betydning for den grønne omstilling

kom (2023) 0161 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om nettonulteknologier (Net zero Industry Act)

og manglen på kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling. Under-

visningsindhold og tilrettelæggelse er dog national kompetence. Regerin-

gen er opmærksom på, at tiltag i retsakten skal respektere disse forhold.

Regeringen ser positivt på etablering af en

’Platform

for nettonulteknolo-

gier i Europa’ og dens formål om bl.a. at fremme koordination af finansie-

ring af nettonulteknologier. Endvidere vil regeringen arbejde for, at tiltag

inden for cirkulær økonomi indarbejdes i de relevante dele af forslaget,

herunder i relation til kapitlerne om forbedring af færdigheder og innova-

tion.

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de

statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Rege-

ringen finder derfor, at der bør fremlægges en anvendelig konsekvensana-

lyse, som kan belyse de forventede afledte omkostninger i Danmark.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.