Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0168 Bilag 1
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
29. april 2023
2023 - 5339
sasisa
Europa-Kommissionens meddelelse for EU's konkurrenceevne på lang
sigt efter 2030 (KOM (2023) 168)
Nyt notat.
1.
Resume
Kommissionen offentliggjorde den 6. marts 2023 meddelelsen for EU's
konkurrenceevne på lang sigt efter 2030. Meddelelsen har til formål at
sætte en retning for, hvordan EU's langsigtede konkurrenceevne kan styr-
kes, og kommer på opfordring fra Det Europæiske Råd. I meddelelsen fo-
reslår Kommissionen at arbejde ud fra ni fokusområder, herunder et vel-
fungerende indre marked, adgang til privat kapital og investeringer, offent-
lige investeringer og infrastruktur, forskning og innovation, energi, cirku-
laritet, digitalisering, uddannelse og færdigheder, samt handel og åben
strategisk autonomi. For hver af disse fokusområder opridses overordnede
prioriteter og der formuleres nøgleindikatorer med tilhørende målsætnin-
ger. Dertil vil Kommissionen generelt forsøge at skabe bedre rammevilkår
for vækst i EU. Meddelelsen indeholder ikke konkrete initiativer eller for-
slag til lovgivning.
Regeringen hilser meddelelsen velkommen og støtter fuldt ud ambitionen om
at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne. Regeringen finder det vigtigt, at
EU i tillæg til håndteringen af de kortsigtede udfordringer anlægger en pro-
aktiv tilgang til at fremtidssikre den europæiske økonomi. Regeringen støtter
Kommissionens intention om at forbedre de generelle rammevilkår i form af
et holistisk fokus på indsatser inden for de ni fokusområder. Dertil støtter
regeringen ambitionen om, at den samlede lovgivningsramme i højere grad
fremmer vækst. Regeringen efterlyser imidlertid et højere ambitionsniveau
fra Kommissionen i form af nye initiativer, der reelt bidrager til at fremme
langsigtet vækst og produktivitet i EU.
2.
Baggrund
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 16. marts 2023 offentlig-
gjort
meddelelsen ”EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030”. Den
danske sprogversion blev modtaget den 11. april 2023.