kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0178 Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

17. maj 2023

2023-100

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamen-

tet og Rådets forordning om godkendelse og mar-

kedsovervågning af mobile ikke-vejgående maski-

ner, der kører på offentlig vej, og om ændring af

forordning (EU) 2019/1020

Nyt notat.

KOM (2023) 178

1. Resumé

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 30.

marts 2023 fremsat forslag til forordning om godkendelse og

markedsovervågning af ikke-vejgående mobile maskiner, der kø-

rer på offentlig vej.

Med forslaget tilvejebringes en ny harmoniseret EU-typegodken-

delse af ikke-vejgående mobile maskiner, som giver adgang til, at

maskinen kan køre på offentlig vej mellem arbejdssteder.

Forslaget omfatter maskiner fra sektorerne landbrug og skov-

brug, bygge- og anlægsvirksomhed, gartnervirksomhed, materia-

lehåndtering, kommunalt udstyr m.v. Gældende sundheds- og sik-

kerhedskrav til maskinerne, mens de arbejder, opretholdes. Der

er således efter forslaget tale om tekniske krav til maskinernes

kørsel på offentlig vej, som i dag hører under medlemsstaternes

kompetenceområde, samt markedsovervågning heraf.

Med den foreslåede nye EU-typegodkendelsesordning lægges der

op til, at tekniske elementer i maskinen, som er kritiske for trafik-

sikkerheden, skal prøves ved en tredjepart (teknisk tjeneste),

hvorimod ikke-kritiske elementer kan godkendes via selvcertifice-

ring fra fabrikanten inden endelig godkendelse ved en myndig-

hed. Med en EU-typegodkendelse kan fabrikanten producere den

typegodkendte maskine i ubegrænset antal samt markedsføre og

bringe maskinen i omsætning på hele EU's område.

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 2/22

Ved siden af den ny EU-typegodkendelsesordning vil det efter for-

slaget være muligt for medlemsstaterne at have nationale god-

kendelsesordninger. Det vil gælde for individuelle ikke-vejgående

mobile maskiner samt ikke-vejgående mobile maskiner, der pro-

duceres i små serier op til 50 stk. Nationale godkendelser vil alene

have gyldighed på medlemsstatens eget territorium.

Forslaget kan få lovgivningsmæssige konsekvenser, hvis det be-

sluttes at tilvejebringe nationale godkendelsesordninger ved siden

af den ny EU-typegodkendelsesordning.

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget. Regeringen

finder, at EU-initiativer til harmonisering af reglerne for ikke-vej-

gående mobile maskiner er samfundsgavnlige, ligesom harmoni-

seringen kan stimulere det indre marked for ikke-vejgående mo-

bile maskiner.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 178 fremsat forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og mar-

kedsovervågning af nye ikke-vejgående mobile maskiner, der kører

på offentlig vej, og om ændring af forordning (EU) 2019/1020, som

er fremsat med hjemmel i artikel 114 i traktaten om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde (TEUF) og behandles efter den almin-

delige lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Den danske

sprogversion blev oversendt til Rådet den 30. marts 2023.

Samtidig følger der med forordningsforslaget mindre ændringer til

forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produkt-

overensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og for-

ordning (EU) 765/2008 og (EU) 305/2011.

Forslaget er fremsat med henblik på at afhjælpe udfordringerne

ved forskellige nationale reguleringsordninger, der vurderes at

have unødige meromkostninger for erhvervslivet. En undersøgelse

udført af Kommissionen i 2019 viste, at fastsættelse af ensartede

krav på EU-niveau kunne hjælpe sektoren med at spare 18-22 pct. i

overholdelsesomkostninger. Det forventes, at dette forslag over en

periode på 10 år vil kunne generere op til 6,3 mia. kr. i besparelser

for alle interessenter. Da de administrative omkostninger er an-

slået til 4 pct. af det samlede beløb, er den samlede administrative

besparelse opgjort til 252 mio. kr. om året. Især behovet for at

overholde forskelligartede nationale krav skaber yderligere om-

kostninger for fabrikanterne. Manglende harmonisering forsinker

introduktionen af nye produkter i EU og udgør en adgangsbarriere

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 3/22

- især for små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt

SMV). Det hæmmer også cirkulationen af mobile maskiner i hele

EU.

I mange år er forskellige aspekter af mobile ikke-vejgående

maskiner blevet harmoniseret på EU-plan. Maskindirektivet

2006/42/EF er det vigtigste retsgrundlag for den frie bevægelighed

for mobile ikke-vejgående maskiner i det indre marked. De

væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i

maskindirektivet, er imidlertid kun udformet med henblik på

arbejdssikkerhed, dvs. mens maskinen arbejder, og omfatter ikke

sikkerhedsaspekter i forbindelse med disse maskiners kørsel på

offentlig vej. Mange køretøjers tekniske sikkerhed, herunder

kravene til kørsel på vej, er harmoniseret på EU-plan men ikke for

selvkørende ikke-vejgående mobile maskiner.

Forordningslaget finder anvendelse på ikke-vejgående mobile ma-

skiner, der bringes i omsætning og er beregnet til at køre med eller

uden fører, herunder også fuldautomatiserede maskiner, på offent-

lig vej.

De ikke-vejgående mobile maskiner omfatter en bred kategori af

motordrevne maskiner, der er konstrueret og fremstillet specielt til

at udføre arbejde, og som på grund af deres konstruktion ikke er

egnet til personbefordring eller til transport af gods. De vigtigste

typer bruges i sektorerne landbrug (fx mejetærskere), gartneri- og

skovbrug (fx flishuggere), bygge- og anlægsvirksomhed (fx grave-

maskiner) og kommunalt udstyr (fx udstyr til vinterbekæmpelse).

Disse maskiner kan fra tid til anden være nødt til at køre på offent-

lig vej for at komme fra et arbejdssted til et andet.

Forslaget følger så vidt muligt tilgangen og strukturen i EU's

ramme for typegodkendelse af motorkøretøjer (forordning

2018/858) og landbrugs- og skovbrugstraktorer (forordning

167/2013). Kommissionen påpeger, at disse

typegodkendelsesforordninger har været et velegnet

styringsredskab til at forbedre det indre marked for varer på køre-

tøjsområdet.

For så vidt angår de tekniske krav og administrative bestemmelser

er forslaget nøje baseret på forordning 167/2013. For så vidt angår

markedsovervågning følger forslaget tilsvarende bestemmelser i

forordning 2018/858, som også er baseret på den nye

lovgivningsmæssige ramme. Desuden indføres der et forum for

udveksling af oplysninger om håndhævelsesaktiviteter for at

hjælpe de nationale myndigheder med at anvende og håndhæve

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 4/22

kravene i denne forordning på en ensartet måde i hele Unionen.

Tilsvarende fora følger fx også af forordning 2018/858 artikel 11.

Forslaget berører ikke anvendelsen af anden EU-lovgivning, der

finder anvendelse på mobile ikkevejgående maskiner, men

supplerer bl.a. EU-lovgivningen vedrørende sikkerheds- og

sundhedskrav i forbindelse med konstruktion og fremstilling af

maskiner, forurenende emissioner fra ikkevejgående maskiner,

støjemissioner og elektromagnetisk kompatibilitet.

Dette initiativ er desuden i overensstemmelse med og supplerer de

eksisterende lovgivningsmæssige rammer for EU's

harmoniseringslovgivning. Det bidrager også til at gennemføre

EU's strategier for lovgivningen om det indre marked og EU's

industristrategi. Dette initiativ vedrører en af de sidste resterende

kategorier af køretøjer til kørsel på vej. Initiativet er også en del af

bestræbelserne på at fremskynde den grønne og digitale omstilling

af EU's industri. Endelig bidrager forslaget til at nå EU's mål om at

gøre vejene sikrere.

3. Formål og Indhold

Kommissionens overordnede formål med forslaget er at regulere et

ikke tidligere reguleret område i EU-lovgivningen vedrørende ikke-

vejgående mobile maskiner ved at fastsætte de tekniske krav til

trafiksikkerheden ved kørsel på offentlig vej og fastsætte regler og

procedurer for markedsovervågning.

På den baggrund lægges der i forslaget op til, at disse køretøjer un-

derlægges en harmoniseret EU-typegodkendelsesordning og mar-

kedsovervågning. I øjeblikket findes der forskellige nationale

reguleringsordninger, som medfører yderligere omkostninger og

administrative byrder for sektoren for mobile ikke-vejgående

maskiner. Forslaget har dermed primært til formål at minimere de

økonomiske og administrative konsekvenser for producenter og

brugere af ikke-vejgående mobile maskiner. Det angives i forslaget,

at formålet også er at forbedre trafiksikkerheden, men det er et

sekundært mål med forslaget. Selv om mange aspekter af ikke-vej-

gående mobile maskiner er blevet harmoniseret på EU-plan (ma-

skinsikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet, udstødningsemis-

sioner osv.), er kravene til færdsel på vej fortsat et aspekt, hvor reg-

lerne i øjeblikket ikke er harmoniseret på EU-plan.

Helt konkret, er forslaget bygget op omkring en forenklet typegod-

kendelse. Det vil sige, at de komponenter, systemer og separate

tekniske enheder, der er mere kritiske for trafiksikkerheden, vil i

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 5/22

overensstemmelsesvurderingen inddrage en tredjepart (uaf-

hængigt bemyndiget organ/teknisk tjeneste). For de komponenter,

systemer og separate tekniske enheder, der er mindre kritiske for

trafiksikkerheden, vil overensstemmelsesvurderingen være baseret

på indberetninger eller egencertificeringer fra fabrikanten.

Reguleringen skal således harmonisere tekniske og administrative

krav til nye ikke-vejgående mobile maskiner under kørsel på of-

fentlige veje. Med en EU-typegodkendt mobil ikke-vejgående ma-

skine kan en fabrikant markedsføre og omsætte maskinen på hele

EU's område til forskel fra i dag, hvor fabrikanten vil skulle ind-

rette sin produktion efter de enkelte medlemsstaters nationale reg-

ler.

Parallelt med det foreslåede tiltag om en ny EU-typegodkendelsesord-

ning følger der af forslaget en række muligheder for, at medlemssta-

terne kan have nationale godkendelsesordninger, som dog alene vil få

gyldighed på medlemsstaternes eget territorium.

Det vil gælde for in-

dividuelt producerede ikke-vejgående mobile maskiner samt ikke-

vejgående mobile maskiner, der produceres i små serier op til 50

stk., pr. maskintype, pr. medlemsstat, årligt. Medlemsstaterne vil

dog være forpligtede til at give fabrikanter af små serier op til 50

stk. adgang til også at kunne ansøge om en EU-typegodkendelse.

Nationale godkendelser vil alene have gyldighed på medlemssta-

tens eget territorium.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det efter forslaget også vil

være muligt for medlemsstaterne i en overgangsperiode på 8 år at

have en national typegodkendelsesordning ved siden af den ny EU-

typegodkendelsesordning. Herefter vil EU-typegodkendelsesord-

ningen være eneste mulighed for at få en typegodkendelse. De

ovenfor omtalte nationale godkendelsesordninger for individuelle

mobile ikke-vejgående maskiner samt små serier op til 50 stk. kan

opretholdes.

Når den valgte politikmodel er gennemført, skal de faktiske

virkninger overvåges og sammenlignes med målene og de

forventede virkninger. Den nye forordning bør evalueres senest 5

år efter, den er begyndt at finde anvendelse. Den foreslåede retsakt

er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området.

Kommissionens forslag indeholder i alt 13 kapitler.

KAPITEL I

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 6/22

Kapitlet angiver forslagets formål og de tekniske krav til

trafiksikkerheden samt regler og procedurer for

markedsovervågning. Endvidere angives forslagets

anvendelsesområde og definition af begreber.

Denne forordning finder anvendelse for ikke-vejgående mobile

maskiner efter følgende kriterier:

1. Ikke-vejgående mobile maskiner med en konstruktivt bestemt

maksimalhastighed på op til 40 km/t.

2. Ikke-vejgående mobile maskiner udstyret med maksimalt tre

siddepladser, inklusive førerens siddeplads.

3. Ikke-vejgående mobile maskiner, der på grund af sin konstruk-

tion ikke er egnet til personbefordring eller til transport af gods.

4. Ikke-vejgående mobile maskiner, der bringes i omsætning, regi-

streres eller ibrugtages efter denne forordnings anvendelsesdato.

For så vidt angår ikke-vejgående mobile maskiner, der fremstilles i

små serier, kan fabrikanten vælge enten at ansøge om EU-typegod-

kendelse eller at overholde den relevante nationale lovgivning.

KAPITEL II

I dette kapitel fastsættes de forpligtelser, med henvisning til artikel

4, der påhviler medlemsstaterne, de godkendende myndigheder og

de erhvervsdrivende.

Navnlig forpligtes medlemsstaterne til kun at tillade omsætning,

registrering eller ibrugtagning af ikke-vejgående mobile maskiner,

der opfylder kravene i forslaget, eller en national ordning ved små

serier. Desuden angives det, at medlemsstaterne forpligter sig til at

tilrettelægge og udføre markedsovervågning og kontrol af ikke-

vejgående mobile maskiner, der indføres på markedet.

Fabrikanterne, importører og aftagere er forpligtede til at sikre, at

kun ikke-vejgående mobile maskiner, der opfylder kravene, bringes

i omsætning og ibrugtagning.

Der fastsættes også en liste over de tekniske krav til

trafiksikkerheden i forbindelse med ikke-vejgående mobile

maskiner. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage

delegerede retsakter med henblik på at præcisere de detaljerede

tekniske krav, procedurer og prøvninger.

Endelig er der en generel bestemmelse, der kræver, at ikke-

vejgående mobile maskiner kun gøres tilgængelige, ibrugtages eller

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 7/22

registreres, hvis de er i overensstemmelse med forordningen ved

en EU-typegodkendelse eller en national individuel godkendelse.

KAPITEL III-VIII

Disse kapitler indeholder bestemmelser om EU-

typegodkendelsesproceduren og relaterede spørgsmål.

Mere specifikt er der bestemmelser om: i) den ansøgning og infor-

mationsmappe, der skal indgives, ii) hvordan og hvornår den god-

kendende myndighed skal meddele typegodkendelse, iii) EU-type-

godkendelsesattesten og ændring heraf, når det er nødvendigt, iv)

procedurerne for dokumentation for overensstemmelse med de

tekniske krav, v) gyldigheden af EU-typegodkendelser og vi) for-

pligtelsen til at udstede en typeattest og anbringe en lovpligtig fa-

brikationsplade med mærkning.

KAPITEL IX

Dette kapitel indeholder bestemmelser om overvågning af EU-

markedet, kontrol af ikke-vejgående maskiner, der kommer ind på

EU-markedet, og EU-beskyttelsesprocedurer.

Det integrerer bestemmelser fra afgørelse nr. 768/2008/EF og har

krydshenvisninger til den nylige forordning om markedsovervåg-

ning (forordning (EU) 2019/1020).

KAPITEL X

I henhold til dette kapitel er fabrikanten forpligtet til at fremlægge

tekniske oplysninger, der ikke afviger fra de oplysninger, der er

godkendt af den godkendende myndighed.

KAPITEL XI

I dette kapitel fastsættes der krav til tekniske tjenester,

dattervirksomheder af og underentrepriser i tilknytning til tekniske

tjenester. Der fastsættes også krav til udpegelser af tekniske

tjenester og fabrikanternes akkrediterede interne tekniske

tjenester.

Rammerne for vurdering af tekniske tjenesters færdigheder

beskrives, herunder underretningsprocedurer og ændringer af

udpegelsen, samt anfægtelse af tekniske tjenesters kompetencer.

KAPITEL XII

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 8/22

Dette kapitel indeholder nærmere bestemmelser om udøvelsen af

Kommissionens beføjelser, i overensstemmelse med artikel 46 stk.

2 eller artikel 47, til at vedtage gennemførelsesretsakter og

delegerede retsakter i henhold til forslaget.

Det vil sige at Kommissionen igennem disse retsakter kan præci-

sere de detaljerede tekniske krav, procedurer og prøvninger, her-

under blandt andet fastsætte de ikke-vejgående mobile maskiners

vægte og dimensioner på vej, og dermed fastsætte de pågældende

kategorier eller klasser af ikke-vejgående mobile maskiner.

KAPITEL XIII

Dette kapitel indeholder bestemmelser om ændring af forordning

(EU) 2019/1020, om markedsovervågning og

produktoverensstemmelse. Dette indebærer at reglerne om

markedsovervågning også vil omfatte de ikke-vejgående mobile

maskiner omfattet af dette forslag.

Endvidere belyser kapitlet sanktioner og rapportering, som

fastsætter ikrafttrædelses- og anvendelsesdatoerne.

Efter artikel 49 i dette kapitel opretter og leder Kommissionen et

forum for udveksling af oplysninger om håndhævelse. Det

foreslåede forum er Technical Committee on Agricultural Vehicles

(TCAV).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivnings-

procedure (TEUF art. 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Mar-

ked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der er endnu ikke

udpeget en ordfører på forslaget. Der foreligger endnu ikke en ud-

talelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i sine indledende bemærkninger til forsla-

get følgende om nærhedsprincippet:

”Forslaget

skaber et harmoniseret regelsæt for mobile

ikkevejgående maskiner, som efter en overgangsperiode skal

erstatte de forskellige reguleringsordninger, der i øjeblikket findes i

medlemsstaterne. Det har til formål at forbedre det indre markeds

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 9/22

funktion og samtidig sikre et højt trafiksikkerhedsniveau. De

forskellige reguleringsordninger i medlemsstaterne har skabt

forskelle i det indre marked, de udgør en økonomisk og

administrativ byrde og skaber hindringer for den frie bevægelighed

for mobile ikkevejgående maskiner.”

Kommissionen anfører videre, at der ”[u]den

en EU-indsats vil det

indre marked fortsat være fragmenteret, hvilket vil føre til stadig

mere divergerende krav vedrørende kørsel med mobile maskiner

på tværs af EU.

Etablering af en EU-ramme for typegodkendelse af mobile

maskiner og en tilsvarende ramme for markedsovervågning er det

eneste middel til at opnå et mere retfærdigt og dybere indre

marked for sektoren. Disse resultater kan ikke opnås i en

sammenlignelig grad ved hjælp af national lovgivning.”

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, idet artikel 114 i TFEU fastslår, at Europa-Parla-

mentet og Rådet vedtager de foranstaltninger med henblik på ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative be-

stemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

Regeringen finder, at formålet med at forbedre det indre markeds

funktion kun kan gennemføres ved en harmonisering af medlems-

staternes lovgivning for ikke-vejgående mobile maskiner, der kører

på offentlig vej. Regeringen vil dog have fokus på omfanget og ka-

rakteren af de kompetencer til at udstede delegerede retsakter, som

Kommissionen lægger op til i forslaget, herunder særligt i forhold

til at fastsætte krav til vægt og dimensioner af ikke-vejgående mo-

bile maskiner, der skal køre på offentlig vej.

6. Gældende dansk ret

I Danmark findes ikke egentlige godkendelsesordninger for ikke-

vejgående mobile maskiners kørsel på offentlige veje. Der findes

dog visse regler med tekniske krav til ikke-vejgående mobile ma-

skiner, som maskinejeren skal overholde, herunder når maski-

nerne kører på offentlige veje. Det drejer sig i det væsentlige om:

Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019 om detailforskrifter

for køretøjers indretning og udstyr

Regulerer de tekniske krav til køretøjerne, herunder også til en-

kelte tekniske indretninger for motordrevne redskaber.

Bekendtgørelse nr. 1497 af 1. december 2016 om køretøjers største

bredde, længde, vægt og akseltryk

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 10/22

Regulerer køretøjers vægte og dimensioner. I denne bekendtgø-

relse indgår kun typegodkendte køretøjer, både EU-typegodkendte

og national individuelt godkendte køretøjer. Dog ikke den brede

kategori af motordrevne redskaber. Det betyder, at enkelte motor-

drevne redskaber er reguleret i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse nr. 530 af 29. maj 1996 om indretning og udstyr

for traktorer og motorredskaber m.v.

Regulerer motordrevne redskabers aktuelle stand for så vidt angår

f.eks. styreapparater, bremse, lygter og reflekser. Dette for at sikre

den overordnede trafiksikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 344 af 8. april 2016 om klassifikation og an-

vendelse af visse mindre motordrevne køretøjer som motorred-

skaber (minitruck).

Denne bekendtgørelse regulerer et specifikt motordrevet redskab,

som i ubetydeligt omfang må færdes på offentlige veje.

Bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning

og udstyr m.v.

Bekendtgørelsen regulerer de nationale bestemmelser på køretø-

jers indretning og udstyr.

Den nuværende forordning 2019/1020 om markedsovervågning og

produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF

og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 er direkte

gældende i alle medlemsstater.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En ny forordning om ikke-vejgående mobile maskiner vil have di-

rekte virkning i dansk ret for så vidt angår den foreslåede ny EU-

typegodkendelsesordning. Der vil dog i tilknytning til denne del af

forslaget skulle udarbejdes ny lovgivning om bl.a. sanktioner, idet

denne del er overladt til medlemsstaterne. Endvidere kan der even-

tuelt blive behov for at justere nationale krav, jf. opregningen oven-

for i afsnit 6, til ikke-vejgående mobile maskiner med henblik på at

sikre overensstemmelse med de tekniske krav, som Kommissionen

efter forslaget kan fastsætte ved delegerede retsakter.

Hertil kommer, at der, i det omfang det besluttes at tilvejebringe

regler om nationale godkendelsesordninger, jf. beskrivelsen under

afsnit 3 ovenfor, som skal gælde parallelt med den ny EU-typegod-

kendelsesforordning, vil skulle udarbejdes ny lovgivning herom.

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 11/22

En ændring af forordning 2019/1020 om markedsovervågning og

produktoverensstemmelse, som regulerer ikke-vejgående mobile

maskiner, vil have betydning for dansk lovgivning på området og

dermed medføre et potentielt behov for ændringer i lov nr. 799 af

9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.

Omfanget af ændringerne i gældende dansk ret skal undersøges

nærmere.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan potentielt have statsfinansielle konsekvenser.

Ved en implementering af forslaget vil Danmark eventuelt skulle

udbygge den nuværende nationale godkendelsesordning, ligesom

Færdselsstyrelsen skal kunne håndtere sagsbehandling af ansøg-

ninger om EU-typegodkendelser til mobile ikke-vejgående maski-

ner.

For så vidt angår markedsovervågning, vurderes det dog umiddel-

bart, at de foreslåede opgaver, der er forbundet med markedsover-

vågning og kontrol med efterlevelse af reglerne i forslaget, vil

kunne gennemføres i forlængelse af eksisterende markedsovervåg-

ning og kontrol med øvrige trafikprodukter. En nærmere beskri-

velse af de konkrete økonomiske konsekvenser og eventuelle im-

plementeringsomkostninger ifm. forslaget vil dog kræve, at forud-

sætningerne for den forventede markedsovervågningsopgave kon-

kretiseres yderligere. Herunder bør det eksempelvis afklares, hvil-

ket kontroltryk, der forventes at skulle gennemføres, samt i hvilket

omfang det vurderes, at der vil være behov for at gennemføre eks-

terne test.

Det vurderes på den baggrund umiddelbart, at der ikke vil være

væsentlige statsfinansielle omkostninger ved en implementering af

forslaget, hvilket dog undersøges nærmere. Det bemærkes, at af-

ledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. Bud-

getvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Ved en

implementering af forslaget, vil der potentielt være en forringelse

af færdselssikkerheden grundet større og tungere køretøjer på de

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 12/22

offentlige veje. Dimensionerne på disse køretøjer kan påvirke færd-

selssikkerheden og dermed forårsage en eventuel stigning i antallet

af ulykker. Dette kan overordnet set betyde en stigning i antallet af

trafikulykker og dermed medføre negative samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Derudover kan forslaget påvirke fremkommeligheden på det dan-

ske vejnet grundet blandt andet på grund af de ikke-vejgående mo-

bile maskiners konstruerede maximale hastighed, som er langsom-

mere end øvrige motorkøretøjer på vejene. Dette kan også medføre

en samlet stigning i tabt arbejdsfortjeneste hos de trafikanter, der

dagligt bevæger sig på strækninger med øget færdsel for ikke-vej-

gående mobile maskiner.

På baggrund af ovenstående, vurderes det dog umiddelbart, at der

ikke vil være væsentlige negative samfundsøkonomiske omkostnin-

ger ved en implementering af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen estimerer i forordningsforslaget, at de samlede net-

tobesparelser for de erhvervsdrivende i medlemsstaterne vil være

6,3 mia. kr. over 10 år.

Det er ikke muligt at kvantificere de erhvervsøkonomiske konse-

kvenser yderligere på nuværende tidspunkt, da den endelige ud-

formning af kravene eller den samlede virksomhedspopulation i

Danmark ikke kendes.

Dog forventes forordningsforslaget at medføre erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser, henholdsvis administrative konsekvenser, samt

øvrige efterlevelseskonsekvenser

Det vurderes, at EU-typegodkendelsesordningen vil medføre nye

administrative byrder for et mindretal af fabrikanter, for eksempel

i form af nye ansøgningsprocesser.

Det vurderes derudover, at forordningsforslaget kan medføre posi-

tive konsekvenser i form af øvrige efterlevelseskonsekvenser. De

positive øvrige efterlevelseskonsekvenser består af, at flertallet af

virksomhederne vil opleve forbedrede rammebetingelser, og der-

med et potentiale for øget omsætning i de enkelte virksomheder.

Ligeledes vurderes det, at forslaget kan forbedre vilkårene for pro-

ducenterne af de mobile ikke-vejgående maskiner til det indre

marked, og dermed medføre potentielle nye omsætningsmulighe-

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 13/22

der. Konkurrencefordelene vil variere blandt de danske virksom-

heder, som dels vil være virksomheder, der skal købe og anvende

maskinerne nationalt, og dels virksomheder, der producerer så-

danne maskiner til det indre marked.

De små og mellemstore virksomheder (herefter SMV) vurderes i

højere grad at være eksponeret for de negative konsekvenser. Sær-

ligt de mellemstore virksomheder, der producerer lige over 50 stk.

af en type i en serie, kan blive eksponeret for mindre rentable kon-

sekvenser, da de ikke kan omfattes af nationale godkendelsesord-

ninger for små serier, men samtidig heller ikke har det optimale

økonomiske og administrative grundlag for at ansøge om en EU-ty-

pegodkendelse.

Med forbedrede vilkår på det indre marked, vil distributørerne af

de mobile ikke-vejgående maskiner få adgang til en bredere leve-

randørportefølje, og dermed øge konkurrenceevnen.

På den baggrund vurderes det umiddelbart, at der ikke samlet set

vil være væsentlige erhvervsøkonomiske omkostninger ved en im-

plementering af forslaget.

Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet

i Danmark som følge af især bestemmelserne om markedsovervåg-

ning.

Ved en implementering af forslaget vil der potentielt opstå et behov

for at etablere danske tekniske tjenester, som ikke findes i Dan-

mark i dag.

8. Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i EU-specialudvalget for

transport den 30. marts 2023. Frist for fremsendelse af hørings-

svar var den 24. april 2023.

Transportministeriet har modtaget følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer

Transportministeriet har 30. marts sendt Europa Parlamentets for-

slag til forordning vedr. ikke-vejgående maskiner i høring

–

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 14/22

COM(2023) 178 final. Landbrug & Fødevarer har følgende be-

mærkninger til forordningen

1. Overordnede kommentarer til den ny forordning om

typegodkendelse af motorredskaber

Landbrug & Fødevarer er overordnet set positive overfor ensret-

ning af typegodkendelseskravene

til landbrugsmaskiner. EU’s For-

mål er at reducere omkostningerne for landbrugserhvervet, ved at

maskinproducenterne konstruere efter en teknisk standart, gæl-

dende for alle EU-medlemsstaterne.

Den ny typegodkendelsesordning for motorredskaber

–

Non Road

Mobile Machinery (eller NRMM) har forbillede i typegodkendel-

sesordningen for traktorer og traktorpåhængskøretøjer 167/2013,

der trådte i kraft i 2016.

167/2013 er en komplet typegodkendelsesordning, der definerer

krav til sikkerhedsrelaterede emner som fx spejle, bremsekrav,

styrtbøjler mv. + krav til emner der ikke relaterer til sikkerhed som

fx tilladte masser og dimensioner. Erfaringerne fra 167/2013 er, at

der er for stor forskel medlemsstaterne imellem, til at dette funge-

rer i praksis. De enkelte medlemsstater accepterer ikke de typegod-

kendte standarter i praksis, men fastholder de enkelte landes eksi-

sterende krav

–

herunder Danmark.

2. Det konkrete forslag til kommende typegodkendelses-

ordning for motorredskaber

Landbrug & Fødevarer har deltaget i den EU-arbejdsgruppe, hvor

den ny typegodkendelsesordning for motorredskaber har været

drøftet gennem en årrække. Det har været essentiel at lære af erfa-

ringerne fra typegodkendelsesordningen for traktorer og traktorpå-

hængskøretøjer 167/2013.

Derfor støtter Landbrug & Fødevarer den ny forordnings princip

om at adoptere mulighed 1.b om en simplificeret typegodkendelse

at motorredskaber;

• hvor kun komponenter, systemer og separate tekniske enheder

der er vitale for sikkerheden skal godkendes af en tredjepart (som

en teknisk tjeneste).

• hvor komponenter, systemer og separate tekniske enheder der

ikke er vitale for sikkerheden kan selvcertificeres af maskinprodu-

centerne.

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 15/22

• Hvor 40 km/t fastholdes som den konstruktive hastighed for

landbrugs- og motorredskaber.

3. Det videre arbejde i Europa Parlamentet

–

og potenti-

elle problemstillinger

Sideløbende med at forordningen drøftes og vedtages i Europa Par-

lamentet, skal der gennemføres forberedende arbejde, hvor der

skal laves delegerede forordninger, hvor tekniske detaljer og Side 2

af 2 testkrav for hver af motorredskabernes funktioner (bremser,

styretøj, lys, påkrævet synsfelt, masser, dimensioner mv.) skal defi-

neres.

Krav til bremser, styretøj, lys, påkrævet synsfelt mv. er værdier

som de fleste medlemsstater kan være fælles om. Men fra typegod-

kendelsesordningen for traktorer og traktorpåhængskøretøjer

(167/2013) ved vi at tilladte masser (vægt) og dimensioner

(længde, bredde, højde) er værdier som medlemsstaterne ikke vil

acceptere. Derfor er det vigtigt for Landbrug & Fødevarer at kom-

mende supplerende delegerede forordninger om masser og dimen-

sioner;

1) enten overlades til de enkelte medlemsstater

2) eller at Europa Parlamentet fastsætter at EU-typegodkendt mas-

ser og dimensioner skal accepteres af alle medlemsstater.

Ellers kan konsekvensen blive, at køretøjerne skal typegodkendes

to gange. Først med en EU-typegodkendelsen, og dernæst med en

national typegodkendelse som individuel køretøj eller i små serier.

Hvis det sker, opnås der ingen besparelse i produktionsomkostnin-

ger, hvilket er hele grundlaget for at lave EU-typegodkendelse.

Danske Maskinstationer og Entreprenører

DM&E Støtter helt høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer gen-

nem arbejdet i den Fælles Færdselsgruppe der er i landbrugser-

hvervene i Danmark.

DM&E eller Danske maskinstationer og Entreprenører har dog

nogle enkelte tilføjelser af kommentarer til høringssvaret.

DM&E tilføjelser til det fælles høringssvar med Landbrug

fødevarer

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 16/22

DM&E (Danske Maskinstationer og Entreprenører) er en af de

store slutbrugerorganisationer af ”NRMM”-køretøjer,

og vi er lige-

ledes en del af CEETTAR, som er den Europæiske brancheorgani-

sation for maskinstationer og entreprenører. Det er også gennem

denne organisation, vi har været med i arbejdsgruppen forud for

det foreslåede NRMM-materiale. Det er ligeledes i denne gruppe,

at vi får erfaringer med, hvordan vores kollega organisationer i EU

tolker, hvordan direktiver implementeres i EU, og det har til stor

betydning for os som slutbrugere. Som professionel slutbrugeror-

ganisation med den nyeste maskinteknik både i landbruget, skov-

bruget og entreprenører er det vigtigt at special maskiner produce-

ret i hele EU er tilgængeligt på de Danske veje. Vi har mange af vo-

res medlemmer som henter deres special maskiner fra mindre pro-

ducenter i hele EU, da det er helt specielle maskine, som specielle

ærtehøstere fra Holland, Skov maskiner fra Tyskland eller Finland.

Det fælles er ved disse maskiner er at det er helt unikke producen-

ter som laver disse maskiner i antal og skræddersy maskinerne ef-

ter de helt specifikke behov. Så får at kunne få den nyeste teknologi

til Danmark og få nytte af denne må vi hente disse maskiner fra

disse producenter med mange årserfaring. Det bliver kun mere og

mere udbredt som maskinerne bliver mere teknologiske.

Kommentarer til den nye forordning om typegodkendelse

af motorredskaber

De slutbrugererfaringer vi har kommer fra typegodkendelsesord-

ningen for traktorer og påhængsvogne 167/2013, der trådte i kraft i

2016. Som professionel slutbruger både i landbruget, skoven og en-

treprenører, har det gjort det nemmere at købe maskiner fra udlan-

det, hvor langt størstedelen af vores maskiner produceres - og sær-

ligt de meget specielle maskiner. Danmark er et meget lille marked,

og det er svært at få store producenter eller special-producenter af

maskiner i EU til at fremstille maskiner efter danske regler. Så det

har gjort det nemmere at få maskiner til Danmark og derved åbnet

hele EU til at kunne få fremstillet maskiner, ved at producenter

kun skal forholde sig til et regelsæt og ikke godkende maskiner i

alle lande efter deres nationale regler

Andre erfaringer vi har fra direktiv 167/2013 er vigtigheden i at

give mulighed for medlemslandene til at have nationale regler, som

tager højde for forhold som jordforhold og infrastruktur. Det er

særligt angående vægt og dimensioner af køretøjer, der her er vig-

tigt. Vi i Danmark har sammen med ca. halvdelen af EU-medlems-

lande, jordtyper der kræver, at vi har special dækmontering til at vi

ikke skader jorden, når vi færdes i marken. Dette gør, at vi bruger

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 17/22

tvillinghjul og bred dækmontering, hvor køretøjer bliver over fire

meter bred.

Samtidig er det vigtigt, at vi har nogle harmoniserede dimensioner,

som alle medlemslande skal tillade på deres veje, (hvor de natio-

nale er større end disse). En producent af maskiner kan sikre, at en

maskine med disse dimensioner, kan køre på alle veje i EU. Disse

forhold udgør forståelsen af, hvordan en del lande opfatter EU ty-

pegodkendelsesdimensionerne i 167/2013, hvor alt hvad der er EU

typegodkendt kan bruges på deres nationale veje. Der har vi i Dan-

mark udfordringer med akselvægt på trækkende hjul samt bælte-

undervogne til landbrugsmaskiner, som gør at disse EU-typegod-

kendte køretøjer ikke kan køre på de danske veje, selvom de kan

køre i vores nabolande.

Det videre arbejde i Europa Parlamentet og potentielle

problemstillinger

Det er vigtigt, at denne typegodkendelsesordning bliver en simpel

og fleksibel ordning. Det er ikke afgørende at holde omkostninger

nede på en typegodkendelsesordning, men i stedet få den til at har-

monere med typen af motorredskaber, landbruget bruger. Disse

motorredskaber er de morderne maskiner, der skal sikre den nye-

ste teknologi til brug i marken. Det er oftest motorredskaberne og

arbejdsredskaberne der indeholder den nyeste teknologi, der er til

rådighed. Udviklingen af teknologi bliver hurtigere og hurtigere

med tiden, derfor er det vigtigt, at lovgivning kan følge med og ikke

bliver en hæmsko for teknologiudviklingen. I dag har den nyeste

teknologi en levetid på ca. tre år, før den bliver erstattet af en ny og

bedre teknologi. Vi har nogle faste EU-mål med landbruget i EU,

hvor teknologien er en yderst vigtig rolle, for at nå disse forhold:

•

Uafhængighed af Russisk gas

Greendeal

Pesticidreduktion

Biodiversitet

Det er bare nogle af forhold, hvor den hurtige udvikling af tekno-

logi er vigtigt. Det er et emne vi har behandlet i EU-kommissionens

MEG-gruppe (Machinery Expert Group), tidligere kendt som Ar-

bejdsgruppen bag maskindirektivet. Her nytter det ikke, at reg-

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 18/22

lerne i maskindirektivet gøres nemmere for at sikre hurtigere ud-

vikling, hvis det bremses af en typegodkendelsesordning til færdsel

på EU-landeveje.

Teknologiens indflydelse er afhængig af, hvor hurtigt man kan få

implementeret denne, og ikke hvornår der kan udvikles nyt. Det er

ligeledes vigtigt, når en NRMM-maskine med denne nyeste tekno-

logi kan gøres tilgængelig hurtigt i hele EU. Teknologien kan gøres

tilgængeligt hurtigt i stort omfang ved:

•

at modificere eksisterende maskiner, så de opdateres til

den nyeste teknologi, fx ny brændstof eller el- drift, AI-sy-

stemer

give en hurtig typegodkendelse af nye maskiner og køretø-

jer

en nem modificering af eksisterende typegodkendelser til

at omfatte ny teknologi, som opdatering af motor tekno-

logi, brændstof type, AI systemer til optimering af maski-

nen

at udarbejde én EU-typegodkendelse, der giver adgang di-

rekte til hele EU uden hindring

•

Den erfaring vi har fået fra brugen af traktorer og landbrugsvogne,

der er EU typegodkendt efter 167/2013 er, at de hurtigt bliver im-

plementeret i hele EU, og derved gør en forskel. Vi kan dog også se,

at 167/2013 forsinker en del af den hurtige teknologiudvikling ved

at godkendelsesprocessen tager lang tid.

Den store forskel på køretøjer omfattet af 167/2013 og NRMM er,

at NRMM-167/2013-køretøjer er standard køretøjer, der kan bru-

ges en stor del af tiden på vejen til transport og samtidig kan være

til brug hovedsageligt i marken, hvor den nyeste teknik er i ar-

bejdsredskabet bagved, som den trækker. I NRMM er den nyeste

teknologi bundet i selve maskinen. Maskinens kørsel på vejen, er

langt en mindre del.

Dansk Maskinhandlerforening og Maskinleverandørerne

1. Overordnede kommentarer til den ny forordning om

typegodkendelse af motorredskaber

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 19/22

Dansk Maskinhandlerforening og Maskinleverandørerne er over-

ordnet set positive overfor ensretning af typegodkendelseskravene

til disse selvkørende maskiner.

EU’s Formål er at reducere omkostningerne ved at maskinprodu-

centerne konstruerer efter en teknisk standard, gældende for alle

EU-medlemsstaterne, samt gøre det lettere at flytte disse maskiner

på tværs af medlemsstaternes grænser både i forhold til udlejning,

men også i forhold til køb og salg af såvel nye som brugte maskiner.

Den nye typegodkendelsesforordning for motorredskaber

–

Non

Road Mobile Machinery (eller NRMM) har forbillede i typegodken-

delsesforordningen for traktorer og traktorpåhængskøretøjer

167/2013-EU.

167/2013 er en komplet typegodkendelsesordning, der definerer

krav til sikkerhedsrelaterede emner som fx spejle, bremsekrav,

styrtbøjler mv. + krav til emner der ikke relaterer til sikkerhed som

fx tilladte masser og dimensioner. Erfaringerne fra 167/2013 er, at

der er for stor forskel medlemsstaterne imellem, til at dette funge-

rer i praksis. De enkelte medlemsstater accepterer ikke de typegod-

kendte standarter i praksis, men fastholder de enkelte landes eksi-

sterende krav

–

herunder Danmark.

2. Det konkrete forslag til kommende typegodkendelses-

forordning for motorredskaber

Dansk Maskinhandlerforening og Maskinleverandørerne har igen-

nem vores Europæiske organisation CLIMMAR deltaget i den EU-

arbejdsgruppe, hvor den ny typegodkendelsesforordning for mo-

torredskaber har været drøftet gennem en årrække. Det har været

essentiel at lære af erfaringerne fra typegodkendelsesforordningen

for traktører og traktorpåhængskøretøjer 167/2013-EU.

Mange NRMM køretøjer er fra små eller mindre producenter som

ikke vil have den fornødne kapital til at betale en fuld køretøjsgod-

kendelse, hvis kravet er den ”store dyre model” hvor der er krav en

teknisk tjeneste og kontrol af ensartet produktion(COP).

Derfor bør der stemmes imod dette punkt:

The Commission is empowered to adopt delegated acts in accord-

ance with Article 47 concerning the detailed arrangements with the

regard to conformity of production.

En del af disse producenter bor tillige ofte i såkaldte

”yderområ-

der” hvor arbejdsplader af denne slags ikke ”hænger på træerne”.

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 20/22

Dansk Maskinforhandlerforening og Maskinleverandørerne støtter

den ny forordnings princip om at adoptere mulighederne:

1.b Simplified type approval af motorredskaber;

•

hvor kun komponenter, systemer og separate tekniske en-

heder der er vitale for sikkerheden skal godkendes af en

tredjepart (som en teknisk tjeneste).

•

hvor komponenter, systemer og separate tekniske enheder

der ikke er vitale for sikkerheden kan selvcertificeres af ma-

skinproducenterne.

•

hvor 40 km/t fastholdes som den konstruktive hastighed

for landbrugs- og motorredskaber.

2 - CE marking of the entire mobile machine granted by the manu-

facturer (new approach).

Ellers vil det være meget vigtigt, at der fortsat er mulighed for at

kunne tillade maskiner som er produceret i mindre antal (small se-

ries) til brug i eget land/enkeltkøretøjsgodkendelse, for derved

fortsat at kunne producere til hjemmemarkedet.

3. Det videre arbejde i Europa Parlamentet

–

og potenti-

elle problemstillinger

Sideløbende med at forordningen drøftes og vedtages i Europa Par-

lamentet, skal der gennemføres forberedende arbejde, hvor der

skal laves delegerede forordninger, hvor tekniske detaljer og test-

krav for hver af motorredskabernes funktioner (bremser, styretøj,

lys, påkrævet synsfelt, masser, dimensioner mv.) skal defineres.

NRMM gruppen er meget stor og favner mange forskellige maski-

ner helt ned fra en selvkørende plæneklipper/rider og op til de

store landbrugsmaskiner/entreprenørmaskiner, nogle er konstrue-

ret til en maksimal hastighed på 25 km.t. andre op til 40 km.t.

–

nogle kører med hydrostatisk fremdrift, som førerne også ned-

bremser køretøjerne med, det betyder også at der ikke er bremselys

på disse maskintyper

–

andre har bremse systemer som minder

mere om last og personbiler(motorkøretøjer) dog uden at have

ABS-systemer, på grund af den lavere hastighed. En lille plæne-

klipper er ikke indrettet med lys, lygter og spejle, og de er ikke kon-

strueret med el system til at trække, et så stort elforbrug som en

alm. traktor f.eks. er.

Det betyder dermed også at alle medlemsstater bør have nøjagtigt

billede af hvilke maskintyper der findes og have disse maskintyper

oprettet ensartet i alle medlemsstater, for derved at behandle dem

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 21/22

ensartet i forhold til hvilke tekniske krav der kan/bør stilles til ma-

skintyperne, så der kan opstilles f.eks. 2 sæt regler for NRMM ma-

skiner

–

op til 25 km.t. og op til 40 km.t.

En maskine som er produceret i henhold til evt. nye regler bør, for

at dette giver mening, kunne færdes helt frit på de offentlige veje i

hele EU (måske med lokale begrænsninger), og det vil gøre det let-

tere for både producenter, forbrugere og myndighederne, samtidigt

vil det også være mere sikkert at handle på tværs af grænserne med

såvel nyt som brugt udstyr, uden derved at kunne komme i

klemme.

9. Generelle forventninger til andre landes holdnin-

ger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positivt

til forslaget. Flere medlemslande har eksisterende national lovgiv-

ning på området, for hvem forslaget forventes at være en fordel. De

egentlige forhandlinger er dog endnu ikke påbegyndt, hvorfor der

ikke er yderligere kendskab til andre medlemsstaters holdning på

nuværende tidspunkt.

Det forventes dog, at flere medlemsstater vil have fokus på, at

Kommissionen med forslaget tildeles en række beføjelser til de for

færdselssikkerheden væsentligste køretøjstekniske krav til ikke-

vejgående mobile maskiner i delegerede retsakter, herunder særligt

tærskelværdier for maskinernes vægt og dimensioner, når de skal

køre på offentlige veje i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslagets vision om at harmonisere de tekniske

krav for ikke-vejgående mobile maskiner, der skal kunne køre på

offentlig vej.

Forslaget skal således sikre ensartethed i forhold til

godkendelsesprocessen for disse maskiner. Regeringen er således

positivt indstillet over for initiativer, der kan styrke det indre mar-

keds funktionsmåde, da det indre marked har en afgørende betyd-

ning for vækst og velfærd i EU.

Regeringen noterer sig desuden, at Kommissionen med forslaget

ønsker at øge trafiksikkerheden i alle EU-medlemslande. Regerin-

gen vil dog have stærkt fokus på at vurdere de færdselssikkerheds-

mæssige konsekvenser ved, at potentielt tunge og langsomt kø-

rende maskiner kan køre på offentlige veje, herunder de færdsels-

sikkerhedsmæssige konsekvenser ved mødet mellem langsomt kø-

rende maskiner og øvrige køretøjer med højere hastigheder, øget

kom (2023) 0178 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ikke-vejgående maskiner

Side 22/22

behov for overhalinger af langsomt kørende maskiner og dermed

forbundet risiko for kollisioner.

Regeringen vil derfor i det videre forløb have fokus på de beføjel-

ser, som Kommissionen tildeles med forordningsforslaget, til at

vedtage tekniske krav i delegerede retsakter, fx til at fastsætte tær-

skelværdier for vægt og dimensioner af de maskiner, som kan køre

på offentlige veje. Regeringen vil i det videre arbejde foreslå, at

Kommissionen så vidt muligt lader de nærmere tekniske krav

fremgå af et bilag til forordningsforslaget, som det kendes fra an-

dre typegodkendelsesforordninger, så medlemsstaterne har mulig-

hed for at få indblik i omfanget og den nærmere karakter af kra-

vene, inden forslaget vedtages.

Selv om forslaget også omfatter fuldautomatiserede ikke-vejgående

mobile maskiner, så er det ikke forventningen, at det vil få stor

praktisk betydning i den førstkommende årrække. Regeringen vil

dog have fokus på, at der i forhold til disse maskiner skal være til-

strækkeligt nationalt råderum til, at medlemsstaterne kan forbyde

eller selv regulere den nærmere anvendelse heraf på færdselslovens

område.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-

paudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Euro-

paudvalg den 27. april 2023.