kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0229 Bilag 1
Offentligt

GRUND-

NÆRHEDSNOTAT

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

TIL

28. august 2023

Kommissionens forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

•

Ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår foranstaltninger til tidlig

indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingshandlinger

(KOM 2023(227),

Ændring af direktiv 2014/49/EU for så vidt angår omfanget af indskudsbe-

skyttelse, brug af indskudsgarantiordningers midler, grænseoverskridende

samarbejde og gennemsigtighed (KOM 2023(228)

Ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt

angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivnings-

relevante passiver (KOM 2023(229) og

Ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår foranstaltninger

til tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingsfor-

anstaltninger (KOM 2023(226).

•

Resume

Europa-Kommissionen præsenterede den 18. april 2023 en pakke af forslag til

revision af EU-rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter

Pakken indeholder forslag til at ændre en række retsakter på krisehåndterings-

området:

Revision af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD)

Revision af direktiv om nationale indskydergarantiordninger (DGSD)

Revision af forordning om den fælles afviklingsmekanisme (Daisy Chain)

Revision af Single Resolution Mechanism Regulation (SRMR)

Formålet med forslaget er at sikre mere ensartethed og konsistens i krisehåndte-

ringen på tværs af EU ved bl.a. at udvide anvendelsesområdet for BRRD til at

omfatte flere kreditinstitutter, herunder særligt små- og mellemstore kreditinsti-

tutter. Forslaget giver ligeledes indskydergarantiordninger flere muligheder for

at bidrage med finansiering i håndteringen af nødlidende institutter og der lægges

op til at ændre i kreditorhierarkiet, hvor indskydergarantiordninger sidestilles

med andre indskud, herunder SMV-indskud og ikke-dækkede indskud i tabsræk-

kefølgen.

Kreditinstitutter omfatter pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

2/15

Regeringen støtter generelt en revision af rammerne for krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger, som styrker af-

viklingsformålene, herunder beskytter de offentlige finanser mod finansielle kri-

ser. Regeringen arbejder for, at den danske model for håndtering af nødlidende

kreditinstitutter er bedst muligt afspejlet i EU-reglerne og kan videreføres i Dan-

mark. Den danske model indebærer bl.a., at tab i afviklingssituationer bæres af

aktionærer og kreditorer frem for de offentlige finanser, ligesom både store og

små institutter håndteres inden for rammerne af BRRD med fastsættelse af afvik-

lingsstrategi og krav om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav). Regeringen

støtter forslaget om en udvidelse af anvendelsesområdet af BRRD, der rummer

den danske fortolkning af offentlighedens interesse.

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at brugen af midler fra indskydergaranti-

ordninger ikke fører til en unødig brug af fælles sektorfinansierede indskyderga-

rantimidler eller en øget risikotagning i kreditinstitutter, hvorfor regeringen støt-

ter de foreslåede begrænsninger, herunder at bidragstørrelsen ikke kan over-

skride de midler, som indskydergarantiordningen skulle have brugt i en udbeta-

lingssituation.

Baggrund

Europa-Kommissionen har 18. april 2023 fremsat forslag til revision af rammerne

for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergaranti-

ordninger ved lovpakken ”Crisis Management and Deposit Insurance” –

CMDI.

CMDI har til formål at styrke det finansielle indre marked og arbejdet med bank-

unionen ved at gennemføre en række ændringer i det gældende regelsæt for krise-

håndtering af nødlidende kreditinstitutter med et særligt fokus på håndteringen af

små og mellemstore kreditinstitutter i EU. CMDI indeholder et forslag til en revi-

sion af direktiv om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter

(”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) samt en revision af direktiv

om nationale indskydergarantiordninger (”Deposit Guarantee Schemes Directive”

–

DGSD). BRRD og DGSD omfatter alle EU-lande, uanset deltagelse i bankuni-

onen.

Derudover indeholder CMDI et separat forslag til ændring af forordningen om

den fælles afviklingsmekanisme (daisy chains), der følger op på en revisionsklau-

sul indført af Europa-Parlamentet og Rådet i daisy chain-forordningen fra oktober

2022 (forordning 2022/2036), samt et forslag til ændring af forordningen om en

fælles afviklingsmekanisme (”Single Resolution Mechanism Regulation” –

SRMR), som fastlægger en fælles ramme for håndtering af nødlidende kreditin-

stitutter i bankunionen, herunder en fælles sektorfinansieret afviklingsfond

(”Single Resolution Fund” –

SRF). SRM-forordningen bygger på BRRD og om-

fatter alene bankunionens deltagerlande.

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

3/15

CMDI udspringer ifølge Kommissionen af et behov for at gøre afviklingsreglerne

endnu mere effektive til at sikre, at europæiske kreditinstitutter understøtter Euro-

pas økonomi og ikke belaster de offentlige finanser, hvis de skal krisehåndteres.

Det er et afgørende element i forhold til at sikre finansiel stabilitet, at der eksisterer

en stærk og operationel krisestyringsramme i EU.

BRRD fastlægger en fællesramme i EU for genopretning og afvikling af nødli-

dende kreditinstitutter. Reglerne indebærer, at kreditinstitutter enten genoprettes

gennem f.eks. tidlig indgriben, restruktureres og derefter fortsætter som kreditin-

stitut på normale markedsvilkår, eller afvikles, således at instituttet ophører og

dets kritiske funktioner videreføres. Alternativet til BRRD er, at kreditinstitutter

håndteres iht. EU-landenes respektive nationale insolvensprocedurer.

Det er et centralt princip i BRRD, at tabene i et nødlidende kreditinstitut skal bæ-

res af instituttets aktionærer og kreditorer (bail-in), frem for at tabene bæres af de

offentlige finanser (bail-out). BRRD kræver bail-in af 8 pct. af det nødlidende

kreditinstituts kapitalgrundlag og forpligtelser, før en sektorfinansieret afviklings-

fond kan bruges til at dække tab og rekapitalisere et nødlidende institut.

Siden BRRD trådte i kraft i 2015 og til nu, er der sket markante fremskridt i at

sikre effektive EU-rammer for krisehåndtering af kreditinstitutter. Samtidig er be-

redskabet kendetegnet ved at være baseret på en stadig større grad af koordinering

og ensretning mellem de enkelte medlemslande.

Der har dog fortsat efter implementeringen af BRRD været flere eksempler på, at

særligt håndtering af de små og mellemstore institutter ikke er gennemført på en

ensartet måde. Nogle EU-lande, og også den fælles afviklingsmyndighed for

bankunionen, Single Resolution Board (SRB), har været fokuseret på, at de fælles

regler under BRRD stort set kun var for de få og allerstørste kreditinstitutter og

ikke for de mange mindre og mellemstore kreditinstitutter, som stadigvæk udgør

en stor del af den finansielle sektor i EU.

CMDI-forslaget har derfor først og fremmest fokus på at tilpasse og styrke EU's

eksisterende rammer for krisehåndtering af små og mellemstore institutter ved at

mindske divergens og udbrede anvendelsen af BRRD-reglerne i EU. Derudover

fokuserer CMDI også på at lette anvendelsen af indskydergarantiordninger

(DGSD) i afviklingssituationer iht. BRRD, da forslaget bl.a. giver flere mulighe-

der for, at garantiordningerne kan bidrage med finansiering, såfremt betingelserne

herfor er opfyldt.

Når et institut anses for nødlidende og skal krisehåndteres i form af enten afvikling

iht. BRRD eller insolvensbehandling, vil både sektorfinansierede afviklingsfonde

og indskydergarantifonde kunne have en rolle at spille ift. dækning og potentielle

tilskud inden for nærmere fastlagte rammer.

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

4/15

Retsgrundlaget for forslagene til ændring af BRRD, SRMR samt Daisy-Chain er

artikel 114 i om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 53,

stk. 1, for ændring af DGSD, der udgør de samme retsgrundlag som de eksiste-

rende direktiver og forordninger.

Formål og indhold

Formålet med CMDI er overordnet at udbrede anvendelsen af de eksisterende

rammer for krisehåndtering af kreditinstitutter og nationale indskydergarantiord-

ninger til at kunne håndtere små og mellemstore nødlidende kreditinstitutter, og

derved styrke finansiel stabilitet og beskytte offentlige finanser samt indskydere i

forbindelse med finansielle kriser.

Hertil giver CMDI nye muligheder for anvendelse af midler fra de nationale ind-

skydergarantiordninger, hvor det nødlidende institut skal tages af markedet (mar-

kedsexit), f.eks. ved overførsel af et nødlidende instituts aktiviteter (indskud mv.)

til et andet levedygtigt institut.

BRRD

BRRD indeholder forskellige elementer, der særligt har til formål at udbrede bru-

gen af reglerne på små og mellemstore kreditinstitutter. Det betyder, at flere insti-

tutter i højere grad skal håndteres efter princippet om, at aktionærer og kreditorer

betaler regningen i forbindelse med håndteringen af et nødlidende kreditinstitut

(bail-in) i stedet for, at der skal bruges offentlige midler (bail-out).

Udvidelse af afviklingsmålene og dermed anvendelsesområdet

De centrale elementer i BRRD omfatter bl.a. en udvidelse af definitionerne i af-

viklingsmålene

, herunder af begreberne

”offentlig interesse”

”kritiske funkti-

oner”,

således at videreførelse af kritiske funktioner indeholder en eksplicit refe-

rence til ’regionalt niveau’ ud over det

allerede anvendte

’nationale niveau’.

Ud-

dybelserne skal mindske divergens og ensrette fortolkningen i EU

–

og dermed

udbrede brugen af afvikling iht. BRRD, når dette bedre opnår afviklingsmålene

sammenlignet med nationale insolvensprocedurer.

I forlængelse heraf foreslås der tillige præciseringer

af ”markedsexit”.

Ændrin-

gerne skal ses i lyset af, at afvikling iht. BRRD ikke altid vil være i offentlig inte-

resse. I sådanne tilfælde vil instituttet fortsat skulle afvikles iht. national insol-

venslovgivning. Her skal det sikres, at national lovgivning bedre end reglerne i

dag fører til markedsexit for nødlidende kreditinstitutter inden for en overskuelig

tidshorisont.

Afviklingsmålene er at sikre videreførelsen af kritiske funktioner, undgå betydelige skadevirknin-

ger på det finansielle system, beskytte offentlige finanser ved at mindske brug af ekstraordinær of-

fentlig finansiel støtte, beskytte indskydere iht. EU’s indskydergarantiregler og beskytte kunders

aktiver.

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

5/15

Afviklingsmålet om at beskytte offentlige finanser præciseres, så der eksplicit

skelnes mellem mulig offentlig støtte i form af 1) offentlige budgetmidler og 2)

offentlig støtte i form af sektorfinansiererede afviklingsmidler og indskydergaran-

timidler, der i forslaget tydeliggøres som den foretrukne løsning fremfor offentlige

budgetmidler. Til trods for, at sådanne støtteordninger bygger på private midler

anses de for at udgøre statsstøtte, når de opkræves ved lov, og er underlagt en

myndigheds kontrol.

Offentlig støtte og tidlig indgriben

BRRD indeholder i forlængelse heraf en række præciseringer ift. brug af offentlig

støtte. Formålet med præciseringerne er at sikre, at indskud af offentlige midler i

højere grad har midlertidig karakter og kun gives til levedygtige institutter. Der

gælder bl.a. et krav om, at instituttet skal være solvent på tidspunktet for kapitali-

seringen.

Brugen af offentlig støtte uden for afviklingssituationer skal alene være mulig i

visse situationer, herunder ved forebyggende rekapitaliseringer

samt forebyg-

gende tiltag fra indskydergarantifonde.

Brug af nationale statslige stabiliseringsinstrumenter til rekapitalisering i afvik-

lingssituationer vil fortsat være muligt, såfremt betingelser herfor er opfyldte, her-

under at der forinden er gennemført tilstrækkelig bail-in.

Derudover præciserer forslaget også rammerne for myndighedernes tidlige ind-

griben (dvs. før et institut anses for nødlidende) for at skabe klarhed og understøtte

samarbejde mellem tilsyns- og afviklingsmyndigheder, hvilket skal bidrage til en

mere rettidig beslutning om, at et institut er nødlidende.

Nedskrivningsegnede passiver (NEP)

Der foreslås også præciseringer af de eksisterende regler for fastsættelse af kravet

til kreditinstitutternes nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet) for at sikre, at

afviklingsmyndighedernes fastsættelse af kravet kan tage højde for, hvilke afvik-

lingsværktøjer, der præcist planlægges brugt i en afviklingssituation, herunder om

afviklingsværktøjet er overførsel af aktiviteter til et andet institut og/eller bail-in.

NEP-kravet understøtter, at der er tilstrækkeligt med nedskrivningsegnede passi-

ver, så der kan gennemføres bail-in i forbindelse med afviklingen af et nødlidende

institut. Forslaget ændrer ikke på selve anvendelsesområdet for reglerne om NEP-

krav.

Forslaget indebærer bl.a., at afviklingsmyndigheden ved fastsættelse af NEP-kra-

vet for kreditinstitutter med en

’overførselsstrategi’,

hvor de levedygtige dele af

En forebyggede rekapitalisering indebærer, at et land indskyder egne offentlige midler, f.eks. i

form af aktiekapital, med det formål at undgå, at instituttet bliver nødlidende og understøtte finansiel

stabilitet. Sådanne indskud sker inden for fastlagte rammer og betingelser.

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

6/15

instituttet skal overføres til et andet institut, skal inddrage en række hensyn, her-

under instituttets størrelse, forretningsmodel, risikoprofil, analyse af muligheden

for at overføre aktiviteter, muligheden for at afhænde aktiver på markedet og den

specifikke udmøntning af strategien om overførsel af aktiviteter.

Øget mulighed for bidrag fra indskydergarantiordninger

Indskydergarantiordninger gives med forslaget bredere rammer for at bidrage med

finansiering i afviklingssituationer for nødlidende kreditinstitutter, dvs. iht.

BRRD. I dag kan indskydergarantiordninger også bidrage under både BRRD og

nationale insolvensrammer, men rammerne herfor er restriktive.

Forslaget fastholder således kravet om 8 pct. bail-in, før en sektorfinansieret ind-

skydergarantiordning (såsom Garantiformuen i Danmark) kan bidrag med finan-

siering i medfør af BRRD, men disse indskydergarantiordninger vil med forslaget

fremover få mulighed for at bidrage med midler til nødlidende kreditinstitutter,

der er underlagt en

overførselsstrategi

. Her kan midlerne indgå i opfyldelsen af

bail-in-kravet på 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag og forplig-

tigelser.

For at undgå at indskydergarantiordninger tømmes for midler, vil bidrag fra en

indskydergarantiordning være underlagt betingelser og grænser, herunder:

1) Afviklingsmyndigheden skal vurdere, at bail-in af indskydere (ikke om-

fattet af indskydergaranti) vil kunne føre til finansiel ustabilitet.

2) Afviklingsstrategien (herunder brug af indskydergarantiordningen) skal

føre til, at instituttet ophører med at eksistere, dvs. markedsexit.

3) Bidrag fra indskydergarantiordninger til at håndtere et nødlidende institut

skal ske inden for fastlagte grænser.

a. Bail-in: Indskydergarantiordninger vil kunne bidrage med, hvad

indlån ville være nedskrevet, såfremt bail-in af indlån omfattet

af indskydergaranti var blevet gennemført.

b. Overførsel af aktiviteter til et andet institut: Ordningen vil kunne

bidrage med et beløb svarende til forskellen mellem værdien af

dækkede indlån og andre forpligtigelser og værdien af aktiver

som overføres.

Hertil skal afviklingsmyndigheden vurdere, at omkostningerne for ordningen for-

bundet hermed er lavere, end hvis ordningen bruges i en insolvenssituation til at

dække indskydergarantien (”Least Cost Test”).

Testen har til formål at begrænse

bidrag fra indskydergarantiordninger således, at bidrag fra garantiordningen ikke

kan overstige, hvad ordningen skulle have bidraget med, såfremt der var sket bail-

in af dækkede indskud. Forslaget indeholder en yderligere harmonisering af denne

test.

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

7/15

Formålet med disse foranstaltninger er at fremme lige konkurrencevilkår og sikre

ens praksis i håndteringen af nødlidende kreditinstitutter.

Hertil er brugen af midlerne fra indskydergarantiordningen også underlagt det ge-

nerelle

princip om ”No Creditor Worse Off”, hvilket vil sige, at ingen kreditor må

stilles ringere ved brug af afviklingsforanstaltninger, end hvis kreditinstituttet var

håndteret efter de nationale insolvensregler.

Ændringer af kreditorhierarkiet

Med forslaget forslås det, at ændre kreditorhierarkiet for at sikre en generel og

ensartet indskyderpræference på tværs af EU-landene og på tværs af typer af ind-

skud.

Forslaget fjerner indskydergarantiordningernes nuværende særstilling i kreditor-

hierarkiet, og sidestiller indskydergarantiordninger i tabsrækkefølgen med andre

indskud, herunder SMV-indskud og ikke-dækkede indskud. Det indebærer, at den

sektorfinansierede indskydergarantiordning i højere grad end i dag kan risikere at

blive påført tab, da denne ikke længere vil have samme beskyttelse i kreditorhie-

rarkiet. Det betyder dog samtidig, at indskyderordningerne i højere grad kan bi-

drage til at finde løsninger på håndteringen af nødlidende kreditinstitutter. Æn-

dringen af indskyderpræferencen medfører tillige, at seniorgæld og andre simple

kreditorer skal bære tab forud for andre indskud, herunder SMV-indskud og ikke-

dækkede indskud.

Ændringen af kreditorhierarkiet er illustreret nedenfor.

Forslaget anerkender, at der vil være et øget behov for finansiering fra de private

aktører, såfremt indskydergarantiordningerne skal dække yderligere tab, hvorfor

der er en risiko for spredning af problemerne til andre institutter. Samtidig kan der

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

8/15

være en risiko for, at de største indskydere bliver mindre opmærksomme på det

enkelte instituts risikoprofil ved placering af indskud.

Hertil bibeholder forslaget den eksisterende bidragsforpligtelse, således at såfremt

indskydergarantiordninger kommer under 2/3 af dens målniveau

i forbindelse

med udbetalinger, skal genopfyldningen af dens midler ske over en årrække på op

til 6 år.

EBA og afviklingskollegier

Ændringerne af BRRD lægger op til, at Den Europæiske Finansielle Tilsynsmyn-

dighed for banker (”European Banking Authority” –

EBA) får visse beføjelser,

eksempelvis til at overvåge de nationale afviklingsmyndigheders arbejde med af-

viklingsmuligheder og

–hindringer,

herunder ift. institutternes egen vurderinger,

samt offentliggørelse heraf.

Herudover lægger forslaget op til, at det præciseres, at der kan etableres afvik-

lingskollegier for grænseoverskridende koncerner med væsentlige filialer. Afvik-

lingskollegier er et forum for grænseoverskridende samarbejde, hvor relevante

lande og myndigheder koordinerer deres tilgang til evt. afvikling af et kreditinsti-

tut med aktiviteter i flere lande. Under BRRD er der allerede krav om etablering

af afviklingskollegier, hvis en koncern har datterselskaber i andre EU-lande.

Med forslaget gives tilsynsmyndigheder tillige diskretion til at beslutte, hvorvidt

kreditinstitutter kan fravige det årlige krav om at udarbejde en genopretningsplan.

DGSD

CMDI indeholder også målrettede ændringer af DGSD mhp. yderligere at harmo-

nisere bestemmelser om indskydergarantiordningers anvendelsesområde, grænse-

overskridende myndighedssamarbejde, harmonisering af nationale valgmulighe-

der og diskretioner samt informationsudveksling. Forslaget har generelt til formål

at styrke indskydergarantidækningen i EU og sikre en mere ens praksis på tværs

af EU.

Udvidelse af indskydergarantiordningen

Forslaget indeholder bl.a. en udvidelse af indskydergarantidækningen til at om-

fatte offentlige enheder såsom skoler, hospitaler og kommuner. Med forslaget vil

indlån fra sådanne enheder være fuldt dækket og omfattet af indskydergaranti,

uanset indskydergarantigrænsen på 100.000 euro.

Med forslaget omfattes også midlertidigt høje indskud, f.eks. høje indeståender

som følge af boligkøb og

–salg,

forsikringsudbetalinger og arv, fuldt af indsky-

dergarantidækningen, uanset indskydergarantigrænsen på 100.000 euro. Der er i

Målniveauet udgør 0.8 % af dækkede indskud fsva. pengeinstitutter.

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

9/15

dag forskelle på tværs af EU-landene, i hvilket omfang sådanne indlån er omfattet

af indskydergarantidækning.

Forslaget ændrer ikke i øvrigt på den generelle indskydergarantigrænse i EU på

100.000 euro. Almindelige indskydere med indlån under garantigrænsen vil såle-

des fortsat være dækket af denne indskydergaranti.

Forslaget søger at styrke og ensarte indskydergarantiordninger ift. at tilbagebetale

og dække indskydere hjemmehørende i forskellige EU-lande eller i tilfælde af, at

kreditinstitutter skifter fra at være omfattet af en indskydergarantiordning til en

anden.

Grænseoverskridende betalinger

Derudover vil en indskydergarantiordning i et kreditinstituts hjemland kunne fo-

retage betalinger (indskydergarantidækning) direkte til en indskyder i instituttets

filial i et andet land (værtslandet) fremfor gennem en indskydergarantiordning i

værtslandet, såfremt administrative procedurer og omkostningerne forbundet her-

med er lavere.

Hertil foreslås det at styrke indskydergarantiordningernes funktion ved at simpli-

ficere administrative procedurer og styrke gennemsigtighed om ordningernes fi-

nansielle robusthed og brug af midler. Der indføres tillige et EU informationsark

mhp. at standardisere information til indskyderne.

SRMR

SRMR indeholder krisehåndteringsreglerne for det styrkede banksamarbejde

(bankunionen). SRMR-reglerne er baseret på BRRD-reglerne og sikrer, at reg-

lerne for afvikling og gennemførelse heraf er ensartede inden for bankunionen.

SRMR har således alene til formål at sikre gennemførelse af ændringerne af

BRRD inden for bankunionen. SRMR skal ligesom BRRD-forslaget forhandles

og vedtages af alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen eller ej.

Daisy Chains

Forslaget indeholder en tilpasning af håndteringen af

”daisy chains”, dvs. de til-

fælde, hvor der kan være dobbelttælling af NEP-midler, fordi der er en mellem-

liggende delkoncern. Med forslaget lægges der op til, at der skal være mulighed

for at sætte internt NEP-krav til en mellemliggende delkoncern under visse betin-

gelser, hvorved den pågældende delkoncern undtages fra fradragsmetoden. For-

slaget understøtter en mere korrekt opgørelse af NEP-midler i mellemliggende

delkoncerner, som er en del af en G-SII.

I forslaget fjernes ligeledes afviklingsmyndighedens forpligtelse til at sætte NEP-

krav for institutter, hvor den foretrukne afviklingsstrategi er en insolvensproce-

dure/konkurs. Det gælder bredt for institutter og ikke kun i relation til koncerner,

hvor der kan opstå

’daisy

chains’.

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

10/15

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har endnu

ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at revisionen af rammerne for krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger omhandler de ek-

sisterende og harmoniserede afviklings- og garantiordninger for alle kreditinsti-

tutter i EU (BRRD og DGSD), der blev introduceret i kølvandet på den globale

finanskrise.

CDMI bidrager til en yderligere harmonisering af reglerne for afviklings- og ind-

skudsgarantiordninger og har til formål at gennemføre tilpasninger til de eksiste-

rende rammer i EU's indre marked og i højere grad ensarte brugen af reglerne i

EU.

Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Gældende dansk ret

Det gældende direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber er implementeret i dansk ret i lov om finansiel virksomhed og

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder samt tilhø-

rende bekendtgørelser og vejledninger.

Det gældende direktiv om indskydergarantiordninger er implementeret i lov om

en indskyder- og investorgarantiordning samt tilhørende bekendtgørelser og vej-

ledninger.

De gældende regler om Daisy Chains er implementeret i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber (CRR). Delelementer af forordningen er implementeret i dansk ret i lov om

finansiel virksomhed.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende

kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger samt daisy chains vil in-

debære ændringer i lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvik-

ling af visse finansielle virksomheder samt lov om en investor- og indskyderga-

rantiordning med henblik på, at lovgivningen tilpasses de nye definitioner, ele-

menter og begreber, der introduceres i CMDI.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

11/15

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Et robust BRRD-regime med et bredt anvendelsesområde er med til at sikre for-

målet om, at stater ikke skal redde kriseramte kreditinstitutter, hvortil en styrkelse

af indskydergarantiordningens bidragsmuligheder i afviklingssituationer er med

til at sikre en smidigere afvikling, der i sidste ende beskytter skatteyderne mod

tab.

Forslaget kan indebære nye opgaver og udgifter for Finanstilsynet som afviklings-

myndighed, der er finansieret ved afgifter på de finansielle virksomheder under

tilsyn.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter holdes in-

den for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ændringerne i BRRD og DGSD vurderes umiddelbart ikke at have væsentlige

samfundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark allerede anvender BRRD for

mindre og mellemstore pengeinstitutter.

Forslaget kan generelt bidrage til at styrke den finansielle stabilitet, beskytte of-

fentlige finanser og indskydere i kreditinstitutter i tilfælde af finansielle kriser, i

det omfang flere mindre og mellemstore kreditinstitutter i EU håndteres under

BRRD. Det kan have positive afledte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

CMDI følger generelt den danske implementering af BRRD-reglerne, da Dan-

mark i forvejen kan håndtere mindre og mellemstore institutter efter de gældende

regler, såfremt afviklingsmålene er opfyldt. Forslaget understøtter derfor i vidt

omfang den eksisterende danske afviklingsmetode for mindre og mellemstore in-

stitutter, som derved i højere grad vil blive udbredt i EU.

Ændringerne i DGSD vil potentielt kunne medføre visse erhvervsøkonomiske

konsekvenser, da den danske indskydergarantiordning er sektorfinansieret. En

større brug af midler fra garantiordningen vil derfor kunne føre til højere omkost-

ninger for sektoren. Den foreslåede ændring af kreditorhierarkiet i DGSD, hvor

alle indskud får samme foranstillede dækning, vil omvendt kunne mindske risi-

koen for

”bank

runs”, da ikke dækkede indskud får en bedre stilling i kreditorhie-

rarkiet. Det vil understøtte mulighederne for at håndtere kriseramte institutter på

en hensigtsmæssig måde.

Det er vurderingen, at CMDI ikke medfører administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

12/15

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagene forventes ikke at have konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmar-

kedet, ligestilling, miljø, sundhed eller forbrugerbeskyttelsen i Danmark.

Høring

CMDI har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

den 20. april 2023 med frist 4. maj 2023.

Finans Danmark (FIDA) finder, at det er vigtigt at sikre et troværdigt og gennem-

førligt afviklingsregime for alle europæiske banker uanset størrelse, således at der

skabes en europæisk praksis for afvikling af banker, der er i overensstemmelse

med den måde, som Danmark i dag håndterer nødlidende banker på.

FIDA støtter overordnet CMDI, men ser, at der er behov for en række præciserin-

ger. FIDA finder, at det bør fremgå, at anvendelsesområdet af BRRD ift. fastsæt-

telse af NEP-kravet ved

overførselsstrategier

er afgrænset til ikke-SIFI-banker.

Det er hertil vigtigt, at de nuværende danske principper for fastsættelse af NEP-

krav for ikke-SIFI-banker kan videreføres og dermed rummes i CMDI, hvilket er

den nuværende vurdering.

Hertil kan FIDA støtte en mere fleksibel brug af indskydergarantifonden ved af-

vikling, såfremt afviklingskravene er kalibreret således, at en afvikling alt andet

lige kan foretages uden tab for indskydere.

FIDA bemærker, at forslaget om en

”depositor preference”

(ændringen af indsky-

derpræferencen) øger risikoen for, at indskydergarantifonde kan komme til at have

tab på de dækkede indlån ved en bankafvikling, da midler fra indskydergaranti-

fonde kan medvirke ved en bankafvikling. FIDA mener, at forslaget indebærer en

risiko for, at bankernes generelle omkostninger til indskydergarantifondene øges

i krisetider, samtidig med at kreditorer i mindre omfang vil skulle bidrage til om-

kostningerne ved en bankafvikling, hvilket man ikke kan støtte.

Endeligt finder FIDA, at forslaget om, at tilsynsmyndighederne gives diskretion

til at fravige det årlige krav om at udarbejde en genopretningsplan, bør præciseres

således, at myndighederne skal fravige kravet om en årlig opdatering af genopret-

ningsplanerne, hvis de anførte betingelser er opført, således at der sikres ens vilkår

i EU-landene.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdning til forslagene kendes endnu ikke.

Generelt finder nogle lande, at alle institutter uanset størrelse i højere grad bør

håndteres inden for rammerne af BRRD. Argumentet for disse lande er finder, at

BRRD allerede indeholder tilstrækkelige værktøjer til at håndtere også mindre og

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

13/15

mellemstore institutter. Andre lande finder, at der er behov for andre og supple-

rende regler til at håndtere mindre og mellemstore institutter.

Der er derudover store nationale forskelle ift. indretningen af nationale indskyder-

garantiordninger, der kan være offentlige eller private aktører. Ændringen af tabs-

hierarkiet, herunder af indskydergarantiordningernes position, samt den foreslå-

ede mulighed for at garantiordningerne kan bidrage med finansiering i afviklings-

situationer forventes at medføre en væsentlig drøftelse af regler herfor, hvor nogle

lande ventes at pege på udfordringer.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at det er vigtigt, at revisionen af BRRD og DGSD styrker de

eksisterende regelsæt til krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter.

Regeringen ser gode elementer i Kommissionens forslag, som generelt kan bi-

drage til at styrke finansiel stabilitet, beskytte offentlige finanser og indskydere i

kreditinstitutter i tilfælde af en krise.

Regeringen arbejder for, at den danske model for håndtering af nødlidende kre-

ditinstitutter er bedst muligt afspejlet i EU-reglerne og kan opretholdes i Danmark.

Den danske model indebærer særligt, at aktionærer og kreditorer bærer tab i af-

viklingssituationer frem for de offentlige finanser, ligesom både store og små in-

stitutter håndteres inden for rammerne af BRRD med fastsættelse af afviklings-

strategi og NEP-krav, og at kunderne i nødlidende institutter har kontinuerlig ad-

gang til deres konti og betalingskort. Det er den umiddelbare vurdering, at den

danske model kan opretholdes, herunder idet forslaget lægger op til, at flere insti-

tutter i EU end i dag skal krisehåndteres under BRRD.

Regeringen støtter en revision af BRRD og DGSD, som styrker afviklingsformå-

lene, herunder beskytter de offentlige finanser mod finansielle kriser. Regeringen

er positiv ift. målet om at udvide omfanget af afvikling under BRRD i resten af

EU, så der sikres en ensartet anvendelse, hvor flere nødlidende kreditinstitutter er

underlagt og afvikles efter BRRD-reglerne.

Regeringen støtter på den baggrund at præcisere og udbrede definitionen af, hvor-

når det er i offentlighedens interesse, at et nødlidende institut håndteres iht.

BRRD. En ændring af reglerne for offentlighedens interesse skal tage højde for

og kunne rumme den velfungerende danske krisehåndteringstilgang. De foreslå-

ede præciseringer ses umiddelbart at være et fornuftigt udgangspunkt, der kan

rumme den danske fortolkning.

BRRD’s centrale princip er, at tabene skal bæres af det

nødlidende instituts akti-

onærer og kreditorer (bail-in), frem for at tabene bæres af de offentlige finanser

(bail-out). Det er centralt ikke at svække kravet om bail-in af mindst 8 pct. af et

nødlidende kreditinstituts kapitalgrundlag og forpligtelser, før en sektorfinansieret

afviklingsfond og dernæst evt. offentlige midler kan bruges til at dække tab og

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

14/15

rekapitalisering. Hertil skal der fortsat kunne fastsættes et NEP-krav ud fra den

foretrukne afviklingsstrategi, og nedskrivningsegnede passiver (NEP) skal være

først til at dække tab (bail-in).

Regeringen støtter, at forslaget præciserer rammerne for brugen af offentlige mid-

ler til at håndtere nødlidende institutter, f.eks. forebyggende rekapitaliseringer,

hvilket kan bidrage til at beskytte offentlige finanser ifbm. finansielle kriser og

være med til at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU-landene og kreditin-

stitutter.

Endvidere finder regeringen, at en større rolle til de nationale indskydergarantord-

ninger i krisehåndteringssituationer ikke bør ske på en måde, som svækker brugen

af eksisterende værktøjer i BRRD, herunder nedskrivning af aktionærer og kredi-

torer i nødlidende institutter, eller en unødig brug af fælles sektorfinansierede ind-

skydergarantimidler. En øget rolle kan betyde et større behov for midler til den

sektorfinansierede indskydergarantiordning. Regeringen lægger vægt på, at for-

slaget indeholder nogle betingelser og begrænsninger på indskydergarantiordnin-

gernes bidrag i afviklingssituationer, således at bidragstørrelsen ikke kan over-

skride de midler, som indskydergarantiordningen skulle have bidraget med i en

udbetalingssituation ved en konkurs. De foreslåede betingelser og begrænsninger

ses umiddelbart at være et fornuftigt udgangspunkt, der begrænser brugen af mid-

ler fra indskydergarantiordninger.

I forlængelse heraf kan ændringen af indskydergarantiordningernes særlige præ-

ferencestatus i kreditorhierarkiet potentielt indebære større tab for den danske ind-

skydergarantifond (Garantiformue). Regeringen lægger vægt på, at brugen af mid-

ler fra indskydergarantiordninger skal ske på en måde, som bidrager til formålet

om, at flere institutter krisehåndteres under BRRD, og som ikke medfører en ge-

nerel øget risikotagning i kreditinstitutter.

I relation til afviklingskollegier støtter regeringen, at kollegiearbejdet understøttes

bedst muligt for eksempel ved de af Kommissionen foreslåede ændringer samt

ved at åbne op for, at også tilsynsmyndigheder (og ikke kun afviklingsmyndighe-

der) i 3. lande kan deltage som observatører i afviklingskollegier.

Regeringen støtter generelt ønsket om samarbejde mellem tilsyns- og afviklings-

myndigheder i krisesituationer, herunder også de forslag, der skal styrke samar-

bejdet i de EU-lande, der deltager i bankunionen. Regeringen vil samtidigt arbejde

for, at yderligere krav om koordinering og inddragelse mellem tilsyns- og afvik-

lingsmyndigheder, ikke unødigt forlænger myndighedernes processer i krisesitu-

ationer.

kom (2023) 0229 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

15/15

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 16. maj 2023,

hvor ECOFIN drøftede forslaget på baggrund af en præsentation af Kommissio-

nen. Der henvises i den forbindelse til samlenotat til Europaudvalget.