kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0234 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. juni 2023

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2023-730-0559

2879632

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af

korruption, om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA og

konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjeneste-

mænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Uni-

ons medlemsstater, og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2017/1371

KOM (2023) 234

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 3. maj 2023 fremlagt forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv om bekæmpelse af korruption, om erstatning af Rå-

dets rammeafgørelse 2003/568/RIA og konventionen om bekæmpelse af be-

stikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber el-

ler i Den Europæiske Unions medlemsstater, og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371. Direktivforslaget har til

formål at ajourføre EU’s retlige ramme for bekæmpelse af korruption, her-

under ved bl.a. at fastsætte fælles minimumsregler for, hvad der skal anses

for at udgøre korruption, sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige

sanktionstyper- og niveauer for korruption samt fremme det grænseover-

skridende samarbejde om efterforskning og retsforfølgning. Forslaget vur-

deres at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget er om-

fattet af retsforbeholdet og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser for Danmark. Rådets rammeafgørelse

Side 1/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

2003/568/RIA om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor vil fortsat

være bindende for og finde anvendelse i Danmark.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 3. maj 2023 forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om bekæmpelse af korruption, om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2003/568/RIA og konventionen om bekæmpelse af bestik-

kelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i

Den Europæiske Unions medlemsstater, og om ændring af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371. Forslaget er oversendt til Rådet

i dansk sprogversion den 30. maj 2023.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 83, stk. 1, artikel 83, stk.

2, og artikel 82, stk. 1, litra d, i traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF).

Efter TEUF artikel 83, stk. 1, kan Europa-Parlamentet og Rådet ved direktiv

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294 fastsætte

minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for

straffene herfor, når der er tale om kriminalitet af særlig grov karakter, der

har en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes ka-

rakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på

fælles grundlag. Dette gælder for en lang række kriminalitetsområder, her-

under korruption. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det gældende direktiv (EU) 2017/1371, som ændres ved det foreslåede di-

rektiv, har hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 2.

Heri fastsættes EU’s kompe-

tence til at fastsætte minimumsregler for, hvad der udgør strafbare handlin-

ger, samt for straffene herfor på de af EU’s politikområder, der har været

genstand for harmoniseringsforanstaltninger, hvis dette er nødvendigt for at

sikre en effektiv gennemførelse på disse politikområder.

Det følger af TEUF artikel 82, stk. 1, litra d, at Europa-Parlamentet og Rådet

efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtager foranstaltninger med

henblik på at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myn-

digheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyr-

delse af afgørelser.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender), der er knyttet som bilag til

Side 2/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i en kommende

vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark, jf. også betragtning nr. 41 i

præamblen til Kommissionens forslag. Rådets rammeafgørelse

2003/568/RIA vil derfor fortsat være bindende for og finde anvendelse i

Danmark.

3. Formål og indhold

Direktivforslagets overordnede formål er

at ajourføre EU’s retlige ramme

for bekæmpelse af korruption for effektivt at forebygge og bekæmpe kor-

ruption.

Direktivforslagets artikel 3, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at træffe pas-

sende foranstaltninger, herunder eksempelvis ved oplysningskampagner

samt uddannelses- og forskningsprogrammer, for at øge offentlighedens be-

vidsthed om bekæmpelse af korruption og mindske det samlede antal til-

fælde af korruption samt risikoen for korruption.

Efter direktivforslagets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre, at der findes et

eller flere organer i deres nationale retsorden, der er specialiseret i forebyg-

gelse og bekæmpelse af korruption. Sådanne organer skal være uafhængige,

have et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og de finansielle, tek-

niske og teknologiske ressourcer samt beføjelser og redskaber, der er nød-

vendige for at udføre deres opgaver.

Direktivforslagets artikel 5 pålægger medlemsstaterne at sikre, at de natio-

nale myndigheder, der har kompetence til at opdage, efterforske, retsfor-

følge eller pådømme sager om strafbare handlinger i henhold til direktivet,

til stadighed råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og

de finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer, der er nødvendige for,

at de effektivt kan udføre deres opgaver. Medlemsstaterne er i den forbin-

delse forpligtede til at tilbyde disse myndigheder og deres personale speci-

aliseret uddannelse i bekæmpelse af korruption, jf. direktivforslagets artikel

Direktivforslagets artikel 7-13 pålægger medlemsstaterne at sikre, at nær-

mere bestemte handlinger udgør strafbare handlinger, når de begås forsæt-

ligt. Efter direktivforslagets artikel 14 skal medlemsstaterne sikre, at anstif-

telse, medvirken og tilskyndelse til at begå de i artikel 7-13 nævnte

Side 3/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

overtrædelser samt forsøg på at begå de i artikel 9 og 11-13 omhandlede

overtrædelser udgør strafbare handlinger.

Efter direktivforslagets artikel 7 og 8 skal medlemsstaterne sikre, at bestik-

kelse i henholdsvis den offentlige og den private sektor kan straffes som en

strafbar handling, når den begås forsætligt. Det foreslåede krav om krimi-

nalisering af strafbare handlinger omfatter både aktiv og passiv bestikkelse.

Ved aktiv bestikkelse forstås en handling, hvorved en offentligt ansat eller

en person, der i en hvilken som helst egenskab leder eller arbejder for en

enhed i den private sektor, direkte eller via en mellemmand loves, tilbydes

eller gives en fordel til sig selv eller tredjemand til gengæld for at handle

eller undlade at handle i overensstemmelse med sit hverv eller i strid med

vedkommendes pligter, jf. forslagets artikel 7, litra a, for så vidt angår be-

stikkelse i den offentlige sektor og forslagets artikel 8, litra a, for så vidt

angår bestikkelse i den private sektor. Ved passiv bestikkelse forstås en

handling, hvorved en offentligt ansat eller en person, der i en hvilken som

helst egenskab leder eller arbejder for en enhed i den private sektor, direkte

eller via en mellemmand anmoder om, modtager eller loves en fordel til sig

selv eller tredjemand til gengæld for at handle eller undlade at handle i over-

ensstemmelse med sit hverv eller i strid med vedkommendes pligter, jf. for-

slagets artikel 7, litra b, for så vidt angår bestikkelse i den offentlige sektor

og artikel 8, litra b, for så vidt angår bestikkelse i den private sektor.

Direktivforslagets artikel 9 pålægger medlemsstaterne at sikre, at misbrug

af midler i den offentlige og den private sektor kan straffes som en strafbar

handling, når den begås forsætligt. Ved misbrug af midler forstås en hand-

ling, hvorved en offentligt ansat overdrager, sælger, tilegner sig eller anven-

der et formuegode, hvis forvaltning direkte eller indirekte er betroet den på-

gældende i strid med det formål, hvortil det var bestemt, jf. litra a, eller en

handling, hvorved en person, der i en hvilken som helst egenskab leder eller

arbejder i en enhed i den private sektor, som led i økonomiske, finansielle,

forretningsmæssige eller kommercielle aktiviteter overdrager, sælger, tileg-

ner sig eller anvender et formuegode, hvis forvaltning direkte eller indirekte

er betroet den pågældende, i strid med det formål, hvortil det var bestemt,

jf. litra b.

Efter direktivforslagets artikel 10 skal medlemsstaterne sikre, at handel med

indflydelse i den offentlige og den private sektor kan straffes som en strafbar

handling, når den begås forsætligt. Omfattet af artiklen er handlinger, hvor-

ved en person direkte eller via en mellemmand loves, tilbydes eller gives en

Side 4/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

utilbørlig fordel til sig selv eller en tredjemand til gengæld for at udøve sin

faktiske eller formodede indflydelse med henblik på at opnå en utilbørlig

fordel fra en offentlig ansat, jf. artiklens stk. 1, litra, samt handlinger, hvor-

ved en person direkte eller indirekte anmoder om eller modtager en utilbør-

lig fordel til sig selv eller en tredjemand til gengæld for at udøve sin faktiske

eller formodede indflydelse med henblik på at opnå en utilbørlig fordel fra

en offentligt ansat, jf. artiklens stk. 1, litra b. Det er i den forbindelse uden

betydning for strafansvaret, om indflydelsen udøves eller ej, eller om den

formodede indflydelse fører til de tilsigtede resultater, jf. artiklens stk. 2.

Direktivforslagets artikel 11 pålægger medlemsstaterne at sikre, at misbrug

af stilling i den offentlige og den private sektor kan straffes som en strafbar

handling, når den begås forsætligt. Omfattet af artiklen er handlinger, som

en offentligt ansat under udøvelsen af sit hverv udfører eller undlader at ud-

føre med det formål at opnå en utilbørlig fordel til sig selv eller en tredje-

mand, jf. stk. 1, samt handlinger, som en person, der i en hvilken som helst

egenskab leder eller arbejder for en enhed i den private sektor, som led i

økonomiske, finansielle, forretningsmæssige eller kommercielle aktiviteter

udfører eller undlader at udføre med det formål at opnå en utilbørlig fordel

til sig selv eller tredjemand, jf. stk. 2.

Efter direktivforslagets artikel 12 skal medlemsstaterne sikre, at brug, di-

rekte eller via en mellemmand, af fysisk vold, trusler eller intimidering eller

løfte eller tilbud om eller ydelse af en fordel med det formål at få et vidne

til at afgive falsk forklaring eller påvirke afgivelsen af vidneudsagn eller

bevisførelsen i en retssag vedrørende en af de strafbare handlinger, der er

omfattet af artikel 7-11 og artikel 13 og 14, jf. stk. 1, eller med det formål at

påvirke en dommers eller retshåndhævende myndigheders udøvelse af offi-

cielle pligter i forbindelse med de strafbare handlinger, der er omfattet af

artikel 7-11 og artikel 13 og 14, jf. stk. 2, udgør strafbare handlinger, når de

begås forsætligt.

Direktivforslagets artikel 13 pålægger medlemsstaterne at sikre, at en of-

fentligt ansats bevidste erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formue-

goder, som den offentligt ansatte ved hidrører fra en af de strafbare handlin-

ger, der er omhandlet i artikel 7-12 og 14, kan straffes som en strafbar hand-

ling. Dette gælder uanset, om den offentligt ansatte har medvirket til at begå

den pågældende strafbare handling.

Side 5/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

Det følger af direktivforslagets artikel 15, stk. 1, at medlemsstaterne træffer

de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 7-14 omhandlede

strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effek-

tive, står i rimeligt forhold til overtrædelsens karakter og har afskrækkende

virkning.

Efter direktivforslagets artikel 15, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de strafbare handlinger, der er

omhandlet i artikel 7 og 12, kan straffes med fængsel med en maksimums-

straf på mindst 6 år, jf. litra a. Overtrædelse af de strafbare handlinger, der

er omhandlet i artikel 8-11, skal kunne straffes med fængsel med en maksi-

mumsstraf på mindst 5 år, jf. litra b. Overtrædelse af den i artikel 13 om-

handlede strafbare handling skal kunne straffes med fængsel med en maksi-

mumsstraf på mindst 4 år, jf. litra c.

Det følger af direktivforslagets artikel 15, stk. 4, at medlemsstaterne træffer

de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den kompetente myndighed

kan pålægge fysiske personer, der er dømt for at have begået en af de straf-

bare handlinger, der er omhandlet i artikel 7-14, sanktioner eller foranstalt-

ninger, som ikke nødvendigvis er af strafferetlig art, herunder bl.a. bøder,

fjernelse, suspension og omplacering fra et offentligt embede og udeluk-

kelse fra udøvelse af et offentligt hverv.

Direktivforslagets artikel 16 og 17 vedrører juridiske personers ansvar. Efter

artikel 16, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at juridiske personer kan dra-

ges til ansvar for de i artikel 7-14 omhandlede strafbare handlinger, som for

at skaffe den juridisk person vinding begås af en fysisk person, der handler

enten individuelt eller som en del af den juridiske persons organisation, og

som har en ledende stilling inden for den juridiske person på grundlag af

f.eks. en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person. Efter stk. 2

skal medlemsstaterne sikre, at en juridisk person endvidere kan drages til

ansvar, når manglende tilsyn eller kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede

personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juri-

diske persons myndighed, at begå en af de i artikel 7-14 omhandlede straf-

bare handlinger for at skaffe den juridiske person vinding.

Efter direktivforslagets artikel 17, stk. 1 og 2, træffer medlemsstaterne de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer, der ifalder an-

svar i henhold til forslagets artikel 16, kan pålægges sanktioner eller foran-

staltninger, der er effektive, står i rimeligt forhold til lovovertrædelsens

Side 6/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

karakter og har afskrækkende virkning, og som bl.a. omfatter bøder, ude-

lukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud og midlertidigt eller varigt forbud

mod udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Direktivforslagets artikel 18 oplister en række omstændigheder, der skal an-

ses som henholdsvis skærpende og formildende omstændigheder. Eksem-

pelvis skal det efter stk. 1, litra a, betragtes som en skærpende omstændig-

hed, hvis den strafbare handling er begået af en højtstående offentligt ansat.

Efter stk. 2, litra a, skal det betragtes som en formildende omstændighed,

hvis gerningspersonen giver de kompetente myndigheder oplysninger, som

de ellers ikke ville have været i stand til at opnå, og som hjælper dem med

at identificere eller retsforfølge andre lovovertrædere og/eller hjælper myn-

dighederne med at fremskaffe sådant bevismateriale.

Efter direktivforslagets artikel 19 skal medlemsstaterne sikre, at privilegier

eller immunitet, hvad angår efterforskning og retsforfølgning, som indrøm-

mes i henhold til national ret for de strafbare handlinger, der er omhandlet i

forslaget, kan ophæves gennem en objektiv, upartisk, effektiv og gennem-

sigtig proces, der på forhånd er fastlagt ved lov, og som afsluttes inden for

en rimelig tidsfrist.

Direktivforslagets artikel 20, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at sikre sin

jurisdiktion med hensyn til efterforskning og retsforfølgning af de strafbare

handlinger, der er omhandlet i forslaget, når den strafbare handling helt eller

delvist er begået på medlemsstatens område, når gerningspersonen er stats-

borger eller har sin sædvanlige bopæl i medlemsstaten og når den strafbare

handling er begået for at skaffe en juridisk person, der er etableret på med-

lemsstatens område, vinding. Såfremt den strafbare handling henhører under

mere end én medlemsstats kompetence, skal de berørte medlemsstater sam-

arbejde om at afgøre, hvilken medlemsstat der skal føre straffesagen. Når

det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med artikel 12 i Rådets ram-

meafgørelse 2009/948/RIA, skal sagen henvises til Eurojust, jf. direktivfor-

slagets artikel 20, stk. 2.

Direktivforslagets artikel 21 vedrører forældelsesfrister. Efter artikel 21, stk.

1, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at fast-

sætte en forældelsesfrist, der sikrer, at de i artikel 7-14 omhandlede strafbare

handlinger kan efterforskes, retsforfølges og pådømmes i tilstrækkelig lang

tid efter, at disse handlinger er blevet begået. Forslagets artikel 21, stk. 2,

fastsætter forskellige minimumskrav til forældelsesfristens længde for de

Side 7/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

forskellige strafbare handlinger afhængigt af, hvor grov overtrædelsen er.

Det fremgår, at forældelsesfristen ikke må være kortere end henholdsvis 15

år fra det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået, for de strafbare

handlinger, der er omhandlet i artikel 7 og 12 (bestikkelse af offentligt an-

satte og obstruktions af rettens gang), jf. litra a, 10 år fra det tidspunkt, hvor

den strafbare handling blev begået, for de strafbare handlinger, der er om-

handlet i artikel 8-11 (bestikkelse i den private sektor, misbrug af midler,

handel med indflydelse og misbrug af stilling), jf. litra b, og 8 år fra det

tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået for de strafbare handlin-

ger, der er omhandlet i artikel 13 og 14 (berigelse ved korruption og anstif-

telse, medvirken og tilskyndelse til samt forsøg på en af de strafbare hand-

linger i direktivforslaget), jf. litra c. Medlemsstaterne har imidlertid efter

forslagets artikel 21, stk. 3, mulighed for at fastsætte en forældelsesfrist, der

er kortere, men dog ikke kortere end henholdsvis 10 år for de i artikel 7 og

12 omhandlede strafbare handlinger, 8 år for de i artikel 8-11 omhandlede

strafbare handlinger og 5 år for de i artikel 13 og 14 omhandlede strafbare

handlinger, forudsat at fristen kan afbrydes eller suspenderes i tilfælde af

nærmere bestemte handlinger. Tilsvarende krav til forældelse for fuldbyr-

delse af idømt, men ikke fuldbyrdet fængselsstraf er fastsat i stk. 4 og 5.

Efter direktivforslagets artikel 22 pålægges medlemsstaterne desuden at

sikre, at den beskyttelse, der ydes i henhold til direktiv (EU) 2019/1937 til

whistleblowere, også finder anvendelse på personer, som indberetter eller

bistår med efterforskningen af de strafbare handlinger, der er omhandlet i

forslagets artikel 7-14.

Medlemsstaterne er efter direktivforslagets artikel 23 forpligtede til at sikre,

at de personer, enheder eller tjenester, som er ansvarlige for efterforskning

eller retsforfølgning af de strafbare handlinger, der er omhandlet i forslaget,

råder over effektive efterforskningsmidler, som eksempelvis dem, der an-

vendes i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet eller anden

grov kriminalitet.

Direktivforslagets artikel 26-31 fastsætter bl.a. krav til medlemsstaternes

indsamling af statistiske data, gennemførelse af direktivforslaget samt Kom-

missionens forpligtelse til at rapportere og evaluere direktivets virkning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Side 8/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at direktivforslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den forbin-

delse bl.a. anført, at korruption er et tværnationalt fænomen, der påvirker

alle samfund og økonomier, og at foranstaltninger, som udelukkende træffes

på nationalt plan eller på EU-plan uden hensyntagen til koordinering og

samarbejde på internationalt plan, vil have utilstrækkelige virkninger. Kom-

missionen har i den forbindelse henvist til, at en nylig undersøgelse offent-

liggjort af Europa-Kommissionen viste, at manglen på en sammenhængende

europæisk ramme med bestemmelser om alle korruptionsrelaterede straf-

bare handlinger i henhold til internationale standarder er en kilde til lovgiv-

ningsmæssige og operationelle udfordringer i forbindelse med håndteringen

af grænseoverskridende korruption.

Kommissionen har endvidere anført, at korruption i en medlemsstat er af

direkte interesse for andre medlemsstater på grund af dens grænseoverskri-

dende virkninger, og at de retslige og de retshåndhævende myndigheder

fortsat vil have vanskeligt ved at håndtere mere komplekse sager om kor-

ruption, hvilket giver lovovertrædere mulighed for at gå efter EU-lande,

hvor retsreglerne om bekæmpelse af korruption ikke indeholder bestem-

melser om visse typer korruption, eller hvor disse er mindre effektive og

omfattende.

På den baggrund finder Kommissionen, at en EU-indsats vil have en mer-

værdi ved at sikre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferet-

lige regler og være med til at sikre fælles spilleregler mellem medlemssta-

terne samt koordinering og fælles standarder.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at nærhedsprin-

cippet anses for at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

Reglerne om bestikkelse af offentligt ansatte findes i den danske straffelovs

§§ 122 og 144.

Efter straffelovens § 122 om aktiv bestikkelse straffes den, som uberettiget

yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller interna-

tional offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den

Side 9/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fæng-

sel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 144 om passiv bestikkelse straffes den, der i udøvelse

af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, ube-

rettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel,

med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Straffelovens § 299, stk. 2, kriminaliserer bestikkelse i den private sektor.

Det følger af bestemmelsen, at den, som ved varetagelse af en andens for-

mueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, for-

drer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder,

lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 år.

Straffelovens § 304 a kriminaliserer bestikkelse af voldgiftsdommere. Efter

straffelovens § 304 a, stk. 1, straffes den, som uberettiget yder, lover eller

tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer,

en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller und-

lade noget under udøvelsen af dette hverv, med bøde eller fængsel indtil 4

år. Efter bestemmelsens stk. 2 straffes på samme måde den, der her i landet

eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af

dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller

anden fordel.

Straffelovens § 157 kriminaliserer embedsmisbrug. Efter straffelovens §

157, stk. 1, straffes den, som virker i offentlig tjeneste eller hverv og som

gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed

i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som

tjenesten eller hvervet medfører, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffes stige til

fængsel indtil 1 år, jf. stk. 2.

Straffelovens § 278, stk. 1, kriminaliserer underslæb. Efter bestemmelsens

nr. 3 straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget

vinding uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var

forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som, for igennem at

skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde,

Side 10/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling el-

ler undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen

eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

For mandatsvig straffes efter straffelovens § 280 den, som for derigennem

at skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab 1)

ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for

denne eller 2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage

for den anden, at handle mod dennes tarv.

Strafferammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 278-280 er fastsat i §§

285-287. Efter § 285, stk. 1, er strafferammen fængsel indtil 1 år og 6 må-

neder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når overtrædelsen er af sær-

ligt grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi for-

brydelsen er udført af flere i forening, eller som følge af omfanget af den

opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er be-

gået, jf. § 286, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 19, at uagtsomhed kun straffes ved de i denne

lov omhandlede lovovertrædelser, når det er særligt hjemlet. Strafansvar for

overtrædelse af de ovenfornævnte bestemmelser i straffeloven forudsætter

således, at gerningspersonen har handlet med forsæt.

Det følger af straffelovens § 21, stk. 1 og 3, at handlinger, som sigter til at

fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, kan straffes som forsøg,

når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i

4 måneder. Det følger endvidere af straffelovens § 23, stk. 1, at alle, der ved

tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til overtrædelse af en given straf-

febestemmelse, kan straffes.

Straffelovens 5. kapitel indeholder regler om strafansvar for juridiske per-

soner. Efter straffelovens § 25 kan juridiske personer straffes med bøde, når

det er bestemt ved eller i medfør af lov. Strafansvar omfatter som udgangs-

punkt enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber,

interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndig-

heder samt enkeltmandsvirksomheder, hvis de under hensyn til deres stør-

relse og organisation kan sidestilles med et selskab, jf. straffelovens § 26.

Efter straffelovens § 27 forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der

inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en

eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske

Side 11/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

person som sådan. Det følger af straffelovens § 306, at der kan pålægges

juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for

overtrædelse af straffeloven.

Det følger af straffelovens § 50, stk. 2, at en bøde kan idømmes som tillægs-

straf til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller til-

sigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.

Straffelovens §§ 81 og 82 indeholder en række ikke-udtømmende henholds-

vis skærpende og formildende omstændigheder, der skal tages i betragtning

ved straffens fastsættelse. Eksempelvis skal det efter straffelovens § 81, stk.

1, nr. 8, indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen er begået i

udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling

eller særligt tillidsforhold i øvrigt. Efter straffelovens § 82, stk. 1, nr. 10,

skal det betragtes som en formildende omstændighed, at gerningspersonen

har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare hand-

linger begået af andre.

Straffelovens regler om forældelse findes i lovens kapitel 11. Efter straffe-

lovens § 93 er det maksimum i strafferammen for den pågældende overtræ-

delse, der er afgørende for forældelsesfristens længde. Det følger af stk. 1,

nr. 1, at forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end

fængsel i 1 år for overtrædelsen. Forældelsesfristen er 5 år, når der ikke er

hjemlet højere straf end fængsel i 4 år, jf. nr. 2, og 10 år, når der ikke er

hjemlet højere straf end fængsel i 10 år, jf. nr. 3. Forældelsesfristen regnes

fra den dag, hvor den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt, jf.

straffelovens § 94, stk. 1. Forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende

gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om

rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen, jf.

straffelovens § 94, stk. 5. Der er tilsvarende fastsat regler om forældelse af

idømt, men ikke fuldbyrdet fængselsstraf i straffelovens § 97.

Efter straffelovens § 6, stk. 1, vil der kunne straffes for handlinger, der fo-

retages i den danske stat eller på et dansk fartøj. Efter straffelovens §§ 7, 7

a, 8, 8 a og 8 b kan en række handlinger straffes, hvis de er begået uden for

Danmark.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2019/1937 af 23. oktober

2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten,

Side 12/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

er implementeret i Danmark ved lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse

af whistleblowere.

Formålet med whistleblowerdirektivet er navnlig at styrke håndhævelsen af

EU-retten

og EU’s politikker inden for specifikke områder ved at sikre et

højt beskyttelsesniveau for personer, der indberetter overtrædelser af EU-

retten. Whistleblowerlovens anvendelsesområde omfatter

–

ud over whist-

leblowerdirektivets minimumskrav, som kun omfatter overtrædelser af visse

områder af EU-retten

–

tillige indberetninger, som i øvrigt vedrører alvor-

lige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold. Det udvidede anvendel-

sesområde har til formål at sikre en omfattende og sammenhængende

ramme for beskyttelse af whistleblowere i Danmark.

Whistleblowerloven finder således anvendelse på 1) indberetninger, som

vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er omfattet af anvendelsesom-

rådet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af perso-

ner, der indberetter overtrædelser af EU-retten, og 2) indberetninger, som i

øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, jf.

whistleblowerlovens § 1, stk. 1.

Ved alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold forstås, at der

som udgangspunkt skal være tale om forhold, hvis afdækning er i offentlig-

hedens interesse. Det vil i det enkelte tilfælde afhænge af en konkret vurde-

ring, om indberetningen kan anses for at angå en alvorlig lovovertrædelse

eller et alvorligt forhold i øvrigt.

Inden for bestemmelsens anvendelsesområde vil i almindelighed falde op-

lysninger om strafbare forhold, herunder overtrædelser af eventuelle tavs-

hedspligter, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedra-

geri og bestikkelse.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet og har derfor ikke lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Hvis man fra dansk side vælger at indføre regler svarende til direktivforsla-

get, vil det medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder en

forhøjelse af visse strafferammer samt forlængelse af forældelsesfrister i

straffeloven.

Side 13/14

kom (2023) 0234 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. bekæmpelse af korruption

Økonomiske konsekvenser

Direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet og har derfor ikke økonomi-

ske konsekvenser. Hvis man fra dansk side vælger at indføre regler svarende

til direktivet, vil det kunne have økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med direktivfor-

slaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger og andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til direktivforslaget.

10. Regeringens

foreløbige

generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke bekæmpelse af korruption i medlems-

staterne og er derfor umiddelbart positivt indstillet over for direktivforsla-

get.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 14/14