Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0237 Bilag 2
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om støtte til
produktion af ammunition (KOM (2023) 237)
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 3. maj 2023 et forslag til en forordning om støtte til produktion
af ammunition. Forordningen har til formål at øge produktionskapaciteten og hastigheden på
leverancer på ammunition og missiler i den europæiske forsvarsindustri. Forordningen etab-
lerer en ramme for foranstaltninger til at understøtte den europæiske forsvarsindustris om-
stilling til de strukturelle markedsændringer som følge af Ruslands krig i Ukraine.
Forordningen består af to
”søjler”.
Den første søjle har et finansielt sigte, hvor der afsættes
midler til at understøtte europæiske produktionsfaciliteter for ammunition og missiler. Den
anden søjle indeholder en række tiltag på reguleringssiden, der skal sikre et stabilt udbud af
ammunition på det indre marked og afhjælpe flaskehalse i forsyningskæderne. Under anden
søjle etablerer forordningen endvidere en monitoreringsmekanisme på tværs af EU for at
kunne overvåge risikoen for flaskehalse i de europæiske forsyningskæder. Forordningen skal
gøre det muligt at sikre tilgængeligheden af ammunition og forbedre (ramme)vilkårene for
ammunitionsproducenter i EU. Der er tale om et tidsbegrænset instrument, som vil gælde fra
dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende til den 30. juni 2025. Instru-
mentet er alene målrettet jord-til-jord ammunition og artilleriammunition samt missiler.
Regeringen støtter ambitionen om at øge produktionskapaciteten og hastigheden af leverancer
i den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte Ukraine og genopfylde medlems-
staternes egne ammunitionslagre. Regeringen mener, at instrumentet kan spille en positiv
rolle ift. at afhjælpe kapacitetsudfordringerne på ammunitionsområdet, som den europæiske
forsvarsindustri står overfor. Regeringen noterer sig forslaget om, at virksomheder kan pålæg-
ges at prioritere ordre og pålægges bøder, såfremt dette ikke håndhæves. Regeringen finder
dette særligt indgribende.
Forslaget indeholder på nuværende tidspunkt en række ubekendte, som skal afdækkes yder-
ligere i forbindelse med forhandlingerne i Rådet. Det er dog på nuværende tidspunkt regerin-
gens vurdering, at forslaget kan medføre midlertidige lovgivningsmæssige konsekvenser. Re-
geringen afventer ligeledes Rådets Juridiske Tjenestes vurdering af forslaget.
Forslaget kan i en kortere periode medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske
virksomheder som følge af reduceret mulighed for hjemtag af midler under udmøntningen af
Den Europæiske Forsvarsfonds arbejdsprogram i 2024, idet Kommissionen foreslår finansie-
ring ved omprioritering af midler fra Forsvarsfonden. Forslaget forventes ikke at medføre mer-
udgifter for staten, idet støtteinstrumentet finansieres ved
omprioritering inden for EU’s bud-
get.