kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0240 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat:

Reform af EU’s finanspolitiske

og økonomiske regler

KOM(2023) 240, KOM(2023) 241 og KOM(2023) 242

1. Resume

Kommissionen har 26. april 2023 fremsat en pakke af

forslag til en reform af EU’s finanspoli-

tiske regler, der sætter rammerne for EU-landenes nationale finanspolitikker.

Redegørelsen for det faktuelle indhold af forslagene i dette notat svarer til redegørelsen i samlenotatet

vedr. ECOFIN 16. juni 2023.

Kommissionens pakken indeholder tre forslag. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240)

om effektiv koordination af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning, et forslag

til at ændre forordningen om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241)

samt et forslag til at ændre direktivet om kravene til EU-landenes nationale budgetrammer

(KOM(2023) 242).

Kommissionen fremhæver, at der er behov for, at de eksisterende finanspolitiske regler reformeres,

bl.a. mhp. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser som grundlag for bæredygtig vækst i alle

EU-landene. Reformen skal opnå disse mål ved at styrke landenes ejerskab til reglerne, simplificere

reglerne, styrke fokus på det mellemlange sigt og sikre bedre håndhævelse.

Forslagene indebærer, at overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik foran-

kres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af landene,

vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. I planerne skal landene fastsætte en sti for

udviklingen i de offentlige nettoudgifter. Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler om

landet har underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP. Landene skal ligesom i dag kunne

få henstillinger med bindende krav til finanspolitikken, hvis store underskud eller høj gæld ikke

nedbringes.

Forslagene er generelt på linje Kommissionens overordnede udspil til en reform af reglerne fremsat

i november 2022. Forslagene tager højde for de konklusioner, der blev vedtaget af ECOFIN 14.

marts 2023 om reformen af reglerne, hvori der bl.a. fremhæves et behov for at sikre visse mini-

mumskrav til at gælden reduceres i lande med høj gæld.

De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne rettet mod målene om sunde og holdbare

offentlige finanser som grundlag for vækst, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål. EU-landene er således delte på en række områder i drøftelserne.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter sunde og holdbare offent-

lige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. En reform skal derfor være balanceret, så

reglerne sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld vha. ambitiøse og realistiske krav til EU-

landenes finanspolitikker. En reform bør i det lys bl.a. indebære minimumskrav til styrkelsen af

de offentlige finanser i lande med finanspolitiske udfordringer, herunder fx krav om nedbringelse

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 2 af 33

af høje underskud og høj gæld. Det er vigtigt, at landenes planer indeholde reformer, der styrker de

offentlige finanser og deres holdbarhed på længere sigt, hvis landene skal kunne fastsætte lempeligere

udgiftslofter og udskyde reduktion af høj gæld på kort sigt. En reform bør derudover ikke medføre

undtagelser fra reglerne for visse udgifter. Det er desuden centralt for regeringen, at en reform er

konsistent med budgetloven i Danmark, så finanspolitikken i Danmark fortsat kan tilrettelægges

inden for budgetlovens rammer. Reformen bør desuden ikke ændre ved, at prognoser og fremskriv-

ninger udarbejdet af nationale myndigheder kan anvendes som grundlag for mellemfristede finans-

politiske planer. Regeringen arbejder derudover generelt for, at håndhævelsen af reglerne styrkes, at

der sikres transparente regler mhp. at sikre ligebehandling, samt at der er proportionalitet i kravene

til EU-landene.

2. Baggrund

Kommissionen har 26. april 2023 fremsat en lovpakke, der tilsammen indebærer en

reform af EU’s finanspolitiske regler, der bl.a. sætter rammerne for EU-landenes

økonomiske koordination og nationale finanspolitikker.

Pakken indeholder tre forslag:

1. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af

den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning. Forslaget erstatter

den eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af den

økonomiske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

2. Et forslag til at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler.

3. Et forslag til at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes natio-

nale budgetrammer (KOM(2023) 242).

EU’s finanspolitiske regler

i dag

De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten (”Stability and Growth

Pact” –

SGP) er et grundelement i EU-samarbejdet på det finanspolitiske og øko-

nomiske område. Reglerne implementerer bl.a. EU-traktatens krav om, at landenes

underskud og gæld ikke må overstige hhv. 3 og 60 pct. af BNP.

EU’s finanspolitiske regler

sætter de overordnede rammer for EU-landenes natio-

nale finanspolitikker. Formålet med reglerne er at sikre en sund og stabil økonomisk

udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og beskæftigelse,

herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge gældskriser. Hvis

reglerne som helhed efterleves på tværs af høj- og lavkonjunkturer, muliggør det, at

de såkaldte automatiske stabilisatorer, fx økonomiske ydelser til ledige, kan virke

fuldt ud og modgå negative effekter på vækst og beskæftigelse i dårlige økonomiske

tider. De finanspolitiske regler indebærer ikke nogen begrænsninger på størrelsen

og sammensætningen af de offentlige udgifter, men sætter grænser for underskud

og gældsopbygning, der kan have negative effekter på de enkelte landes økonomier

og EU’s økonomi som helhed. De

eksisterende finanspolitiske regler består grund-

læggende af en

forebyggende del

og en

korrigerende del.

Reglernes forebyggende del in-

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 3 af 33

debærer krav til EU-landenes strukturelle saldo og udgiftsvækst, hvilket skal under-

støtte, at landene ikke overskrider traktatens krav for underskud og gæld. Den

kor-

rigerende del

indeholder regler for de tilfælde, hvor landene overskrider traktatens

krav,

jf. boks 1.

Boks 1

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del præciserer traktatens krav om, at det faktiske underskud ikke må overstige

3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct.

af BNP, medmindre den

nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst

1/20 af den andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en vurderingsrap-

port. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en såkaldt henstilling om at nedbringe for store underskud eller for høj

gæld (EDP-henstilling), der stiller krav om forbedring af de offentlige finanser. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen

kan et land bl.a.

undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig”

(i praksis højest 3,5 pct.

af BNP) og exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).

Hvis et land ikke lever op til en henstilling, kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur-

og investeringsfonde,

jf. vilkårene for adgang til disse fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en

EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere

udspecificerede krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

gradvise sanktioner i form

af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en EDP-henstilling

vedr. store underskud er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til

fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion

(dvs. at underskuddet ventes at forblive

under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et

passende tempo.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således

sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål (MTO) for den såkaldte strukturelle saldo, der er

et mål for den offentlige saldo, hvor der korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne (fx udsving i

udgifter til ledighedsunderstøttelse eller skatteindtægter). MTO fastsættes pba. landenes gæld og vækst. Derudover skal

der sikres

en offentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel),

som er i overensstemmelse med den pågældende

tilpasning af struktursaldoen mod MTO. Udgiftsreglen fastsætter den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter

(bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres

tilpasning mod MTO.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som

både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for

væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende henstillinger (”MTO-hen-

stillinger”)

til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler

(dvs. afvigelse på

mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.

på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der

ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.

De fælles finanspolitiske regler understøttes af Rådets

direktiv om minimumskrav til

EU-landenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer.

Med direktivet fastsættes bl.a. mi-

nimumsstandarder for EU-landenes i) landespecifikke numeriske finanspolitiske

regler, ii) mellemfristede finanspolitiske rammer iii) regnskabspraksis i de offentlige

sektorer og statistiskindberetning samt iv) regler og procedurer for udarbejdelse af

prognoser liggende til grund for budgetplanlægning.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 4 af 33

Direktivet fastslår bl.a., at EU-landene skal have nationale numeriske finanspolitiske

regler, der effektivt fremmer overholdelsen af EU’s fælles finanspolitiske regler. Di-

rektivet specificerer ikke bestemmelserne i de nationale regler, men stiller bl.a. krav

om, at reglernes mål og anvendelsesområde skal være veldefinerede, samt at de skal

sikre en effektiv og uafhængig overvågning af finanspolitikkerne. Med direktivet

fastsættes bl.a. også krav om harmonisering af offentlig regnskabspraksis samt krav

om fast rapportering af finanspolitiske data.

I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler

og rammer er Danmarks finanspolitiske

regler forankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må underskuddet på den struk-

turelle saldo

som udgangspunkt ikke overstige -1 pct. af BNP. Budgetloven med-

fører, at hvis skønnet for den strukturelle saldo for det kommende år er mere ne-

gativt end -1 pct. af BNP, er regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der kan

korrigere uoverensstemmelsen med målet.

Kommissionens udspil til en reform af de finanspolitiske regler og ECOFIN-

rådskonklusioner

Kommissionen offentliggjorde 9. november 2022 en meddelelse med et overordnet

udspil til

en reform af EU’s finanspolitiske regler. Udspillet er kommet efter et øn-

ske fra flere lande om en reform af reglerne, samt efter at Kommissionen i 2020-

2022 har evalueret de eksisterende regler og fundet grundlag for forbedring.

Udspillet lægger bl.a. op til, at overvågningen af og kravene til EU-landenes økono-

miske politik forankres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpo-

litik, der fremsættes af landene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter.

Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler landets gældsudfordringer.

Kommissionens meddelelse har generelt dannet grundlag for pakken af forslag

fremsat 26. april 2023 samt de indledende drøftelser mellem landene, der udmøn-

tede sig i rådskonklusioner vedtaget på ECOFIN 14. marts 2023.

I rådskonklusionerne af 14. marts fremhævedes der bl.a. støtte til Kommissionens

forslag om forankring af finanspolitiske krav og monitorering heraf i nationale mel-

lemfristede planer. Der var endvidere støtte til brugen af offentlige nettoudgifter

som grundlag for en primær indikator for EU-landenes offentlige finanser. Der blev

samtidig peget på en række områder, der krævede videre drøftelse og afklaring, her-

under ift. fastsættelsen af de konkrete finanspolitiske krav til EU-landene.

Den strukturelle saldo er den faktiske offentlige saldo korrigeret for de udsving, der vurderes at følge af

konjunkturerne og en række midlertidige forhold, herunder i Danmark for eksempel indtægter fra pensionsaf-

kastskatten og olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underlig-

gende stilling på de offentlige finanser.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 5 af 33

Der henvises generelt til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 6. december 2022 og

14. februar 2023, hvor Kommissionens meddelelse uddybes, samt ifm. ECOFIN

14. marts 2023, hvor rådskonklusionerne er beskrevet.

Retsgrundlag og lovgivningsprocedure

Forslaget til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af den

økonomiske politik og multilateral budgetovervågning er fremsat med hjemmel i

TFEU artikel 121(6). Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Forslaget om at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud (KOM(2023) 241) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 126(14).

Rådet træffer beslutning med enstemmighed efter at have konsulteret den europæ-

iske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

Forslaget om at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes nationale

budgetrammer (KOM(2023) 242) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 126(14)

afsnit tre. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal efter at have konsulteret

den europæiske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionen har 26. april 2023 fremsat tre sammenhængende forslag, der dels

lægger op til at erstatte de eksisterende forebyggende regler med et nyt regelsæt, og

dels lægger op til at ændre de eksisterende korrigerende regler og regler for landenes

nationale budgetrammer.

De centrale forskelle mellem de eksisterende regler og Kommissionens pakke af

forslag er sammenfattet i

tabel 1.

Et prioriteret uddrag af indholdet i forslagene

gennemgås i de følgende tre hovedafsnit.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 6 af 33

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag til reform af de finanspolitiske regler

Eksisterende regler

Overordnet

Finanspolitiske

indikatorer

Gældsreduktion/

budgettilpasninger

Landenes underskud og gæld skal holdes

inden for hhv. 3 og 60 pct. af BNP

Strukturel saldo

Gæld over 60 pct. af BNP skal reduceres

med 1/20 årligt (gældsreglen)

Kommissionens forslag

Samme krav

Offentlige nettoudgifter

Retningslinjer for udvikling i nettoudgifter (ud-

giftsstien) pba. landenes underskud og gælds-

udfordringer

Strukturel saldo tilpasses mod mellemfristet

Lempede krav ved reformer og investeringer

mål (MTO).

Konvergensprogram og

nationale reformprogram

Udtalelse fra Rådet

Finans- og strukturpolitisk plan

Godkendes af Rådet

Overvågning/

landeplaner

Implementering og

håndhævelse

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kravet

eller gældsreglen

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kravet el-

ler overskridelse af udgiftssti

Tjek af at planernes reformer mv. implemen-

teres.

Prognoser skal udarbejdes eller godkendes af

uafhængige finanspolitiske institutioner.

Uafhængige nationale

Prognoser skal sammenlignes med uaf-

finanspolitiske institu-

hængige prognoser udarbejdet af uaf-

tioner

hængige finanspolitiske institutioner.

Kilde: Kommissionen

Forslaget om nye forebyggende regler

Kommissionens forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordi-

nation af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning erstatter den

eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af den økono-

miske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Mellemfristede planer

Overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik forankres i nati-

onale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af lan-

dene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Landene skal i planerne fastsætte en 4-7 årig udgiftssti for de såkaldte offentlige

nettoudgifter, mhp. at nedbringe store underskud og sikre en holdbar gældsudvik-

ling, samt redegøre for planlagte investeringer og reformer (jf.

nedenfor).

Planerne er som udgangspunkt fireårige, også i de tilfælde hvor planen indeholder

en 7-årig udgiftssti. I særlige tilfælde kan planerne dog være fx femårige, hvis det

svarer til regeringsperioden i et land.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 7 af 33

Landene kan anmode om at lave en ny plan, hvis der er særlige objektive forhold,

der gør, at den oprindelige plan ikke kan gennemføres, eller hvis en ny regering

anmoder om at ændre landets eksisterende plan. En ændret plan skal dog opret-

holde det samme ambitionsniveau for tilpasning af de offentlige finanser.

Landet skal inden udløbet af sin plan fremsætte en ny plan for de følgende fire år.

Planen skal igen vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

De mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik erstatter de såkaldte stabili-

tets- og konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer, som lan-

dene i dag skal indberette til EU og som indeholder hhv. en række finanspolitiske

indikatorer (ventet strukturel saldo mv.) samt planlagte reformer. I dag skal Rådet

ikke godkende landenes programmer, men blot udtale sig om dem.

Ny finanspolitisk indikator

Overvågningen af og kravene til landenes finanspolitik baseres på en enkelt, ny EU-

indikator for de såkaldte

offentlige nettoudgifter.

De offentlige nettoudgifter er defineret

som de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturfølsomme

ledighedsudgifter

og udgifter finansieret af EU-midler (fx strukturfondene) samt

diskretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og afgiftsæn-

dringer.

Indikatoren for de

offentlige nettoudgifter

erstatter de indikatorer, der tilsammen har

været grundlag for overvågningen under de eksisterende regler: dels landenes mel-

lemfristede mål for den strukturelle saldo og dels en udgiftsregel, som også er base-

ret på et mål for offentlige nettoudgifter, der har væsentlige ligheder med opgørel-

sen i Kommissionens nye forslag

Landene vil dog fortsat have mulighed for fastsætte deres nationale budgetregler

pba. fx den strukturelle saldo (såsom i den danske budgetlov).

Krav til landenes udgiftssti, herunder reduktion af gæld og underskud

Alle lande skal i deres mellemfristede planer fremsætte en 4-7 årig udgiftssti for de

offentlige nettoudgifter, en såkaldt finanspolitisk tilpasningsperiode. I tilpasnings-

perioden skal der sikres en finanspolitisk tilpasning, som sikrer:

1. En holdbar udvikling i gælden i 10 år efter tilpasningsperioden

De konjunkturfølsomme ledighedsudgifter omfatter de udgifter, der falder eller stiger over hhv. høj- og lav-

konjunkturer, fx arbejdsløshedsunderstøttelse.

De gældende regler indebærer en samlet vurdering af dels det enkelte lands strukturelle saldo ift. landets

mellemfristede mål og dels den eksisterende udgiftsregel. Den eksisterende udgiftsregel indebærer, at væksten

i landenes såkaldte nettoudgifter ikke må overstige den potentielle vækst i BNP (dvs. den skønnede årlige BNP-

vækst over en 10-årig periode). Nettoudgifterne defineres her som de faktiske offentlige udgifter ekskl. rente-

udgifter og konjunkturfølsomme ledighedsudgifter samt korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende- eller

reducerende tiltag, og korrigeret for udgifter til EU-programmer samt udgifter til investeringer, der er finansie-

ret af EU-midler.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 8 af 33

2. At underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de

10 efterfølgende år efter tilpasningsperioden.

Landenes udgiftsstier skal sikre en position på de offentlige finanser ved udgangen

af den 4-7 årige tilpasningsperiode, der sikrer overholdelse af ovenstående krav til

udviklingen i gæld og faktiske underskud, hvis positionen fastholdes uændret de

følgende 10 år ved en mellemfristet fremskrivning, mens der tages højde for æn-

dringer i det demografiske træk, fx stigende udgifter til sundhed og offentlige pen-

sionsordninger pga. aldrende befolkninger. Landene vil således allerede i tilpas-

ningsperioden skulle tage højde for store stigninger i de aldringsrelaterede omkost-

ninger på mellemlangt sigt.

Den mellemfristede fremskrivning foreslås baseret på Kommissionens såkaldte

gældsholdbarhedsanalyse, der allerede i dag benyttes til at vurdere holdbarheden af

landenes gæld (fx

Debt Sustainability Monitor 2022,

udgivet 14. april 2023).

Den udgiftssti, der godkendes af Rådet, vil være bindende over perioden for landets

plan og danne grundlag for den finanspolitiske overvågning i EU.

Kravene til udviklingen i landenes gæld og underskud vil være indeholdt i de ud-

giftsstier, der godkendes af Rådet. Udgiftsstierne erstatter de eksisterende krav om,

at landene bl.a. skal tilpasse den strukturelle saldo mod deres mellemfristede mål.

Krav til lande, der overskrider traktatens grænser for gæld eller underskud

Forud for at lande med underskud og/eller gæld over EU-traktatens grænser på

hhv. 3 og 60 pct. af BNP fremsætter sin udgiftssti, offentliggør Kommissionen

nogle tekniske retningslinjer for denne sti.

Kommissionen fastsætter retningslinjerne for udgiftsstien pba. fremskrivninger af

landets gæld, offentlige finanser og økonomiske udvikling. Retningslinjerne skal

sikre en holdbar udvikling i landenes gæld og fastsættes således, at en række kriterier

er opfyldt:

i) Det er plausibelt, at gælden er nedadgående i de 10 år efter den 4-7 årige tilpas-

ningsperiode eller fastholdes på et moderat niveau.

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år efter

tilpasningsperioden. For lande med underskud over 3 pct. af BNP skal landet

gennemføre en årlig budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP.

iii) Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningspe-

rioden. Dvs. at lande med en forlænget tilpasningsperiode på fx 7 år, skal fore-

tage 4/7 af den finanspolitiske tilpasningen under selve den 4-årige plan.

iv) Gælden er lavere efter den fireårige plan end før;

v) Væksten i de offentlige nettoudgifter overstiger i gennemsnit ikke BNP-væksten

i planens periode.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 9 af 33

Retningslinjerne for det enkelte lands udgiftssti indebærer således differentierede

krav for tilpasningen af finanspolitikken i hvert land.

Den udgiftssti, et land fremsætter i sin plan, skal være i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne fra Kommissionen, men ikke identisk. Et land kan fx fremsætte en

udgiftssti, der afspejler nogle andre økonomiske antagelser (fx ift. BNP-vækst eller

demografisk udvikling), hvis antagelserne økonomisk set kan retfærdiggøres.

Udgiftsstien skal som udgangspunkt sikre, at kriterierne er overholdt efter 4 år, dvs.

efter en 4-årig tilpasningsperiode. Et land kan dog anmode om en forlænget tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Dvs. at udgiftsstien skal fastsættes, således at kriterierne

først er opfyldt efter op til 7 år. Med en 7-årig tilpasningsperiode vil et land således

blot have mere lempelige krav til den årlige tilpasning af finanspolitikken under pla-

nens 4 år. Inden udløbet af den første 4-årige plan, vil et land herefter skulle frem-

sætte en ny 4-årig plan, hvori den resterende tilpasning derfor skal gennemføres.

For at opnå en forlænget tilpasningsperiode skal landene forpligte sig til at gennem-

føre en række investeringer og reformer i lyset af landets udfordringer fsva. gælds-

udvikling og vækst (se nedenfor).

Tabel 2

Krav til landenes udgiftsstier i Kommissionens forslag

Gæld

over

60 pct. af BNP

Underskud

over

pct. af BNP

Efter tilpasningsperioden skal

det være plausibelt, at gælden

er faldende de følgende 10 år.(i)

Gælden holdes på et stabilt ni-

veau (i)

Underskuddet holdes eller brin-

ges under 3 pct. af BNP, herun-

der i 10 år efter tilpasningsperio-

den (ii)

Årlig

budgetforbedring

på

mindst 0,5 pct. af BNP indtil det

faktiske underskud er mindre en

3 pct. af BNP (ii)

Den finanspolitiske tilpasning

må ikke udskydes til periodens

sidste år, men skal fordeles over

perioden (iii)

Gælden efter den 4-årige plan er

lavere end før planen (iv)*

Gæld

under

60 pct. af BNP

Underskud

under

3 pct. af BNP

Underskud

under

Underskud

over

3 pct. af BNP

✔

Anm.: Tabellen opsummerer kriterier, der bruges til at vurdere landenes udgiftssti og dermed ikke alle kriterierne som

Kommissionen benytter til at fastsætte de beregnede retningslinjer for landenes udgiftsstier.

*Forslagets bestemmelser vedrørende Kommissionens vurderinger af landenes planer indebærer, at alle lande

skal sikre, at gælden i pct. af BNP er lavere efter planen end før, jf. artikel 15(2)(f) i KOM(2023) 240. Det

fremgår imidlertid af bestemmelserne om kravene til planen at gælden enten skal være faldende eller holdes på

et moderat niveau, jf. artikel 12(a). Disse bestemmelser indebærer således for lande med gæld under 60 pct. af

BNP, at gælden godt kan være højere efter planen end før, så længe gælden fastholdes på et moderat niveau

under 60 pct. af BNP

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 10 af 33

Krav til lande, der

ikke

overskrider traktatens grænser for underskud og gæld

Lande, der ikke har underskud eller gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, skal også

fremsætte en udgiftssti. Landene skal tilrettelægge udgiftsstien, således det sikres, at

gælden som minimum fastholdes på et moderat niveau under 60 pct. af BNP, og at

underskuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør mak-

simalt 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer ligeledes disse landes udgiftssti pba.

kriterierne, ligesom disse lande også har mulighed for at anmode om en forlænget

tilpasningsperiode på op til 7 år, under forudsætningen af at de gennemfører en

række reformer og investeringer (se nedenfor).

For lande, der ikke overskrider traktatens grænser for underskud og gæld, offentlig-

gør Kommissionen ikke retningslinjer for udgiftsstien, hvilket skal ses i lyset af, at

der ikke er behov for at nedbringe gæld eller underskud. I stedet oplyser Kommis-

sionen en værdi af den primære strukturelle saldo (dvs. den strukturelle saldo ekskl.

renteudgifter), der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksimalt

3 pct. af BNP. Denne værdi af den primære strukturelle saldo tager højde for effek-

terne på de offentlige finanser af den demografiske udvikling i de 10 år efter den 4-

7 årige tilpasningsperiode. Den tager derimod ikke højde for en sikkerhedsmargin,

som skal sikre, at det faktiske underskud holder sig under 3 pct. af BNP i forbindelse

med normale konjunkturudsving. Kommissionens overvågning vil imidlertid foku-

sere på landenes fortsatte overholdelse af grænserne for underskud og gæld på bag-

grund af landenes egne udgiftsstier.

Investeringer og reformer

Alle landene skal i deres mellemfristede planer redegøre for de reformer og inve-

steringer, der planlægges gennemført over planens 4-årige periode. Herunder skal

der redegøres for, hvordan reformerne og investeringerne adresserer de landespe-

cifikke anbefalinger, som landene er blevet tildelt ifm. det europæiske semester,

samt bidrager til at korrigere evt. makroøkonomiske ubalancer identificeret ifm.

proceduren for makroubalancer

Landene har derudover mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk til-

pasningsperiode på op til 7 år, hvis de forpligter sig til at gennemføre en pakke af

reformer og investeringer, der tilsammen opfylder en række kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt

til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalinger i

regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvåg-

ning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 11 af 33

5. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er højere

under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finansieret af fx

EU’s strukturfonde).

Kriterierne uddybes i et anneks til forslaget. Anneksets præcisering af kriterierne

kan ændres af Kommissionen gennem en delegeret retsakt. Kommissionen kan ikke

ændre de ovennævnte kriterier.

Landenes reformer og investeringer skal være så tilstrækkeligt klart beskrevet i pla-

nen, at Kommissionen har mulighed for at vurdere, om de ovennævnte kriterier er

opfyldt. Reformerne skal gennemføres inden for planernes 4-årige periode, mens

investeringerne skal være implementeret senest inden for tilpasningsperioden på op

til 7 år. Omfanget af reformerne og investeringerne skal stå mål med omfanget af

landenes gældsudfordringer. Planen skal derudover indeholde klare og realistiske

indikatorer, der gør det muligt at vurdere, om reformerne og investeringerne bliver

implementeret.

Hvis det land, der har fået godkendt en plan med en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode, ikke gennemfører de aftalte reformer og investeringer, kan Rådet give

landet en henstilling om, at tilpasningsperioden forkortes, dvs. at landet får kortere

tid til at sikre faldende gæld og et underskud under 3 pct. af BNP. Henstillingen

kommer efter forslag fra Kommissionen.

Overvågning og implementering

–

det europæiske semester

Kommissionens forslag lægger op til at udvide det europæiske semester (den årlige

procedure for drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske politikker),

så semesteret også omfatter fremlæggelsen, vurderingen og godkendelsen af lande-

nes mellemfristede planer samt overvågningen af implementeringen af planerne,

jf.

boks 3.

Boks 2

Proces for aflevering, vurdring, godkendelse og overvågning af de nationale mellemfristede planer

Indgivelse

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere en mellemfristet plan. Forud for

aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til

de fastsatte krav.

Vurdering

Kommissionen skal inden for to måneder vurdere planen, herunder særligt om den foreslåede udgiftssti sikrer, at

gælden er faldende eller holdes på et fornuftigt niveau, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den

finanspolitiske tilpasning ikke udskydes, samt at gælden er lavere efter planen end før. Derudover vurderes det, om

de beskrevne reformer og investeringer er tilstrækkelige, særligt hvis landet anmoder om en forlænget tilpasningspe-

riode.

Hvis Kommissionen ikke kan give en positiv vurdering af landets plan, skal Kommissionen foreslår, at Rådet giver en

henstilling til landet om at aflevere en justeret plan. Hvis landet fortsat ikke kan aflevere en tilfredsstillende plan, vil

Kommissionen anbefale Rådet, at landets udgiftssti fastsættes på baggrund af de tekniske retningslinjer, som Kom-

missionen har offentliggjort.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 12 af 33

Godkendelse

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet overfor landet vedtage en henstilling, der fastsætter

den finanspolitiske udgiftssti, der vil danne grundlag for overvågningen. Hvis landet har anmodet om en forlænget

tilpasningsperiode, skal Rådet derudover endossere de planlagte reformer og investeringer, der ligger til grund for

planen.

Overvågning

Kommissionen skal efterfølgende overvåge landenes implementering af planerne og særligt overholdelse af landenes

godkendte udgiftssti. For at kontrollere afvigelser fra udgiftsstien, skal Kommissionen etablere en såkaldt kontrolkonto,

der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Fremskridtsrapporter

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer, skal alle lande hvert år i april aflevere en offentlig

rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med implementeringen af deres plan.

Fremskridtsrapporten skal indeholde en række oplysninger, herunder en sammenligning af de faktiske offentlige net-

toudgifter og udgiftsstien godkendt ifm. landets plan, en opgørelse af gennemførte indtægtsforøgende og -reduce-

rende tiltag, samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og investeringerne fastfast i

planerne.

Landenes fremskridtsrapporter indgår som led i den årlige finanspolitiske og økonomiske overvågning i EU. Sammen

med landenes mellemfristede planer erstatter fremskridtsrapporterne derfor de eksisterende stabilitets- og konver-

gensprogrammer samt det nationale reformprogram under det europæiske semester.

Kilde: Kommissionens forslag

Foruden at facilitere processerne vedr. de mellemfristede planer vil det europæiske

semester med Kommissionens forslag fortsat indebære en årlig procedure med

drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske politikker, der hvert år

munder ud i

landespecifikke anbefalinger

til alle EU-lande for det indeværende og ef-

terfølgende år.

Hvis et land ikke efterlever anbefalinger fra Rådet, kan landet, ligesom under de

nuværende regler, modtage i) yderligere landespecifikke anbefalinger, ii) en advarsel

eller henstilling fra Rådet eller iii) andre tiltag fastsat i nærværende forslag eller for-

anstaltninger under de korrigerende regler (se næste hovedafsnit).

Fleksibilitet ifm. fravigelser fra udgiftsstien

Landene kan i to tilfælde få lov til at afvige fra den udgiftssti, der er vedtaget i landets

plan.

Det ene tilfælde er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller

EU (en generel undtagelsesklausul). Det andet tilfælde er, at der i et enkelt EU-land

finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har store

konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser (en landespecifik undta-

gelsesklausul).

I begge tilfælde skal Rådet efter anbefaling fra Kommissionen vedtage en henstil-

ling, der tillader landet at afvige fra den vedtagne udgiftssti i en afgrænset tidsperi-

ode. En afvigelse må ikke være til fare for holdbarheden af de offentlige finanser.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 13 af 33

Delegering

Flere tekniske krav i forslagene er fastsat i en række tilhørende annekser:

1. hvilke oplysninger som landenes planer skal indeholde;

2. hvilke oplysninger, der skal indgå i de årlige fremskridtsrapporter;

3. hvordan landenes afvigelser fra den godkendte udgiftssti opgøres (den såkaldte

kontrolkonto);

4. hvilken metode Kommissionen bruger til at lave de fremskrivninger, der afgør

om landenes gæld er faldende i de 10 år efter tilpasningsperioden;

5. hvilke EU-fælles strategiske prioriteter som reformerne og investeringerne skal

bidrage til for at opnå en forlænget tilpasningsperiode;

6. de overordnede krav til landenes reformer og investeringer ifm. en forlænget

tilpasningsperiode.

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen får ret til at vedtage dele-

gerede retsakter, der kan erstatte en eller flere af de ovennævnte annekser (dog ikke

anneks 1). Kommissionen har på teknisk niveau oplyst, at muligheden for at vedtage

delegerede retsakter skal sikre, at detaljer om reglerne og implementeringen heraf

kan forblive tidssvarende uden større regelændringer.

Kommissionen skal rådsføre sig med landenes tekniske eksperter, inden de frem-

sætter forslag til delegerede retsakter. Retsakten træder i kraft, hvis hverken Rådet

eller Europa-Parlamentet gør indsigelse inden for en måned (indsigelsesperioden

kan forlænges med en måned).

Forslag til ændring af de korrigerende regler

Kommissionen foreslår at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler. De

foreslåede ændringer har i høj grad til formål at sikre sammenhæng med forslaget

til nye forebyggende regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Underskud over 3 pct. af BNP

Ifølge EU-traktaten

skal landene sikre, at underskuddet på den faktiske offentlige

saldo ikke overskrider 3 pct. af BNP, medmindre underskuddet er faldet kontinu-

erligt og er tæt på de 3 pct. af BNP eller overskridelsen er exceptionel og midlertidig

og underskuddet fortsat tæt på de 3 pct. af BNP.

I Kommissionens forslag vurderes et lands overskridelse at være

exceptionel,

hvis der

er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller EU, eller hvis der

finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har store

konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser. Definitionen på excep-

tionel ændres en smule ift. de eksisterende regler, bl.a. mhp. at sikre konsistens med

EU-traktaten, artikel 126(2)

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 14 af 33

de omstændigheder, der tillader et land at overskride den aftalte udgiftssti under de

forebyggende regler.

Et lands overskridelse vurderes at være

midlertidig,

hvis Kommissionens økonomiske

prognoser indikerer, at underskuddet igen er under 3 pct. af BNP ved afslutningen

af de exceptionelle omstændigheder eller en alvorlig økonomisk krise.

Nedbringelse af høj gæld

Ifølge EU-traktaten skal lande sikre, at bruttogælden udgør under 60 pct. af BNP,

eller at gælden er tilstrækkeligt nedadgående. I de korrigerende regler defineres be-

grebet

tilstrækkeligt nedadgående,

og en central ændring med forslaget er, at der etab-

leres en større grad af sammenhæng mellem hhv. de forebyggende og korrigerende

regler, end der er i dag.

I de eksisterende korrigerende regler skal lande, der overskrider traktatens grænse

for gæld på 60 pct. af BNP,

nedbringe forskellen

mellem landets gældskvote og refe-

renceværdien på 60 pct. af BNP

med 1/20 årligt,

den såkaldte gældsregel. Dette krav

er i tillæg til kravene under de forebyggende regler om tilpasning af den strukturelle

saldo og udgiftsvæksten. Lande, der ikke opfylder gældsreglen, kan blive pålagt en

henstilling fra Rådet om at nedbringe for høj gæld.

Med Kommissionens forslag afskaffes gældsreglen, og den overordnede tilgang æn-

dres, således at det kun skal undersøges om et land skal modtage en henstilling om

at nedbringe for høj gæld, hvis det afviger fra den sti for de offentlige nettoudgifter,

der fastsat i landenes planer godkendt af Rådet som led i de forebyggende regler (se

afsnit om de forebyggende regler).

Vurdering af om et land skal have en henstilling

Hvis et lands underskud overskrider 3 pct. af BNP, eller et land med gæld over 60

pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti, skal Kommissionen iht. EU-

traktaten udarbejde en såkaldt 126(3)-rapport

, der skal danne grundlag for at vur-

dere, om der overfor landet bør åbnes en EDP-henstilling.

I rapporten skal Kommissionen vurdere overskridelsen i lyset af en række

relevante

faktorer.

I de eksisterende regler omfatter de relevante faktorer bl.a., om landet har

overholdt de forbyggende regler. I lyset af forslaget til de nye forebyggende regler,

foreslås det derfor at ændre de relevante faktorer, som skal tages i betragtning i

126(3)-rapporten.

En central ny relevant faktor, som skal tages i betragtning, er graden af landets så-

kaldte gældsudfordringer på mellemlangt sigt, hvis den aktuelle finanspolitik fast-

holdes de næste 10 år. Pba. analysen vurderes det, om landene har hhv. substantielle,

126(3) henviser til den relevante artikel i EU-traktaten, der ligger til grund for udarbejdelse af rapporten.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 15 af 33

moderate eller lave gældsudfordringer. Analysen, der ligger til grund for vurderin-

gen, er den samme, som i forslaget til de nye forebyggende regler benyttes til at

vurdere, om lands gæld er faldene i årene efter den 4-7 årige tilpasningsperiode.

Hvis et land har substantielle gældsudfordringer, vil det som hovedregel føre til, at

Kommissionen foreslår at åbne en henstilling.

I den seneste

Debt Sustainability Monitor 2022

, vurderer Kommissionen, at 9 lande

har substantielle gældsudfordringer,

jf. tabel 2.

Kommissionen kategoriserer Dan-

mark som et land med lave gældsudfordringer.

Tabel 2

Kommissionens kategorisering af gældsudfordringerne i EU-landene

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

106,0

25,0

80,4

30,1

19,5

73,9

109,6

160,2

40,4

140,4

63,0

39,7

37,1

25,9

Substantiel

Lav

Moderat

Lav

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Land

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

54,8

49,3

50,5

106,2

45,6

58,3

69,1

110,6

31,4

42,9

65,2

70,7

75,4

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Lav

Moderat

Substantiel

Moderat

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Moderat Slovakiet

Substantiel Slovenien

Substantiel Spanien

Lav Sverige

Substantiel Tjekkiet

Substantiel Tyskland

Lav Ungarn

Lav Østrig

Lav

Anm.: Farverne grøn, gul og rød angiver, om et land vurderes at have hhv. lave, moderate eller substantielle

gældsudfordringer.

Grøn tekst

angiver lande, hvis gæld i 2023 ikke ventes at overstige 60 pct af BNP.

Kilde: Kommissionens

Debt Sustainability Monitor 2022

(april 2023) og Kommissionens forårsprognose (maj 2023).

De øvrige relevante faktorer, ud over landets gældsudfordringer, som Kommissio-

nen vil tage i betragtning er:

•

Udviklingen i landenes mellemfristede økonomiske udvikling, herunder særligt

udviklingen i inflationen og udviklingen i de økonomiske konjunkturer;

•

Udviklingen i de mellemfristede budgetter, herunder særligt den faktiske afvi-

gelse fra udgiftsstien godkendt i landets plan, samt om afvigelsen skyldes en

alvorlig økonomisk lavkonjunktur eller exceptionelle omstændigheder uden for

Debt sustainability monitor er en publikation af Kommissionen, der vurderer holdbarheden af landenes gæld

og finanspolitik på kort, mellemlangt og langt sigt. Det er Kommissionens analyse af holdbarheden på mellem-

langt sigte, der benyttes i Kommissionens forslag.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 16 af 33

regeringens kontrol, samt afvigelsen relativt de retningslinjer for udgiftsstien

som Kommissionen har offentliggjort ifm. de forebyggende regler;

•

Udviklingen i landes gæld, herunder gældens løbetid samt hvilken valuta gælden

er optaget i;

•

Gennemførelsen af reformer og investeringer, herunder særligt tiltag mhp. at

korrigere makroøkonomiske ubalancer og hvor effektive landets nationale bud-

getregler er.

Ligesom under de eksisterende regler skal Kommissionen derudover tage højde for

andre relevante faktorer, som påpeget af det pågældende land i betragtning, og øko-

nomisk støtte givet af landet mhp. international solidaritet skal tages i betragtning.

Som noget nyt foreslås det, at den uafhængige finanspolitiske institution i landet (fx

De Økonomiske Råd i Danmark), skal udtale sig om de relevante faktorer, der vur-

deres i en 126(3)-rapport.

Rådet og Kommissionen skal herefter foretage en helhedsvurdering af de relevante

faktorer mhp. at vurdere overskridelen af udgiftsstien eller underskudskravet.

For lande med gæld over 60 pct. af BNP, der har underskud over 3 pct. af BNP,

skal de relevante faktorer, som i dag, kun tages i betragtning, hvis underskuddet er

tæt på 3 pct. af BNP samt hvis overskridelsen vurderes at være

midlertidig.

I de tilfælde, hvor landene er blevet tilladt at afvige fra deres aftalte udgiftsstier pga.

af en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele EU eller eurområdet, kan Kommis-

sionen og Rådet beslutte ikke at åbne en henstilling.

Åbning af en henstilling

Efter Kommissionen har udarbejdet en 126(3)-rapport for et land, skal Rådet på

teknisk niveau udtale sig om rapporten. Hvis Kommissionen i lyset af udtalelsen

vurderer, at der er tale om et for stort underskud eller for høj gæld, skal Kommis-

sionen herefter foreslå, at Rådet vedtager en henstilling over for det pågældende

land.

Ifm. en henstilling skal Rådet samtidigt henstille om størrelsen på de budgetforbed-

ringer, som landet bør tage inden for maksimalt et halvt år samt en tidsfrist for at

korrigere et for stort underskud. I særlige situationer kan denne periode forkortes

til et halvt år.

Den ovennævnte procedure fastholder tilgangen i de eksisterende regler.

Under de eksisterende regler indebærer Rådets anbefaling til et land med en hen-

stilling som hovedregel, at underskuddet årligt skal nedbringes med 0,5 pct. af BNP

målt på den strukturelle saldo.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 17 af 33

I forslaget ændres dette krav, således at et land i stedet anbefales, at udgiftsstien for

de offentlige nettoudgifter tilrettelægges således, det er konsistent med en budget-

forbedring på 0,5 pct. af BNP årligt

, en såkaldt korrigerende udgiftssti.

Den korrigerende udgiftssti skal også sikre, at det er plausibelt, at gælden er nedad-

gående eller fastholdes på et forsvarligt niveau, hvilket afspejler tilgangen i forslaget

til nye forebyggende regler.

Herefter skal landet ligesom i dag inden for de 3-6 måneder afgive en rapport til

Rådet og Kommissionen om tiltag iværksat for at forbedre de offentlige finanser.

Som noget nyt skal de uafhængige finanspolitiske institutioner også udtale sig om,

hvorvidt tiltagene vurderes at være tilstrækkelige.

Ophævelse af henstilling

Rådet kan kun ophæve en underskudhenstilling over for et land, når Kommissio-

nens prognoser viser, at underskuddet er bragt varigt under 3 pct. af BNP, hvilket

er på linje med de eksisterende regler.

Som noget nyt præciseres det, under hvilke omstændigheder en gældshenstilling

over for et land kan ophæves, dvs. hvis en henstilling er åbnet efter et land har

overskredet udgiftsstien aftalt i landets mellemfristede plan. I dette tilfælde ophæves

henstillingen, når landet de seneste to år har overholdt den korrigerende udgiftssti

anbefalet af Rådet, og Kommissionens prognose indikerer, at landet også overhol-

der udgiftsstien i det pågældende år.

Sanktioner

Som under de eksisterende regler, kan et euroland, der gentagende gange ikke ef-

terlever en henstilling fra Rådet om at nedbringe et for stort underskud, blive pålagt

sanktioner. Ikke-eurolande kan ikke pålægges sanktioner.

Kommissionen foreslår dog, at strukturen på de økonomiske sanktioner ændres,

bl.a. i lyset af at intet land tidligere er blevet pålagt sanktioner. I de nuværende regler,

kan lande modtage bøder bestående af en fast del på 0,2 pct. af BNP samt en vari-

abel del på 1/10 af forskellen på landets underskud og grænsen på 3 pct. af BNP

målt i procentpoint. Det foreslås, at et land, der ikke følger en henstilling, hvert

halve år kan modtage bøder på op til 0,05 pct. af BNP, og at bøderne sammenlagt

ikke må overstige 0,5 pct. af BNP

Kommissionens forslag fastsætter ikke præcist hvordan den årlige budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP skal

opgøres.

Foruden bestemmelserne om sanktioner i de finanspolitiske regler, er der i de gældende regler for EU-bud-

gettet en såkaldt konditionalitet (gældende for alle EU-lande), der medfører, at struktur- og genopretningsmidler

kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterlevelse af de finanspolitiske regler. Reglerne om konditionalitet

indgår dog ikke i reformen af de finanspolitiske regler.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 18 af 33

Forslag til ændring af direktiv om EU-landenes nationale budgetrammer

Forslaget til ændring af

Rådets direktiv 2011/85/EU

om minimumskrav til EU-lan-

denes finanspolitiske og budgetmæssige rammer, lægger bl.a. op til ændringer ved-

rørende det eksisterende direktivs i) bestemmelser om anvendelsen af uafhængige

finanspolitiske institutioner (såsom De Økonomiske Råd i Danmark), ii) bestem-

melser fsva. harmoniseringen af regnskabspraksis samt iii) bestemmelser vedr. ud-

arbejdelsen af makroøkonomiske prognoser mv.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Nationale uafhængige finanspolitiske institutioner

I Rådets direktiv fra 2011 fastsættes der ikke minimumskrav til brugen af nationale

uafhængige finanspolitiske institutioner i EU-landenes nationale finanspolitiske

rammer og procedurer. I direktivet fra 2011 specificeres det dog bl.a., at EU-lande-

nes prognoser bør sammenlignes med prognoser udarbejdet af uafhængige institu-

tioner.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at uafhængige nationale fi-

nanspolitiske institutioner skal være etablerede ved lov eller andre bindende be-

stemmelser. Det specificeres endvidere, at de uafhængige nationale finanspolitiske

institutioner skal udføre følgende opgaver:

•

Udarbejde eller godkende prognoser (årlige og mellemfristede) liggende til

grund for det pågældende lands mellemfristede planer vedr. finans- og struktur-

politik, der udarbejdes som led i foreslåede procedurer under de fælles finans-

politiske EU-regler, jf. særskilt afsnit.

•

Udarbejde eller godkende holdbarhedsanalyser liggende til grund for regerin-

gens mellemfristede finanspolitiske planlægning.

•

Udarbejde eller godkende vurderinger af effekter af politiske tiltag på holdbar-

hed og vækst.

•

Overvåge efterlevelse af nationale finanspolitiske regler.

•

Overvåge efterlevelse af EU’s fælles finanspolitiske regler i det pågældende land.

•

Foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og regler,

herunder mhp. at vurdere effektiviteten af rammerne og reglerne.

•

Deltage i løbende høringer i det pågældende nationale parlament.

Forslaget lægger op til, at EU-landene skal efterleve anbefalinger og vurderinger fra

de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner eller offentligt forklare evt.

manglende efterlevelse af anbefalinger og vurderinger (et såkaldt

følg-eller-forklar

princip).

Indførelse af omkostningsbaserede regnskaber i alle offentlige delsektorer

I Rådets direktiv fra 2011 stilles der bl.a. krav om, at EU-landene skal have regn-

skabsregler, der dækker alle offentlige subsektorer og sikre regnskaber, der indehol-

der informationer, som er nødvendige for at udarbejde data baseret på ESA 95-

standarden.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 19 af 33

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at EU-landene senest i 2030

skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret nationalt, baseret på om-

kostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle offentlige undersektorer.

Regnskabsreglerne skal desuden sikre, at de omfattede regnskaber indeholder den

information, som er nødvendig for at udarbejde data baseret på ESA 2010-standar-

den.

Makroøkonomiske prognoser

I Rådets direktiv fra 2011 fastslås det bl.a., at EU-landene generelt skal basere den

finanspolitiske planlægning på realistiske prognoser, der anvender den mest aktuelle

information.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger bl.a. op til, at makroøkonomiske

prognoser, der ligger til grund for landenes mellemfristede planer, skal udarbejdes

eller godkendes af uafhængige nationale finanspolitiske institutioner, jf. ovenstå-

ende afsnit om uafhængige finanspolitiske institutioner. Kommissionen foreslår

endvidere, at forskelle mellem nationale prognoser og Kommissionens prognoser

skal forklares af de nationale myndigheder, samt at prognoser udarbejdet af natio-

nale myndigheder løbende skal vurderes af uafhængige enheder.

Øget fokus på klimaspørgsmål i bl.a. nationale mellemfristede rammer og rapportering

Med Rådets direktiv fra 2011 lægges det fast, at EU-landene skal etablere nationale

mellemfristede rammer for finanspolitikken, herunder mellemfristede mål for de

offentlige finanser. Med direktivet forpligtes EU-landene også til løbende at rap-

portere på udviklingen i de nationale offentlige finanser.

Kommissionens forslag lægges op til, at de eksisterende bestemmelser om, at EU-

landene skal have nationale mellemfristede finanspolitiske rammer, udvides, så disse

rammer nu også skal indeholde procedurer, der bl.a. medfører løbende vurderinger

af makroøkonomiske risici vedr. klimaforandringer samt disse risicis betydning for

de offentlige finanser og klimapolitikker.

Kommissionen lægger også op til, at EU-landene skal offentliggøre en række yder-

ligere informationer i tillæg til de eksisterende bestemmelser om rapportering vedr.

finanspolitikkerne og offentlige budgetter. Der er bl.a. tale om, at EU-landene, hvis

det er muligt, skal offentliggøre information om eventualforpligtelser knyttet til ka-

tastrofer og klimaforandringer samt økonomiske tab som følge heraf (herunder

økonomiske tab der bæres af den offentlige sektor og instrumenter iværksat for at

reducere tab).

4. Europa-Parlamentets holdning

Reformen af EU’s finanspolitiske regler skal behandles i Europa-Parlamentets

Økonomi- og Valutaudvalg, der har ansvaret for sagen. Derudover kan Udvalget

om Beskæftigelse og Social Anliggende udtale sig om forslagene.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 20 af 33

Europa-Parlamentet har foreløbigt ikke udtalt sig om Kommissionen meddelelse

fra november 2022 eller forslag af 26. april 2023.

Europa-Parlamentet vedtog 10. marts 2022 en resolution om det europæiske seme-

ster

, hvori der bl.a. blev opfordret til at styrke Europaparlamentets demokratiske

rolle i samarbejdet under EU’s

økonomiske og finanspolitiske rammer.

Europa-Parlamentet vedtog derudover 8. juli 2021 en resolution om evalueringen

af de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

. Der henvises til uddybning

herom i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. november

2021.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Forslaget til de nye forebyggende regler implementeret traktatens krav om at

sikre multilateral overvågning af landenes budgetter samt koordination af den øko-

nomiske politik. Forslagene til ændring af de korrigerende regler samt direktivet for

om kravene til EU-landenes nationale budgetrammer sikrer uniforme krav til efter-

levelse af og tilpasning mod traktatens grænser for underskud og gæld. Kommissi-

onen konkluderer, at landene ikke enkeltvis vil kunne opfylde disse krav fra EU-

traktaten tilstrækkeligt.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at en reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler på linje

med Kommissionens forslag ikke vil medføre behov for ændringer af budgetloven.

En ændring af direktivet om minimumskrav til nationale finanspolitiske rammer på

linje med Kommissionens ændringsforslag vil muligvis indebære et behov for æn-

dring loven om Det Økonomiske Råd, herunder som følge af forslaget om, at uaf-

hængige finanspolitiske institutioner (dvs. De Økonomiske Råd i Danmark) skal

udarbejde eller godkende de prognoser og holdbarhedsanalyser, som regeringens

mellemfristede plan baseres på.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til en ændring af direktivet om EU-standarder for de nationale finanspo-

litiske rammer kan have direkte statsfinansielle konsekvenser. Evt. statsfinansielle

konsekvenser vil afhænge af den konkrete nationale udmøntning.

Herunder kan der i mindre omfang være statsfinansielle konsekvenser forbundet

som følge af forslaget om, at de uafhængige finanspolitiske institutioner pålægges

ekstra opgaver, særligt ift. at udtale sig ifm. en 126(3)-rapport under de korrigerende

regler og enten at udarbejde eller endossere de økonomiske prognoser, der lægger

Resolution P9_TA(2022)0076

Resolution P9_TA(2021)0358

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 21 af 33

til grund for et lands mellemfristede plan. Forslaget kan indebære udgifter til 1-2

ekstra årsværk tildelt de Økonomiske Råds sekretariat.

Derudover kan der være statsfinansielle konsekvenser som følge af forslaget om, at

EU-landene senest i 2030 skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret

nationalt, baseret på omkostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle of-

fentlige undersektorer. Omkostningsbaserede regnskaber er i dag obligatorisk i stort

set hele staten samt i regionerne, men der er ikke krav om at regnskaberne skal følge

bestemte standarder. På kommunalt niveau er det i dag frivillig at benytte omkost-

ningsbaserede regnskaber. Udgifterne til at implementere omkostningsbaserede IP-

SAS-standarder (International Public Sector Accounting Standards) er tidligere esti-

meret til

–

med stor usikkerhed

–

at udgøre ca. 70 mio. kr. for hele staten og ca. 78

mio. kr. for kommuner og regioner.

Forslagene til nye forebyggende regler og ændrede korrigerende regler har ikke di-

rekte statsfinansielle konsekvenser, men de finanspolitiske og økonomiske rammer

på EU-niveau kan dog have væsentlige indirekte konsekvenser for de offentlige fi-

nanser og deres modstandsdygtighed og den generelle økonomiske udvikling i lan-

dene. Sunde og holdbare offentlige finanser på tværs af EU-landene vil generelt

mindske risikoen for gældskriser og mindske presset for fælles EU-gæld og over-

førsler mellem landene mhp. stabilisering ifm. økonomisk kriser. Fælles gæld eller

overførsler mellem EU-landene ventes at have negative statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark, der vil være nettobidragsyder.

Evt. afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal holdes inden for be-

rørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer ventes at have

samfundsøkonomiske konsekvenser, idet rammerne har betydning for, hvordan

landene tilrettelægger deres økonomiske politik, hvilket har betydning for den øko-

nomiske udvikling i landene selv, herunder Danmark, og i EU som helhed. Konse-

kvenserne kan være positive, hvis reformen understøtter, at landene generelt fører

mere sund og holdbar finanspolitik. Omvendt kan en reform have negative konse-

kvenser, hvis den fx medfører, at lande får svagere tilskyndelse til sund finanspolitik

og reduktion af høj gæld.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i ekstern høring, og der er i den forbindelse modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Høringssvarene

er indsat i hhv. bilag 2 og 3.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 22 af 33

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt en reform af reglerne mhp. at sikre, at reglerne i højere

grad understøtter målene om sunde og holdbare offentlige finanser, herunder via

øget nationalt ejerskab til reglerne, simplere finanspolitiske mål og et mere mellem-

fristet fokus. Der er dog blandt landene forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål.

En række lande lægger generelt vægt på effektive regler, der er ligeså ambitiøse som

reglerne i dag ift. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser og troværdig og

vedvarende reduktion af høj offentlig gæld. Andre lande ønsker generelt mere flek-

sible regler, der samlet set medfører lempeligere rammer for tilrettelæggelsen af de

nationale finanspolitikker.

Landene støtter generelt, at reglerne baseres på en mellemfristet tilgang med fler-

årige planer, der samtidigt danner udgangspunkt for overvågningen af landenes fi-

nanspolitik, herunder på baggrund af en form for udgiftslofter. Det støttes endvi-

dere, at planerne også kan revideres fx ifm. regeringsskifte.

Nogle lande lægger vægt på, at reglerne til en vis grad forsat stille uniforme krav til

EU-landene, mens en række lande omvendt ønsker, at de finanspolitiske krav i hø-

jere grad end i dag tilpasses de enkelte lande og deres økonomiske udfordringer, fx

i lyset af deres gældsudfordringer samt behov for reformer og offentlige investerin-

ger. For nogle lande afspejler ønsket om mere differentierede krav til landene, at

reglerne i højere grad end i dag skal sikre faldende gæld og underskud under 3 pct.

af BNP i lande med store finanspolitiske udfordringer. For andre lande er ønsket

om mere differentierede regler sammenfaldende med ønsker om generelt lempeli-

gere krav til reduktion af høj gæld og store underskud end i dag. Flere lande ønsker,

at reglerne i højere grad skal understøtte flere investeringer. Enkelte lande ønsker,

at der stilles krav om reformer. Kun enkelte lande lægger fx vægt på at mere lem-

pelige stramningskrav skal modsvares af reformer.

Mange lande er generelt skeptiske fsva. Kommissionens forslag om en styrket rolle

til uafhængige finanspolitiske institutioner i de nationale finanspolitiske rammer og

procedurer. Flere lande forholder sig i særdeleshed skeptisk over for Kommissio-

nens forslag om, at de uafhængige finanspolitiske institutioner skal udarbejde eller

godkende økonomiske prognoser liggende til grund for EU-landenes mellemfri-

stede planer. Kun enkelte lande støtter en markant styrket rolle for de uafhængige

finanspolitiske institutioner ifm. håndhævelsen af EU’s finanspolitiske regler.

Det er fortsat usikkert, hvilke eventuelle ændringer landene kan enes om.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen går åbent og

konstruktivt ind i drøftelserne om en reform af EU’s

fi-

nanspolitiske og økonomiske rammer og er åben for ændringer, der kan forbedre

reglerne inden for rammerne af EU-traktaten og på den baggrund sikre realistiske

og ambitiøse krav til udviklingen i EU-landenes offentlige finanser.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler bidrager til sunde

offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU, da sunde offentlige finanser

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 23 af 33

understøtter lave renter, forebygger gældskriser og er en forudsætning for

EU’s

økonomiske velstand og evne til at håndtere udfordringer vedr. fx grøn omstilling

og behov for styrket forsvar. Stærke europæiske økonomier med sunde offentlige

finanser udgør desuden

grundlaget for EU’s globale vægt og evne til at varetage

EU’s interesser internationalt.

Lempeligere regler vil sammen med de kraftigt for-

øgede gældskvoter i mange EU-lande øge risikoen for nye gældskriser og kunne

medføre pres for mere fælles finanspolitik mhp. direkte overførsler mellem lande

og konjunkturstabilisering. Regeringen vil derfor arbejde for, at en reform af de

finanspolitiske regler ikke medfører lempeligere regler og svækkede offentlige fi-

nanser i EU. Der er desuden centralt for regeringen, at en reform er forenelig med

forsat brug af den danske budgetlov.

Regeringen vurderer på den baggrund, at følgende generelle prioriteter er centrale:

•

En balanceret reform, der sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld.

Hvis reglerne

lempes på nogle punkter, bør reglerne og deres gennemførelse styrkes tilsva-

rende på andre punkter. Regeringen kan således generelt støtte forslaget, hvis

den øgede fleksibilitet ift. gældsreduktion mv. samtidig modsvares af fx bedre

håndhævelse og klare krav om sikring af sunde og holdbare offentlige finanser.

•

Transparente krav med minimumsstandarder især for højgældslande.

Forslaget om, at de

gældende krav til gældsreduktion m.v. skal erstattes med landespecifikke mel-

lemfristede planer for holdbar gældsudvikling kan støttes, hvis der samtidig fast-

sættes minimumskrav til styrkelsen af de offentlige finanser især til lande med

store gældsudfordringer. Minimumsstandarder kan vedrøre referencestier for

udgiftslofterne, visse årlige forbedringer af saldoen for at nedbringe underskud

over 3 pct. af BNP, samt visse krav til gældens udvikling i planens periode og

især efter planernes implementering i lande med høj gæld.

•

Realistiske krav.

Reglerne skal stille realistiske krav til landene mhp. at fremme

efterlevelse og håndhævelse af reglerne. Regeringen kan derfor bl.a. støtte for-

slaget om forankring af finanspolitiske krav i mellemfristede planer, der vurde-

res at medføre mere realistiske krav til fx gældsreduktionen i højgældslande.

•

Udskudt reduktion af gæld på kort sigt bør modsvares af reformer og styrket holdbarhed på

længere sigt.

Hvis reglerne skal tillade, at landene kan lave forlængede tilpasnings-

perioder med højere udgiftslofter og udskudt gældsreduktion på kort sigt, bør

reglerne samtidig stille krav om tiltag til styrkelse af den finanspolitiske holdbar-

hed på længere sigt. Der bør her være fokus på reformer, der styrker de offent-

lige finanser ved at nedbringe de offentlige udgifter eller øge de offentlige ind-

tægter på længere sigt, fx reformer af pensionssystemer, mens sådanne forlæn-

gede tilpasningsperioder ikke bør begrundes alene med investeringer eller andre

udgifter.

•

Ingen undtagelser fra reglerne for visse udgifter.

Alle udgifter skal i sidste ende finan-

sieres, og EU-landene må prioritere mellem forskellige udgifter til fx velfærd,

offentlige investeringer og udgifter til grøn omstilling og forsvar mv. inden for

en holdbar ramme. Undtagelser fra reglerne af visse typer udgifter skaber ikke

nye penge og vil afføde pres for undtagelse af flere udgiftsområder, hvilket vil

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 24 af 33

•

svække mulighederne for at styre de offentlige finanser og yderligere undermi-

nere de offentlige finanser i de lande, der allerede har høj gæld. Dertil kom-

mer, at undtagelser ikke ændrer på, at kreditvurderinger og statsgældsrenter af-

hænger af de samlede offentlige finanser.

En reform skal være konsistent med budgetloven i Danmark.

Selvom EU-reglerne ba-

seres på en nettoudgiftsindikator som primært styringsinstrument, skal finans-

politikken i Danmark fortsat kunne tilrettelægges inden for budgetlovens ram-

mer som hidtil baseret på den strukturelle saldo som det centrale styringsinstru-

ment og udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

En reform skal ikke ændre ved national ansvarsfordeling fsva. udarbejdelsen af prognoser mv.

Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale myndigheder (Finansmi-

nisteriet i Danmark) skal fortsat kunne anvendes som grundlag for regeringens

mellemfristede planer og budgetplanlægning på linje med eksisterende praksis.

Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale myndigheder skal ikke

godkendes af uafhængige institutioner (De Økonomiske Råd i Danmark) for at

kunne anvendes som grundlag for mellemfristede planer mv. Uafhængige nati-

onale institutioner skal fortsat foretage en vurdering overholdelsen af de finans-

politiske regler på linje med eksisterende regler.

Styrket håndhævelse.

Der skal pba. transparente kriterier kunne tildeles henstillin-

ger ved brud på 3-procentsgrænsen for de faktiske underskud samt i tilfælde af

utilstrækkelig gældsnedbringelse i lyset af manglende efterlevelse af udgiftslof-

terne fastsat i de nationale planer.

Transparente regler, der sikrer ligebehandling.

Reglerne skal være transparente og give

forudsigelige rammer for planlægning af nationale finanspolitikker samt mulig-

hed for kontrol med landenes efterlevelse af reglerne.

Begrænsning af muligheder for ændringer via delegering:

Det er vigtigt for Regeringen, at

de centrale bestemmelser fastlægges i selve EU-retsakterne, som besluttes i Rå-

det, og ikke i annekser, som kan ændres af Kommissionen via delegerede rets-

akter.

Proportionalitet i kravene til EU-landene.

Krav til finans- og strukturpolitikkerne bør

afspejle landenes behov og økonomiske udfordringer, herunder ved brug af dif-

ferentierede krav pba. analyser af landenes gældsudfordringer på grundlag af

fælles analysemetoder.

Foruden de ovenfornævnte centrale prioriteter, vil regeringen også arbejde for, i) at

der generelt etableres klare rammer for fleksibilitet i anvendelsen af reglerne, her-

under ift. anvendelsen af undtagelsesklausuler, ii) at centrale elementer i reglerne i

høj grad specificeres i relevante forordninger og i mindre grad i fx annekser, som er

omfattet af delegering, iii) at analyser mv. af bl.a. gældsudfordringer- og holdbarhed,

der ligger til grund for vurderinger og krav i reglerne, baseres på fælles objektive og

transparente metoder, samt iv) at implementeringen af omkostningsbaserede regn-

skaber foregår nationalt og ikke underlægges krav om, at regnskabsregler skal være

ens på tværs af offentlige delsektorer samt krav om konsoliderede regnskaber for

den offentlige sektor samlet set.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 25 af 33

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en reform af EU’s finanspolitiske

regler er løbende blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg. Senest er sagen blevet forelagt ifm ECOFIN 16. juni 2023,

hvor Kommissionens lovforslag blev drøftet første gang samt ifm. ECOFIN 14.

marts 2023, hvor ECOFIN vedtog rådskonklusioner om Kommissionens medde-

lelse fra november 2022.

Derudover er Europaudvalget blevet forelagt sagen ifm. ECOFIN 9. november

2021, hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse om en evaluering af reg-

lerne, ifm. ECOFIN 15. marts 2022, hvor Kommissionen præsenterede en medde-

lelse med foreløbige observationer ifm. evalueringen, ifm. ECOFIN 6. december

2022, hvor Kommissionen præsenterede sit udspil til en reform af reglerne fra no-

vember 2022 samt ifm. ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene drøftede udvalgte

spørgsmål i relation til Kommissionens udspil.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 26 af 33

Bilag 1

–

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er en årlig proces, der operationalise-

res via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomi-

ske indikatorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske uba-

lancer i EU-landene. Indikatorerne vedrører bl.a. EU-landenes konkurrenceevne,

gæld, finansiel sektor og boligmarkeder.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for indikatorerne

scoreboardet, i varslingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten

vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lande, som har ubalancer eller er

i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af vars-

lingsrapporten, foretage en dybdegående analyse af lande, som vurderes at have

ubalancer eller at være i fare for at blive påvirket heraf. I kraft af de dybdegående

analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er på-

virket af ubalancer og i givet fald en vurdering af disses karakter og risici. Kommis-

sionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om an-

befalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstil-

linger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del),

afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes at foreligge

uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor Rådet

efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land

om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling fremlægger det på-

gældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det

pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Makroubalanceproceduren er omfattet af en såkaldt makroøkonomiske konditio-

nalitet. Konditionaliteten omfatter alle EU-lande. Konditionaliteten indebærer bl.a.,

at EU-lande kan få suspenderet EU samhørigheds- og strukturfondsmidler i tilfælde

af utilstrækkelig efterlevelse af henstillinger om korrektion af ubalancer. Dette er

parallelt til de tilsvarende muligheder ved manglende efterlevelse af kravene i Stabi-

litets- og Vækstpagten for både euro- og ikke-eurolande.

For eurolande er der særlige regler om gradvise økonomiske sanktioner i form af

deponeringer og i sidste ende bøder, hvis det pågældende eurolands efterlevelse af

en henstilling om korrektion af ubalancer ikke er tilstrækkelig.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 27 af 33

Bilag 2: Høringssvar fra Dansk Industri

Den 5. juni 2023

madb

Høringssvar vedr. Kommissionens for-

slag til en reform af EU's finanspolitiske

regler

DI takker for høringen vedrørende Kommissio-

nens forslag til en

reform af EU’s finanspoli-

tiske regler.

Hensigten med Kommissionens forslag er en re-

form af EU's finanspolitiske regler, der har til for-

mål at sikre, at gælden og væksten i alle medlems-

stater er bæredygtig. I Kommissionens forslag er

samtidig lagt op til en enklere styring ved at bruge

en operationel indikator (nettoudgiftsbane) og

ved opstille landespecifikke gældsreduktionspla-

ner, der giver mere fleksibilitet til gengæld for re-

former og nedbringelse af offentlige udgifter.

DI deler grundlæggende Kommissionens hold-

ning til, at der er behov for en reform af det nu-

værende rammeværktøj, som ikke fungerer.

Rammeværktøjet håndhæves ikke, og mange

EUlande har et gældsniveau, der ikke er forene-

ligt med en holdbar økonomisk udvikling. Der-

for er der behov for en reform, der sikrer større

nationalt ejerskab, håndhævelse og understøtter

en bæredygtig økonomisk udvikling i alle med-

lemslande.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 28 af 33

DI anser sunde offentlige finanser som et helt

centralt fundament for, at vi får skabt et grøn-

nere, mere digitalt og en mere modstandsdygtig

europæisk økonomi, som EU sigter efter.

De senere kriser har vist, at lande med sunde of-

fentlige finanser har et langt større manøvre-

rum, når kriser indtræder. Det bidrager til at

holde hånden under økonomien ikke kun i det

enkelte land, men også hos deres samhandels-

partnere. I Danmark går over 40 pct. af vores

eksport til EU-landene, og vi er dermed dybt af-

hængige af, at deres økonomier er velfunge-

rende. Derfor er det vigtigt, at vi som land får

sikret, at de fælles finanspolitiske regler under-

støtter sunde offentlige finanser, der er funda-

mentet for en bæredygtig økonomisk udvikling i

EU-landene.

DI anser det derfor for som centralt, at regerin-

gen bl.a. arbejder for at følgende fastholdes i

Kommissionens forslag:

•

Alt gæld behandles ens:

Gældsstif-

telse har konsekvenser uanset formål. I det

omfang medlemslandene optager gæld mhp.

at investere i de digitale og grønne omstillin-

ger, bør denne gæld behandles på lige fod

med anden gældsskabelse.

Hold fast i restriktive krav for

fristforlængelse:

Hvis tilpasningsperio-

den på fire år skal forlænges, bør medlems-

staten forpligte sig til reformer, der er vækst-

fremmende, reducerer de offentlige udgifter

og understøtter finanspolitisk holdbarhed.

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 29 af 33

Desuden anbefaler DI, at regeringen arbejder for

at sikre følgende ændringer i Kommissionens

forslag:

Mere håndfaste krav til gælds-

nedbringelse i tilpasningsperio-

den:

I Kommissionens forslag er der lagt op

til, at gælden ved udgangen af tilpasningspe-

rioden skal være mindre end ved indgangen.

DI ser gerne, at der sættes mere håndfaste

krav til gældsnedbringelsen i tilpasningsperi-

oden, evt. tilpasset de landespecifikke udfor-

dringer. Fx at de offentlige underskud kom-

mer væsentligt under maksimalgrænsen på 3

pct. af BNP i løbet af tilpasningsperioden.

Stil håndgribelige krav til natio-

nale gældsplaner på meget lang

sigt:

De reformer, der er nødvendige for at

bekæmpe konsekvenserne af fx demografi-

ske ændringer, har et meget langsigtet per-

spektiv, og virkningerne af disse er afgørende

for den finanspolitiske holdbarhed. Derfor

bør der stilles mere håndgribelige krav til

gældsnedbringelse efter de 10 år.

Strengere krav til håndhævelse af

EU’s finanspolitiske regler:

Kom-

missionen foreslår, at bødestørrelsen for

manglende efterlevelse af de finanspolitiske

regler skal sænkes, men at betalinger skal

falde oftere. DI støtter den højere frekvens,

men mener ikke, at den halvårlige bødestør-

relse skal sænkes helt til 0,05 pct. af BNP

med et maksimalt loft på 0,5 pct. af BNP,

som Kommissionen foreslår. DI anbefaler,

at bødestørrelserne hæves ift. udspillet mhp.,

at sanktionerne har en disciplinerende effekt.

DI mener også, at det bør skrives direkte ind

i forordningen, at Kommissionen kan stille

makroøkonomiske betingelser for at få ad-

gang til EUmidler,

herunder regional-

fonde og EU’s genopretningsplan.

•

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 30 af 33

Bilag 3: Høringssvar fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Høringssvar vedr. EU-Kommissionens forslag til nye finanspolitiske

regler

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til en revision af finanspagten. Dette

høringssvar opsummerer

AE’s vurdering af forslaget.

EU-Kommissionens udgiftslofter bør være reelt flerårige

EU-Kommissionen foreslår at udskifte de årlige strukturelle saldokrav med fler-

årige udgiftslofter. Hvor de nuværende saldokrav har en fast numerisk værdi,

skal udgiftslofterne fastlægges i en flerårig plan for de offentlige finanser (ren-

set for forskellige midlertidige forhold). Udgiftsstien skal give anledning til en

lav gæld (<60%) eller en faldende gæld ved planens slutår.

Planen skal udarbejdes af de nationale regeringer på baggrund af et udspil fra

EU-Kommissionen. EU-Kommissionen skal desuden godkende planen og hvert

år følge op på, om regeringen overholder udgiftsloftet. Man må kun bryde ud-

giftsloftet under ”exceptionelle omstændigheder”. Planen skal dække regerin-

gens valgperiode eller min. 4 år (som i særligt vanskelige tilfælde kan øges til 7

år).

AE’s vurdering:

Design af finanspolitiske regler er et spørgsmål om at finde balancer. Man skal først

og fremmest finde en balance mellem fleksibilitet på kort sigt og gældsreduktion på

langt sigt. Dertil skal reglerne på én gang være simple, levedygtige og mulige at styre

efter.

Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen ser ud til i højere grad at tage højde

for de enkelte landes økonomiske og sociale situation. De nuværende krav var i

praksis blevet umulige at overholde for mange lande. Når vælgerne i et land anser

reglerne for umulige at overholde, har reglerne ikke længere nogen konsekvens for,

hvilken politik der bliver ført. Hvis EU’s finanspolitiske regler skal have en effekt,

er det nødvendigt at ændre dem på en måde, så de i højere grad er tilpasset lande-

og tidsspecifikke forhold. Og da reglerne i høj grad har manglet fleksibilitet til at

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 31 af 33

håndtere uforudsete hændelser, er det positivt, at reglerne får et mere flerårigt fo-

kus. Det giver politikerne flere frihedsgrader til at håndtere uforudsete hændelser

uden at bryde reglerne eller sætte dem ud af kraft.

Til gengæld ville det være ønskeligt med en reel flerårighed i planerne, ikke mindst

for lavgældslande. Det er så som så med flerårigheden i EU-Kommissionens for-

slag, da udgiftslofterne binder i det enkelte år. AE mener, at lofterne primært bør

kun binde i slutåret og have mere vejledende karakter i mellemårene, så regerin-

gerne får mere fleksibilitet til at håndtere uforudsete hændelser. For lande med lav

gæld bør slutåret desuden være rullende, så man også har fleksibilitet i planens sid-

ste år.

AE har diskuteret fordele og ulemper ved forskellige typer af regler i analysen ’Mere

fleksible budgetkrav kan gavne alle EU-lande’

fra maj 2022.

Et eventuelt numerisk gældsreduktionskrav bør undtage klimaudgifter

Kommissionen har ikke sat tal på, hvor meget gælden skal falde med i løbet af

planen. For lande med gæld over 60 pct. af BNP skal udgiftsstien give anledning

til en gældsprognose med faldende gæld over perioden og kurs nedad på ti-

årigt sigt ved uændret politik i år 5-10. Det er op til EU-Kommissionen at vur-

dere, om gældsreduktionen er tilstrækkelig stor og tilstrækkelig sikker. Der læg-

ges op til en vis inddragelse af de nationale vismandsinstitutioner i bedømmel-

sen af planen.

ECOFIN har som svar på EU-Kommissionens oprindelige udspil efterspurgt tal

for, hvor meget gælden skal falde med. Konkret har Tyskland foreslået 1 pro-

centpoint pr. år gradueret efter gældens størrelse. I EU-Kommissionens ende-

lige udspil har kommissionen

–

som imødekommelse af ECOFIN

–

medtaget en

regel om, at lande, der planlægger med et underskud på over 3 pct., skal ned-

bringe underskuddet med (som benchmark) 0,5 pct. pr. år i alle år med under-

skud på mere end 3 pct. Opstramningen

kan dog udskydes, hvis ”exceptionelle

omstændigheder” taler for det.

AE’s vurdering:

Man kunne godt opstille en benchmark om, at gælden som udgangspunkt skal falde

med 1 procentpoint per år over planens levetid for lande med gæld over 100 pct.

Hvis man sammenligner med EU-Kommissionens

https://www.ae.dk/analyse/2022-05-mere-fleksible-budgetkrav-kan-gavne-alle-eu-lande

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1 sal.

1651 København V

33 55 77 10

www.ae.dk

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 32 af 33

gældsfremskrivninger, vil en årlig opstramning på ca. 1 procentpoint kræve meget

af højgældslandene i de kommende år. Men det er nødvendigt, hvis gælden skal

ned. Derfor er forslaget

–

som vi læser det

–

ok afbalanceret, om end den konkrete

implementering er afgørende.

Hvis man skal have en benchmark for gældsreduktio-

nens størrelse, bør man

1. undtage klimaudgifter, så der ikke spares dér.

udforme kravet som et krav om 4 procentpoints gældsreduktion over pla-

nens 4-årige horisont, og ikke som et krav for hvert enkelt år.

graduere kravet efter gældens størrelse mellem lande, så benchmarken kun er

1 procentpoint pr. år for lande med gæld over 100 pct. af BNP. For lande

med gæld på 60-100% bør benchmarken være en årlig gældsreduktion på

1/40 af afstanden til 60% (frem for det nuværende 1/20-krav).

Det er fornuftigt at inddrage de nationale vismandsinstitutioner i vurderingen af

planen. Ved at inddrage vismændene bliver det sværere for (populistiske) partier at

fremstille planerne som illegitim indblanding fra Bruxelles. Man kunne godt kræve,

at vismændene skal godkende og overvåge planerne på linje med EU-Kommissio-

nen.

Reformplaner bør vedrøre skatteopkrævning og øvrige finanspolitiske

rammer

Planerne skal følges af en reformplan, der anskueliggør, at man kan opfylde

planen. Dvs. at reformerne skal levere den lovede udgiftssti og gældsreduktion.

Reformplanen skal godkendes af Kommissionen.

Der er ingen reformkrav til lande med en lav gæld udover de krav, der ligger i

EU-Kommissionens

Macroeconomic Imbalance Procedure (MIP).

Kravene i

MIP’en tillægges kun beskeden politisk betydning i medlemslandene.

AE’s vurdering:

EU’s fokus på reformer bliver typisk oversat til lavere offentlige ydelser eller ned-

skæringer i velfærden, selvom det sjældent er dér, gældsproblemer stammer fra. Så-

ledes kan budgetterne skride af mange årsager, fx pga. politisk pres fra populistiske

oppositionspartier, pga. magtkampe internt i regeringen, pga. manglende kontrol

med embedsmændene osv. Det er ikke problemer, der løses ved at skære i de of-

fentlige ydelser. Tværtimod kan sparepolitikker styrke en populistisk opposition,

hvilket kan gå imod et ønske om at sænke gælden.

Jf. fx figur 2.7 i Debt Sustainability Monitor 2022,

https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/debt-sustainability-monitor-

2022_en

kom (2023) 0240 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

Side 33 af 33

AE foreslår derfor, at reformplanerne i højere grad skal vedrøre de politiske og

bureaukratiske strukturer. Således bør højgældslande skulle redegøre for, hvilke

skridt de vil tage til at forbedre skatteopkrævningen, den offentlige økonomistyring,

beslutningsprocesserne omkring udgiftspolitikken og de finanspolitiske rammer i

bred forstand.

Desuden bør der stilles hårdere krav til lande med store betalingsbalanceoverskud

(og gæld under 100%) om, at de redegør for, hvilke skridt de vil tage for at ned-

bringe betalingsbalancen. Det vil nemlig forbedre højgældslandenes konkurrence-

evne, hvilket vil være med til at modgå de sociale, økonomiske og politiske konse-

kvenser for højgældslandene af at reducere gælden. De store ubalancer mellem

landenes betalingsbalancer er en central økonomisk ubalance i euro- og fastkurs-

zonen, som det har stor selvstændig værdi at løse.