kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0240 Bilag 2
Offentligt

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 253

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

06. september 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 253 (alm. del) af 30.

juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Kan ministeren i forlængelsen af bevarelsen på FIU alm. del

–

spørgsmål 198 op-

lyse, om der er nogle røde linjer i forhold til fastholdelse af eller skærpelse af de

foreslåede

minimumskrav i Kommissionens pakke til en reform af EU’s finanspo-

litiske regler, eller prioriterer regeringen dem på lige fod?

Svar

Regeringen

finder det overordnet centralt, at EU’s

fælles finanspolitiske EU-reg-

ler bidrager til sunde offentlige finanser og lavere gæld i EU, og arbejder derfor

for en balanceret reform af reglerne, der sikrer realistiske krav til EU-landene,

der efterleves i praksis, og samtidig ambitiøse krav med visse minimumstandar-

der ift. nedbringelsen af høj gæld og store underskud i EU-landene.

Regeringen ser derfor positivt på, at forslagene indebærer nogle minimumstan-

darder for sikring af sunde offentlige finanser i EU-landene, og arbejder generelt

for, at disse standarder fastholdes eller styrkes, herunder at der fastsættes mere

konkrete og målbare krav om, hvor meget og hvor hurtigt gælden skal falde efter

de 4-7 årige tilpasningsperioder

–

frem for som i Kommissionens forslag, at gæl-

den blot skal være plausibelt faldende for lande med gæld over 60 pct. af BNP,

jf.

besvarelsen af FIU alm. Del

–

spørgsmål 198.

Regeringen er, som det fremgår af be-

svarelsen, åben over for at drøfte den mest hensigtsmæssige udformning af mere

konkrete krav til reduktion af høj gæld.

Regeringen har en konstruktiv tilgang til forhandlingerne og arbejder for ambiti-

øse og realistiske regler, herunder minimumsstandarder for underskud og gæld,

der bidrager til sunde offentlige finanser og lavere gæld i EU.

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Med venlig hilsen

Jakob Ellemann-Jensen

Økonomiminister

Side 2 af 2

kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 254

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

06. september 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (alm. del) af 30.

juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om en stigning i Danmarks ØMU-gæld i perioden

frem til begyndelsen af 2050’erne som forudset i regeringen konvergensprogram

fra maj 2023 (s. 63), jf. FIU alm. del

–

bilag 144, vil være foreneligt med, at gælden

som minimum skal fastholdes stabilt på et moderat niveau, som Økonomiministe-

riet skriver på s. 11 i samlenotatet vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16. juni,

jf. FIU alm. del

– bilag 161, angående EU’s nye finanspolitiske

regler?

Svar

Kommissionens forslag indebærer, at gælden skal fastholdes på et moderat

niveau under 60 pct. af BNP eller være plausibelt faldende, hvis gælden er over

60 pct. af BNP.

I den seneste mellemfristede fremskrivning i

2030-planforløb: Grundlag for ud-

giftslofter 2027

(august 2023), der er baseret på gældende/besluttet politik,

stiger gælden (ØMU-bruttogælden) i perioden efter 2030 og frem til 2050 til lidt

over 50 pct. af BNP for derefter at aftage igen. I kontekst af Kommissionens

forslag holdes den danske gæld derfor på et moderat niveau under 60 pct. af BNP.

Med venlig hilsen

Jakob Ellemann-Jensen

Økonomiminister

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 255

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

06. september 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 255 (alm. del) af 30.

juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om Kommissionens forslag til en reform af EU’s fi-

nanspolitiske regler fra den 26. april 2023 indebærer, at vi i Danmark skal redu-

cere ØMU-gælden, idet der på s. 10 i tabel 2 i samlenotatet vedrørende rådsmø-

det (ECOFIN) den 16. juni, jf. FIU alm. del bilag 161, er sat flueben under kriteriet

”Gælden efter den 4-årige plan er lavere end før planen” for lande med en gæld

under 60 pct. af BNP og et underskud under 3 pct. af BNP?

Svar

Forslagets bestemmelser vedrørende Kommissionens vurderinger af landenes

mellemfristede planer indebærer umiddelbart, at alle lande skal sikre, at

bruttogælden i pct. af BNP er lavere efter planens gennemførelse end før,

jf.

artikel 15(2)(f) i KOM(2023) 240.

Tabellen i samlenotatet er baseret på disse

bestemmelser.

Forslagets bestemmelser om krav til de mellemfristede planer fastslår imidlertid,

at gælden enten skal være faldende fra slutningen af programmets

tilpasningsperiode eller holdes på et moderat niveau under 60 pct. af BNP,

jf.

artikel 12(a) i KOM(2023) 240,

hvilket også fremgår af samlenotatet. Disse

bestemmelser indebærer således for lande med gæld under 60 pct. af BNP, at

gælden godt kan være højere efter planens gennemførelse end før, så længe

gælden fastholdes på et moderat niveau under 60 pct. af BNP.

Regeringen arbejder for, at dette bliver tilstrækkeligt klart i de relevante dele af

et kommende kompromis på grundlag af forslaget.

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Med venlig hilsen

Jakob Ellemann-Jensen

Økonomiminister

Side 2 af 2

kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 256

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

06. september 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 (alm. del) af 30.

juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Er ministeren enig i, at den værdi af den strukturelle primære saldo, som Kom-

missionen forventes at oplyse lande som Danmark på baggrund af Kommissio-

nens forslag til en reform af EU’s

finanspolitiske regler fra 26. april 2023, vil være

mindre restriktivt end det krav, der stilles i budgetloven til den strukturelle saldo

på -1 pct. af BNP, idet Kommissionen ikke vil tage højde for en sikkerhedsmargin,

som skal sikre, at det faktiske underskud holder sig under 3 pct. af BNP i forbin-

delse med normale konjunkturudsving?

Svar

Kommissionens forslag indebærer, at landene skal sikre, at det faktiske

underskud holder sig under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år efter en 4-7 årig

finanspolitisk tilpasningperiode.

For lande som Danmark, der aktuelt ikke har underskud over 3 pct. af BNP eller

eller gæld over 60 pct. af BNP, vil Kommissionen ifølge forslaget oplyse en værdi

for den primære strukturelle saldo, der som udgangspunkt sikrer, at

underskuddet udgør maksimalt 3 pct. af BNP i de 10 år efter tilpasningsperioden

i en konjunkturneutral situation uden yderligere politiske tiltag, samtidigt med at

der tages højde for det demografiske træk (højere udgifter til pensionsudbeta-

linger, sundhedsudgifter, beskatning af pensioner mv.). Den oplyste værdi for den

primære strukturelle saldo er alene indikativ for lavgældslande som Danmark,

der opfylder kriterierne for underskud (3 pct. af BNP) og gæld (60 pct. af BNP).

Den oplyste værdi af den primære strukturelle saldo indebærer ikke en

sikkerhedsmargin ift. at sikre, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

BNP i en lavkonjunktur. Det vil dog fortsat gøre sig gældende, at

EU’s grænse for

underskuddet på den faktiske offenltige saldo på 3 pct. af BNP vil skulle

overholdes. En sådan sikkerhedsmargin er derfor også en indbygget del af den

danske budgetlov, der løbende skal overholdes.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det i forhandlingerne

om en reform af EU’s

finanspolitiske regler er centralt for regeringen, at udgifts- og finanspolitikken i

Danmark også fremadrettet kan tilrettelægges inden for rammerne af den danske

budgetlov.

Med venlig hilsen

Jakob Ellemann-Jensen

Økonomiminister

Side 2 af 2

kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 257

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

06. september 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 257 (alm. del) af 30.

juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Er ministeren enig i, at det holdbarhedsbegreb, som Kommissionen vil anvende

ved vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed (dvs. den mellemlange hold-

barhedsindikator) på baggrund af

Kommissionens forslag til en reform af EU’s fi-

nanspolitiske regler fra den 26. april 2023

–

givet den demografiske modvind i de

kommende år

–

i mange EU-lande vil være mere restriktiv, end det mere langsig-

tede holdbarhedsbegreb, som Finansministeriet anvender (dvs. den holdbarheds-

indikator, der analyserer det lange sigte), og hvad vil dette betyde for vurderin-

gen af den danske økonomis holdbarhed?

Svar

Det er centralt for regeringen, at Danmark med status som lavgældsland med

sunde og holdbare offentlige finanser som hidtil kan tilrettelægge finanspolitik-

ken inden for rammerne af den danske budgetlov og kravene til underskud (3

pct. af BNP) og gæld (60 pct. af BNP) i Stabilitets- og Vækstpagten. Finansministe-

riets vurdering af den finanspolitiske holdbarhed vil ligeledes fortsat udgøre

grundlaget for den finanspolitiske tilrettelæggelse i Danmark.

Kommissionens forslag

til en reform af EU’s finanspolitiske regler

er overordnet

set baseret på, at de finanspolitiske krav til landene skal sikre en holdbar

udvikling i gælden på mellemlang sigt.

Kommissionens forslag indebærer mere konkret, at landene over en 4-7 årige

tilpasningsperiode skal gennemføre en finanspolitisk tilpasning, der vurderes

blandt andet at sikre, at gælden de efterfølgende 10 år holdes på et moderat

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

niveau under 60 pct. af BNP, eller at gælden for lande med gæld over 60 pct. af

BNP er plausibelt faldende.

Vurderinger af den langsigtede holdbarhed fokuserer på den strukturelle

forbedring af den offentlige saldo, der er nødvendig for at sikre, at gælden er

stabil på lang sigt.

Kommissionen vurderer løbende den finanspolitiske holdbarhed i EU-landene. I

den seneste analyse fra april 2023

, finder Kommissionen, at der er flere lande,

der har holdbarhedsudfordringer på mellemlang og/eller lang sigt,

jf. tabel 1.

Kommissionens vurderinger på mellemlang og lang sigt tager begge højde for det

demografiske træk over den relevante periode.

Der er flere eksempler på lande, hvor vurderingen af holdbarheden er forskellig

på hhv. mellemlang og lang sigt. Fx vurderes Grækenland, der havde gæld på 171

pct. af BNP i 2022, at have høje holdbarhedudfordringer på mellemlang sigt, men

lave til moderate holdbarhedsudfordringer på lang sigt. Omvendt vurderes fx

Luxembourg, der aktuelt har gæld på 24,6 pct. af BNP i 2022, at have lave

holdbarhedudfordringer på mellemlang sigt, men høje holdbarhedsudfordringer

på lang sigt, herunder pga. væsentligt stigende aldringsomkostninger på lang sigt.

Hvorvidt det vil være en holdbarhedsvurdering med mellemlang eller lang sigt,

der medfører de mest restriktive finanspolitiske krav, vil derfor afhænge af,

hvilket land der kigges på. I Kommissionens analyse vurderes Danmark at have

lave holdbarhedsudfordringer på både mellemlang og lang sigt.

Med venlig hilsen

Jakob Ellemann-Jensen

Økonomiminister

Debt Sustainability Monitor 2022, april 2023:

https://economy-finance.ec.europa.eu/publica-

tions/debt-sustainability-monitor-2022_en

Side 2 af 3

kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Tabel 1

Finanspolitiske holdbarhedsudfordringer i EU-landene

Mellemlang

Lang

Høj

Moderat

Lav

Moderat

Lav (moderat)

Moderat

Moderat (høj)

Moderat

Lav

Høj

Høj (moderat)

Moderat

Lav (moderat)

Moderat

Høj

Moderat (høj)

Lav

Moderat (høj)

Moderat

Høj

Moderat

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxemburg

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

Høj

Lav (moderat)

Moderat

Lav

Moderat

Høj

Lav

Høj

Lav

Moderat (høj)

Moderat

Moderat (lav)

Høj

Moderat (høj)

Høj

Moderat (høj)

Høj

Lav

Moderat

Høj (moderat)

Moderat

Anm.: Klassificeringerne

lav, moderat

høj

indikerer lande, der har hhv. lave, moderate eller høje holdbarhedsudfordringer på mellemlang

eller lang sigt.

Kommissionens vurdering af holdbarhedsudfordringerne på mellemlang sigt pba.

Debt Sustainability Monitor (DSM)

2022 løber over en

10-årig periode frem til og med år 2033. I Kommissionens forslag anvendes den samme metode som DSM 2022 til at vurdere, om

landenes gæld holdes på et moderat niveau eller om gælden er plausibelt faldende for lande med gæld over 60 pct. af BNP. Denne

analyse forløber i de 10 år efter den 4-7 årige tilpasningsperiode. Vurderingerne af den mellemfristede holdbarhed i DSM 2022 vurderes

dog generelt at være indikative for vurderingerne af landene under Kommissionens forslag.

Kilde: EU-Kommissionens

Debt Sustainability Monitor 2022

(april 2023).

Side 3 af 3

kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 258

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

06. september 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 258 (alm. del) af 30.

juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om den usædvanlige undtagelsesklausul stadigvæk vil

kunne anvendes i forbindelse med en fremtidig flygtningekrise og/eller udgifter

knyttet til krigen i Ukraine med de ændringer, der lægges op til i Kommissionens

forslag til en reform af EU’s finanspolitiske regler fra den 26. april 2023?

Svar

Kommissionens forslag til en reform af EU’s finanspolitiske regler af 26. april

2023 lægger op til en generel undtagelsesklausul på europæisk niveau samt en

undtagelsesklausul på nationalt niveau.

Den generelle undtagelsesklausul indebærer, at Rådet kan vedtage en henstilling

om, at EU-landene i tilfælde af et

alvorligt økonomisk tilbageslag i euroområdet el-

ler EU som helhed

kan afvige fra de fastlagte udgiftsstier i deres respektive mel-

lemfristede planer i en afgrænset periode, hvis afvigelserne ikke er til fare for den

finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt.

Den landespecifikke undtagelsesklausul indebærer, at Rådet kan vedtage en hen-

stilling om, at et EU-land i en afgrænset periode kan afvige fra sin udgiftssti i til-

fælde af en

exceptionel hændelse,

der er uden for det pågældende lands kontrol og

har store konsekvenser for landets offentlige finanser, hvis afvigelsen ikke er til

fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt.

Kommissionens forslag præciserer ikke de nærmere betingelser for anvendelsen

af de to klausuler, herunder hvad der kan udgøre et

alvorligt økonomisk tilbage-

slag

eller en

exceptionel hændelse.

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

kom (2023) 0240 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 til 258 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Foruden undtagelsesklausulerne indebærer forslagene, at reglerne fortsat skal

indeholde fleksibilitet ifm. vurderinger af behovet for henstillinger ved brud på

grænsen på 3 pct. af BNP for det faktiske underskud. Fleksibiliteten indebærer, at

et land i visse tilfælde kan overskride underskudsgrænsen uden at modtage en

henstilling. Det kan blandt andet afhænge af, om overskridelsen er lille og midler-

tidig samt exceptionel.

Det bemærkes endvidere, at det er centralt for regeringen, at Danmark

–

med sta-

tus som lavgældsland med sunde og holdbare offentlige finanser

–

som hidtil kan

tilrettelægge finanspolitikken inden for rammerne af den danske budgetlov og

kravene til underskud (3 pct. af BNP) og gæld (60 pct. af BNP) i Stabilitets- og

Vækstpagten. I henhold til budgetlovens § 2 stk. 5 og stk. 6 kan underskudsgræn-

sen for den strukturelle saldo midlertidigt fraviges i tilfælde af ekstraordinære

omstændigheder.

Med venlig hilsen

Jakob Ellemann-Jensen

Økonomiminister

Side 2 af 2