Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0242 Bilag 2
Offentligt
2750510_0001.png
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 252
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
06. september 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 252 (alm. del) af 30.
juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Risikerer regeringens modstand mod Kommissionens forslag om styrkelse af de
uafhængige institutioner (som en del af Kommissionens pakke til en reform af
EU’s
finanspolitiske regler fra 26. april 2023), der skal godkende økonomiske
prognoser ikke at spænde ben for et mere transparent vidensgrundlag og dermed
sundere offentlige finanser på europæisk plan for snævert set at undgå indblan-
ding i danske ministeriers prognosearbejde?
Svar
Regeringen støtter, at nationale, uafhængige finanspolitiske institutioner løbende
vurderer EU-landenes offentlige finanser og finanspolitikker. Regeringen ser der-
for generelt positivt på, at Kommissionens forslag til ændring af
Rådets direktiv
om krav til EU-landenes nationale budgetrammer (2011/85/EU)
lægger op til en
vigtig rolle for uafhængige finanspolitiske institutioner i forbindelse med
EU’s
fælles krav til nationale finanspolitiske procedurer og rammer.
Kommissionens forslag lægger bl.a. op til, at EU-landene skal etablere uafhængige
nationale finanspolitiske institutioner ved lov eller andre bindende bestemmel-
ser. De uafhængige finanspolitiske institutioner skal ifølge forslaget udarbejde el-
ler godkende de makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser (konjunktur og
mellemfristede) og vurderinger af den finanspolitiske holdbarhed, der ligger til
grund for det pågældende lands mellemfristede finanspolitiske planlægning. In-
stitutionerne skal endvidere udarbejde eller godkende vurderinger af politiske
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
kom (2023) 0242 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 252 om regeringens modstand mod Kommissionens forslag om styrkelse af de uafhængige institutioner
tiltags effekter på den finanspolitiske holdbarhed og vækst, overvåge landets ef-
terlevelse af nationale finanspolitiske regler og
af EU’s fælles finanspolitiske reg-
ler, foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og reg-
ler og deres effektivitet m.v. Forslaget lægger også op til, at EU-landene skal efter-
leve anbefalinger og vurderinger fra de uafhængige nationale finanspolitiske in-
stitutioner eller offentligt forklare eventuelt manglende efterlevelse af anbefalin-
ger og vurderinger (følg-eller-forklar princip).
Regeringen ser positivt på, at EU-landene anvender uafhængige finanspolitiske
institutioner i deres nationale finanspolitiske rammer, der overvåger efterlevel-
sen af nationale finanspolitiske regler og de fælles EU-regler samt generelt bidra-
ger med vurderinger af EU-landenes finanspolitikker og finanspolitiske holdbar-
hed. Løbende vurderinger fra uafhængige institutioner bidrager til en oplyst og
transparent debat om EU-landenes offentlige finanser og finanspolitikker. I Dan-
mark er det de Økonomiske Råd, der har denne vigtige opgave.
Regeringen støtter dog ikke Kommissionens forslag om, at uafhængige finanspo-
litiske institutioner skal udarbejde eller godkende økonomiske prognoser og
holdbarhedsanalyser, der ligger til grund for EU-landenes mellemfristede finans-
politiske planlægning, herunder planerne til EU vedr. finans- og strukturpolitik.
Regeringen finder, at det er et sundt princip, at både regeringer og de uafhængige
finanspolitiske institutioner kan fremlægge prognoser, fremskrivninger og vur-
deringer, og at det er fremmende for en oplyst debat, at der kan være plads til
forskellige vurderinger, som kan gøres til genstand for diskussion. Forslaget om,
at disse institutioner skal udarbejde eller godkende prognoser og holdbarheds-
vurderinger, vurderes dog ikke hensigtsmæssigt, da prognoser m.v. bygger på en
lang række inputs og vurderinger, herunder politiske prioriteringer, som udar-
bejdes i forbindelse med fremlæggelsen af de nævnte prognoser, mellemfristede
planer mv., og som uafhængige institutioner ikke har samme forhånds- eller de-
taljekendskab til som ministerierne og styrelserne tilsammen. Forslaget vil der-
med ikke understøtte, at der sikres det bedst mulige grundlag for tilrettelæggel-
sen af den økonomiske politik i EU-landene.
Regeringen støtter derimod, at de uafhængige institutioner spiller en central rolle
ift. EU-landenes nationale finanspolitiske rammer, herunder ved at vurdere EU-
landenes prognoser og mellemfristede planer, vurdere de politiske tiltag og deres
effekter m.v. Det bemærkes endvidere, at landenes mellemfristede planer for fi-
nans- og strukturpolitik, herunder de prognoser m.v., som planerne er baseret på,
Side 2 af 3
kom (2023) 0242 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 252 om regeringens modstand mod Kommissionens forslag om styrkelse af de uafhængige institutioner
fortsat skal vurderes af Kommissionen, hvilket vil sikre uafhængige og transpa-
rente vurderinger af EU-landenes planer.
Med venlig hilsen
Jakob Ellemann-Jensen
Økonomiminister
Side 3 af 3