Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0270 Bilag 1
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
29. juni 2023
2023 - 8153
idvith
Forslag til ændring af direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende prin-
cipper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren, KOM (2023)
270 Final
Nyt notat.
1.
Resumé
Direktivforslaget blev offentliggjort i dansk sprogversion den 5. juni 2023.
Med forslaget tilsigter Kommissionen at opdatere og præcisere grundlaget
for undersøgelse af ulykker til søs i det maritime kommercielle segment. Dette
for at fremme læring fra ulykker og forebyggelse af tilsvarende fremadrettet.
Med forslaget indarbejdes tillige de erfaringer og den udvikling, der er sket i
den internationale regulering siden revisionen i 2009. Herunder falder navn-
lig den Internationale Kode for ulykkes undersøgelse
1
, som er udarbejdet af
FN’s søfartsorganisation
IMO (International Maritime Organization).
EU-reguleringen er imidlertid mere omfattende end de internationale regler.
Således fastlægges det, at EU-medlemslandene skal etablere uafhængige un-
dersøgelsesenheder, som via national regulering informeres om maritime
ulykker og hændelser. De uafhængige undersøgelsesenheder skal herefter
foranledige en undersøgelse af maritime ulykker efter fælles retningslinjer og
metoder. For alvorlige ulykker skal der udarbejdes og offentliggøres sikker-
hedsundersøgelsesrapporter herom. Med henblik på erfaringsopsamling skal
alle ulykker og hændelser tillige registreres i en fælles EU-database.
Med direktivforslaget lægges op til, at maritime ulykkesundersøgelser skal
forestås af en selvstændig myndighed. For at kunne udføre en grundig og
dækkende ulykkesundersøgelse skal de involverede ulykkesundersøgere såle-
des have vide beføjelser. De skal eksempelvis have fornøden adgang til et
ulykkessted, kunne kræve nødvendig dokumentation udleveret, og de skal
1
Code of International Standards and Recommended Practices for a Safety Investigation into a Marine Casualty
or Marine Incident (Casualty Investigation Code)