kom (2023) 0280 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning om lovvalgsregler m.m. ved beskyttelse af voksne og afgørelse om bemyndigelse af medlemsstater til at blive eller forblive parter i konvention om beskyttelse af voksne

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0280 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

17. juli 2023

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Anders Svane Restorff

Caspersen

Sagsnr.: 2023-4071-0070

Dok.:

2895083

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompe-

tence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af foranstaltninger og

samarbejde i spørgsmål vedrørende beskyttelse af voksne samt forslag

til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstater til i Den Euro-

pæiske Unions interesse at blive eller forblive parter i konventionen af

13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Nyt notat. Notatet oversendes også til Folketingets Retsudvalg.

KOM(2023) 280 final, KOM(2023) 281 final.

1. Resumé

Kommissionen har den 31. maj 2023 fremsat forslag til forordning om kom-

petence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af foranstaltninger og sam-

arbejde i spørgsmål vedrørende beskyttelse af voksne og forslag til rådsaf-

gørelse om bemyndigelse af medlemsstater til i Den Europæiske Unions in-

teresse at blive eller forblive parter i konventionen af 13. januar 2000 om

international beskyttelse af voksne (HCCH 2000-konventionen). Forord-

ningsforslaget har til formål at beskytte voksnes grundlæggende rettighe-

der, forbedre effektiviteten og hastigheden af grænseoverskridende retssa-

ger vedrørende beskyttelse af voksne og styrke retssikkerheden og forudsi-

geligheden i forbindelse med grænseoverskridende situationer inden for

EU. Forordningsforslaget skal ses i sammenhæng med forslag fra Kommis-

sionen til Rådets afgørelse om bemyndigelse af 14 medlemsstater, der ikke

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/8

kom (2023) 0280 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning om lovvalgsregler m.m. ved beskyttelse af voksne og afgørelse om bemyndigelse af medlemsstater til at blive eller forblive parter i konvention om beskyttelse af voksne

er kontraherende parter i HCCH 2000-konventionen om beskyttelse af

voksne, til i Den Europæiske Unions interesse at blive parter i konventionen

med henblik på at fremme voksnes rettigheder uden for EU's grænser.

Forslagene er omfattet af det danske retsforbehold og har derfor hverken

lovgivningsmæssige eller direkte statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark. Forslagene vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forsla-

gene.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 31. maj 2023 et forslag til forordning om kom-

petence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af foranstaltninger og sam-

arbejde i spørgsmål vedrørende beskyttelse af voksne, samt et forslag til

rådsafgørelse om bemyndigelse af medlemsstater til i Den Europæiske Uni-

ons interesse at blive eller forblive parter i HCCH 2000-konventionen.

Forordningsforslaget

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, og

rådsafgørelsesforslaget

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2,

sammenholdt med TEUF artikel 218, stk. 6. I henhold til artikel 1 og 2 i

protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender) deltager Danmark hverken i en kommende vedtagelse af det

foreliggende forordningsforslag eller det foreliggende rådsafgørelsesfor-

slag, der således ej heller vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Antallet af voksne personer i EU, der som følge af deres personlige evners

begrænsning eller utilstrækkelighed ikke er i stand til at varetage deres inte-

resser (i det følgende benævnt "voksne"), stiger ifølge forordningsforslaget

støt. Afhængigt af den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor de bor,

kan de være omfattet af en beskyttelsesforanstaltning truffet af en domstol

eller en administrativ myndighed, eller de kan få støtte af en tredjepart, som

de på forhånd har udpeget (gennem "repræsentationsbeføjelser") til at vare-

tage deres interesser.

Dette stigende antal voksne, der har brug for støtte til beslutningstagning,

kombineret med den stigende mobilitet for mennesker i EU, giver ifølge

forslaget anledning til mange problemer for voksne i grænseoverskridende

situationer. Der kan være tale om situationer, hvor voksne f.eks. skal for-

valte aktiver eller fast ejendom i et andet land, modtage akut lægehjælp eller

Side 2/8

planlagt lægebehandling i udlandet eller flytte til et andet land af forskellige

årsager, og hvor de voksne ifølge forslaget bliver mødt af komplekse og til

tider modstridende regler om, hvilken domstol eller anden myndighed der

har kompetence til at træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvilken lovgivning

der finder anvendelse på deres sag, og hvordan en afgørelse, der er truffet,

eller en repræsentationsbeføjelse, der er etableret i udlandet, skal anerken-

des eller gennemføres. Dette fører ifølge forslaget til situationer, hvor

voksne, deres familier og repræsentanter oplever betydelig usikkerhed med

hensyn til, hvilke regler, procedurer og formaliteter der gælder for deres sag.

Inden for rammerne af Haagerkonferencen om International Privatret blev

Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne (i det følgende

benævnt ”HCCH

2000-konventionen”) vedtaget den 13. januar 2000. 12

EU-medlemsstater er på nuværende tidspunkt parter i konventionen. Dan-

mark er ikke part i konventionen.

3. Formål og indhold

Kommissionen har den 31. maj 2023 fremsat forslag til forordning om kom-

petence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af foranstaltninger og sam-

arbejde i spørgsmål vedrørende beskyttelse af voksne. Kommissionen har

samtidig fremsat forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af medlemssta-

ter til i Den Europæiske Unions interesse at blive eller forblive parter i kon-

ventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne.

Formålet med

forordningsforslaget

er ifølge forslaget at beskytte voksnes

grundlæggende rettigheder, forbedre effektiviteten og hastigheden af græn-

seoverskridende retssager vedrørende beskyttelse af voksne og styrke rets-

sikkerheden og forudsigeligheden i forbindelse med grænseoverskridende

problemstillinger.

Med henblik herpå forslås medlemsstaternes regler om international kom-

petence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltnin-

ger og accept af officielt bekræftede dokumenter harmoniseret. Der foreslås

endvidere regler om udøvelse af repræsentationsbeføjelser i alle medlems-

stater, ligesom forslaget indeholder bestemmelser om udvikling af redska-

ber til at forbedre og fremskynde samarbejdet mellem medlemsstaterne.

Forordningsforslaget vil finde anvendelse i medlemsstaterne, mens HCCH

2000-konventionen om beskyttelse af voksne, der med

rådsafgørelsesfor-

slaget

forslås ratificeret og tiltrådt af medlemsstaterne, vil finde anvendelse

Side 3/8

over for tredjelande, der er kontraherende stater i konventionen. Eftersom

voksne i EU kan have forbindelser til både medlemsstater og tredjelande

(f.eks. eje ejendom eller have personlige forbindelser der), er en sammen-

hængende ramme for beskyttelse af voksne i både EU og tredjelande, der er

parter i konventionen, ifølge forslaget afgørende for at sikre beskyttelse af

voksne i grænseoverskridende situationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ved Europa-Parlamentet beslutning af 18. december 2008 blev medlems-

staterne opfordret til at ratificere HCCH 2000-konventionen, og Kommissi-

onen blev anmodet om at fremsætte et retsaktsforslag om styrkelse af sam-

arbejdet mellem medlemsstaterne, at opsummere operationelle spørgsmål

og bedste praksis i forbindelse med HCCH 2000-konventionen om beskyt-

telse af voksne og at vurdere Det Europæiske Fællesskabs eventuelle tiltræ-

delse af konventionen som helhed.

Ved beslutning af 1. juni 2017 opfordrede Europa-Parlamentet medlemssta-

terne til at undertegne og ratificere HCCH 2000-konventionen om beskyt-

telse af voksne og til at fremme voksnes selvbestemmelse ved i national ret

at indføre lovgivning om fuldmagter i forbindelse med manglende retlig

handleevne.

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver i forhold til vedtagelsen af forordningsfor-

slaget. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

det er endnu ikke fastlagt, hvornår parlamentet skal behandle sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at de aktuelle problemer, som voksne står over

for i grænseoverskridende situationer, har en iboende EU-dimension, fordi

problemerne er af grænseoverskridende karakter og påvirker voksnes grund-

læggende rettigheder og deres ret til fri bevægelighed. Reglerne om interna-

tional kompetence, lovvalg og anerkendelse finder anvendelse i en grænse-

overskridende sammenhæng og kræver således ifølge Kommissionen ind-

dragelse af mindst to lande. I overensstemmelse med tidligere EU-instru-

menter om international privatret er det foretrukne retlige instrument ifølge

Kommissionen derfor en forordning.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

Side 4/8

6. Gældende dansk ret

Der findes regler i dansk lovgivning, som har til formål at beskytte voksne

personer, der ikke er i stand til at varetage egne interesser. Forordnings- og

rådsafgørelsesforslagene vedrører således, hvad der i dansk ret er omfattet

af reglerne om værgemål og fremtidsfuldmagter.

Værgemål

Værgemål er reguleret i værgemålsloven, der indeholder regler om bl.a.

iværksættelse af værgemål, fratagelse af den retlige handleevne, umyndig-

gørelse og anbringelse af midler tilhørende en person under værgemål.

Værgemålsloven indeholder ikke særlige bestemmelser om anerkendelse af

værgemål eller tilsvarende ordninger, der er iværksat i udlandet. Efter vær-

gemålslovens § 51, stk. 1, kan regeringen dog indgå overenskomst med an-

dre stater om forholdet mellem dansk og fremmed retsregler om umyndig-

hed og værgemål.

Danmark har tiltrådt den nordiske ægteskabskonvention, som er en overens-

komst indgået mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om be-

stemmelser om bl.a. værgemål, herunder med hensyn til lovvalg og myn-

dighedskompetence (konventionens artikel 14-17, 19 og 21) samt anerken-

delse af afgørelser (konventionens artikel 23). Efter konventionens artikel

18 kan et værgemål efter forhandling overføres til en af de andre stater, så-

fremt den umyndige har bosat sig der, eller det af andre grundes findes hen-

sigtsmæssigt.

Hvis er sag ikke er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention, anvendes

som udgangspunkt det såkaldte domicillandsprincip. Efter domicillands-

princippet er det myndighederne i domicillandet for den person, som sagen

drejer sig om, der har kompetence til at iværksætte værgemål mv. Domicilet

defineres som det land, hvor personen har sit faste og varige opholdssted

eller hjem.

Hvis en person, for hvem der er iværksat et værgemål eller tilsvarende ord-

ning i udlandet, etablerer domicil i Danmark, mister den udenlandske afgø-

relse om værgemål mv. sin betydning, og der skal derfor efter omstændig-

hederne iværksættes et værgemål efter dansk ret.

Side 5/8

Hvis en person, for hvem der er iværksat værgemål i Danmark etablerer do-

micil i udlandet, forestår Familieretshuset og Civilstyrelsen korrespondance

med de relevante myndigheder i det pågældende land med henblik på at af-

klare, om det pågældende land vil videreføre værgemålet efter det pågæl-

dende lands regler.

Et værgemål efter dansk ret er ikke stedligt afgrænset, hvorfor værgen, som

er beskikket efter dansk ret, handler på den værgedes vegne både i Danmark

og i udlandet, så længe den værgede har domicil i Danmark. Værgen handler

således på den værgedes vegne i forbindelse med midlertidige ophold i ud-

landet og i relation til den værgedes eventuelle aktiver i udlandet.

Udenlandske afgørelser om værgemål og umyndiggørelser for personer med

domicil i udlandet kan anerkendes i forbindelse med f.eks. midlertidige op-

hold og i relation til eventuelle aktiver i Danmark. Civilstyrelsen tager på

baggrund af domicillandsprincippet som udgangspunkt ikke stilling til, om

en udenlandsk afgørelse kan anerkendes. Det er i stedet den pågældende

person eller myndighed, som værgen er i kontakt med, der beslutter, hvor-

vidt værgemålet eller umyndiggørelsen anerkendes i det konkrete tilfælde.

Udenlandske afgørelser anerkendes, hvis den fremmede myndighed havde

indirekte international kompetence og under forudsætning af, at værgemåls-

eller umyndiggørelsesgrunden eller andre forhold ved afgørelsen, herunder

sagsbehandlingen, ikke strider mod

ordre public.

Civilstyrelsen modtager skønsmæssigt 5-10 henvendelser årligt vedrørende

international kompetence i værgemålssager. Familieretshuset behandler

skønsmæssigt 0-5 sager årligt, der vedrører værgemål for personer, der etab-

lerer domicil i Danmark.

Fremtidsfuldmagter

Fremtidsfuldmagter er reguleret i lov om fremtidsfuldmagter. En fremtids-

fuldmagt udgør et alternativ til en almindelig aftaleretlig fuldmagt og til et

værgemål.

Fremtidsfuldmagtsordningen blev indført for at styrke retten til selvbestem-

melse og gøre det muligt for borgerne under betryggende rammer at påvirke

eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller tab af mental kapa-

citet.

Side 6/8

Lov om fremtidsfuldmagter indeholder ikke bestemmelser om fremtidsfuld-

magters internationale aspekter, herunder om anerkendelse af fremtidsfuld-

magter eller tilsvarende ordninger, der er iværksat i udlandet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en eventuel kommende vedtagelse af forordnings-

og rådsafgørelsesforslagene, da forslagene er omfattet af retsforbeholdet.

Forordningen og rådsafgørelsen vil derfor ikke gælde i eller være bindende

for Danmark og har dermed ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke vil medføre

stats-

finansielle konsekvenser,

fordi forslagene er omfattet af retsforbeholdet.

Eventuelle afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejled-

ningens pkt. 2.4.1.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslagene ikke vil medføre

er-

hvervsøkonomiske konsekvenser,

fordi forslagene er omfattet af retsforbe-

holdet.

8. Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslagene.

9. Høring

Forslagene har i perioden fra den 23. juni til den 7. juli 2023 været sendt i

høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige

byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater,

Danske Regioner, Datatilsynet, Foreningen af Faste Værger i Danmark, Fi-

nans Danmark, Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, KL, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet

–

Det Juridi-

ske Fakultet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Fæ-

røerne, Syddansk Universitet

–

Juridisk Institut, Aalborg Universitet

–

Juri-

disk Institut, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet

–

Juridisk Institut.

Forslagene har derudover været sendt i høring i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde.

Side 7/8

Der er aktuelt ikke indkommet høringssvar til forordnings- eller rådsafgø-

relsesforslagene.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

11. Regeringens

foreløbige

generelle holdning

Regeringen ser positivt på initiativet om at gøre det lettere for personer, der

f.eks. kan være under værgemål eller omfattet af en fremtidsfuldmagt, bl.a.

at kunne rejse og forvalte ejendom i andre medlemsstater og visse tredje-

lande. Det er dog et meget begrænset antal årlige sager, hvor de foreslåede

regler ville være relevante i dansk sammenhæng.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8/8