Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0327 Bilag 3
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2023-21861
HPA
29. juni 2023
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Forhandling om aftale mellem EU og USA om en styrkelse af in-
ternationale forsyningskæder for kritiske mineraler
Kommissionen har den 14. juni 2023 fremsat en henstilling til rådsafgø-
relse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med USA samt udkast
til forhandlingsdirektiver om en aftale om styrkelse af internationale for-
syningskæder for kritiske mineraler. Sagen forelægges hermed Folketin-
gets Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt til samlenotatet
herom, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. juni
2023.
Kommissionen foreslår, at en aftale bør indeholde gensidige forpligtelser
inden for handel med kritiske mineraler. Formålet med aftalen er at af-
bøde visse af de negative konsekvenser af den amerikanske lovpakke
Inflation Reduction Act (IRA). En aftale vil inden for et afgrænset om-
råde give EU samme formelle status i en amerikansk kontekst som de
lande, med hvilke USA har en egentlig frihandelsaftale. Kritiske minera-
ler med oprindelse i EU samt forarbejdede produkter i EU bl.a. til an-
vendelse i batterier i elbiler vil således kunne indgå i forsyningskæder i
USA på lige vilkår med tilsvarende kritiske mineraler udvundet eller for-
arbejdet i USA eller i lande, med hvilke USA har en frihandelsaftale. Det-
te vil give mere lige konkurrencevilkår for europæiske virksomheder på
det amerikanske marked inden for dette område.
EUs medlemslande forventes generelt at stille sig positive over for at
forhandle en aftale med USA om en styrkelse af internationale forsy-
ningskæder for kritiske mineraler. Regeringen støtter indgåelsen af en
aftale om kritiske mineraler med USA. Der er ikke tale om en bred fri-
handelsaftale i normal forstand, men om en relativt snævert afgrænset
sektorhandelsaftale.