Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0338 Bilag 1
Offentligt
2735750_0001.png
18. juli 2023
Grund- og nærhedsnotat: Forslag om en facilitet til finansiel assistance
til Ukraine 2024-27
KOM(2023) 0338
1. Resume
Kommissionen har 20. juni 2023 fremsat forslag om en Ukraine-facilitet, som skal yde finansiel
assistance til Ukraine. Forslaget er fremsat som led i midtvejsevalueringen af EU’s flerårige fi-
nansielle ramme (MFF).
Faciliteten skal yde finansiel assistance til Ukraine og bidrage til at dække landets finansierings-
behov 2024-27, ligesom faciliteten ifølge Kommissionen skal understøtte Ukraine på landets vej
mod deltagelse i EU-samarbejdet. Den finansielle assistance baseres på en reform- og investerings-
plan for Ukraine, der skal understøtte genopretning, genopbygning og modernisering af Ukraine,
den europæiske integration og gradvis tilnærmelse til EU’s regler og politikker –
en såkaldt Ukra-
ine-plan, som skal godkendes af Rådet. Der afsættes ifølge forslaget op til 50 mia. euro til facili-
teten, indikativt fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i ikke-tilbagebetalingspligtig finan-
siel støtte. Det foreslås, at assistancen og fordelingen fastsættes af Rådet og Europa-Parlamentet
efter forslag fra Kommissionen i den årlige EU-budgetprocedure.
Regeringen er fortsat ved at analysere forslaget, herunder dets finansiering. Regeringen støtter, at
EU-landene i god tid og i samarbejde med alle relevante partnere, sikrer stabil, forudsigelig og
holdbar finansiel assistance til Ukraine efter 2023.
Regeringen støtter en særskilt EU-facilitet til dette formål, givet et betydeligt finansieringsbehov og
den forventede længevarende karakter af assistancen. Forslaget til en Ukraine-facilitet ses foreløbigt
at være et fornuftigt udgangspunkt, hvor den finansielle assistance knyttes til reformer, der under-
støtter Ukraines genopbygning og tættere relation til EU.
Regeringen finder, at forhandlingerne om Ukraine-faciliteten ikke bør foregribe forhandlingerne
om revision af den flerårige finansielle ramme (MFF). Regeringen stiller sig umiddelbart positiv
over for, at EU yder en fortsat betydelig finansiel assistance til Ukraine i 2024-27. Regeringen
er umiddelbart åben for, at den finansielle assistance tager højde for Ukraines situation og behov
og kan antage form af en blanding af lån og anden finansiel støtte. Regeringen støtter især lån på
meget favorable betingelser, da midler herved kan stilles til rådighed uden at genåbne MFF’en,
hvilket Danmark er skeptisk overfor, og idet lån vil være på linje med hidtidig makrofinansiel
assistance. Lån såvel som anden finansiel støtte bør konstrueres uden at genåbne MFF’en.
kom (2023) 0338 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
2735750_0002.png
Side 2 af 11
2. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) 29.-30. juni 2023 understregede i sine konklusioner
behovet for, at der i samarbejde med partnere sikres stabil, forudsigelig og holdbar
finansiel assistance til Ukraine i de kommende år. EU har gentagne gange fremhæ-
vet et ønske om at indtage en ledende rolle i genopbygningen af Ukraine.
Ruslands krig i Ukraine har haft ødelæggende konsekvenser for Ukraine, dets folk,
økonomi og infrastruktur. Givet omfanget og kompleksiteten af genopbygningen
og reformer til at understøtte et fremtidigt EU-medlemskab, ser Kommissionen
behov for langsigtet støtte fra EU til at adressere disse udfordringer.
EU-landene har allerede besluttet omfattende økonomisk støtte til Ukraine, både
via EU-instrumenter og fra EU-landene bilateralt. Ifølge Kommissionen havde EU-
landene i maj 2023 besluttet økonomisk støtte til Ukraine på i alt 70 mia. euro, heraf
38 mia. euro i finansiel assistance, civil assistance mv., 15 mia. euro i militær støtte
og 17 mia. euro til at modtage ukrainske flygtninge.
EU har bl.a. ydet økonomisk støtte gennem EU-instrumentet til makrofinansiel as-
sistance (MFA). Der er
udover MFA på i alt 7,2 mia. euro i 2022 (hhv. 1,2 og 6
mia. euro)
senest besluttet MFA til Ukraine på 18 mia. euro til støtte i 2023
(MFA+). Den makrofinansielle assistance til Ukraine har karakter af lån på meget
lempelige vilkår. EU-budgettet og EU-landene betaler således lånenes rente- og ad-
ministrationsomkostninger, ligesom man garanterer for lånene. Assistancen bidra-
ger generelt til at holde hånden under de ukrainske offentlige finanser og sikre øko-
nomisk og finansiel stabilitet i Ukraine. Dertil kommer økonomisk støtte til Ukraine
under EU’s
naboskabsprogram på 1 mia. euro, hovedsaligt fra EU-instrumentet for
naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde
et globalt Europa
(NDICI - global) i perioden 2021-27, samt finansiering fra Den Europæiske Inve-
steringsbank (EIB) understøttet
af EU’s budget.
Kommissionen finder, trods den allerede besluttede økonomiske støtte, at Ukraine
har et fortsat væsentligt udækket finansieringsbehov de kommende år.
Ifølge skøn fra Verdensbanken, FN og Kommissionen har Ruslands krig i Ukraine
pr. 24. februar 2023 (et år efter Ruslands invasion af Ukraine) påført ødelæggelser
og tab, der resulterer i et samlet genopretnings- og genopbygningsbehov i Ukraine
på 384 mia. euro (411 mia. USD) over en tiårig periode, herunder både direkte ska-
der på infrastruktur, energifaciliteter og tab som følge af forstyrrelser af handel og
økonomisk aktivitet. Heraf vurderes behovet at udgøre 142 mia. euro i 2023-27.
Kommissionen peger på, at Den Internationale Valutafond (IMF) i marts 2023 har
skønnet, at den ukrainske stat 2023-27 har et udækket finansieringsbehov på ca. 75
mia. euro. IMF har i den forbindelse indgået aftale med Ukraine om et fireårigt
låneprogram 2023-27, hvor Ukraine i alt modtager 14,5 mia. euro i finansiel assi-
stance i form af lån og skal gennemføre reformtiltag mhp. sunde offentlige finanser,
prisstabilitet og finansiel stabilitet samt sikre velfungerende offentlige institutioner.
kom (2023) 0338 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
2735750_0003.png
Side 3 af 11
På den baggrund har Kommissionen 20. juni 2023 fremsat forslag om en Ukraine-
facilitet, som skal yde finansiel assistance til Ukraine på op til 50 mia. euro 2024-27.
Forslaget er fremsat som led i midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle
ramme (MFF).
Forslaget har hjemmel i EU-traktatens artikel 212 og 322. Rådet og Europa-Parla-
mentet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formål og anvendelsesområde
Faciliteten skal ifølge Kommissionen yde finansiel assistance til Ukraine og bidrage
til at dække landets finansieringsbehov 2024-27, ligesom faciliteten ifølge Kommis-
sionen skal understøtte reformer og modernisering af Ukraines økonomi og under-
støtte landets vej mod et fremtidigt EU-medlemskab.
De konkrete formål med faciliteten er:
Adressere de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af krigen
og bidrage til genopretning, genopbygning og modernisering af Ukraine.
Fremme social, økonomisk og miljømæssig robusthed og gradvis integra-
tion af Ukraine i EU og i den globale økonomi.
Bistå den gradvise tilnærmelse til EU’s regler, standarder, politikker og prak-
sis, med et fremtidigt EU-medlemskab for øje og derved bidrage til stabili-
tet, sikkerhed, fred, velstand og holdbarhed i Ukraine.
Understøtte økonomisk og finansiel stabilitet og bidrage til at dække Ukra-
ines finansieringsbehov.
Genopbygge og modernisere infrastruktur skadet af krigen, herunder ener-
giinfrastruktur og vandsystemer, genoprette fødevareproduktion, adressere
sociale konsekvenser af krigen og bidrage til fjernelse af miner.
Styrke retsprincippet, demokrati, respekt for menneskerettigheder og
grundlæggende rettigheder.
Fremme den grønne og digitale omstilling af Ukraines økonomi.
Understøtte decentralisering og lokal udvikling.
Ramme og anvendelse af faciliteten
Kommissionens forslag fastlægger en ramme på op til 50 mia. euro til finansiel as-
sistance til Ukraine 2024-27,
jf. tabel 1.
Faciliteten skal yde både lån (som vil skulle tilbagebetales) og ikke-tilbagebetalings-
pligtig finansiel støtte. Den ikke-tilbagebetalingspligtige finansielle støtte under fa-
ciliteten (herefter ’anden finansiel støtte’) vil kunne antage flere former, herunder
tilskud og hensættelser til finansielle instrumenter (garantier mv.). Faciliteten kan
finansiere omkostninger til teknisk assistance, herunder omkostninger ved forvalt-
ning af faciliteten i Kommissionen. Lån finansieres ved, at Kommissionen optager
kom (2023) 0338 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
2735750_0004.png
Side 4 af 11
lån på de finansielle markeder med sikkerhed i EU-budgettet, mens anden finansiel
støtte finansieres af EU-budgettet,
jf. afsnit om finansiering af faciliteten.
Forslaget fastlægger ikke en endelig fordeling mellem lån og anden finansiel støtte.
Det foreslås, at fordelingen fastsættes af Rådet og Europa-Parlamentet efter forslag
fra Kommissionen i den årlige EU-budgetprocedure. Kommissionen afsætter indi-
kativt 33 mia. euro til lån og 17 mia. euro til anden finansiel støtte. Det bemærkes,
at det ifølge Kommissionens forslag til revision af MFF’en årligt skal tilstræbes at
stille mindst 2,5 mia. euro i anden finansiel støtte til rådighed, dvs. mindst 10 mia.
euro i alt 2024-27.
Tabel 1
Ukraine-faciliteten
indikativ finansiel assistance 2024-27 (mia. euro, løbende priser)
Type af finansiel
assistance
Lån
(Søjle I (Ukraine-
planen))
Anden finansiel
støtte
- Heraf Søjle 1
- Heraf Søjle II (En
investeringsramme
for Ukraine)
- Heraf Søjle III
(EU-optagelse og
støttetiltag)
Anden
finansiel
støtte og lån i alt
2024
8,25
4,25
1,50
2,00
2025
8,25
4,25
1,50
2,00
2026
8,25
4,25
1,50
2,00
2027
8,25
4,25
1,50
2,00
I alt 2024-27
33,00
17,00
6,00
8,00
0,75
12,50
0,75
12,50
0,75
12,50
0,75
12,50
3,00
50,00
Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.
Lån og anden finansiel støtte vil blive tildelt under tre overordnede formål (søjler):
Søjle I (Ukraine-planen):
Under Søjle I ydes finansiel assistance mhp. stabil og forudsigelig finansie-
ring, der understøtter holdbarheden af Ukraines offentlige finanser. Ukraine
vil for at modtage den finansielle assistance, i samarbejde med Kommissio-
nen og EU-landene, skulle udarbejde og gennemføre en reform- og genop-
bygningsplan (”Ukraine-planen”). Planen skal ifølge Kommissionen sætte
rammer og retning for Ukraines planer for genopretning, genopbygning og
modernisering af landet og de reformer, som landet har til hensigt at gen-
nemføre som en del af dets proces mod optagelse i EU. Ukraine-planen er
uddybet i afsnit om reformer nedenfor.
Søjle II (En investeringsramme for Ukraine):
Under Søjle II etableres en investeringsramme, som har til hensigt at skabe
private og offentlige investeringer til genopretning, genopbygning og mo-
dernisering af Ukraine. Der gives mulighed for investeringer foretaget af
private virksomheder, kommuner, statsejede virksomheder eller andre ak-
tører, som skal bidrage til at fremme de prioriteter, der er identificeret i
kom (2023) 0338 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
2735750_0005.png
Side 5 af 11
Ukraine-planen. Investeringsrammen skal levere finansiering i form af fi-
nansielle instrumenter, budgetgarantier samt en kombination af lån og an-
den finansiel støtte. Investeringsrammen skal give mulighed for at opskalere
finansiering, når forholdene i Ukraine tillader det, og de ukrainske myndig-
heder vil blive inddraget i styringen af investeringsrammen.
Som en del af investeringsrammen foreslås det at etablere en ny garantika-
pacitet,
Ukraine-garantien,
på ca. 8,9 mia. euro (garantiens pålydende),
som skal bidrage til at dække risiko forbundet med investeringer og dermed
fremme investeringer af et større omfang end garantiens pålydende. Ukra-
ine-garantien skal bl.a. dække risiko ved lån, garantier, aktier og andre typer
af finansielle instrumenter. Garantien skal udmøntes inden udgangen af
2027. Der hensættes ifølge forslaget 70 pct. af garantiens pålydende til tab
under EU-budgettet (dvs. 70 pct. af 8,9 mia. euro).
Kommissionen træffer ifølge forslaget beslutning om udmøntning af inve-
steringsrammen, herunder Ukraine-garantien. Kommissionen skal i gen-
nemførelsen af investeringsrammen bistås af et udvalg bestående af repræ-
sentanter fra Kommissionen (formand for udvalget), alle EU-lande og
Ukraine. Udvalget skal rådgive Kommissionen om gennemførelsen og ud-
formning af den finansielle assistance under investeringsrammen.
Det foreslås desuden at inddrage finansiel og teknisk ekspertise fra interna-
tionale finansielle institutioner og multilaterale udviklingsbanker, som også
bør bidrage med egne ressourcer med henblik på at tage del i risikoen for-
bundet med investeringerne.
Søjle III (Støttetiltag og teknisk assistance mhp. EU-optagelse):
Under Søjle III ydes teknisk bistand og andre støtteforanstaltninger, der
også er tilgængelige for kandidatlande under
EU’s
førtiltrædelsesinstrument,
som sigter mod gradvis tilpasning til EU-regler, standarder, politikker og
praksis ("acquis") med henblik på fremtidigt EU-medlemskab. Støtten vil
bl.a. indeholde rådgivning om reformer, tilskud til kommuner og andre for-
mer for bilateral støtte og skal bidrage til gennemførelsen af Ukraine-planen.
Assistancen skal også bidrage til kapacitetsopbygning hos ukrainske myn-
digheder med henblik på at styrke korrekt forvaltning af støttemidler, be-
kæmpelse af svig og korruption samt tiltag, der sigter på at imødegå konse-
kvenserne af krigen, fx i forbindelse med krigsskadeerstatning. Sølje III skal
også bidrage til at styrke civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets
parter og lokale myndigheders kapacitet. Søjle III kan også dække rente- og
administrationsomkostninger for lån under Søjle I.
Exceptionelle omstændigheder, betingelser for assistancen mv.
Under exceptionelle omstændigheder, særligt hvor en betydelig forværring af krigen
gør det umuligt for Ukraine at opfylde betingelserne for finansiel assistance under
faciliteten, kan der ydes ekstraordinær finansiel assistance fra faciliteten for at sikre
økonomisk og finansiel stabilitet i Ukraine og fremme formålet med faciliteten.
kom (2023) 0338 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
2735750_0006.png
Side 6 af 11
Ukraine kan her fritages for størstedelen af betingelserne forbundet med assistan-
cen. Den ekstraordinære finansielle assistance skal dog fortsat holdes inden for den
samlede økonomiske ramme for faciliteten på op til 50 mia. euro.
Finansiel assistance under faciliteten vil blive gennemført i overensstemmelse med
andre former for bilateral støtte til Ukraine, som ydes gennem andre EU-instru-
menter, herunder humanitær bistand, samt regional og grænseoverskridende finan-
siering under EU-instrumentet NDICI-Global. Faciliteten vil ikke dække humani-
tær bistand, forsvar eller støtte til ukrainske flygtninge, som fortsat vil blive finan-
sieret via eksisterende instrumenter. Faciliteten vil afløse eksisterende EU-støtte til
Ukraine (MFA+, NDICI-Global). Allerede besluttet finansiel assistance fra disse
instrumenter vil blive udmøntet som planlagt.
Det er en betingelse for støtten under faciliteten, at Ukraine respekterer grundlæg-
gende rettigheder som demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk fler-
partisystem, retsstatsprincippet og samtidig garanterer respekt for menneskeret-
tighederne, herunder minoriteters rettigheder. Såfremt disse betingelser ikke efter-
leves, kan Kommissionen træffe beslutning om at suspendere udbetalinger under
faciliteten.
Finansiering af faciliteten
Finansiering af lån:
Lån til Ukraine under faciliteten tilvejebringes ved, at Kommissionen be-
myndiges til, på vegne af EU-landene, at optage lån på kapitalmarkederne
eller fra finansielle institutioner (banker m.fl.). Lånene garanteres under EU-
budgettets indtægtsloft, som angiver loftet for årlige betalinger fra EU-lan-
dene til EU-budgettet
(1,4 pct. af EU’s BNI) og derved er højere end de
årlige udgiftslofter for EU-budgettet
(ca. 1 pct. af EU’s BNI). Forskellen
herimellem udgør således en stående garantistillelse fra EU-landene pba.
landenes BNI-andele. Opstår der en situation, hvor Ukraine ikke kan tilba-
gebetale lån under faciliteten, vil EU-landene via EU-budgettet således
skulle tilbagebetale de af Kommissionen optagne lån. EU-budgettet kan, på
anmodning fra Ukraine, ifølge forslaget også bære låneomkostningerne,
dvs. renter og omkostninger forbundet med likviditetsstyring og admini-
stration af lånene, som finansieres gennem Ukraine-reserven.
Evt. EU-udgifter ifm. tilbagebetalingen af lån sker uden for EU-budgettets
udgiftslofter. Ifølge forslaget foretages ikke hensættelser på EU-budgettet
til tab på lånene til Ukraine.
Finansiering af anden finansiel støtte:
Anden finansiel støtte til Ukraine under faciliteten finansieres ifølge forsla-
get ved et nyt EU-budgetinstrument
en såkaldt Ukraine-reserve, som fo-
reslås oprettet i Kommissionens forslag til revision af MFF’en. Ukraine-
reserven vil have et maksimum på 50 mia. euro.
kom (2023) 0338 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
2735750_0007.png
Side 7 af 11
Reformer knyttet til assistancen
Ukraine-planen
Den finansielle assistance baseres på en sammenhængende reform- og investerings-
plan, der skal understøtte genopretning, genopbygning og modernisering af Ukra-
ine, den europæiske integration og gradvis tilnærmelse til EU’s regler og politikker
en såkaldt Ukraine-plan.
Ukraine-planen vil udgøre grundlaget for den støtte, der ydes under facilitetens
Søjle I. Ukraine-planens reformkrav vil blive knyttet til:
i)
Væsentlige krav, såsom makrofinansiel stabilitet, budgettilsyn og forvalt-
ning af offentlig finanser. Her vil betingelser for udbetaling af støtten blive
defineret på en måde, så de afspejler tilfredsstillende fremskridt hen imod
opfyldelse af kravene.
Sektorspecifikke reformer og strukturreformer og investeringer, hvor betin-
gelserne vil blive opdelt i trin på en tidslinje hen imod gennemførelse.
ii)
Kommissionen lægger op til, at Ukraine-planen først og fremmest gennemføres
som en del af Søjle I. Samtidig vil finansieringen og foranstaltningerne under Søjle
II og Søjle III ifølge Kommissionen understøtte gennemførelsen af Ukraine-planen.
Kommissionen foreslår, at den vil skulle godkende løbende udbetalinger af finansiel
assistance
udbetalinger af såvel lån som anden finansiel støtte. Udbetalingen af
den finansielle assistance foreslås at følge en fast kvartalsplan baseret på betalings-
anmodninger indsendt af Ukraine og på kontrol fra Kommissionen af, hvorvidt de
relevante betingelser er opfyldt. Hvis en betingelse ikke er opfyldt, kan Kommissi-
onen trække et tilsvarende beløb fra betalingen. Udbetalingen af de tilsvarende til-
bageholdte midler kan finde sted inden for de næste betalingsvinduer og op til et år
efter den oprindelige frist, der er fastsat i Ukraine-planen, forudsat at betingelserne
er opfyldt. Den kvartalsvise frekvens af betalingsvinduer har til hensigt at sikre både
forudsigelighed af assistancen til Ukraine og en konstant politisk dialog mellem
Kommissionen og Ukraine.
Kommissionen lægger vægt på, at støtten bør bygge på Ukraines ejerskab og ind-
dragelse af regionale og lokale forvaltninger under hensyntagen til deres specifikke
behov for genopretning og genopbygning. Der lægges således vægt på, at Ukraine-
planen skal understøtte decentralisering og princippet om forvaltning på flere ni-
veauer, hvor den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling af Ukraines regi-
oner og kommuner styrkes, og lokal forvaltning bevæger sig mod EU's standarder.
Hertil lægges der op til samarbejde og programmer, der er indlejret i partnerskaber
mellem byer og regioner i EU og byer og regioner i Ukraine.
Kommissionen skal vurdere Ukraine-planen i dialog med ukrainske myndigheder.
Rådet skal godkende Ukraine-planen efter forslag fra Kommissionen til en imple-
menterende rådsbeslutning.
kom (2023) 0338 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
2735750_0008.png
Side 8 af 11
Kontrol med assistancen
Kommissionen vil løbende overvåge implementeringen og gennemførelsen af faci-
litetens aktiviteter. Der lægges op til at indføre et system, hvor Ukraine årligt skal
rapportere til Kommissionen om gennemførelse af Ukraine-planen. Det indebærer
bl.a., at Ukraine skal rapportere om sit interne kontrolsystem og om ethvert beløb,
der uretmæssigt måtte være betalt eller misbrugt og sidenhen tilbagebetalt til EU.
Derudover vil der blive indført rapporteringskrav til modtagere af EU-finansiering
under facilitetens Søjle II og III.
For at sikre gennemsigtighed foreslår Kommissionen, at Ukraine to gange om året
skal offentliggøre data om personer og enheder, der modtager finansiering på over
500.000 euro til gennemførelse af reformer og investeringer specificeret i Ukraine-
planen. Der lægges samtidig op til, at oplysningerne ikke skal offentliggøres, hvis
det risikerer at true berørte personers eller organisationers rettigheder og friheder
eller alvorligt vil skade modtagernes kommercielle interesser. Hertil skal Ukraine i
en årlig statusrapport redegøre for gennemførelsen af Ukraine-planen.
Kommissionen foreslår desuden, at der nedsættes et kontroludvalg, som bl.a. skal
bistå Kommissionen i monitoreringen af gennemførelsen af Ukraine-planen. Ud-
valget skal bestå af uafhængige medlemmer udpeget af Kommissionen. Kommissi-
onen kan invitere repræsentanter fra EU-landene og andre donorer til at deltage i
udvalgets aktiviteter. Hertil vil Kommissionen skulle give Europa-Parlamentet, Rå-
det og udvalget en årlig vurdering af gennemførelsen af midler, der stilles til rådig-
hed under faciliteten. Kommissionen vil også foretage en efterfølgende evaluering
af forordningen.
Donorkoordination og mulighed for deltagelse fra andre donorer
Faciliteten vil være fuldt finansieret af EU-landene. I lyset af finansieringsbehovet
og behovet for at koordinere international støtte til genopbygningen af Ukraine
lægges der op til at gøre det muligt for EU-landene (bilateralt), tredjelande, interna-
tionale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre kilder at
give yderligere bidrag til faciliteten. Sådanne bidrag vil være frivillige og vil udgøre
formålsbestemte indtægter til EU-budgettet. Yderligere bidrag vil kunne indgå i så-
vel Søjle I (Ukraine-planen) som i Søjle II (Ukraine-garantien).
Samtidig foreslår Kommissionen, at der gøres brug af G7's donorkoordinations-
platform, der blev lanceret i januar 2023, for at sikre, sammenhæng og komplemen-
taritet i støtten, så tilgængelige ressourcer bruges på den mest effektive og målret-
tede måde for at matche Ukraines behov.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget om en Ukraine-facilitet. Europa-
Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
kom (2023) 0338 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
2735750_0009.png
Side 9 af 11
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at formålet med forslaget om omfattende og vedvarende
finansiel assistance ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af EU-landene på egen hånd
og derfor bedst kan sikres af EU-landene i fællesskab.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder derfor, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er en forordning og ventes ikke at have konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Kommissionen har ikke udarbejdet og fremlagt en konsekvensanalyse samtidig med
forslaget med henvisning til forslagets hastende karakter.
Kommissionen oplyser, at der vil blive udarbejdet et arbejdsdokument, som præ-
senterer det analytiske baggrundsarbejde og omkostningsestimater inden for tre må-
neder efter, at forslaget er blevet vedtaget.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark gennem
EU’s budget.
Faciliteten på op til 50 mia. euro vil ifølge Kommissionens forslag
indikativt være fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i anden finansiel støtte,
idet dette dog besluttes i den årlige budgetprocedure.
EU-budgettets indtægtsloft garanterer for tilbagebetalingen af de lån, som optages
af Kommissionen og udlånes til Ukraine. Det indebærer en betydelig risiko for tab
for EU-budgettet, givet Ukraines situation og konsekvenser af krigen for den ukra-
inske økonomi og offentlige finanser. Dertil kommer, at låneomkostninger kan af-
holdes af EU-budgettet, på anmodning fra Ukraine, hvilket i så fald vil indebære en
udgift. Anden finansiel støtte finansieret af Ukraine-reserven vil også indebære en
udgift, som finansieres af landenes EU-bidrag.
Danmarks marginale finansiering
af EU’s budget udgør
ca. 2,3 pct. Både EU-bud-
gettets garanti for tilbagebetaling af lån og anden finansiel støtte skal ifølge forslaget
finansieres uden for EU-budgettets udgiftslofter.
Såfremt assistancen vil bestå af 33 mia. euro i lån, vil Danmark garantere for ca. 2,3
pct. heraf gennem EU’s
budget, svarende til ca. 5,7 mia. kr. (løbende priser), som
løbende kan forfalde til udbetaling, såfremt Ukraine misligholder lånet.
Såfremt Ukraine anmoder om dækning af låneomkostninger, vil dette ligeledes
medføre en omkostning for EU-landene, potentielt indtil lånet er indfriet. Låneom-
kostninger og evt. omkostninger ved ukrainsk misligholdelse af lån er forbundet
med stor usikkerhed.
kom (2023) 0338 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
2735750_0010.png
Side 10 af 11
Såfremt assistancen vil bestå af 17 mia. euro i anden finansiel støtte (finansieres af
Ukraine-reserven), herunder tilskud og hensættelser til garantier, vil Danmark skulle
finansiere ca. 2,3 pct. heraf, svarende til ca. 2,9 mia. kr. (løbende priser) i 2024-2027.
Det bemærkes, at fordelingen mellem lån og anden finansiel støtte er indikativ og
endnu ikke kendes, og at Ukraine-reserven vil have et maksimum på 50 mia. euro.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Finansiel assistance til Ukraine ventes at have betydelige positive samfundsøkono-
miske konsekvenser for Ukraine, idet assistancen vil bidrage til at dække det finan-
sieringsbehov, som er opstået i Ukraine som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Assistancen vil generelt kunne bidrage til at understøtte Ukraines makroøkonomi-
ske, finansielle og politiske stabilitet. Assistancen forventes på den baggrund at have
afledte positive samfundsøkonomiske effekter for EU-landene.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. For-
slaget kan have positive afledte konsekvenser for danske virksomheder, i det om-
fang de bidrager til genopbygning af Ukraine.
8. Høring
Forslaget har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes blandt EU-landene bred opbakning til en Ukraine-facilitet samt til at
sende et positivt signal til Ukraine om langsigtet økonomisk støtte.
EU-landene ventes generelt at støtte centrale elementer i forslaget, herunder at fi-
nansiel assistance knyttes til reformer, der understøtter Ukraines genopbygning og
et fremtidigt medlemskab af EU. Der ventes ligeledes åbenhed for, at den finansielle
assistance kan antage forskellige former, idet der i nogen grad kan ventes forskellige
holdninger til den nærmere fordeling mellem lån og anden finansiel støtte.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er fortsat ved at analysere forslaget.
Regeringer støtter, at EU fortsat indtager en ledende rolle i støtten til Ukraine, her-
under understøtter landets reformer og genopbygning i tæt samarbejde med ukra-
inske og internationale partnere.
Regeringen støtter, at EU-landene i god tid og i samarbejde med relevante partnere
sikrer stabil, forudsigelig og holdbar finansiel assistance til Ukraine efter 2023. Re-
geringen støtter en særskilt EU-facilitet til dette formål, givet et betydeligt finansie-
ringsbehov og den forventede længevarende karakter af assistancen.
kom (2023) 0338 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27
2735750_0011.png
Side 11 af 11
Kommissionens forslag til en Ukraine-facilitet ses foreløbigt at være et fornuftigt
udgangspunkt, hvor den finansielle assistance knyttes til reformer og tiltag, der un-
derstøtter Ukraines genopbygning, modernisering, konvergens og et fremtidigt
medlemskab af EU. Reformtiltag bør generelt tage hensyn til den situation, som
Ukraine står i, og hvilke tiltag, der realistisk vil kunne gennemføres.
Regeringen finder, at forslaget i størst muligt omfang bør understøtte et tæt samar-
bejde med ukrainske og internationale partnere (tredjelande, internationale finan-
sielle institutioner samt private aktører). I lyset af finansieringsbehovets størrelse de
kommende år er det nødvendigt, at alle potentielle aktører bringes i spil.
Regeringen finder, at forhandlingerne om Ukraine-faciliteten ikke bør foregribe for-
handlingerne om revision af den flerårige finansielle ramme (MFF). Regeringen stil-
ler sig umiddelbart positiv over for, at EU yder en fortsat betydelig finansiel assi-
stance til Ukraine i 2024-27. Regeringen er umiddelbart åben for, at den finansielle
assistance tager højde for Ukraines situation og behov og kan antage form af en
blanding af lån og anden finansiel støtte. Regeringen støtter især lån på meget favo-
rable betingelser, da midler herved kan stilles til rådighed uden at genåbne MFF’en,
hvilket Danmark er skeptisk overfor, og idet lån vil være på linje med hidtidig ma-
krofinansiel assistance. Lån såvel som anden finansiel støtte bør konstrueres uden
at genåbne
MFF’en.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat og skriftlig forelæggelse om Ukraine-faciliteten er oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg forud for ECOFIN 14. juli 2023.
Forslag om makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine er forelagt Folketingets
Europaudvalg, senest ifm. ECOFIN 6. december 2022 og beslutning om MFA til
Ukraine i form af lån på 18 mia. euro i 2023 (MFA+).