kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0367 Bilag 2
Offentligt

28. september 2023

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til forordning om betalingstjenester på det in-

dre marked og ændring af forordning 1093/2010/EU, KOM (2023) 367

Kommissionens forslag til direktiv om betalingstjenester og elektroni-

ske penge på det indre marked om ændring af direktiv 98/26/EU og

ophævelse af direktiv 2015/2366/EU og 2009/110/EF, KOM (2023) 366.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 28. juni 2023 en samlet pakke med for-

slag, som skal modernisere betalingsområdet og åbne for adgang til data

om finansielle tjenester. Det overordnede formål med pakken er at fremme

den løbende digitale transformation

og udvikling af EU’s finansielle sektor

og samtidig understøtte et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

Pakken skal yderligere harmonisere EU’s fælles regelsæt gennem et

for-

slag til et nyt betalingstjenestedirektiv (PSD3) og en ny forordning om be-

talingstjenester (PSR), som tilsammen skal erstatte det hidtidig betalings-

tjenestedirektiv (PSD2).

Forslagene har fire hovedformål, som er at 1) styrke forbrugernes rettighe-

der på betalingsområdet, bl.a. ved at styrke sikkerheden ved elektroniske

betalinger og sikre forbrugerne bedre beskyttelse i tilfælde af svindel, 2)

understøtte en mere ensartet anvendelse af reglerne på betalingsområdet

blandt EU-landene, 3) fremme innovation, særligt ved at styrke regler ved-

rørende såkaldt Open Banking og 4) understøtte lige konkurrencevilkår

mellem pengeinstitutter og betalingsinstitutter

Forslagene vil medføre behov for ændringer i lov om betalinger samt i til-

hørende bekendtgørelser. Forslagene ventes at medføre statsfinansielle,

herunder administrative konsekvenser, samt erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Forslagene skønnes hertil at kunne have samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Regeringen støtter generelt forslagene og formålet om at styrke det indre

marked, fremme innovation og sikre lige konkurrence. Det er vigtigt for

regeringen at styrke forbrugerbeskyttelsen. Regeringen støtter derfor am-

bitionen om at tage yderligere skridt for at nedbringe svindel på betalings-

området. I arbejdet vil regeringen have fokus på, at lovgivningen giver

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

2/19

gode rammer for at bekæmpe ikke kun eksisterende former for svindel, men

også så vidt muligt er teknologineutral i forhold til at kunne bekæmpe nye

former for svindel og fremtidssikre reglerne. Regeringens finder det vig-

tigt, at tiltagene i videst muligt omfang bygger på eksisterende løsninger

med henblik på at minimere omkostningerne.

Regeringen er generelt positiv over for formålet om at ensarte regulerin-

gen på området for betalingstjenester på tværs af EU ved at omdanne re-

levante dele af betalingstjenestedirektivet til en forordning. Regeringen

finder det i den forbindelse vigtigt, at det ikke medfører mere lempelig for-

brugerbeskyttelse end de nuværende danske regler på området.

Det er en prioritet for regeringen, at de nye initiativer på betalingsområdet

får den tiltænkte merværdi, styrker indsatsen på området og indeholder en

klar ansvarsfordeling og rolle til nationale myndigheder, hvor der gøres

bedst mulig brug af deres kompetencer og erfaringer.

Regeringen støtter generelt forslaget om styrkelse af reglerne om Open

Banking, og finder det vigtigt, at reglerne samtidig sikrer en tilstrækkelig

beskyttelse og oplysning af forbrugerne, når deres betalingsdata deles med

andre parter.

Regeringen finder det vigtigt, at samspillet mellem forslagene og den øv-

rige lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen, tydeliggøres. Be-

grebet ”tilladelse”, som ikke defineres i forslagene, skal bl.a. tydeliggøres.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at forslagene stiller tilstrækkelige

etableringskrav for betalingstjenesteudbydere i EU-landene for at undgå

udnyttelse af regel-arbitrage.

Regeringen vil arbejde for, at det foreslåede loft for kontanthævning i bu-

tikker på 50 euro fjernes, da det synes uhensigtsmæssigt at indføre. Det

skal være op til den enkelte butik, om den vil tilbyde kontanthævning og i

så fald i hvilket omfang.

Regeringen vil arbejde for klarere regler, der stiller brugere af betalings-

tjenester betryggende i tilfælde af et betalingsinstituts konkurs. Regeringen

vil desuden arbejde for, at de foreslåede regler om stærk kundeautentifi-

kation tilpasses for at opnå en mere praktisk anvendelighed og mulighed

for at fremme innovation. Regeringen støtter, at der også er adgang for

borgere, der ikke har en smartphone, idet der dog skal tages hensyn til, at

visse løsninger alene udbydes via en smartphone.

Regeringen støtter, at forbrugerbeskyttelsen styrkes ved, at betalingsinsti-

tutter og pengeinstitutter stiller løsninger til IBAN-tjek og tilladelses-

dashboard til rådighed for forbrugerne. Der må dog forventes væsentlige

omkostninger for betalingsinstitutter og pengeinstitutter forbundet med

udvikling af de it-løsninger, forslaget stiller krav om, herunder IBAN-tjek

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

3/19

og tilladelsesdashboard. Det er vigtigt at nye forpligtelser står mål med

gevinsterne.

Regeringen støtter, at betalingsinstitutter og deres agenter kan få adgang

til betalingssystemer, da dette kan forbedre konkurrence og innovationen.

Det skal dog ske under forhold, som ikke øger systemiske risici i betalings-

systemerne i forhold til situationen i dag.

Regeringen finder det vigtigt, at tidsplanen for implementering af ændrin-

ger er realistisk og hensigtsmæssig, så virksomhederne og tilsynsmyndig-

hederne har tilstrækkelig tid til at indrette sig på de nye regler.

Regeringen finder det centralt, at PSD3 ikke forpligter Danmark til at ind-

føre administrative bøder.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede den 28. juni 2023 et forslag til en for-

ordning om betalingstjenester (PSR) samt et tilhørende direktiv om beta-

lingstjenester og elektroniske penge (PSD3). Forslagene moderniserer det

gældende betalingstjenestedirektiv (PSD2)

fra 2015, som regulerer udby-

dere af betalingstjenester.

Udbydere af betalingstjenester omfatter bl.a. MobilePay, Nets og pengein-

stitutterne, når de f.eks. tilbyder betalingskort eller netbank. Derudover

omfatter det en række mindre virksomheder, som udbyder forskellige for-

mer for betalingstjenester, eksempelvis i forbindelse med crowdfunding,

internetbetalinger eller specifikke løsninger til betalinger på handelsplat-

forme.

Forslagene fastsætter regler for tilladelseskrav og tilsyn med udbydere af

betalingstjenester, regler om sikkerhedskrav ved elektroniske betalinger,

særlige regler om såkaldt stærk kundeautentifikation og regler om forbru-

gerbeskyttelse, herunder hæftelsesregler ved svindel.

Retsgrundlaget for PSR er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), som vedrører harmonisering af bestemmelser om

det indre marked. Retsgrundlaget for PSD3 er artikel 53 og 114 i TEUF. Dette

hænger sammen med, at retsgrundlaget for PSD2 er artikel 114 i TEUF, mens

det gældende e-pengedirektiv (EMD2), der med forslaget skal indarbejdes i

PSD3, har retsgrundlag i både artikel 114 og 53. Europa-Parlamentet og Rå-

det er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører i forslagene, at PSD2 har åbnet for nye aktører på

markedet, har øget innovationen og har skabt bedre løsninger for forbru-

gerne. Det fulde potentiale i PSD2 er dog endnu ikke realiseret, og derfor

har Kommissionen foreslået at revidere de eksisterende regler.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366 (EU).

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

4/19

Kommissionen angiver, at formålet med forslagene er at forbedre bekæm-

pelsen af svig og styrke en række forhold, herunder Open Banking

, kon-

kurrencen mellem pengeinstitutter og betalingsinstitutter, implementering

og håndhævelse af reglerne, forbrugerrettigheder og adgangen til kontan-

ter.

Revisionen indebærer, at PSD2 og EMD2 ophæves og erstattes af en sam-

let forordning (PSR) og et direktiv (PSD3). Sammenlægningen med EMD2

beskrives i pkt. 3.2.1. Reglerne opdeles sådan, at PSR indeholder regler for

betalingsinstitutter samt forbrugere, mens PSD3 indeholder regler rettet

mod tilsynsmyndighederne og omhandler tilladelser, registreringer og til-

syn med betalingsinstitutter.

De væsentligste elementer i forslagene gennemgås nedenfor.

3.1 Forslag til en forordning om betalingstjenester (PSR)

Forslaget til en ny forordning om betalingstjenester (PSR) fastsætter regler

for betalingsinstitutter samt forbrugere. Formålet med at fastsætte reglerne

i en forordning frem for et direktiv er at sikre bedre harmonisering blandt

EU-landene, da Kommissionen vurderer, at det indre marked for betalings-

tjenester fortsat er fragmenteret. Det skyldes bl.a. uens implementering og

håndhævelse af PSD2 på tværs af EU-landene.

De væsentligste ændringer med PSR, som gennemgås nedenfor, er:

•

Stærk kundeautentifikation og hæftelse (3.1.1)

•

Betalingsinstitutters adgang til betalingssystemer samt ret til en be-

talingskonto (3.1.2)

•

Open Banking (3.1.3)

•

IBAN-verifikation (3.1.4)

•

EBA’s mulighed for produktintervention (3.1.6)

•

Anvendelsesdato (3.1.7)

3.1.1 Ændring af reglerne om stærk kundeautentifikation og hæftelse

Kommissionen ønsker at styrke forbrugernes rettigheder og sikkerheden

ved elektroniske betalinger. Kommissionen anfører, at de nuværende reg-

ler om stærk kundeautentifikation (SCA) væsentligt har nedbragt svindel.

SCA betyder, at man skal anvende to faktorer til at godkende en elektronisk

betaling, f.eks. ved online handel. De to faktorer kan være noget betaleren

ved (f.eks. et password), noget betaleren er (f.eks. et fingeraftryk) eller no-

get betaleren har (f.eks. et betalingskort). SCA skal som udgangspunkt al-

tid anvendes, når der foretages køb over en bestemt beløbsgrænse. Der er

dog løbende opstået nye former for svindel, og reglerne har været svære at

implementere over for nogle befolkningsgrupper. På den baggrund foreslår

Kommissionen at revidere reglerne.

Med PSD2 er bankerne pålagt at give tredjeparter adgang til brugernes online betalings-

konti, hvis de har den nødvendige tilladelse, uden at bankerne må kræve betaling herfor.

Det kaldes "Open Banking."

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

5/19

Kommissionen foreslår, at udbydere af betalingstjenester forpligtes til at

gøre SCA tilgængeligt via andre kanaler end en smartphone, da SCA typisk

har forudsat brug af en smartphone. Dette har særligt været et problem for

ældre samt forbrugere med funktionsnedsættelser eller manglende digitale

færdigheder.

Virksomheder, der leverer tekniske tjenester i forbindelse med elektroniske

betalinger, skal i højere grad gøres ansvarlige for tab som følge af svindel,

hvis de ikke har implementeret tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.

Kommissionen ønsker herudover at give betalingstjenesteudbydere et

bedre retligt grundlag for at kunne udveksle data om svindel med hinanden.

Dette forventes at styrke bekæmpelse af svindel.

Med forslaget præciseres hæftelsesreglerne, så betalingstjenesteudbydere

kun kan afvise at tilbagebetale en forbruger i tilfælde af en uautoriseret

betaling, hvis der er rimelige grunde til mistanke om, at forbrugeren selv

har begået svig. Betalingstjenesteudbyderen bærer i dette tilfælde bevis-

byrden. Dette medfører ikke umiddelbart ændringer til gældende dansk

ret, hvor betalingstjenesteudbyderen kan afslå tilbagebetaling, hvis denne

har rimelig grund til mistanke om svig begået af betaleren, jf. § 99.

Kommissionen foreslår derudover et nyt krav om, at betalingstjenesteud-

byderen er ansvarlig over for forbrugeren for det fulde beløb i de tilfælde,

hvor betaleren er blevet manipuleret af svindlere, der udgiver sig for at

være medarbejder hos betalingstjenesteudbyderen til at autorisere en beta-

ling. Dette gælder kun én gang og kun i tilfælde, hvor betaleren ikke har

handlet groft uagtsomt. Der indføres samtidig et krav om, at udbydere af

elektroniske kommunikationsnet, typisk teleselskaber, skal samarbejde

med betalingstjenesteudbyderne om at forebygge den form for svindel,

som kaldes ”spoofing”,

hvor svindleren får det til at fremstå, som om det

er et andet telefonnummer, der ringer, end der reelt er tale om.

3.1.2 Nye regler om betalingsinstitutters adgang til betalingssystemer samt

justering af reglerne om betalingsinstitutters ret til en betalingskonto

Kommissionen fremhæver, at PSD2 ikke har været effektivt nok i forhold

til at sikre lige konkurrence mellem pengeinstitutter og betalingsinstitutter.

Det skyldes blandt andet, at betalingsinstitutter ikke har adgang til den cen-

trale betalingsinfrastruktur ligesom pengeinstitutter. Kommissionen fore-

slår derfor, at betalingsinstitutter kan få adgang til betalingssystemer, hvis

de opfylder en række krav.

Kommissionen foreslår herudover at pengeinstitutter skal give betalings-

institutter og disse agenter eller distributører adgang til en betalingskonto.

Herudover tydeliggøres reglerne om pengeinstitutters åbning og lukning af

betalingsinstitutters konti hos pengeinstituttet, bl.a. ved at fastsætte, i

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

6/19

hvilke situationer, et pengeinstitut må nægte at oprette en konto eller kan

lukke en allerede oprettet konto for et betalingsinstitut.

3.1.4 Ændring af reglerne om Open Banking

Open Banking indebærer, at primært pengeinstitutter skal udvikle et ad-

gangsinterface (API)

, hvorigennem tredjeparter bl.a. kan modtage infor-

mationer om transaktioner på forbrugernes betalingskonti på vegne af og

med samtykke fra forbrugerne. En tredjepart kan f.eks. være en udbyder af

kontooplysningstjenester, der indsamler en forbrugers kontooplysninger

fra dennes online betalingskonti og sammenstiller disse på en struktureret

måde med henblik på at give forbrugeren et budget eller overblik over sin

økonomi. Det skal kunne udvide og kvalificere udbuddet af serviceydelser

for forbrugerne.

Kommissionen mener, at reglerne om Open Banking i PSD2 har været en

delvis succes, men at der stadig er en række tekniske udfordringer med de

adgangsinterfaces, pengeinstitutterne har udviklet.

Kommissionen foreslår derfor, at pengeinstitutterne forpligtes til at stille

et dedikeret adgangsinterface til rådighed for tredjeparter, undtagen i visse

særlige tilfælde, som skal være godkendte af de nationale tilsynsmyndig-

heder. Derudover indeholder forslaget en række minimumskrav til disse

interfaces, som i dag fremgår af en delegeret forordning

. En del af kravene

i den delegerede forordning overføres uændret eller med mindre justeringer

til PSR-forslaget. Det er bl.a. krav om ydeevne og funktionaliteter til inter-

faces.

For at styrke forbrugerens kontrol med egne data foreslår Kommissionen,

at tredjepartsudbydere ikke længere må benytte sig af såkaldt

”screen scra-

ping”,

hvor tredjepartsudbyderen får adgang til brugerens data ved at an-

vende brugerens egne autentifikationsoplysninger, da det indebærer en

række sikkerhedsrisici.

Ligeledes styrkes forbrugerbeskyttelsen yderligere ved, at pengeinstitut-

terne forpligtes til at udvikle og stille et såkaldt

”tilladelsesdashboard” til

rådighed for forbrugerne. Det skal give overblik over de tredjeparter, som

forbrugeren har givet adgang til sine betalingskonti hos pengeinstituttet.

3.1.5 Nye regler om IBAN-verifikation

Kommissionen foreslår, at betalers betalingstjenesteudbyder, typisk et pen-

geinstitut, skal stille en løsning til såkaldt IBAN-verifikation

til rådighed

Generelle forpligtelser i forhold til adgangsinterface fremgår i dag af artikel 30 i forord-

ning 2018/389 (EU).

Kommissionens delegerede forordning nr. 2018/389 om reguleringsmæssige tekniske

standarder for stærk kundeautentifikation og fælles og sikre åbne standarder for kommu-

nikation.

IBAN (International Banking Account Number) er betegnelsen for den internationale

standard for kontonumre, der skal anvendes ved betalinger. Det er en udvidelse af konto-

nummeret, som anvendes ved grænseoverskridende overførsler.

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

7/19

for kunderne ved en kontooverførsel, f.eks. en netbankoverførsel. Det skal

bidrage til, at forbrugere ikke laver betalinger til kontonumre, der ikke til-

hører den, de forsøger at betale til.

Betalingsmodtagers betalingstjenesteudbyder skal ved forespørgsel give

betalerens betalingstjenesteudbyder besked, hvis IBAN-nummeret og nav-

net på betalingsmodtageren ikke stemmer overens. Ved uoverensstemmel-

ser skal betalerens betalingstjenesteudbyder notificere betaleren om uover-

ensstemmelsen og graden af denne, inden betaleren beslutter, om beta-

lingsordren skal afsluttes og gennemføres.

Dette skal gælde for alle typer af betalinger og i alle valuta. Kommissionen

foreslår, at markedet selv skal udvikle den underliggende tekniske løsning

til at foretage IBAN-verifikation.

3.1.6 EBA’s mulighed for produktintervention

Kommissionen foreslår at give Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA) beføjelser til at gribe ind over for uhensigtsmæssige produkter og

praksis. EBA har ikke i dag disse beføjelser på betalingsområdet. Det giver

EBA mulighed for, på baggrund af nogle kriterier, midlertidigt at forbyde

salg af bestemte betalingstjenesteprodukter, som kan medføre særlige ri-

sici. Det er f.eks. tilfældet, hvis en betalingstjeneste udsætter et betydeligt

antal betalingstjenestebrugere for risici eller udgør en trussel mod beta-

lings- eller e-pengemarkedernes ordentlige funktion og stabilitet.

3.1.7 Anvendelsesdato

Forordningen skal finde anvendelse 18 måneder efter ikrafttrædelse, med

undtagelse af enkelte artikler om hhv. uoverensstemmelser mellem navn

og IBAN-nummer på en betalingsmodtager og betalingstjenesteudbyderes

ansvar for forkert eller manglende anvendelse af IBAN-verifikation, der

skal finde anvendelse 24 måneder efter ikrafttrædelse.

3.2 Forslag til et direktiv om betalingstjenester og e-penge (PSD3)

Et af Kommissionens formål med at revidere PSD2 er at gøre reglerne om

tilladelse til og tilsyn med betalingsinstitutter tidssvarende, og at harmoni-

sere disse yderligere på tværs af landegrænser. Kommissionen vurderer, at

det er passende at bevare disse regler i et direktiv frem for i en forordning,

idet tilladelses- og tilsynskompetencerne forbliver et nationalt anliggende.

Der er tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Direktivet bygger videre på

reglerne i PSD2 og integrerer herudover regler fra EMD2.

Forslaget til PSD3 forudsætter en række tekniske ændringer af direktivet

om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssyste-

mer.

Forslaget udvider anvendelsesområdet i direktivet om adgang til an-

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26 (EU).

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

8/19

læggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive inte-

resser,

så det bliver muligt at anlægge søgsmål, hvis virksomheder over-

træder reglerne i forordning om et rammeværk for finansiel datadeling.

De væsentligste ændringer med PSD3, som gennemgås nedenfor, er:

•

Nye krav ved ansøgning om tilladelse (3.2.1)

•

Nye registreringskrav (3.2.2)

•

Kompetente myndigheder og kontrol (3.2.3)

•

Overgangsbestemmelser (3.2.4)

•

Anvendelsesdato (3.2.5)

3.2.1 Nye krav ved ansøgning om tilladelse

Kommissionen foreslår at øge kravene til at opnå tilladelse som betalings-

institut på en række områder, samt at give EBA mandat til at udarbejde

regulatoriske tekniske standarder og retningslinjer for at harmonisere til-

gangen på tværs af EU-landene. De øgede krav vedrører særligt afviklings-

planer i tilfælde af konkurs og fastsættelse af højere kapitalkrav som følge

af inflationen. Virksomheder, som allerede har en tilladelse i dag, skal ind-

sende en genansøgning efter direktivets ikrafttrædelse, jf. nærmere beskri-

velse i afsnit 3.2.3.

Derudover foreslår Kommissionen at opdatere og udbygge de gældende

regler om sikring af brugermidler, så betalingsinstitutter bl.a. får mulighed

for at opbevare brugermidler på en konto hos centralbanken (i Danmark

Nationalbanken) med dennes tilladelse. Derudover foreslås der en række

andre tiltag, som efter Kommissionens opfattelse skal sikre en bedre risi-

kospredning.

3.2.2 Nye registreringskrav

Udbydere af kontooplysningstjenester har hidtil skulle have tilladelse un-

der PSD2, men Kommissionen foreslår nu at ændre dette til alene at være

et krav om registrering. Udbyderne skal fortsat være underlagt tilsyn fra de

nationale kompetente myndigheder (i Danmark Finanstilsynet, Forbruger-

ombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Kommissionen foreslår et nyt krav om, at udbydere af kontanthævnings-

automater skal registreres hos de nationale kompetente myndigheder. I dag

er disse udbydere helt undtaget fra tilladelseskrav.

Kommissionen foreslår samtidig, at forretninger kan tilbyde kontanthæv-

ninger på op til 50 EUR

uden

et underliggende køb, uden at dette kræver

tilladelse efter direktivet. Ifølge Kommissionen er forretninger i dag alene

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/1828 (EU).

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om

et rammeværk for finansiel datadeling, KOM (2023) 360.

Finanstilsynet giver tilladelser og fører tilsyn med virksomhedernes overholdes af tilla-

delseskrav. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med de forbrugerbeskyttende regler. Og

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med enkelte konkurrenceretlige bestem-

melser. Ansvarsfordelingen mellem myndighederne fremgår af kapitel 9 i lov om betalin-

ger.

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

9/19

undtaget fra kravet om tilladelse i det omfang, de tilbyder kontanthævnin-

ger ”over beløbet”, når det sker

ved køb af varer eller tjenester.

Kommissionen foreslår at bibeholde muligheden for, at de nationale kom-

petente myndigheder kan give begrænsede tilladelser og dermed undtage

institutter med begrænset omsætning fra nogle af tilladelseskravene. Disse

institutter skal imidlertid ikke længere opnå tilladelse, men alene registre-

res hos de nationale kompetente myndigheder. Kommissionen foreslår, at

disse virksomheder som noget nyt kan

”passporte”

sig ind i andre EU-

lande og dermed opnå ret til at udbyde tjenesterne grænseoverskridende.

3.2.3 Kompetente myndigheder og kontrol

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal udpege kompetente myn-

digheder, der er ansvarlige for autorisation og kontrol med betalingsinsti-

tutterne. Kommissionen foreslår i den forbindelse, at medlemsstaterne skal

indføre regler om administrative sanktioner og administrative foranstalt-

ninger, herunder som minimum mulighed for at suspendere eller tilbage-

kalde en meddelt autorisation. Det foreslås endvidere, at de kompetente

myndigheder skal have muligheden for at pålægge bl.a. betalingsinstitutter

sanktioner eller andre foranstaltninger med henblik på specifikt at bringe

overtrædelser til ophør mv.

Det vil skulle afdækkes nærmere, om forslaget indebærer, at Danmark for-

pligtes til at indføre administrative bøder.

3.2.4 Overgangsbestemmelser

Kommissionen foreslår at indføre overgangsbestemmelser, så virksomhe-

der, der allerede har en tilladelse under PSD2 eller EMD2, kan fortsætte

med at udbyde deres tjenester indtil 30 måneder efter, at PSD3 er trådt i

kraft, forudsat at de indsender en genansøgning til de nationale kompetente

myndigheder inden 24 måneder efter, at PSD3 er trådt i kraft.

3.2.5 Anvendelsesdato

EU-landene skal implementere direktivet i national lovgivning, som skal

finde anvendelse senest 18 måneder efter direktivets ikrafttrædelse. Kra-

vene i artiklen, der fastsætter forpligtelser for udbydere af betalingsinitie-

ringstjenester, skal dog finde anvendelse inden seks måneder efter, at di-

rektivet træder i kraft.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Ved ‘passporting’ forstås,

at udbydere blot skal opnå tilladelse i ét EU-land, som her-

efter kan anvendes til at udbyde tjenester i andre EU-lande, når en standardiseret notifi-

kationsprocedure er gennemført.

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

10/19

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at yderligere integrering af et indre marked for be-

talingstjenester ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af EU-landene, hvis

de handler uafhængigt af hinanden, da det kræver harmonisering af EU-

landenes forskellige regelsæt, som bedst kan opnås på EU-niveau.

Retten til at udbyde betalingstjenester og den fri etableringsret benyttes i

vid udstrækning af betalingstjenesteudbydere. Derfor er det ifølge Kom-

missionen nødvendigt at sikre en øget grad af harmoniseret regulering og

lige konkurrencevilkår på det indre marked, hvilket forudsætter EU-

regulering. Kommissionen anfører, at forslagene ikke går videre end, hvad

der er nødvendigt for at opnå formålet.

Regeringen vurderer, at det er væsentligt at sikre lige konkurrencevilkår og

et højt niveau af forbrugerbeskyttelse på tværs af EU. Regeringen vurderer

på den baggrund, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

6. Gældende dansk ret

Det gældende PSD2 samt det gældende EMD2 er i Danmark gennemført

ved lov om betalinger med tilhørende bekendtgørelser.

7. Konsekvenser

7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

PSR vil have direkte retsvirkning i Danmark. Det vil medføre behov for at

ophæve en række bestemmelser i lov om betalinger samt i tilhørende be-

kendtgørelser.

PSD3 skal gennemføres i dansk ret og vil medføre behov for at ændre en

række bestemmelser i lov om betalinger samt i tilhørende bekendtgørelser.

Lov om betalinger indeholder i dag en række danske særregler. I Danmark

har forbrugere som udgangspunkt ret til at betale med kontanter i forret-

ninger mellem klokken 06.00 og 22.00, medmindre en række undtagelser

finder anvendelse. I Danmark er også vedtaget en dansk særregel, som ind-

skrænker de formål, som erhvervsdrivende må anvende forbrugeres beta-

lingsoplysninger til. Betalingsoplysninger må f.eks. ikke anvendes til indi-

viduel prisfastsættelse eller markedsføring. Der findes ikke en lignende

særregel i andre EU-lande, men den er vedtaget nationalt, da der er politisk

ønske om at beskytte betalingsoplysninger, som vurderes at være meget

følsomme. I Danmark er herudover vedtaget en national særregel om for-

brugernes indsigelsesmuligheder i forbindelse med fjernsalg (såkaldte

BEK nr. 105 af 27/01/2023, BEK nr. 44 af 16/01/2023, BEK nr. 973 af 22/06/2022,

BEK nr. 857 af 14/06/2022, BEK nr. 2163 af 18/12/2020, BEK nr. 691 af 25/05/2020,

BEK nr. 1259 af 28/11/2019, BEK nr. 1219 af 20/11/2019, BEK nr. 1645 af 18/12/2018,

BEK nr. 642 af 30/05/2018, BEK nr. 1364 af 01/12/2017, BEK nr. 1419 af 30/11/2017,

BEK nr. 1360 af 30/11/2017, BEK nr. 677 af 21/06/2011.

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

11/19

”charge-back”-regler).

Det sikrer, at en forbruger kan få tilbageført beløbet

fra sit pengeinstitut, hvis en vare købt med Dankort ikke kommer frem. Det

skal undersøges nærmere, om det er muligt at videreføre de danske særreg-

ler, som regeringen ønsker bibeholdt.

7.2 Økonomiske konsekvenser

7.2.1 Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene kan indebære væsentlige statsfinansielle konsekvenser, herunder

administrative konsekvenser. Finanstilsynet, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen og Forbrugerombudsmanden er udpeget som nationale kompetente

myndigheder i Danmark og fører i dag i fællesskab tilsyn med betalingsom-

rådet særligt i form af tilsyn med svindelforebyggelse, nye tilladelseskrav og

indretning af tekniske tjenester, herunder IBAN-tjek. Forslagene til PSR og

PSD3 indeholder nye krav til de nationale kompetente myndigheder, hvilket

kan medføre statslige merudgifter, der vil skulle nærmere afklares inden

endelig stillingtagen.

Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhe-

derne under tilsyn, herunder betalingsinstitutter, og Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen delvist finansieres af afgifter pålagt virksomhederne under

tilsyn.

Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige

merudgifter, skal holdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvej-

ledningens pkt. 2.4.1.

7.2.2 Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen forventer, at forslagene har positive samfundsøkonomiske

konsekvenser. Klarere regler på betalingsområdet kan forebygge svig, øge

forbrugerbeskyttelsen og dermed styrke forbrugernes tillid til betalingstje-

nesteudbydere. Forslagene forventes også at kunne styrke innovation og

konkurrence på området.

Forslaget vedrørende ændring i finality-direktivet

forventes at have di-

rekte implikationer på Nationalbanken, som ejer Kronos2, hvor banker og

realkreditinstitutter foretager overførsler til hinanden.

7.2.3 Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene vil medføre økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Det gælder f.eks. øgede dokumentationskrav ved ansøgning

om tilladelser og nye registreringspligter, genansøgningsproces ved eksi-

sterende tilladelser, godtgørelse af forbrugere udsat for svig samt indsats

om at uddanne forbrugere i risici for svig. Forlagene vurderes på den bag-

grund at kunne medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere omfanget af kon-

sekvenserne nærmere.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF.

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

12/19

For så vidt angår Open Banking vil forslaget medføre økonomiske konse-

kvenser for kontoførende betalingstjenesteudbydere ved at efterleve yder-

ligere krav til adgangsinterfaces eller at udvikle et adgangsinterface, hvis

de ikke allerede har et i medfør af eksisterende krav. Nogle af de eksiste-

rende adgangsinterfaces skal potentielt opdateres for at være i overens-

stemmelse med forslaget til PSR, men forventes ikke ifølge Kommissionen

at skulle erstattes med nye. Dette vil forventeligt medføre omkostninger.

Det vil desuden medføre økonomiske konsekvenser for tredjepartsudby-

dere, der skal omstille sig til at kunne anvende de opdaterede adgangsin-

terfaces.

Kontoførende betalingstjenesteudbydere skal herudover udvikle et tilladel-

sesdashboard, hvilket også medfører økonomiske konsekvenser.

Kommissionen anfører, at kravet om at udvikle en løsning til IBAN-

verifikation i medfør af PSR vil medføre økonomiske konsekvenser for de

betalingstjenesteudbydere, som ikke tilbyder straksoverførsler i euro. Det

skyldes, at udbydere, der tilbyder straksoverførsler i euro, er omfattet af et

tilsvarende krav om IBAN-verifikation i forslaget til en forordning om

straksbetalinger, som er under forhandling. Forordningen specificerer ikke,

hvordan løsningen skal bygges.

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger den 18. august 2023.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Finans Danmark (FIDA), Vipps MobilePay, Dansk Erhverv (DE), Forbru-

gerrådet Tænk, Dansk Fintech Alliance (DAFINA) og Danmarks Natio-

nalbank (Nationalbanken).

8.1 Generelle bemærkninger

FIDA ser positivt på en målrettet justering af eksisterende regler og støtter

en stærkere harmonisering af reglerne som svar på en stigende konkurrence

med udenlandske virksomheder på betalingsmarkedet.

Vipps MobilePay ser meget positivt på, at reguleringen af betalinger og e-

penge tænkes sammen og bygger på tidligere erfaringer fra udviklingen i

betalingsmarkedet. Øgede krav om Open Banking og adgangsinterfaces

skal støtte konkurrencen på det europæiske betalingsmarked, og regulerin-

gen skal støtte en øget harmonisering.

DE erklærer sig overordnet positiv over for reguleringen, herunder at den

øger harmoniseringen på betalingsområdet og adresserer de rette udvalgte

elementer. DE påpeger dog, at der er enkelte elementer, der fortsat med

fordel kan behandles nærmere, f.eks. tredjeparters adgang til brugerdata.

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

13/19

Forbrugerrådet Tænk støtter Kommissionens forslag, men påpeger, at der

er mangler i forhold til at adressere de udfordringer, forbrugere har i den

omfattende digitalisering på betalingsområdet, hvor forbrugerbeskyttelse

ikke er fulgt tilstrækkeligt med.

DAFINA støtter Kommissionens forslag fuldt ud, da det bygger på vigtige

regulatoriske grundprincipper om teknologineutralitet, om ikke-diskrimi-

nerende lige markedsvilkår og princippet om samme aktiviteter, samme

regulering.

8.2 Omfang af regulering og definitioner

FIDA ser gerne, at udbydere af bagvedliggende tekniske løsninger for be-

talinger inkluderes mere direkte i reguleringen, f.eks. i forbindelse med

håndhævelse. FIDA støtter, at forslagene præciserer tidligere definitioner

fra PSD2, men efterspørger samtidig, at der også indsættes en definition på

operatører af ordninger for betalinger ("schemes").

Forbrugerrådet Tænk er stærkt bekymret for, at reguleringen ikke omfatter

e-wallets som Apple Pay og Google Pay. Dette vurderes at kunne betyde,

at en stor andel af betalingsmarkedet vil være ureguleret i fremtiden, da e-

wallets benyttes i et meget stigende omfang.

8.3 Bekæmpelse af svindel og forbedring af sikkerheden

FIDA støtter forslagets hensigt om at forbedre betalingssikkerheden, hvor-

for man hilser en verifikationsløsning, hvor man ser modtagers navn ved

betaling, velkommen. Det påpeges dog, at flere juridiske og praktiske ele-

menter vil skulle afklares, før løsningen er mulig at indføre.

FIDA udtrykker derudover bekymring for de foreslåede hæftelsesregler,

der fastsætter, at forbrugeren ikke skal hæfte for svindel, hvis svindleren

har udgivet sig for at være den pågældende betalingsudbyder. FIDA er be-

kymret for, at det kan føre til mindre agtpågivende forbrugere med en med-

følgende stigning i svindel. Derfor anbefaler FIDA en mere hensigtsmæs-

sig afgrænsning og præcisering af, hvornår betalingsudbyderene hæfter for

svindel.

FIDA efterspørger, at ikke-finansielle aktører, som udbyder elektroniske

kommunikationstjenester, får deres ansvar for sikkerhed og svindel ekspli-

citeret og generelt bliver stærkere omfattet af reguleringen.

Vipps MobilePay hilser den høje forbrugerbeskyttelse og ensretning vel-

kommen men udtrykker også bekymring for, at udbydere skal hæfte for

svindel, hvis brugere angiver, at en svindler har udgivet sig for at være

pågældende udbyder. Dette vurderes at kunne udnyttes af svindlere, mens

udbydere vil have begrænset mulighed for at indrette og beskytte sig mod

svig.

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

14/19

Vipps MobilePay udtrykker ligeledes kritik af de foreslåede metoder til

risikospredning i forhold til at sikre brugermidler samt mangel på udby-

dere, der tilbyder de påkrævede forsikringer.

DE ser positivt på, at betalingsreguleringen tilpasses nye sikkerhedspro-

blematikker, da det er nødvendigt for at sikre forbrugertillid til betalings-

løsninger. DE påpeger dog, at løsninger skal være proportionelle med ri-

siko og ikke unødigt besværliggøre forbrugeres muligheder.

Forbrugerrådet Tænk ser positivt på hæftelseskravet hos betalingsudbyde-

ren og ser det gerne udvidet til at omfatte alle former for pushpayment

svindel uagtet om forbrugeren har godkendt disse. Dertil advokeres der for,

at bevisbyrden for, hvorvidt en forbruger har handlet svigagtigt eller groft

uforsvarligt, altid skal påhvile udbyderen.

Forbrugerrådet Tænk påpeger derudover, at udbydernes mulighed for at

dele information om konti, der bliver brugt til svindel, med hinanden bør

være obligatorisk fremfor som foreslået frivilligt. Endelig ønskes der krav

om, at udbydere benytter systemer, der kan identificere mistænkelige over-

førsler.

8.4 Databeskyttelse

Finans Danmark er positiv over for reguleringens opdateringer i forhold til

GDPR, men efterspørger fortsat en større klarhed over samspillet mellem

GDPR og særlige bestemmelser i forordningen, ligesom der efterspørges

en generel præcisering på flere elementer.

Vipps MobilePay ønsker, at betalingstjenesteudbydere skal kunne be-

handle andre kategorier af data, som ikke er specifikt reguleret af artikel 9

og 10 i GDPR og ønsker afklaring af samspillet til nationale regler om be-

handling af betalingsoplysninger.

Forbrugerrådet Tænk udtrykker bekymring for, at tiltaget om Open Ban-

king skaber øget konkurrence på bekostning af forbrugeres datasikkerhed,

hvor der ses rum for mange forbedringer i forslaget. Heriblandt efterspør-

ges der en præcisering af ”tilladelse”

med inspiration fra GDPR. Der efter-

spørges et forbud mod brug af personfølsomme oplysninger, ligesom de-

ling af betalingsdata gerne ses begrænset.

Forbrugerrådet Tænk ønsker at begrænse muligheder for, at brugeres sik-

kerhedsoplysninger deles med tredjeparter. Dertil støttes forslaget om et

tilladelsesdashboard, hvor forbrugere kan se, hvem de har delt deres data

med, men understreger, at forbrugere skal kunne tilbagekalde et samtykke.

Her påpeges det også, at det skal sikres, at forbrugere ikke diskrimineres

Betalinger, hvor brugeren selv skal foretage en konkret handling for at iværksætte be-

talingen. Dette

er i modsætning til ”pull payments”, hvor en virksomhed kan trække mid-

ler fra brugerens konto uden brugerens godkendelse hver gang

–

f.eks. direkte debitering,

såsom Betalingsservice.

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

15/19

fra tjenester og produkter, fordi de ikke ønsker at dele betalingsdata med

tredjeparter.

8.5 Open Banking og adgangsinterface (API)

FIDA efterspørger en kompensationsordning, der skal sikre en bedre for-

deling af udgifter forbundet med datadeling. Her peges der på, at en beta-

lingsmodel for udbuddet af data vil sikre udvikling af adgangsinterfaces i

højere kvalitet. FIDA argumenterer for, at der skal være ensartede princip-

per for datadeling på tværs af sektorer og tjenester, så der sikres en fair

fordeling af risiko og værdi.

FIDA finder forslaget om, at forbrugere har adgang til tilladelses-

dashboards med overblik over data, der deles, positivt. FIDA påpeger dog,

at der skal sikres balance mellem omkostninger forbundet med dashboardet

og værdi til forbrugere.

Vipps MobilePay ser meget positivt på øgede krav til adgangsinterfaces i

Open Banking, da det kan fremme konkurrence og innovation. Kravene til

adgangsinterfaces i Open Banking kan med fordel skærpes yderligere i

form af krav om, at kontoførende betalingstjenesteudbydere ligeledes skal

understøtte undtagelserne til SCA som defineret i den nuværende regula-

toriske tekniske standard.

DE anser Open Banking som afgørende for, at der er lige konkurrencevil-

kår uafhængigt af, om det omhandler finansielle eller ikke-finansielle ak-

tører.

8.6 Stærk kundeautentifikation (SCA)

FIDA finder det positivt, at kravene om stærk kundeautentifikation kan ud-

vikle sig løbende, men mener, at det med fordel kan gøres klarere i forsla-

get. FIDA bemærker derudover, at det er en tung og byrdefuld proces at

indgå de enkelte aftaler med udbydere af tekniske løsninger vedr. kunde-

autentifikation. Derfor opfodrer FIDA til en central godkendelsesproces på

europæisk myndighedsplan.

Vipps MobilePay finder stærk kundeautentifikation vigtigt, men efterspør-

ger en større tilpasning til enkelte løsninger, hvor det at indføre et ikke-

smartphonekrav ses som uhensigtsmæssigt på tjenester og produkter, der i

forvejen udelukkende tilbydes via smartphones.

8.7 Håndhævelse og tilsyn

FIDA finder det positivt, at kompetente myndigheder skal afholde møder

med betalingsudbydere, men opfordrer til, at aktørkredsen udvides til at

omfatte alle relevante aktører. Dette kan f.eks. være mobiloperatører.

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

16/19

Forbrugerrådet Tænk støtter indførelsen af nye beføjelser til de kompetente

myndigheder og regler om administrative sanktioner. Derudover efterspør-

ges det at indføre en pligt blandt udbydere til at opbevare dokumentation,

når en forbruger har handlet svigagtigt eller groft uforsvarligt.

Forbrugerrådet Tænk problematiserer, at betalingsinstitutter frit kan vælge

i hvilket EU-land, de søger om tilladelse, da det giver mulighed for at

vælge det EU-land, der har svagest forbrugerbeskyttelse. Derfor foreslås

der en række konkrete ordninger, der kan indarbejdes i forslaget for at

undgå ovennævnte scenarie.

Nationalbanken hæfter sig ved, at de allerede overvåger, hvorvidt ejere af

betalingssystemer overholder kravene til at give betalingstjenesteudbydere

adgang til disse systemer. Her mener Nationalbanken, at centralbanker skal

bibeholde kompetencen til at føre tilsyn med betalingssystemer udenfor

euroområdet, der omhandler direkte deltagere. Desuden mener National-

banken, at tilsyn med retten til indirekte deltagelse placeres bedre hos Fi-

nanstilsynet, der allerede fører tilsyn med pengeinstitutter.

8.8 Andre bemærkninger

Vipps MobilePay udtrykker skepsis overfor kravet om to måneders varsel

til kunder ved alle former for ændringer til adgangsinterface, da det kan

overbebyrde kunder fremfor at fremme retstilling og forståelse for produk-

terne.

8.9 Adgang til kontanter

DE mener, at det skal være op til betalingsmodtagere at bestemme, hvor-

vidt de ønsker at modtage kontanter, og i hvilken grad de ønsker at udbyde

dem til kunder. DE udtrykker ligeledes behov for, at betalingsmodtagere

ikke pålægges gebyr ved udbud af kontanter, såfremt gebyret ikke kan

overvæltes til forbrugeren. Afslutningsvis ønsker DE, at betalingskortsy-

stemer indrettes, så betalingstransaktioner kan gå fra butikken til forbruge-

ren samt fra forbrugerne til butikken på lige vilkår.

Nationalbanken finder det uhensigtsmæssigt, at der fastsættes et loft på 50

EUR for at hæve kontanter i detailbutikker uden varekøb. Dette skyldes, at

muligheden for at hæve kontanter forringes, idet der ikke er loft på nuvæ-

rende tidspunkt. Samtidigt hæfter Nationalbanken sig ved, at det er frivil-

ligt for butikker at tilbyde tjenesten, og at de har mulighed for at opkræve

et gebyr.

8.3.2 Andre bemærkninger

Danmarks Nationalbank bemærker, at forslaget vedrørende ændring i fi-

nality-direktivet vil have direkte implikationer på Nationalbanken, som

ejer Kronos2 (hvor banker og realkreditinstitutter foretager overførsler til

hinanden). Generelt støtter Nationalbanken den udvidede adgang til delta-

gelse i betalingssystemer og ser dermed positivt på ændringerne.

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

17/19

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes

holdninger til forslagene. EU-landene ventes dog generelt at støtte formålet

med forslagene.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag, der har til formål

at styrke det indre marked, fremme innovation og sikre lige konkurrence.

Det er vigtigt for regeringen at styrke forbrugerbeskyttelsen. Regeringen

støtter derfor Kommissionens ambition om at tage yderligere skridt for at

nedbringe svindel på betalingsområdet, og det er centralt for regeringen at

arbejde for, at forslagene styrker indsatsen, også over for nye former for

svindel. I arbejdet vil regeringen have fokus på, at lovgivningen giver gode

rammer for at bekæmpe eksisterende former for svindel, men også så vidt

muligt er teknologineutral i forhold til at kunne bekæmpe nye former for

svindel og fremtidssikre reglerne. Regeringen finder det vigtigt, at tiltagene

i videst muligt omfang bygger på eksisterende løsninger med henblik på at

minimere omkostningerne.

Regeringen støtter en mere ensartet regulering på området for betalingstje-

nester ved at omdanne relevante dele af betalingstjenestedirektivet til en

forordning, hvis det giver merværdi i form af fx mere ensartet implemen-

tering af regulering på tværs af EU-lande. Regeringen finder det vigtigt, at

Danmark kan opretholde nationale særregler, der stiller forbrugerne bedre

end det i forslaget foreskrevne. I Danmark er der bl.a. vedtaget nationale

særregler om beskyttelsen af forbrugernes betalingsoplysninger samt reg-

ler om forbrugernes indsigelsesmuligheder i forbindelse med fjernsalg (så-

kaldt ”charge-back”),

som ønskes bibeholdt.

Det er en prioritet for regeringen, at de nye initiativer på betalingsområdet

får den tiltænkte merværdi, styrker indsatsen på området og indeholder en

klar ansvarsfordeling og rolle til nationale myndigheder, hvor der gøres

bedst mulig brug af deres kompetencer og erfaringer.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget tager hensyn til velfungerende

danske betalingsløsninger, såsom Dankortet. Det vil blive vurderet nær-

mere i løbet af forhandlingerne, om forslaget tager tilstrækkeligt højde for

nationale betalingsløsninger.

Regeringen støtter generelt forslaget om styrkelse af reglerne om Open

Banking, som kan medvirke til at styrke innovation og konkurrence på om-

rådet. Det er imidlertid vigtigt at sikre en tilstrækkelig beskyttelse og op-

lysning af forbrugerne, når deres betalingsdata deles med andre parter. Det

skal være klart for forbrugerne, hvem der har adgang til deres betalingsdata

og til hvilke formål, de behandles. Det er uklart,

om forslaget til bl.a. ”til-

ladelsesdashboards” i tilstrækkelig grad kan dæmme op for de udfordrin-

ger, der i dag opleves med videregivelse af data. I dag kan det være uklart

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

18/19

for forbrugerne, hvilke parter, der behandler deres betalingsdata til brug

for tjenester, som brugerne har anmodet om.

Regeringen finder det vigtigt, at samspillet mellem forslagene og den øv-

rige lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen, tydeliggøres. Be-

grebet ”tilladelse”, som ikke defineres i forslagene, skal bl.a. tydeliggøres.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at forslagene stiller tilstrækkelige

etableringskrav for betalingstjenesteudbydere i EU-landene for at undgå

udnyttelse af regel-arbitrage, dvs. at udbyderne etablerer sig i et EU-land

med svagere krav, da det er nemmere at opnå tilladelse der.

Regeringen vil arbejde for, at det foreslåede loft for kontanthævning i bu-

tikker på 50 euro fjernes, da det vurderes uhensigtsmæssigt at indføre et

loft. Det kan med fordel fortsat være op til den enkelte butik, om den vil

tilbyde kontanthævning og i så fald i hvilket omfang.

Regeringen mener umiddelbart, at visse foreslåede foranstaltninger med

henblik på sikre de midler, betalingsinstitutter holder for brugerne, inde-

bærer en risiko for brugerne af betalingstjenester og dermed står i modsæt-

ning til reglernes formål. Regeringen vil arbejde for at sikre klarere regler,

der stiller brugere af betalingstjenester betryggende i tilfælde af et beta-

lingsinstituts konkurs.

Regeringen vil arbejde for, at de foreslåede regler om stærk kundeautenti-

fikation tilpasses for at sikre en mere praktisk anvendelighed og mulighed

for at fremme innovation. Derudover skal beløbsgrænser generelt afspejle,

at prisniveauerne ikke er ens i alle EU-lande. Regeringen støtter, at det

sikres, at der også er adgang for borgere, der ikke har en smartphone, idet

der dog skal tages hensyn til, at visse løsninger alene udbydes via en smart-

phone.

Regeringen vil arbejde for, at forbrugerbeskyttelsen styrkes. Det kan være

ved, at betalingsinstitutter og pengeinstitutter stiller løsninger til IBAN-

tjek og tilladelsesdashboard til rådighed for forbrugerne. Regeringen finder

det vigtigt, at forslaget har en merværdi og opvejer de forventede væsent-

lige omkostninger for betalingsinstitutter og pengeinstitutter forbundet

med udvikling af de it-løsninger, forslaget stiller krav om, herunder IBAN-

tjek og tilladelsesdashboard.

Store tech-selskaber spiller en stadig større rolle på betalingsområdet. Re-

geringen mener, det er vigtigt, at de risici, det kan medføre, håndteres i

forslagene. Flere betalingstjenesteudbydere samarbejder eksempelvis med

store tech-selskaber, der udfører stærk kundeautentifikation for dem. Re-

geringen støtter derfor forslaget om at inkludere et krav om, at betalings-

tjenesteudbydere indgår outsourcingaftaler med tredjeparter, f.eks. store

tech-selskaber, der udfører stærk kundeautentifikation på deres vegne.

kom (2023) 0367 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om betalingstjenester og elektroniske penge på det indre marked

19/19

Regeringen støtter, at betalingsinstitutter og deres agenter kan få adgang til

betalingssystemer, da dette kan forbedre konkurrence og innovationen. Det

skal dog ske under forhold, som ikke øger systemiske risici i betalingssy-

stemerne i forhold til situationen i dag.

Regeringen finder det vigtigt, at tidsplanen for implementering af ændrin-

ger er realistisk og hensigtsmæssig, så virksomhederne og tilsynsmyndig-

hederne har tilstrækkelig tid til at indrette sig på de nye regler. Derfor me-

ner regeringen, at implementeringsfristen bør forlænges, da der sidelø-

bende med PSD3 og PSR skal udvikles IT-systemer og løsninger som re-

sultat af en række øvrige, nye europæiske lovgivninger på betalingsområ-

det.

Regeringen finder det centralt, at Danmark med PSD3-forslaget ikke for-

pligtes til at indføre administrative bøder, da administrative bøder giver

anledning til forfatningsmæssige betænkeligheder i forhold til grundlovens

§ 3 om magtens tredeling. Regeringen vil arbejde for at afklare, om forsla-

get indebærer en sådan forpligtelse.

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de

økonomiske konsekvenser, herunder statsfinansielle og erhvervsøkonomi-

ske.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.