kom (2023) 0402 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske statistikker

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0402 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Enhed

Danmarks Statistik, Di-

rektionssekretariatet

Sagsbehandler

Kim Voldby (DST)

Koordineret med

Internationalt kontor

(DLM)

Sagsnr.

2023 - 2477

Doknr.

33500

Dato

06-09-2023

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-

ordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker (Com (2023) 402 final)

1. Resumé

Kommissionen fremsatte 10. juli 2023 ovennævnte forslag til forordning. Den danske version af

forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU 10. juli 2023.

Forslaget reviderer basislovgivningen for europæiske statistikker med det formål at modernisere det

juridiske grundlag for produktion af europæisk statistik samt sikre en større kapacitet til at imø-

dekomme nye brugerbehov under hensyntagen til virksomhedernes svarbyrde og statistikmyndighe-

dernes produktionsomkostninger.

Regeringen støtter intentionerne i forslaget og finder det vigtigt på udvalgte områder at modernisere det

juridiske grundlag for produktion af europæisk statistik samt at sikre en større kapacitet til at

imødekomme nye brugerbehov under hensyntagen til virksomhedernes svarbyrde og statistikmyn-

dighedernes produktionsomkostninger. Regeringen finder det vigtigt at minimere unødvendige om-

kostninger og administrative byrder for både myndigheder, borgere og virksomheder, med henblik

på at opnå forordningens formål mest omkostningseffektivt og hensigtsmæssigt.

Forslaget kan medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser. I konsekvensanalysen, der ledsager

forordningsforslaget, skønnes det, at de årlige nationale meromkostninger i medlemsstaterne på længere

sigt vil beløbe sig til ca. 4,01 mia. kr, hvoraf den danske andel (2 pct.) udgør ca. 81,2 mio. kr.

Blandt andet kan bestemmelserne om obligatorisk udveksling af ikke-identificerbare data samt be-

stemmelserne om krisehåndtering være udgiftsdrivende.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 10. juli 2023 ovennævnte forslag til forordning. Den dan-

ske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU

10. juli 2023. Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af

fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter den

almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.

3. Formål og indhold

Formålet er at revidere den eksisterende forordning om Europæiske Statistikker, så

det juridiske grundlag for produktion af europæisk statistik moderniseres, og en

større kapacitet sikres til at imødekomme nye brugerbehov under hensyntagen til

virksomhedernes svarbyrde og statistikmyndighedernes produktionsomkostninger.

Dette foreslås tilgodeset ved at tilrette den eksisterende lovgivning på følgende om-

råder:

kom (2023) 0402 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske statistikker

1. I lyset af de seneste års kriser (Covid-19, migration, krigen i Ukraine mv.)

foreslås indføjet en mekanisme for krisehåndtering med henblik på at

sikre en statistisk belysning af kriser, der kan lægges til grund for en eu-

ropæisk krise-respons og evidens-baseret beslutningstagen i krisesituati-

oner.

2. Den digitale transformation åbner for udnyttelse af nye datakilder, der

giver mulighed for at nedbringe byrder for erhvervslivet, belyse nye ud-

viklingstendenser i samfundet og effektivisere statistikproduktionen.

Forslaget åbner derfor for, at statistikmyndigheder på sigt får mulighed

for

at indhente og anvende ’data i privat besiddelse’ (fx scannerdata, kort-

transaktioner, ’’el-måler’-data)

i relation til sektorspecifik EU-regulering.

Disse data indsamles alene til statistisk brug, hvorved data ikke vil kunne

anvendes til administrative formål, kontrolformål mv. Anvendelsen af

data vil ske i et lukket system og under skyldig hensyntagen til GDPR og

privatlivets fred samt med sigte på at sikre ensartede vilkår for virksom-

heder og institutioner. Forslaget er en revision af en rammeforordning

og indebærer ikke i sig selv indsamling af data. Forslaget lægger op til, at

nye datakilder kan benyttes, når der skal indsamles data, der er omfattet

af Kommissionens statistiske arbejdsprogram.

3. Der lægges op til at udbygge og præcisere de muligheder, der allerede i

dag er indeholdt i forordningen om europæiske statistikker med hensyn

til udnyttelsen af registerdata (administrative registre), med det formål at

sikre en hurtigere og mere effektiv statistikproduktion.

4. Der lægges op til at udbygge det juridiske grundlag vedrørende obligato-

risk udveksling af ikke-identificerbare data - på såvel nationalt som eu-

ropæisk niveau - til produktion af europæiske statistikker med det formål

at sikre en hurtigere og mere effektiv statistikproduktion.

5. Endelig åbner forordningsforslaget for, at de nationale statistikmyndig-

heder og Eurostat får mulighed for at påtage sig en mere central, facili-

terende rolle i henholdsvis det nationale og europæiske data-økosystem.

ved at medlemslandene kan gøre brug af de nationale statistik myndig-

heders kompetencer med henblik på at varetage funktioner som fastsat i

de nationale datastyringsrammer med det formål at fremme dataintegra-

tion og

–interoperabilitet

(som fx anført i Data Governance Act).

Kommissionen lægger op til, at forordningen skal træde i kraft i løbet af 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr. proce-

duren om almindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre sam-

menhæng, sammenlignelighed og kvalitet af den europæiske statistik på tværs af EU’s

medlemsstater med særlig henvisning til de ændrede produktionsbetingelser i lyset af

den digitale transformation og behovet for krisehåndtering.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk statistik nødvendiggør en

fælles lovgivningsramme, der fastlægger fælles definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og

metodedokumentation m.v.

kom (2023) 0402 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske statistikker

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget ændrer forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistik-

ker.

Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forudses ikke at have umiddelbare nationale lovgivningsmæssige konse-

kvenser. På sigt må det dog anses for hensigtsmæssigt at få udmøntet adgangen til

at benytte ’data i privat besiddelse’ til statistiske formål i

Lov om Danmarks Statistik.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser:

Forslaget kan medføre væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser. I konsekvensanalysen, der ledsager forordningsforslaget, skønnes det, at de

årlige nationale meromkostninger i medlemsstaterne på længere sigt vil beløbe sig til

ca. 4,01 mia. kr, hvoraf den danske andel (2 pct.) udgør ca. 81,2 mio. kr. Blandt andet

kan bestemmelserne om obligatorisk udveksling af ikke-identificerbare data samt be-

stemmelserne om krisehåndtering være udgiftsdrivende.

Forslaget skønnes hertil have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-bi-

drag som følge finansiering af gennemførelsen af forslaget årligt for ca. 81,2 mio.

kr. i EU-budgettet. Den danske finansieringsandel udgør ca. 2 pct. heraf, hvilket

svarer til ca. 1,5 mio. kr. årligt.

Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige mer-

udgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens

bestemmelser herom.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser:

I konsekvensanalysen, der ledsager for-

ordningsforslaget, skønnes det, at de årlige nationale meromkostninger for datainde-

havere på længere sigt vil kunne beløbe sig til ca. 1,49 mia. kr., hvoraf den danske

andel (2 pct.) udgør ca. 30 mio. kr. Tilsvarende vurderes forslagets fordele i form af

reducerede indberetningsbyrder mv. at udgøre 4,3 mia. kr., hvoraf den danske andel

(2 pct.) udgør ca. 90 mio. kr. Den samlede nettogevinst på 2,8 mia. kr. på EU-niveau

skønnes med andre ord give en samfundsmæssig nettogevinst på ca. 60 mio. kr. i

Danmark. Forslaget kan medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i

form af indberetninger af ’data i privat besiddelse’.

Andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring med frist for bemærkninger den 11. august 2023 til følgende

interessenter:

Danmarks Nationalbank

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv

De Økonomiske Råd

kom (2023) 0402 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske statistikker

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Finans Danmark

Forsikring & Pension

Landbrug & Fødevarer

Der er indkommer høringssvar fra F&P og Landbrug og Fødevarer.

Generelle bemærkninger

F&P

støtter det overordnede formål i forordningsforslaget, ikke mindst hvad angår

krisehåndtering. Desuden værdsættes intentionen om at styrke den digitale dataind-

samling, der vil bidrage til at mindske byrder for private virksomheder.

Landbrug & Fødevarer

støtter moderniseringen og effektiviseringen af den europæ-

iske statistikproduktion. Landbrug & Fødevarer udtrykker dog, trods de skønnede net-

togevinster for europæisk og dansk erhvervsliv, bekymring for forordningsforslagets

brede hjemmel mht. at få adgang

til ’data i privat besiddelse’. I den forbindelse frem-

hæves det, at det i forordningen bør præciseres, hvilke betingelser og kriterier, der læg-

ges til grund for, at der kan anmodes om adgang til ’data i privat besiddelse’. Ligeledes

betones det, at der bør sikres tilstrækkelig beskyttelse af data, samt at disse alene kan

benyttes til statistiske formål. Herudover ser Landbrug & Fødevarer gerne, at det i

rammeforordningen præciseres, hvilke områder og datatyper samt hvilke private data-

leverandører forordningen er rettet imod.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været substansbehandlet i Rådets arbejdsgruppe for statistik.

På baggrund af drøftelser af forslaget i Kommissionens ekspertgruppe må det antages,

at de fleste medlemsstater generelt vil stille sig positive over for intentionerne i forsla-

get om at modernisere det juridiske grundlag for produktion af europæisk statistik

og at sikre en større kapacitet til at imødekomme nye brugerbehov under hensyn-

tagen til virksomhedernes svarbyrde og statistikmyndighedernes produktionsom-

kostninger. Specielt kan der forventes opbakning til at etablere en juridisk ramme,

der muliggør, at der på sigt kan indhentes og anvendes ’data i privat besiddelse’ i

relation til sektorspecifik lovgivning.

Desuden ventes en positiv holdning til ændringsforslagets intention om, at statistik-

institutionerne skal kunne påtage sig en mere central, faciliterende rolle i det natio-

nale og europæiske data-økosystem.

Derimod forventes der blandt mange medlemsstater at være skepsis over for en

væsentlig udbygget

–

og Kommissionsforankret - fælleseuropæisk set-up for hånd-

tering af kriser samt for at udbygge og præcisere det juridiske grundlag for hen-

holdsvis udnyttelsen af registerdata og obligatorisk udvekslingen af data. En betrag-

telig del af medlemsstaterne forventes at finde det eksisterende juridiske grundlag

er tilstrækkeligt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

kom (2023) 0402 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæiske statistikker

Regeringen støtter intentionerne i forslaget og finder det vigtigt på udvalgte områder

at modernisere det juridiske grundlag for produktion af europæisk statistik samt at

sikre en større kapacitet til at imødekomme nye brugerbehov under hensyntagen til

virksomhedernes svarbyrde og statistikmyndighedernes produktionsomkostninger.

Regeringen finder det vigtigt at minimere unødvendige omkostninger og admini-

strative byrder for både myndigheder, borgere og virksomheder, med henblik på at

opnå forordningens formål mest omkostningseffektivt og hensigtsmæssigt.

Regeringen ser det som en naturlig udvikling, at en moderniseret lovgivning åbner

for en balanceret udnyttelse af ’data i privat besiddelse’ til statistisk brug

og vil ar-

bejde for at sikre proportionalitet for så vidt angår både retvisende statistik og kor-

rekt håndtering af disse data samt en præcisering af databehov fortsat skal ske gen-

nem sektorlovgivning. Adgangen til nye datakilder er central for at reducere svar-

byrden, for at øge kvaliteten og effektiviteten i statistikproduktionen og for at kunne

belyse nye samfundsfænomener.

Regeringen hilser det også velkomment, at der åbnes for, at de centrale statistik-

myndigheder kan udnytte deres kendskab til datahåndtering, datafortrolighed mv.

til at påtage sig en central rolle i faciliteringen af et datadrevet samfund.

Derimod ser regeringen ikke det store behov for at introducere en væsentligt udbygget

procedure for krisehåndtering med henblik på at sikre en statistisk belysning af kriser

samt for at udbygge og præcisere det juridiske grundlag for henholdsvis udnyttelsen

af registerdata og udvekslingen af data. Regeringen finder, at det juridiske grundlag

herfor allerede er indeholdt i den eksisterende Forordning om europæiske statistik-

ker samt forordning om harmoniserede regler for fair adgang til og anvendelse af

data (dataforordningen), og kommende europæisk digitaliseringslovgivning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.