Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0406 Bilag 3
Offentligt
2741653_0001.png
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
25. august 2023
Skriftlig forelæggelse af Kommissionens forslag til ændringsbudget 3 til
EU's 2023-budget
Kommissionen har den 3. juli præsenteret
forslag til ændringsbudget 3 til EU’s
2023-budget. Forslaget ventes sat til afstemning i coreper den 13. september og
forelægges hermed Udvalget
til orientering.
Med forslaget foretager Kommissionen justeringer på både indtægts- og udgiftssi-
den af EU-budgettet. Generelt er der tale om tekniske tilpasninger. På indtægtssiden
indarbejdes opdaterede skøn for medlemslandenes toldindtægter, momsgrundlag,
BNI-niveauer og skøn for mængden af ikke genanvendt plastemballage for
2023.Herudover indarbejder ændringsbudgettet de budgettekniske justeringer, der
følger af tidligere indgåede politiske aftaler om mikrochipforordningen og forord-
ning om støtte til produktion af ammunition (ASAP). Justeringerne på udgiftssiden
medfører en samlet stigning i forpligtelsesniveauet på 54,8 mio. euro og en reduk-
tion af betalingsniveauet på 190,9 mio. euro.
Kommissionens forslag skønnes isoleret set at reducere det samlede danske EU-
bidrag med 155,6 mio. kr. i 2023.
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 3 til 2023-bud-
gettet, da der er tale om et ændringsbudget af teknisk karakter, der primært imple-
menterer opdateringer til EU-budgettets indtægtsside samt justeringer af udgiftssi-
den sfa. indgåede politiske aftaler. Regeringen lægger dog vægt på, at merudgifterne
i videst mulige omfang finansieres via omprioriteringer. Regeringen forventer på
den baggrund at stemme for forslaget.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K