kom (2023) 0414 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om planteformeringsmateriale

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0414 Bilag 1
Offentligt

Den 25. september 2023

FVM 299

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om æn-

dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr.

2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF,

66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF,

2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsma-

teriale)

KOM (2023) 414

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om produktion og markedsføring af plantefor-

meringsmateriale, herunder frø. Forslaget samler og opdaterer den eksisterende direktivregulering

for landbrugsplantearter, grøntsagsplantearter, frugtplantearter, vinplanter og læggekartofler. Der-

udover indeholder forslaget en række nye tiltag, herunder krav om vurdering af bæredygtighed ved

afprøvning af nye sorter og udvidet mulighed for autorisation af professionelle operatører til at udføre

officielle aktiviteter. Forslaget indeholder desuden ændrede regler for bevaringssorter. Med forslaget

skabes der bedre sammenhæng med plantesundhedsforordningen og kontrolforordningen. Forslaget

indfører udvidet krav om rapportering til Kommissionen og øvrige medlemsstater. Forslaget om-

handler ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres parallelt i et selvstændigt forslag. Forslaget

omfatter ligeledes ikke regulering af prydplanter, hvor den eksisterende direktivregulering bibehol-

des. Forslaget forventes at have moderate statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. En

vedtagelse af forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 414 af den 5. juli 2023 fremsendt forslag om produktion og mar-

kedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets

direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF,

2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale).

Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogudgave.

kom (2023) 0414 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om planteformeringsmateriale

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294.

Formål og indhold

Forslaget samler og opdaterer den eksisterende EU-lovgivning om produktion og markedsføring af plan-

teformeringsmateriale af landbrugsplanter, grøntsager, frugtplanter, vinplanter og læggekartofler. Om-

rådet er i dag direktivreguleret.

Formålet med forslaget er at harmonisere gennemførelsen af lovgivningen, øge effektiviteten samt

fremme innovation. Derudover skal forslaget bidrage til at sikre kvaliteten, diversiteten og tilgængelig-

heden af formeringsmateriale, at sikre lige markedsvilkår for virksomheder på tværs af EU, at sikre

funktionen af det indre marked, bevaring og bæredygtig brug af plantegenetiske ressourcer, bæredygtig

landbrugsproduktion tilpasset nuværende og fremtidige klimaforhold samt sikring af fødevaresikkerhe-

den.

Forslaget viderefører de to vigtige grundelementer om officiel sortsregistrering og certificering af indi-

viduelle partier af planteformeringsmateriale.

Forslaget fastlægger regler for professionelle operatørers produktion og markedsføring i EU af plante-

formeringsmateriale af landbrugsafgrøder, grøntsager, frugtplanter, vin og kartofler til kommercielt

brug. Forslaget omfatter ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres i et parallelt forslag. Forsla-

get omfatter heller ikke prydplanter, som fastholdes i det nuværende direktiv.

Produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale

Forslaget lægger op til i væsentlig grad at videreføre de eksisterende regler og krav til produktion og

markedsføring af planteformeringsmateriale.

Forslaget giver mulighed for, at professionelle operatører, eksempelvis virksomheder, der producerer

frø, frugt- og grøntsagsplanter og læggekartofler, i større omfang end i dag, kan autoriseres til under

officielt tilsyn at udføre en række opgaver i relation til certificering. Den kompetente myndighed skal

udføre opgaven, hvis operatørerne ikke ønsker autorisation. Den kompetente myndighed pålægges at

udføre audits af de autoriserede operatører samt organisere oplæring og eksamination af de autoriserede

operatører. Derudover skal den kompetente myndighed udføre stikprøvevis, risikobaseret efterkontrol

af de opgaver, som operatørerne er autoriseret til.

Med forslaget kræves ved blanding af partier af samme art og sort, at de er fra samme høstår.

Det er fortsat muligt at markedsføre frøblandinger, men de professionelle operatører skal med forslaget

autoriseres til at producere disse blandinger. Blandinger med arter, der ikke er omfattet af forordningen

foreslås fremover begrænset til bevaring af genetiske ressourcer.

Der foreslås en udvidelse af definitionen af bevaringssorter, som vil medføre ændringer i reglerne for de

omfattede sorter. Bevaringssorter er sorter, der traditionelt er dyrket under specifikke lokale forhold og

er tilpasset disse forhold, og som har en høj grad af genetisk og fænotypisk diversitet.

Forslaget giver mulighed for at markedsføre konventionelt planteformeringsmateriale, der er mere he-

terogent end de gængse, moderne plantesorter. Hidtil har det kun været muligt at producere økologisk

heterogent materiale.

Der foreslås særlige lempelige regler for markedsføring til slutbrugere til ikke-kommercielle formål.

kom (2023) 0414 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om planteformeringsmateriale

Genbanker, organisationer og netværk foreslås undtaget fra de generelle krav til produktion og mar-

kedsføring, når der er tale om bevaring af plantegenetiske ressourcer for almennyttige formål (non-pro-

fit).

Det foreslås, at landbrugere fremover skal kunne udveksle frø på visse betingelser, når frøet bruges til

dynamisk forvaltning af landmandens eget frø med det formål at bidrage til agro-diversitet.

Forslaget indfører strengere betingelser for medlemsstaternes mulighed for til at indføre skærpede, na-

tionale krav til produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale.

Registrering og krav til operatører

For at reducere de administrative byrder for de professionelle operatører kobles kravet om registrering

af operatører op på registreringskravet i plantesundhedsforordningen, så operatører kun skal registreres

én gang, uanset om de er underlagt begge regelsæt. Forslaget stiller desuden et nyt, udvidet krav om, at

operatørerne årligt skal oplyse de kompetente myndigheder om deres forventede produktion.

Sortsregistrering

Nye sorter skal registreres på de nationale og EU’s sortslister for at kunne markedsføres i EU. Registre-

ringen sker på basis af en teknisk afprøvning af sorten.

Alle arter skal derudover undergå en afprøvning for bæredygtig dyrkning og anvendelse (værdi- og bæ-

redygtighedsafprøvning). Det har hidtil kun været et krav, at sorter af landbrugsplanter skulle gennemgå

en værdiafprøvning, men kravet udvides nu til også at omfatte andre arter, og kravet udvides derudover

med en vurdering af sorternes bæredygtighed. Det kan f.eks. være resistens/tolerance relateret til plan-

tesygdomme eller klima og lav-input dyrkningsbetingelser, som er særligt relevant ved økologisk dyrk-

ning.

Sortsafprøvning skal som udgangspunkt udføres af den kompetente myndighed, men som noget nyt kan

professionelle operatører autoriseres til at udføre værdi- og bæredygtighedsafprøvning under officielt

tilsyn.

Officiel kontrol og dens finansiering

Officiel kontrol, som skal udføres i henhold til forslaget, underlægges kontrolforordningen (EU)

2017/625. Dermed introduceres en mere risikobaseret kontrol på planteformeringsområdet, og der ind-

føres stikprøvevis officiel kontrol i relation til certificering.

I medfør af kontrolforordningen vil det blive obligatorisk at opkræve gebyrer eller afgifter for opfølgende

kontroller som følge af operatørers manglende regeloverholdelse. Derudover vil det være frit for med-

lemsstaterne, om de vil opkræve øvrige gebyrer for kontrollen. I Danmark er officielle kontroller af plan-

teformeringsmateriale i dag i vid udstrækning gebyrfinansieret.

Anvendelsen af kontrolforordningen betyder, at det fortsat vil være muligt at delegere officielle kontrol-

aktiviteter og andre officielle aktiviteter til en tredjepart.

Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne til hvert femte år at afrapportere en lang række oplysninger

til Kommissionen.

kom (2023) 0414 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om planteformeringsmateriale

Delegation af beføjelser til Kommissionen

Kommissionen får med forslaget beføjelser til at fastsætte nærmere regler ved delegerede retsakter, jf.

TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291 på en række konkrete områder. Der

er primært tale om meget tekniske områder, hvor der er behov for fastsættelse af detaljerede regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugs-

udvalg med bidrag fra Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og re-

viderer eksisterende EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

De gældende direktiver om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale er implemente-

ret i dansk lovgivning med lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10.

juli 2023. Med hjemmel i loven er der udstedt en række bekendtgørelser, der fastsætter de nærmere

regler om og krav forbundet med produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale samt kon-

trol heraf og muligheden for autorisation og delegation.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.

En vedtagelse af forslaget vil derfor medføre behov for tilpasning af lov om planter og plantesundhed

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10. juli 2023, samt de underliggende bekendtgørelser, for at fast-

lægge supplerende regler til forordningerne og fjerne de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte na-

tionale regler til implementering af markedsdirektiverne.

Forslaget overflødiggør store dele af den nationale regulering, idet der kun er meget begrænset bemyn-

digelse til medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne, idet lov om planter

og plantesundhed m.v. ikke gælder for Grønland eller Færøerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget viderefører i høj grad allerede gældende regulering. De økonomiske konsekvenser er derfor

udelukkende opgjort på baggrund af nye tiltag, da den resterende regulering anses for at være viderefø-

relse af status quo, og dermed ikke medfører ændringer i de økonomiske konsekvenser. En nærmere

vurdering og konsolidering af forslagets økonomiske konsekvenser udestår.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at kunne have statsfinansielle konsekvenser, bl.a. som følge af de udvidede

krav til værdi- og bæredygtighedsafprøvning. Myndigheden vil dermed sandsynligvis være nødt til at

øge kapaciteten for at kunne håndhæve de nye krav forbundet med bæredygtighedsvurderinger. Omfan-

get af konsekvenserne vil især afhænge af mulighederne for delegation af myndighedsopgaver og brugen

af autorisation af de professionelle operatører. Forslaget lægger op til, at de professionelle operatører i

høj grad skal kunne autoriseres til selv at udføre visse myndighedsopgaver, hvis de ønsker det. I den

forbindelse skal myndigheden udføre årlige audits af alle operatører, der modtager en autorisation.

kom (2023) 0414 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om planteformeringsmateriale

Samtidig skal myndigheden udføre de opgaver, som operatørerne ikke er eller har mulighed for at blive

autoriseret til. Derudover skal myndigheden udføre SES-afprøvningen af sorter. Det er en væsentlig op-

gave, som i dag udføres af private aktører.

En del myndighedsopgaver er i dag delegeret til private aktører, der er udpeget til at udføre opgaverne

på myndighedens vegne. Hvis den endelige retsakt ikke fortsat giver mulighed for delegation, vil det

have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, at opgaverne skal håndteres af myndigheden. Det skal

dog bemærkes, at kontrolopgaver og afprøvningsopgaver i dag finansieres af brugerne, og at dette også

vil være hensigten fremover. Udover økonomiske konsekvenser vil en manglende mulighed for delega-

tion medføre væsentligt flere administrative byrder for myndigheden.

Overordnet forventes det derudover, at den nødvendige tilpasning af eksisterende praksis og omlægning

af ressourcer særligt i forhold til offentlig kontrol vil være påkrævet med de deraf følgende statsfinan-

sielle konsekvenser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter som udgangspunkt afholdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre nye administrative byrder for erhvervet i form af nye krav om indrappor-

tering til myndigheden, nye muligheder for at søge om autorisation samt administration forbundet med

audit af sådanne autorisationer. Derudover forventes forslaget at have øvrige økonomiske konsekvenser

for erhvervet i form af omkostninger til egne tekniske afprøvninger og certificering, særligt i forhold til

kravet om udvidet værdi- og bæredygtighedsafprøvning.

Forslaget forventes også at medføre et behov for en tilpasning af de eksisterende gebyrer for kontrol,

certificering og sortsregistrering, særligt med fokus på behovet for gebyrer på tværs af de omfattede

sektorer.

Der forventes administrative lettelser for erhvervet i form af muligheden for, at operatørerne selv kan

certificere partier, til forskel fra i dag hvor de skal anmode myndigheden om certificering. Derudover

forventes lettelser i form af undtagelser og lempeligere regler vedr. markedsføring og certificering.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevare-

udvalgs EU-underudvalg.

Brancheudvalget for Frø finder overordnet forslaget fornuftigt og relativt balanceret. Brancheudvalget

for Frø støtter de væsentlige grundprincipper om sortsafprøvning, sortsregistrering, certificering og

kontrolforanstaltninger. Brancheudvalget for Frø støtter forslaget om en forordning, og at forslaget læg-

ger op til forenklinger og gennemsigtighed. Brancheudvalget for Frø peger på, at forslaget skal ses i sam-

menhæng med det parallelle forslag om præcisionsforædling. Brancheudvalget for Frø støtter forslaget

om afprøvning af nye sorters bæredygtighed. Brancheudvalget for Frø støtter ligeledes, at virksomheder

kan blive autoriseret til at udføre en række kontrolopgaver. Brancheudvalget for Frø støtter indsamling

af statistik og foreslår, at det sker hvert år i stedet for som foreslået hvert femte år.

kom (2023) 0414 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om planteformeringsmateriale

Brancheudvalget for Frø er bekymret for, at den nye undtagelse for salg til slutbrugere kan åbne for et

stort og ureguleret marked og dermed underminere frømarkedets troværdighed. Brancheudvalget for

Frø er ligeledes bekymret for de mere lempelige krav til bevaringssorter og til heterogent materiale (uden

mængdebegrænsninger) og peger på, at naturligt heterogene arter som græs og kløver bør undtages fra

denne del af forslaget.

TystofteFonden peger på vigtigheden af med det nye forslag at kunne bevare den danske konstruktion

med delegering af opgaver til Plantenyhedsnævnet og TystofteFonden samt udpegning af opgaver til

TystofteFonden. TystofteFonden finder det vigtigt at sikre en fleksibel og hensigtsmæssig/lean opgave-

varetagelse og kommunikation vedr. registrering af nye sorter, herunder vurdering mht. bæredygtighed,

NGT-registrering, certificeringsopgaven af opformeringsmateriale samt sikring af den danske netværks-

model og derved undgå unødige dobbeltregistreringer. TystofteFonden finder sporbarhed yderst vigtigt

og foreslår, at dette aspekt nævnes under forslagets formål.

Danske Sortsejere ser overordnet positivt på forslaget og finder det afbalanceret og nuanceret. Danske

Sortsejere finder det bekymrende, at flere definitioner ikke er tilstrækkeligt klare og afgrænsende, det

gælder f.eks. bevaringssorter og markedsføring direkte til slutbrugere. Danske Sortsejere peger på vig-

tigheden af fortsat at kunne markedsføre sædekorn inden endelig certificering og producere sortsblan-

dinger af sædekorn inden endelig certificering af komponentpartierne, på grund af den korte tidsramme

mellem høst og såning af vintersæd. Danske Sortsejere savner det tidligere krav om, at sortsblandinger

skal være særligt velegnede til at begrænse udbredelsen af skadegørere. Danske Sortsejere savner også

de hidtidige regler for handel i lukkede systemer.

Danske Sortsejere støtter ikke, at produktion af heterogent materiale udvides til at omfatte konventionel

produktion. Samtidig ønsker Danske Sortsejere, at mængdebegrænsninger bibeholdes for bevaringssor-

ter og heterogent materiale. Danske Sortsejere støtter heller ikke det nye forslag om undtagelse fra reg-

lerne for udveksling af frø mellem landmænd og peger på risiko for spredning af ukrudt og sygdomme.

Danske Sortsejere er tilfreds med det nye krav om afprøvning af sorternes bæredygtighed, men peger på

vigtigheden af at sikre at det indføres omkostningseffektivt og peger på, at især vurdering af vandopta-

gelse og næringsstofudnyttelse kan være dyrt og besværligt. Danske Sortsejere peger også på vigtigheden

af at sikre den danske model for sortsafprøvning og certificering med Plantenyhedsnævnet og Tystofte-

Fonden.

NordGen finder, at forslaget potentielt kan have en negativ effekt på bevaring, distribution og brug af

plantegenetiske ressourcer. NordGen mener, at forslaget skaber usikkerhed omkring genbankers for-

valtning af plantegenetiske ressourcer. NordGen fremhæver, at genbanker er særlige institutioner, der

ikke producerer planteformeringsmateriale til kommercielt brug, men at de markedsfører planteforme-

ringsmateriale til brug for f.eks. forskning og innovation. Af den årsag finder NordGen, at genbanker

bør undtages fra forordningens anvendelsesområde.

NordGen fremhæver også, at selvom materiale fra genbanker fra tredjelande ikke nødvendigvis overhol-

der samme kvalitetskrav som krævet i henhold til forslaget, kan det være nødvendigt at importere ma-

teriale. Derfor ønsker NordGen en undtagelsesmulighed vedrørende import.

NordGen påpeger afslutningsvist, at reguleringen af plantegenetiske ressourcer skal være enkel, fordi

der er risiko for, at værdifulde ressourcer ikke udnyttes, hvis barren sættes for højt.

kom (2023) 0414 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om planteformeringsmateriale

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til Kommissionens forslag om at forenkle og opdatere reglerne om

produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at reguleringens grundlæggende principper og anvendelsesområde fast-

holdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt professionelle markedsføring-

sled og til brug i det kommercielle have- og jordbrug.

Det er vigtigt for regeringen at fastholde muligheden for at delegere officielle kontrolopgaver og andre

officielle aktiviteter til private aktører.

Reguleringen

bør bidrage til EU’s bæredygtighedsmål

samt klima- og biodiversitetsmål, herunder med-

virke til at sikre robust sorts- og plantemateriale.

Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle jordbrug, dvs. at dyrk-

ningen af en art skal have et vist volumen, for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav

kan opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder.

Regeringen finder det derudover vigtigt, at forslaget giver mulighed for at bevare og udvikle nichepro-

duktion, som f.eks. bevaringssorter, almindeligt kendte frugtsorter, økologiske sorter til økologisk pro-

duktion og heterogent materiale, men reguleringen heraf skal være enkel, og ordningerne skal være for-

delagtige og anvendelige. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre, at de foreslåede regler for heterogent

materiale ikke åbner op for snyd f.eks. i forhold til handel med græsmarksblandinger.

Det er vigtigt for regeringen, at det fortsat er muligt at fastsætte nationale særregler, som kan sikre sær-

lige interesser i forbindelse med produktion og markedsføring.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet,

omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv og

myndigheder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.