Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0415 Bilag 1
Offentligt
2754477_0001.png
Den 25. september 2023
FVM 300
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og
om ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning om forstligt
formeringsmateriale)
KOM (2023) 415
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om produktion og markedsføring af forstligt
formeringsmateriale. Forslaget opdaterer den eksisterende direktivregulering for forstligt
formeringsmateriale. Forslaget indeholder en række nye tiltag som understøtter EU-bæredygtigheds-
og -klimatilpasningspolitikkerne, herunder lempeligere regler for materiale til sikring af
forstgenetiske ressourcer, og tiltag, der skal hjælpe med valg af bæredygtigt og klimarobust forstligt
formeringsmateriale. Et nyt overordnet mål med forslaget er at få etableret nationale beredskaber,
som sikrer adgang til tilstrækkelige mængder forstligt grund- og formeringsmateriale til gen- og
nyplantninger efter klimskatastrofer mv. samt sikrer, at materialet er egnet til fremtidens behov.
Forslaget forventes at have moderate statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. En
vedtagelse af forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 415 af den 5. juli 2023 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om ophævelse af
Rådets direktiv 1999/105/EF (forordning om forstligt formeringsmateriale). Forslaget er endnu ikke
modtaget i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294.
Formål og indhold
Forslaget erstatter den eksisterende EU-regulering om forstligt formeringsmateriale. Formålet med
forslaget er at tydeliggøre, hvad der omfattes af reguleringen og at sikre lige vilkår for operatører i hele
EU samt at støtte innovation og konkurrenceevne i EU's skovbrugserhverv og at bidrage til at løse
udfordringer i forbindelse med bæredygtighed, biodiversitet og klima.
 kom (2023) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forstligt formeringsmateriale
Forslaget opdaterer den eksisterende regulering om markedsføring af forstligt formeringsmateriale.
Forslaget bevarer grundelementerne i den hidtidige regulering med henblik på at sikre forstligt
formeringsmateriale af høj kvalitet til skovbrugserhvervet. Forslaget viderefører de to vigtige
grundelementer om obligatorisk registrering af grundmateriale i en officiel liste (proveniensliste) og
certificering af individuelle partier af forstligt formeringsmateriale under overholdelse af specifikke
produktions- og kvalitetskrav.
Reguleringens omfang
Forslaget omfatter forstligt formeringsmateriale af arter og kunstige hybrider, som anvendes til
skovrejsning, genplantning og andre former for træplantning med henblik på produktion af træ og
biomaterialer, bevarelse af biodiversitet, genopretning af skovøkosystemer, klimatilpasning,
klimaafbødning samt bevarelse og bæredygtig anvendelse af forstgenetiske ressourcer. Forslaget
omfatter kun forstligt formeringsmateriale til en række afgrænsede forstlige formål.
Nuværende artslister foreslås bevaret, og der foreslås kriterier samt ny proces for at medtage nye arter
fremadrettet; de skal repræsentere et betydeligt areal og betydelig værdi i de berørte medlemsstater.
Desuden skal de være vigtige i forhold til klimaforandringer samt bevaring af biodiversitet og andre
relevante krav i forhold til de nye EU-strategier
under EU’s
Grønne pagt. Forslaget lægger desuden op
til undtagelser for bevaring og bæredygtig udnyttelse af forstgenetiske ressourcer.
Planteformeringsmateriale er undtaget fra forslaget om forstligt formeringsmateriale, hvis det er
omfattet af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og
markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen (KOM (2023) 414). Forslaget finder ikke
anvendelse for forstligt formeringsmateriale til eksport ud af EU eller til brug for officielle test,
videnskabelige formål og forædling.
Registrering af grundmateriale
Forslaget medfører, at grundmateriale fortsat skal godkendes (kåres). Som noget nyt foreslås krav om
vurdering af grundmaterialets bæredygtighed.
Med forslaget skal grundmateriale fortsat anmeldes til den relevante myndighed, men ikke godkendes,
når formålet er at høste lokalitetsbestemt formeringsmateriale, der skal anvendes til at bevare
forstgenetiske ressourcer. Der foreslås ligeledes som noget nyt krav om udpegning af relevant
udplantningszone for visse typer af grundmateriale samt krav om udpegning af relevante
frøoverførselszoner for visse andre typer grundmateriale.
Markedsføring
Grundmateriale skal fortsat opfylde en række kvalitetskrav for at kunne markedsføres, og materialet må
kun markedsføres, hvis det følges af et stamcertifikat, der dokumenterer kravopfyldelse, herunder at
kravene i plantesundhedsforordningen er opfyldt. Stamcertifikatet kan som noget nyt udstedes som et
elektronisk stamcertifikat.
Der foreslås nye krav om, at materiale, der indeholder eller består af en kategori 1 NGT-plante, kun kan
markedsføres, hvis det har fået en erklæring om kategori 1 NGT-plantestatus, jf. den kommende
forordning om planter fremstillet ved hjælp af visse nye genomteknikker og om fødevarer og foder
fremstillet heraf (KOM (2023) 411).
Forslaget lægger op til, at partier af forstligt formeringsmateriale skal mærkes med en officiel
mærkeseddel og ikke som hidtil af leverandørmærkeseddel eller -dokument. Det foreslås, at
2
 kom (2023) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forstligt formeringsmateriale
myndigheden skal autorisere operatøren til at udstede mærkesedler, når relevante kvalitetskrav m.m. er
opfyldt. Den officielle mærkeseddel kan som noget nyt også udstedes elektronisk. Det foreslås desuden,
at plantepasset kombineres med den nye officielle mærkeseddel, som det allerede kendes for andet
planteformeringsmateriale.
Krav til operatører
Forslaget lægger op til, at alle professionelle operatører skal registreres efter bestemmelserne i
plantesundhedsforordningen. De fleste professionelle operatører er i dag allerede registreret efter
plantesundhedsforordningens krav. Det er dog ikke helt klart, hvilke operatører, der er omfattet af
forslaget.
Som noget nyt skal de professionelle operatører informere køber om grundmaterialets egnethed til
nuværende og forventede fremtidige klimatiske og økologiske forhold. Disse oplysninger skal forud for
overdragelsen af det pågældende forstlige formeringsmateriale stilles til rådighed for den potentielle
køber via websider, plantevejledninger og andre passende midler.
Import
Det forslås, at import fremover skal anmeldes af den professionelle operatør via Kommissionens IT-
platform IMSOC, som er en EU-informationsportal, der giver medlemsstaterne mulighed for at udveksle
informationer om offentlig kontrol af fødevarer, dyr og planter, for at forhindre svig.
Officiel kontrol og dens finansiering
Officiel kontrol, som skal udføres i henhold til forslaget, underlægges kontrolforordningen (EU)
2017/625. Dermed introduceres en mere risikobaseret kontrol på området, således at de kompetente
myndigheder kan målrette deres ressourcer mod de mest relevante områder.
Som følge af forslaget om, at kontrolforordningen skal finde anvendelse, vil det blive obligatorisk at
opkræve gebyrer eller afgifter for opfølgende kontroller som følge af operatørers manglende
regeloverholdelse. Derudover vil det være frit for medlemsstaterne, om de vil opkræve øvrige gebyrer
for kontrollen eller lade den finansiere af bevillingen.
Myndighedsbestemmelser
Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal udarbejde beredskabsplaner for at sikre en tilstrækkelig
forsyning af forstligt formeringsmateriale til genplantning af områder, der er ramt af ekstreme
vejrforhold, skovbrande, sygdoms- og skadedyrsudbrud, katastrofer eller andre begivenheder, som er
relevante og identificeret i de nationale risikovurderinger.
Der foreslås ligeledes krav om løbende rapporteringer til Kommissionen om årlige producerede
mængder, vedtagne beredskabsplaner, vejledning om plantning af forstligt formeringsmateriale,
importerede mængder og udstedte sanktioner.
Delegerede af beføjelser til Kommissionen
Kommissionen får med forslaget beføjelser til at fastsætte nærmere regler ved delegerede retsakter, jf.
TEUF-artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF-artikel 291, på en række konkrete områder. Der
er primært tale om meget tekniske områder, hvor der er behov for fastsættelse af detaljerede regler.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets
Landbrugsudvalg med bidrag fra Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og
Fødevaresikkerhed.
3
 kom (2023) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forstligt formeringsmateriale
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og
reviderer eksisterende EU-regulering.
Gældende dansk ret
Markedsføring af forstligt formeringsmateriale reguleres i dansk lovgivning i lov om planter og
plantesundhed m.v., jf. LBK nr. 1050 af 10. juli 2023 (planteloven) samt i bekendtgørelse om forstligt
formeringsmateriale som er udstedt med hjemmel heri. Bekendtgørelsen implementerer Rådets direktiv
nr. 1999/195/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale.
Bekendtgørelsen er suppleret med regler vedrørende betaling for kontroller i bekendtgørelse om
betaling for opgaver forbundet med kontrol m.m. med forstligt formeringsmateriale.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af lov om planter og plantesundhed m.v., jf.
LBK nr. 1050 af 10. juli 2023, således der kun kan fastsættes nationale regler, der er nødvendige for
anvendelsen af forordningen og for at fjerne de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte nationale
regler til implementering af direktivet. Derudover vil der være behov for ændring af bekendtgørelse om
forstligt formeringsmateriale og bekendtgørelse om betaling for opgaver forbundet med kontrol m.m.
med forstligt formeringsmateriale. Forslaget overflødiggør store dele af den nationale regulering, idet
der kun er meget begrænset bemyndigelse til medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne, idet lov om planter
og plantesundhed m.v. ikke gælder for Grønland eller Færøerne.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget viderefører i høj grad allerede gældende regulering. De økonomiske konsekvenser opgøres
derfor udelukkende på baggrund af nye tiltag, da den resterende regulering anses for at være en
videreførelse af status quo, og dermed ikke medfører ændringer i de økonomiske konsekvenser.
En nærmere vurdering og konsolidering af forslagets økonomiske konsekvenser udestår.
Forslaget vurderes potentielt at have statsfinansielle konsekvenser, særligt vedrørende udarbejdelsen af
beredskabsplaner og tilrettelæggelsen af proceduren for godkendelse af grundmateriale. Overordnet
forventes det, at den nødvendige tilpasning af eksisterende praksis og omlægning af ressourcer særligt i
forhold til offentlig kontrol vil være påkrævet med de deraf følgende statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget forventes at medføre nye administrative byrder for erhvervet i form af nye krav om
indrapportering til myndigheden, nye muligheder for at søge om autorisation samt administration
forbundet med audit af sådanne autorisationer samt egenkontrol.
Derudover forventes forslaget at medføre et behov for en tilpasning af de eksisterende gebyrer for
kontrol, certificering og registrering af grundmateriale.
De officielle kontrolaktiviteter og andre officielle aktiviteter finansieres i dag af brugerne.
4
 kom (2023) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forstligt formeringsmateriale
2754477_0005.png
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter som udgangspunkt afholdes inden
for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende
Fødevareudvalgs EU-underudvalg.
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet anfører, at når nye og
gamle skove i stigende grad skal opfylde flere formål, giver det fagligt god mening, at der i forslaget
lægges op til, at grundmateriale skal opfylde flere typer målsætninger, og at der lægges op til fleksibilitet,
herunder at de enkelte lande kan lave særlige regler.
IGN anfører, at kriterierne for godkendelse af grundmateriale underbygger intentionen om øget
fleksibilitet, så materialet kan godkendes til særlige formål som f.eks.
’værn og læ’
eller
juletræsproduktion.
IGN anfører, at det giver god mening, at udkastet lægger op til at frøkilder til bevaringsformål ikke skal
godkendes, men kun anmeldes.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at den eksisterende regulerings grundlæggende principper og
anvendelsesområde fastholdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt
professionelle handelsled og til brug i det kommercielle skovbrug. Reguleringen bør desuden bidrage til
EU’s bæredygtighedsmål
samt klima- og biodiversitetsmål, herunder medvirke til at sikre robust
plantemateriale.
Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle skovbrug, dvs., at
dyrkningen af en art skal have en vis volumen, for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav
kan opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder. Dog
finder regeringen det vigtigt, at der samtidig skal være mulighed for, at arter, der finder begrænset
anvendelse, som f.eks. er mere klimarobuste, omfattes, og at der er mulighed for produktion til andre
formål end forstlige formål.
Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet,
omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv og
myndigheder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5