kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0424 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. september 2023

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2023-730-0574

2978386

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kri-

minalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om

erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA

KOM(2023) 424 final

1. Resumé

Kommissionen har den 12. juli 2023 fremlagt forslag til direktiv om

ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for

kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om er-

statning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA. Direktivforslaget

indeholder en række målrettede foranstaltninger til forbedring af of-

res mulighed for at påberåbe sig deres rettigheder i henhold til direk-

tiv 2012/29/EU (direktivet om ofres rettigheder). Nærhedsprincippet

vurderes overholdt. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og har

derfor hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser

for Danmark. Fra dansk side er man umiddelbart generelt positivt ind-

stillet over for forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. juli 2023 fremsat forslag til direktiv om

ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for

Side 1/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om

erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA. Forslaget er

oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 3. august 2023. Forslaget

har hjemmel i EUF-Traktatens artikel 82, stk. 2, litra c, og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i EUF-Traktatens

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (for-

beholdet vedrørende retlige og indre anliggender), der er knyttet som

bilag til EU-Traktaten og til EUF-Traktaten, deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke er bindende for og ikke finder an-

vendelse i Danmark, jf. også præambelbetragtning nr. 21 i Kommissi-

onens forslag.

Direktivet om ofres rettigheder blev vedtaget den 25. oktober 2012

(som direktiv nr. 2012/29/EU), og det er ikke blevet ændret eller revi-

deret siden da. Danmark er ikke bundet af direktivet på grund af rets-

forbeholdet.

Det gældende direktiv om ofres rettigheder har horisontal karakter, og

dets overordnede formål er at fastsætte rammerne for myndighedernes

behandling af ofre for kriminalitet. Direktivet skal endvidere sikre, at

ofre (forurettede) får information, støtte, beskyttelse og kan deltage i

straffesager. Direktivet indeholder i den forbindelse minimumsregler

om information og støtte til ofre, herunder om ofres rettigheder i for-

bindelse med anmeldelse, om ofres ret til at få information om sagen

og om ofrets ret til tolkning og oversættelse. Direktivet indeholder

desuden regler om ofrets ret til at deltage i straffesager, herunder om

ret til at blive hørt under straffesagen og fremlægge beviser, om ret-

tigheder i forbindelse med afgørelser om ikke at rejse tiltale og om ret

til erstatning. Endelig indeholder direktivet nærmere regler om beskyt-

telse af ofre og anerkendelse af ofre med særlige beskyttelsesbehov.

Som opfølgning på EU’s strategi for ofres rettigheder (2020-2025)

of-

fentliggjorde Kommissionen den 28. juni 2022 en evaluering af offer-

direktivet, som har til formål at afklare, i hvilket omfang direktivet har

nået sit mål med hensyn til implementering og praktisk anvendelse i

Side 2/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

medlemsstaterne. Evalueringen viser, at selvom direktivet i det store

hele har givet de forventede fordele og påvirket ofres rettigheder po-

sitivt, er der fortsat specifikke problemer i forbindelse med ofres ret-

tigheder i henhold til direktivet. Evalueringen adresserer også sam-

spillet mellem offerdirektivet og anden relevant EU-lovgivning på

området og fremkommer med forslag til mulige forbedringstiltag i for-

bindelse med en eventuel revision.

Det er på den baggrund, at Kommissionen har fremsat nærværende

ændringsdirektivforslag.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag har følgende overordnede mål:

1. At sikre en betydelig forbedring af ofrenes adgang til informa-

tion.

2. At skabe større overensstemmelse mellem beskyttelsesforan-

staltningerne og ofrenes behov med henblik på at sikre sårbare

ofres sikkerhed.

3. At sikre en forbedret adgang til specialiseret støtte for sårbare

ofre.

4. At sikre en mere effektiv deltagelse i straffesager for ofre.

5. At skabe lettere adgang til erstatning fra gerningspersonen i alle

sager, herunder nationale og grænseoverskridende sager.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 1, foreslås det at indsætte

en ny artikel 3a, som indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne

til at oprette gratis, let tilgængelige, brugervenlige og fortrolige hjæl-

pelinjer for ofre, som bl.a. skal give ofrene relevant information og

tilbyde følelsesmæssig støtte.

I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 2, foreslås det at indsætte en

ny artikel 5a, hvorefter medlemsstaterne bl.a. pålægges at sikre, at ofre

kan anmelde strafbare handlinger til de kompetente myndigheder ved

hjælp af let tilgængelig og brugervenlig informations- og kommuni-

kationsteknologi.

Side 3/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

Ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 3 og 4, indeholder bl.a. en

nyaffattelse af direktivets artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 1, litra c og

stk. 3, litra b. Efter forslaget til artikel 8, stk. 2, skal medlemsstaterne

sikre, at ofre kontaktes af de relevante generelle eller specialiserede

støttetjenester, hvis den individuelle vurdering viser, at der er behov

for støtte, og ofret giver sit samtykke til at blive kontaktet af støttetje-

nester, eller hvis ofret anmoder om støtte. Med nyaffattelsen af artikel

9, stk. 1, litra c, foreslås det, at støttetjenesterne som minimum skal

tilbyde følelsesmæssig og

–

så vidt muligt

–

psykologisk støtte, når de

får kendskab til en persons status som offer. Med nyaffattelsen af ar-

tikel 9, stk. 3, litra b, foreslås det, at medmindre andet er fastsat af

andre offentlige eller private tjenester, skal de specialiserede støttetje-

nester som minimum tilvejebringe og tilbyde målrettet og integreret

støtte, herunder traumestøtte og -rådgivning, til ofre med særlige be-

hov, såsom ofre for seksuel vold og ofre for kønsbaseret vold, ofre for

menneskehandel, ofre for organiseret kriminalitet, ofre med handicap,

ofre for udnyttelse, ofre for hadforbrydelser, ofre for terrorisme og

ofre for de alvorligste internationale forbrydelser.

Ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 5, indeholder en ny artikel 9a.

Efter den foreslåede bestemmelse skal medlemsstaterne træffe de nød-

vendige foranstaltninger for at sikre, at der er børnevenlige målrettede

og integrerede specialiserede tjenester til rådighed for børn med hen-

blik på at kunne yde den alderssvarende støtte og beskyttelse, der er

nødvendig for fuldt ud at imødekomme børneofres mange forskellige

behov. Disse tjenester skal bl.a. tilbyde information, lægeundersøgel-

ser, følelsesmæssig og psykologisk støtte samt videooptagelse af vid-

neudsagn.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 6, foreslås det at indsætte

to nye artikler i artikel 10a og 10b, som vedrører henholdsvis ret til

bistand ved retten og ret til prøvelse af afgørelser truffet under en rets-

sag. Efter forslaget til artikel 10a skal medlemsstaterne træffe de nød-

vendige foranstaltninger for at sikre bistand i retslokaler med henblik

på at informere ofrene og yde dem følelsesmæssig støtte. Med forsla-

get til artikel 10b foreslås det at give ofre ret til at anfægte afgørelser

truffet under retssagen, som vedrører visse af deres rettigheder i

Side 4/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

henhold til offerdirektivet, herunder retten til oversættelse under rets-

mødet.

I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 7, foreslås det bl.a. at ændre

artikel 16, stk. 2, så det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at ud-

betale erstatning til ofret på vegne af gerningspersonen umiddelbart

efter dommen for derefter at inddrive erstatningsbeløbet fra gernings-

manden.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 8, foreslås det bl.a. at

indsætte et nyt stykke i artikel 17, stk. 4, hvorefter medlemsstaterne

skal sikre, at de kompetente myndigheder kan anmode Eurojust om

bistand og videregive oplysninger til Eurojust med henblik på at lette

samarbejde med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater i

grænseoverskridende sager.

I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 9, tilføjes der et nyt stykke i

artikel 21, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at personoplysninger

om et offer, der gør det muligt for gerningspersonen at identificere

ofrets bopæl eller på anden måde at kontakte ofret, hverken direkte

eller indirekte videregives til gerningspersonen.

Ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 10, indeholder en række mål-

rettede ændringer af vurderingen af ofrets individuelle behov (via

punktvise ændringer af artikel 22). Dette sker bl.a. ved at tilføje føl-

gende elementer:

•

Foretagelse af vurderingen ved den første kontakt med de kom-

petente myndigheder.

•

Inddragelse af støttetjenester, retshåndhævelsesmyndigheder

og retsvæsnet.

•

Evaluering af de risici, som gerningspersonen udgør (f.eks. al-

koholmisbrug eller besiddelse af våben).

•

En vurdering af individuelle støttebehov.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 11, foreslås det at ændre

artikel 23, stk. 2, litra d, således at alle afhøringer af ofre for seksuel

Side 5/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

vold, kønsbaseret vold, herunder ofre for vold mod kvinder og vold i

hjemmet, fremover skal foretages af en person af samme køn som of-

ret, hvis ofret ønsker det, forudsat at det ikke griber ind i straffesagens

gang, medmindre afhøringen foretages af en anklager eller en dom-

mer.

I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 12, foreslås det at indsætte

et nyt stykke i artikel 23, stk. 4, der bl.a. giver ofre med særlige be-

skyttelsesbehov ret til visse former for fysisk beskyttelse, herunder

permanent eller midlertidig tilstedeværelse af retshåndhævende myn-

digheder.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 13, foreslås det at ind-

sætte et nyt stykke i artikel 24, stk. 3, som forpligter medlemsstaterne

til at tage hensyn til barnets tarv og sikre, at enhver handling, der kræ-

ver samtykke, ikke er betinget af samtykke af forældremyndighedsin-

dehaveren, hvis lovovertrædelsen vedrører den indehaveren af foræl-

dremyndigheden.

Med ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 14, foreslås det at ind-

sætte fire nye artikler (26a-d). Det følger af forslaget til artikel 26a, at

medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de

kompetente myndigheder og andre personer, der kommer i kontakt

med ofre, udarbejder og gennemfører særlige protokoller om tilrette-

læggelsen af tjenester og foranstaltninger i henhold til dette direktiv.

Med forslaget til artikel 26b forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at

ofre for kriminalitet kan udøve visse af deres rettigheder i henhold til

direktivet om ofres rettigheder ved hjælp af elektroniske kommunika-

tionsmidler. Efter forslaget til artikel 26c skal medlemsstaterne sikre,

at ofre med handicap på lige fod med andre har adgang til at anvende

elektroniske kommunikationsmidler. Det følger endelig af forslaget til

artikel 26d, at medlemsstaterne skal sikre, at ofre har adgang til effek-

tive retsmidler i henhold til national ret i tilfælde af, at deres rettighe-

der i henhold til dette direktiv krænkes.

I ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 15, foreslås det at indsætte

en ny bestemmelse i artikel 27a, hvorefter medlemsstaterne, når de

Side 6/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

vedtager foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv, skal sikre,

at det gøres uden at berøre forpligtelserne i henhold til direktivforsla-

get om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Efter ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 16, skal medlemssta-

terne træffe de nødvendige foranstaltninger for at oprette et system til

indsamling, udarbejdelse og formidling af statistikker om ofre for kri-

minalitet.

Endelig foreslås det i ændringsdirektivforslagets artikel 1, nr. 17, at

Kommissionen fire år efter vedtagelsen af direktivet forelægger en

rapport om anvendelsen af direktivet for Europa-Parlamentet og Rå-

det.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure (EUF-Traktatens artikel 294) medlovgiver. Der foreligger

endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, jf. EU-Traktatens artikel 5, stk. 3. Kommissionen

har i den forbindelse bl.a. henvist til, at det anerkendes i EUF-Trakta-

ten, at fastsættelse af minimumsstandarder for mistænktes og tiltaltes

rettigheder og for ofres rettigheder er afgørende for at lette den gensi-

dige anerkendelse.

Kommissionen har endvidere henvist til, at traktaten kræver, at EU

handler på disse områder på forhånd for at styrke denne tillid.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprin-

cippet anses således for at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ofre for kriminalitet kan telefonisk søge generel vejledning og støtte

hos bl.a. politiet, anklagemyndigheden, Erstatningsnævnet, Det Kri-

minalpræventive Råd, Offerrådgivningen og Ulykkeslinjen.

Side 7/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

Derudover findes der en række organisationer, som tilbyder særlig

hjælp til bestemte former for ofre.

Det er i dag muligt at anmelde forbrydelser telefonisk, skriftligt (også

via e-mail) eller evt. ved at møde personligt op på politistationen. Der-

udover kan mange kriminalitetsformer anmeldes digitalt på politiets

hjemmeside.

Efter retsplejelovens § 741 e, stk. 1, vejleder politiet og anklagemyn-

digheden i fornødent omfang den forurettede eller, hvis den foruret-

tede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende om ved-

kommendes retsstilling og om sagens forventede forløb. Politiet og

anklagemyndigheden informerer endvidere vedkommende om sagens

gang. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at justitsministeren eller den,

som justitsministeren bemyndiger dertil, fastsætter nærmere regler om

vejlednings- og informationspligten efter stk. 1.

I medfør af retsplejelovens § 741 e, stk. 2, og efter bemyndigelse fra

justitsministeren har Rigsadvokaten udstedt bekendtgørelse nr. 1108

af 21. september 2007 om politiets og anklagemyndighedens pligt til

at vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en

kontaktperson for forurettede.

Som et supplement til den rådgivende og støttende funktion, som po-

litiet varetager i forhold til ofre, er der etableret offerrådgivninger i

alle landets politikredse. Offerrådgivningerne fungerer i samspil med

politiet, og politiet informerer om rådgivningens eksistens og hjælper

med at skabe kontakt mellem offer og offerrådgivning. Offerrådgiv-

ningen har bl.a. til formål at give personlig støtte til ofre for forbry-

delser, ligesom de vejleder ofrene om muligheden for at søge om er-

statning, få psykologhjælp, advokatbistand, retshjælp mv. Rådgivnin-

gen kan endvidere udpege en støtteperson, der eksempelvis kan gå

med offeret i retten, hvis der er behov herfor. Rådgivningen giver også

støtte til personer, der kommer i kontakt med en forbrydelse via deres

nærmeste.

Side 8/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

For så vidt angår specialiserede støttetjenester kan det oplyses, at det

følger af servicelovens § 109, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat

for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-

eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og kvin-

derne og deres eventuelle børn skal under opholdet modtage omsorg

og støtte. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henven-

delse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder, jf. servicelo-

vens § 109, stk. 2.

Derudover er kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 109, stk. 7,

1. pkt., forpligtet til at tilbyde indledende og koordinerende støtte og

vejledning til kvinder på boformer efter § 109, stk. 1. Dertil er kom-

munalbestyrelsen efter servicelovens § 109, stk. 8, forpligtet til at til-

byde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under

dennes ophold på et kvindekrisecenter. Endelig er kommunalbestyrel-

sen efter servicelovens § 109, stk. 9, forpligtet til at tilbyde 10 timers

psykologbehandling til kvinder, der får ophold i boformer efter § 109,

stk. 1.

Det følger endvidere af servicelovens § 10, stk. 1, at kommunalbesty-

relsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgiv-

ning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer

og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. Det følger af

§ 12 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over

18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter, får mu-

lighed for at få gratis rådgivning i henhold til § 10.

Endvidere er kommunerne ifølge serviceloven forpligtet til at sikre, at

børn og unge får den nødvendige hjælp og støtte, uanset årsagen til

behovet for særlig støtte. Kommunerne er således også ansvarlige for

at sikre, at barnet eller den unge tilbydes den nødvendige støtte efter

et overgreb, og kommunens vurdering af støttebehovet skal bero på en

konkret vurdering. Kommunens støtte kan være i form af behandling

af barnets eller den unges problemer, herunder f.eks. psykologhjælp,

rådgivning samt praktisk og pædagogisk støtte, jf. servicelovens § 52,

stk. 3.

Side 9/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at retten i sager om bl.a.

personfarlig kriminalitet og seksualforbrydelser beskikker en advokat

for den, der er forurettet ved en lovovertrædelse, når den pågældende

fremsætter begæring om det. Beskikkelsen skal dog ske i visse sager

om seksualforbrydelser, medmindre den pågældende efter at være vej-

ledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det, jf. § 741 a,

stk. 2.

Retsplejeloven indeholder ikke regler om bistandsadvokaternes op-

gave. I forarbejderne til retsplejelovens kapitel 66 a, jf. Folketingsti-

dende 1979-80, 2. samling, tillæg A, sp. 470, fremgår det dog, at bi-

standsadvokatens opgave vil være af både juridisk og almen karakter.

Udøver at støtte forurettede under politiets efterforskning og sagens

behandling i retten skal advokaten vejlede og rådgive forurettede om

sagens forløb samt bistå forurettede ved opgørelsen af et eventuelt er-

statningskrav. Advokaten vil endvidere kunne rådgive forurettede om

særlige hjælpemuligheder samt vedkommendes muligheder og ret-

tigheder.

Det følger af retsplejelovens § 182, at vidner ikke må overvære for-

klaringer af andre vidner, skønsmænd eller parter, medmindre andet

bestemmes af retten. Den forurettede kan således som udgangspunkt

overvære retsmødet fra det tidspunkt, hvor forurettede har afgivet vid-

neforklaring. Er forurettede ikke indkaldt som vidne, kan forurettede

som udgangspunkt overvære hele retsmødet.

Den forurettede har ikke mulighed for selv at føre bevis i retten for så

vidt angår skyldsspørgsmålet. Det skyldes, at den forurettede i dansk

ret ikke anses som part i straffesagen. Hvis den forurettede (eller den

forurettedes nærmeste) har bevismateriale, som ønskes fremlagt, må

den forurettede rette henvendelse til anklagemyndigheden og anmode

om, at bevismaterialet medtages i bevisførelsen. Det er dog altid an-

klagemyndigheden, der vurderer, hvorvidt den forurettedes bevisma-

teriale skal anvendes.

Side 10/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

For så vidt angår erstatningsspørgsmålet har den forurettede derimod

ret til selv at føre bevis i retten, herunder ved at fremlægge dokumenter

af betydning for erstatningsfastsættelsen. Denne bevisførelse og afgø-

relse af erstatningsspørgsmålet kan ske i forbindelse med straffesagen,

jf. retsplejelovens kapitel 89, eller kan ske særskilt.

Efter dansk ret har ofre ret til at kræve erstatning fra gerningspersonen

for skade, som skyldes en strafbar handling. Kravet kan i visse tilfælde

behandles som et såkaldt adhæsionskrav under straffesagen (retsple-

jelovens kapitel 89) og kan under alle omstændigheder om nødvendigt

behandles under en civil sag.

Endvidere yder staten i medfør af offererstatningsloven erstatning og

godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af straf-

feloven, hvis overtrædelsen er begået i den danske stat. Det er uden

betydning, om skadevolderen eller skadelidte er dansk statsborger, og

om de har bopæl i Danmark. Efter offererstatningslovens § 7 yder sta-

ten dog ikke erstatning i det omfang, skaden godtgøres af skadevolde-

ren eller dækkes af forsikringsydelser mv.

Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anven-

delse af telekommunikation med billede, hvis det findes hensigtsmæs-

sigt og forsvarligt, herunder hvis særlige hensyn til vidnet taler derfor,

jf. retsplejelovens § 174, stk. 2.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 192, stk. 6, at retten kan til-

lade, at et vidne, der befinder sig i udlandet, afgiver forklaring ved

anvendelse af telekommunikation med billede, hvis forklaringen

skønnes at kunne afgives under lige så betryggende former som en

forklaring, der afgives efter reglerne i stk. 2. Af bestemmelsens stk. 2

fremgår bl.a., at et vidne kan indkaldes til at møde for en fysisk eller

juridisk person, der har autorisation til at stille kommunikationsmidler

til rådighed.

Det følger af retsplejelovens § 837, stk. 2, at vidner på rettens bevis-

fortegnelse skal angives med navne og adresser. Efter retsplejelovens

Side 11/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

§ 838, stk. 1, skal den kopi af bevisfortegnelsen, der sendes til forsva-

reren, derimod ikke angive vidners adresser.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 838, stk. 2, at anklagemyn-

digheden kan give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysnin-

ger om bopæl og/eller navn på et vidne til tiltalte, hvis anklagemyn-

digheden under straffesagen agter at anmode retten om at bestemme,

at disse oplysninger ikke videregives til tiltalte efter reglerne om ano-

nym vidneførsel, jf. retsplejelovens § 856, stk. 2.

Efter retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 1, kan retten bestemme, at et

vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte (delvis anonymitet), hvis af-

gørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, og oplysningen må

antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Ifølge retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 2, kan retten bestemme, at til-

talte hverken må få oplyst vidnets navn, stilling eller bopæl (fuldstæn-

dig anonymitet), hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det

påkrævet, og oplysningerne må antages at være af betydning for tiltal-

tes forsvar.

Det fremgår af cirkulæreskrivelse vedrørende politiets relationer til

ofre for forbrydelser og ulykker og deres pårørende, at politiet skal

være særlig opmærksomt på ofrets forhold til sit sociale netværk og

det behov for omsorg, såvel fysisk som psykisk, der er nødvendigt, for

at ofret kan bearbejde og gennemleve en traumatisk oplevelse. Det

fremgår endvidere, at det ved tilrettelæggelsen af afhøringen er væ-

sentligt at sikre sig, at afhøringen kan foregå under former og forhold,

der tager tilbørligt hensyn til den person, der har været udsat for for-

brydelsen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke

gælde i eller være bindende for Danmark og har således ikke lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Side 12/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

Hvis man fra dansk side frivilligt vælger at indføre regler svarende til

direktivforslaget, vil det medføre behov for tilpasning af dansk lov-

givning.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen virkninger på EU-budgettet.

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ikke

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Hvis Danmark frivilligt vælger at indføre regler svarende til direktiv-

forslaget, vurderes det, at det vil medføre merudgifter for det offent-

lige. Disse vil skulle kvalificeres yderligere i forbindelse med en even-

tuel stillingtagen til, om sådanne regler skal indføres. Det bemærkes,

at det fremgår af budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for

eksisterende bevillinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ikke

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Det vurderes umiddelbart, at forslaget ikke vil have negative sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget,

da forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ikke

erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Hvis man fra dansk side frivilligt vælger at indføre regler svarende til

direktivforslaget, vurderes det umiddelbart, at forslaget ikke medfører

konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Side 13/14

kom (2023) 0424 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Vælger Danmark frivillig at efterleve direktivet, skønnes det at have

en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.

Bl.a. vil der i dansk ret skulle indføres en bestemmelse, hvorefter det

pålægges politiet at foretage en individuel vurdering af forurettede, jf.

artikel 22, stk. 1, og at vurderingen skal indeholde de momenter, der

fremgår af artikel 22, stk. 2-6, herunder muligheden for at tilpasse vur-

deringen til forbrydelsens grovhed og den grad af skade, som ofret har

lidt, jf. stk. 5.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt

og Retligt Samarbejde i perioden fra den 26. september 2023 til den

28. september 2023.

9. Generelle forventninger og andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

10. Regeringens

foreløbige

generelle holdning

Regeringen deler ønsket om gode vilkår for ofre for kriminalitet og er

derfor umiddelbart generelt positivt indstillet over for forslaget, uanset

at Danmark ikke vil være bundet af direktivforslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 14/14