Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0514 Bilag 1
Offentligt
2757284_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
Dato: 25-09-2023
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPSMNL
Sagsnr.: 2311273
Dok. nr.: 2824587
Samlenotat
vedrørende forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 6. oktober
2023
1.
Forslag til Rådets afgørelse om de holdninger, der skal indtages på vegne af Den
Europæiske Union på den tiende samling i partskonferencen under
Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rammekonvention om tobakskontrol
(FCTC), KOM (2023) 514, endelig.
-
Orientering
Kopi oversendes til Folketingets Sundhedsudvalg
kom (2023) 0514 - Bilag 1: Samlenotat vedr. fælles EU positioner frem mod COP10
2757284_0002.png
1. Forslag til Rådets afgørelse om de holdninger, der skal indtages på vegne af
Den Europæiske Union på den tiende samling i partskonferencen under Ver-
denssundhedsorganisationens (WHO) rammekonvention om tobakskontrol
(FCTC) KOM (2023)514, endelig
- Orientering
NYT NOTAT
1. Resume
Kommissionen har den 7. september 2023 fremsat forslag til Rådets afgørelse om de hold-
ninger, der skal indtages på vegne af EU på den tiende samling i partskonferencen under
WHO’s rammekonvention om tobakskontrol
(dansk sprogversion modtaget den 11. sep-
tember 2023).
Formålet med forslaget er at fastlægge en fælles forhandlingsposition, der skal indtages
under den tiende samling i partskonferencen under
WHO’s rammekonvention for tobaks-
kontrol i Panama den 20.-25.
november 2023. Formålet med WHO’s rammekonvention om
tobakskontrol (FCTC) er at beskytte nuværende og kommende generationer mod konse-
kvenserne af tobaksforbrug ved at etablere en ramme for tobakskontrolforanstaltninger,
som parterne skal gennemføre på nationale, regionale og internationale niveauer med
henblik på at begrænse udbredelse af tobaksforbrug og udsættelse for tobaksrøg. Konven-
tionen trådte i kraft den 27. februar 2005. Alle medlemsstaterne i EU, samt Unionen selv,
er parter til konventionen.
Med forslaget lægger Kommissionen op til at EU og medlemslandene under den kom-
mende partskonference (COP10) støtter en øget overvågning af nikotinprodukter med hen-
blik på en stærkere regulering af disse produkter, særligt med beskyttelse af børn og unge
som fokus. Herudover lægges der op til at støtte et øget fokus på at sætte ind over for nye
og innovative markedsstrategier i forhold til reklame og promovering af tobaksprodukter,
samt et øget fokus på nye og fremspirende tobaks- og nikotinprodukter.
Det forventes, at Rådsafgørelsen bliver forelagt Coreper medio oktober med henblik på en-
delig vedtagelse i Rådet primo november 2023 (A-punkt).
Regeringen støtter overordnet formålet med rådsafgørelsen. Regeringen finder det væ-
sentligt at sigte efter en høj beskyttelse af menneskers sundhed, herunder særligt børn og
unge. Regeringen deler Kommissionens bekymring for markedsudviklingen af nye tobaks-
og nikotinprodukter. Regeringen finder det derfor også positivt, at forslaget fokuserer på
nye nikotinprodukter, eksempelvis e-cigaretter og nikotinposer.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 514, endelig, fremsat forslag til Rådets afgørelse om
de holdninger, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union på den tiende samling
(COP10) i partskonferencen under Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rammekon-
vention om tobakskontrol (FCTC).
Side 2
kom (2023) 0514 - Bilag 1: Samlenotat vedr. fælles EU positioner frem mod COP10
Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) artikel 114, sammenholdt med traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde (TEUF) artikel 218, stk. 9.
Formålet med FCTC er at beskytte både nuværende og kommende generationer mod kon-
sekvenserne af tobaksrygning. Dette gøres ved at etablere en ramme for tobakskontrolfor-
anstaltninger, som parterne skal gennemføre på nationale, regionale og internationale ni-
veauer, med henblik på at begrænse udbredelsen af tobaksforbrug, samt udsættelse for
tobaksrøg. Konventionen trådte i kraft den 27. februar 2005. Alle 27 medlemsstater i EU er
parter til konventionen, ligesom Unionen er selvstændig part i denne.
Partskonferencen (COP) er oprettet ved vedtagelsen af konventionen og består af par-
terne i konventionen. Konferencen har til opgave at følge gennemførelsen af konventio-
nens bestemmelser og ligeledes at træffe de afgørelser, der er nødvendige for at sikre en
effektive gennemførelse heraf. COP kan f.eks. vedtage protokoller, bilag og ændringer til
konventionen. Hermed fremmer COP bl.a. udveksling af oplysninger, udvikling af forsk-
ningsmetoder og dataindsamling på området, foretager evaluering af strategier, planer og
programmer, samt fastsætter politikker, lovgivning og andre foranstaltninger. Dette gøres
ved at vedtage retningslinjer og anbefalinger.
De ordinære samlinger i COP afholdes hvert andet år. På partskonferencen træffes afgø-
relser om budget- og finansspørgsmål ved konsensus og fsva. andre afgørelser forsøger
man ligeledes at opnå enighed ved konsensus. Som sidste udvej kan der dog træffes afgø-
relse om væsentlige spørgsmål ved et flertal på tre-fjerdedele af de tilstedeværende og
stemmeafgivende parter. Afgørelser om procedurespørgsmål kan træffes ved flertalsafgø-
relse af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter.
På COP10 vil Kommissionen, som ved tidligere afholdte partskonferencer, tale på vegne af
medlemsstaterne. Forhandlingerne vil tage udgangspunkt i de forhandlingspositioner, der
aftales med medlemsstaterne og i medfør af nærværende rådsafgørelse.
3. Formål og indhold
COP10 forventes at træffe afgørelser, som ifølge Kommissionen kan betragtes som afgø-
relser der har retsvirkning i medfør af TEUF art. 218, stk. 9. COP forventes ligeledes at
træffe afgørelser, som ikke har retsvirkning. Kommissionen har inkluderet begge typer af
afgørelser i forslaget til rådsafgørelse ud fra et ønske om proceduremæssig effektivitet.
Den niende partskonference (COP9), blev grundet COVID-19 afholdt virtuelt, og en del be-
slutninger blev henvist til behandling på COP10. Kommissionen kan derfor præsentere en
del allerede gennemarbejde holdninger fra COP9, da de relevante bilag blev fremlagt fra
FCTC-sekretariatet før COP9. Der er dog også punkter, hvor relevante bilag til brug for kon-
ferencen endnu ikke er fremlagt, og hvor Kommissionen derfor foreslår en mere generel
holdning.
Følgende punkter kan fremhæves.
Side 3
kom (2023) 0514 - Bilag 1: Samlenotat vedr. fælles EU positioner frem mod COP10
Gennemførelse af artikel 9 og 10 i konventionen om tobaksvarers indhold og fremstilling
Kommissionen lægger i forslaget op til at notere sig de fremlagte rapporter om gennemfø-
relsen af konventionens artikel 9 og 10, som kommer både fra forretningsudvalget, ek-
spertgruppen og WHO. For så vidt angår anbefalingerne i rapporten fra ekspertgruppen,
lægger Kommissionen op til at opfordre til, at arbejdet fortsætter på ekspertgruppeniveau
med henblik på at drøfte fremtidige skridt i gennemførelsen.
Fsva. WHO’s rapport lægger Kommissionen op til, at man tager godt imod organisationens
fokus på elektroniske nikotininhalatorer, herunder engangsprodukter og fremspirende
produkter, samt den rolle smagsvarianter spiller. Samtidig lægger Kommissionen op til, at
man overvåger udviklingen inden for de forskellige nikotinprodukter, der er blevet præ-
senteret på markedet inden for de sidste år, med henblik på at indføre strammere regule-
ring, særlig med henblik på et højt beskyttelsesniveau af børn og unge.
Kommissionen lægger herudover op til, at EU erklærer sig enig i de vigtigste anbefalinger,
hvilket ifølge Kommissionen bl.a. er at gøre opmærksom på nogle interessante tanker, der
bliver rejst i rapporten, herunder forslaget om, at parterne bør undersøge muligheden for
at finansiere aktiviteter vedrørende gennemførelse af artikel 9 og 10 i FCTC ved hjælp af
afgifter opkrævet fra økonomiske aktører (såkaldt øremærkning af provenu).
Tobaksreklame, salgsfremme og sponsorering; afbildning af tobak i underholdningsme-
dier
Med hensyn til grænseoverskridende tobaksreklame, salgsfremme og sponsorering, og i
overensstemmelse med Unionens tidligere holdning frem mod COP9, lægger Kommissio-
nen op til at støtte en fuldstændig gennemførelse af artikel 13 i konventionen. EU lægger
op til at godkende de foreslåede supplerende retningslinjer, såfremt de på behørig vis op-
fylder det mandat, der blev givet på den ottende partskonference (COP8). Det er vigtigt
for Kommissionen, at det understreges, at de præsenterede retningslinjer på ingen måde
skal erstatte de retningslinjer, der blev vedtaget på COP8, men kun supplerer dem.
De nye supplerende retningslinjer om grænseoverskridende tobaksreklame, salgsfremme
og promovering foreslår, at der sættes effektivt ind over for nye og innovative markedsfø-
ringsstrategier, f.eks. den stigende brug af sociale medier og afbildning af tobak i under-
holdningsmedier, herunder film, computerspil, tv- og streaming m.v.
Nye og fremspirende tobaksprodukter
For så vidt angår nye og fremspirende tobaksprodukter og disses virkning på folkesundhe-
den, her særligt børn og unge, foreslår Kommissionen at understrege vigtigheden af lø-
bende monitorering af anvendelsen af disse produkter. EU beklager samtidig, at denne be-
slutning blev henvist fra COP9 til COP10, da det har gjort det muligt at forøge markedstil-
stedeværelsen af endnu flere nye produkter, hvilket muligvis kan have forsinket effektiv
håndhævelse og regulering af disse produkter.
Kommissionen lægger samtidig op til at udtrykke bekymring for, at der ikke er lagt op til
en entydig beslutning vedrørende de nuværende retningslinjer om at tage højde for nye
og fremspirende tobaksvarer, herunder opvarmede tobaksvarer. Kommissionen lægger
desuden op til, at beskatning af opvarmede tobaksprodukter som erstatning for andre to-
baksvarer kan være en vigtig tobakskontrolstrategi.
Side 4
kom (2023) 0514 - Bilag 1: Samlenotat vedr. fælles EU positioner frem mod COP10
Fremsynede tobakskontrolforanstaltning og øget fokus på håndhævelse og ansvar
Forslaget lægger op til, at Unionen bør anerkende behovet for at samarbejde internatio-
nalt for at håndtere konventionens bidrag til at fremme og overholde menneskerettighe-
der og samtidig erklære sig enige i, at der bør arbejdes internationalt med henblik på at
drøfte fremsynede tobaksforanstaltninger.
Der lægges desuden op til, at Unionen erindrer parterne om, at artikel 19 der omhandler
ansvar, indeholder en forpligtelse til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger, herun-
der at kunne håndtere strafferetligt og civilt ansvar, herunder erstatning. Kommissionen
lægger samtidig op til, at man samarbejder om at undersøge de mulige synergieffekter
mellem konventionens artikel 19 om ansvar og artikel 5.3 vedrørende tobaksindustriens
indflydelse.
Budgetmæssige forhandlingspositioner
Der lægges desuden op til, at Unionen støtter den foreslåede arbejdsplan og det foreslå-
ede budget for regnskabsperioden 2024-2025, hvor man samtidig foreslår at udnytte
eventuelle besparelser for at undgå fremtidige stigninger i de pålignede bidrag.
Særligt om proceduren for vedtagelse af fælles forhandlingspositioner
Hidtil er de fælles forhandlingspositioner for Unionen på partskonferencerne under to-
bakskonventionen blevet besluttet ved konsensus. Kommissionen har dog denne gang lagt
op til, at de fælles forhandlingspositioner vedtages ved kvalificeret flertal i en rådsafgø-
relse. Kommissionen begrunder den ændrede tilgang med, at den hidtidige procedure ikke
har været juridisk korrekt. Rådets Juridiske Tjeneste bakker op om denne tilgang.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om udkastet til rådsafgørelsen.
5. Nærhedsprincippet
Idet der er tale om en rådsafgørelse, som ikke resulterer i krav om lovgivningsmæssige
ændringer i medlemsstaternes lovgivning, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke rele-
vant.
6. Gældende dansk ret
Regulering af tobaksprodukter og relaterede produkter generelt er reguleret på EU-plan af
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsen-
tation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37. To-
baksvaredirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lovbekendtgørelse 1489 af 18.
juni 2021 om tobaksvarer m.v., og lovbekendtgørelse nr. 1876 af 20. september 2021 om
elektroniske cigaretter m.v., samt lovenes tilhørende bekendtgørelser.
Regulering af tobaksreklame er reguleret på EU-plan af Europa-Parlamentet og Rådets di-
rektiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for
disse. Tobaksreklamedirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lovbekendtgø-
relse nr. 586 af 26. marts 2021 om forbud mod tobaksreklame m.v.
Side 5
kom (2023) 0514 - Bilag 1: Samlenotat vedr. fælles EU positioner frem mod COP10
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Idet forslaget ikke lægger op til ændring i national ret, vurderes forslaget til rådsafgørelsen
ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Der vurderes ikke at være økonomiske konsekvenser ved forslaget.
Konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes ikke at medføre konsekvenser for erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
Rådsafgørelsen forventes overordnet at kunne bidrage til at styrke folkesundheden, sær-
ligt højne beskyttelsesniveauet for børn og unge.
8. Høring
Forslaget til rådsafgørelse har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Flere medlemslande stiller sig positivt overfor forslaget til rådsafgørelsen og de fælles for-
handlingspositioner der indtages under COP10 og opfordrer til en ambitiøs tilgang for Uni-
onen, særligt med henblik på at højne beskyttelsesniveauet for børn og unge og således
beskytte dem mod de skadelige virkninger fra tobak og nikotin.
Enkelte lande har udtalt skepsis over for den ændrede procedure for fastlæggelsen af fæl-
les forhandlingsposition, hvor vedtagelse kun kræver kvalificeret flertal og ikke længere
konsensus. Det vurderes dog, at der vil være bred opbakning til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet formålet med rådsafgørelsen og de fælles forhandlingspo-
sitioner til COP10. Regeringen ønsker en ambitiøs position frem mod COP10, hvor særligt
beskyttelse af børn og unge er i fokus.
Regeringen finder det væsentligt, at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers
sundhed og ønsker generelt en styrket indsats mod rygning og nikotinafhængighed og de
skadelige virkninger, der følger af et forbrug af disse produkter. Nikotin er et stærkt af-
hængighedsskabende rusmiddel, hvor børn og unge er særligt sårbare overfor stoffets ska-
delige virkninger.
Regeringen deler Kommissionens bekymringer for udviklingen i markedet for tobaks- og
nikotinprodukter, hvor der opleves en konstant udvikling af nye produkter og som i høj
grad appellerer til børn og unge. Regeringen finder det derfor også positivt, at der frem-
over ikke kun fokuseres på tobaksprodukter, men at der kommer et øget fokus på nye ni-
kotinprodukter, som eksempelvis e-cigaretter og nikotinposer.
Regeringen finder det tillige væsentligt, at forslaget opfordrer til regulering af nye nikotin-
produkter og ikke blot monitorering, da dette ses som et centralt element i forhold til at
sikre en bedre beskyttelse af børn og unge.
Side 6
kom (2023) 0514 - Bilag 1: Samlenotat vedr. fælles EU positioner frem mod COP10
I forhold til den ændrede procedure for fastlæggelse af fælles forhandlingspositioner, fin-
der regeringen, at EU generelt kan opnå større indflydelse ved at agere samlet i WHO og
at regeringen på den baggrund, og set i lyset af den forventede opbakning fra andre EU-
lande, kan tilslutte sig den ændrede procedure for fastlæggelse af fælles forhandlingsposi-
tioner.
I forhold til forslaget om at erklære sig i enig i overvejelserne i de fremlagte rapporter om
gennemførelsen af konventionens artikel 9 og 10, skal det bemærkes, at en eventuel bin-
ding af medlemsstaternes provenu til bestemte aktiviteter kan medføre en ineffektiv an-
vendelse af statens indtægter. Øremærket provenu fra skatter og afgifter er generelt ikke
et hensigtsmæssigt instrument, fordi det vanskeliggør den løbende finanspolitiske priori-
tering. Det bemærkes videre, at beslutninger i EU om at indføre afgifter vedtages med en-
stemmighed i Rådet, jf. TEU art. 113. Regeringen ser bl.a. derfor et problem i at fremhæve
beskatning af opvarmede tobaksprodukter som en relevant tobakskontrolforanstaltning i
de fælles forhandlingspositioner. Der arbejdes derfor for, at disse to punkter udgår som en
del af de fælles forhandlingspositioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 7