Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 10:

Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen).

(Fremsættelse 19.12.2022).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Jeg er her i dag som vikar for vores ordfører, Anders Kronborg. Dansk landbrug modtager hvert år mere end 7 mia. kr. i landbrugsstøtte. Det er selvfølgelig vigtigt for erhvervet, at der er tryghed om rammerne efter nytår, og at støtteordningerne kan åbne som forventeligt i 2023. Vi skal selvfølgelig også være en aktiv deltager i den fælleseuropæiske landbrugspolitik her for perioden 2023-27.

Jeg har jo selv kendt til en del af landbrugets støtteordninger i mere end 30 år. Jeg glæder mig over, at lovforslaget her også omfatter den meget fremsynede landbrugsaftale, som et meget bredt flertal i Folketinget aftalte for godt et år siden – den mest klimaambitiøse landbrugsaftale, landet endnu har set. Danmark fik da også som et af de første lande godkendt sin plan allerede i sommer. En fjerdedel af landbrugsstøtten skal nu gå til grøn omstilling. Biodiversitet, miljø og ikke mindst klima er kriterier, der i fremtiden indgår i landbrugsstøtten. Men vigtigst er nok det nybrud, at EU i fællesskab stadfæster, at landbrugspolitik ikke blot er fødevarepolitik, men at landbrugsstøtten også skal bruges til at få netop mere biodiversitet, bedre miljø og en mere klimabevidst anvendelse af arealerne.

Jeg skal meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Hvor er hr. Erling Bonnesen? Han har jo lige været her. Så gør vi det, at vi går videre til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne, som er her. Værsgo.

Tak for ordet, hr. formand. Det er så anden gang i dag, at jeg har den ære at stå her på talerstolen, denne gang som ordfører på fødevareområdet. Stort tillykke til ministeren. Jeg vil også gerne starte med at sige, at jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde sammen med alle jer, der også er ordførere på fødevareområdet, og ikke mindst ministeren. Jeg skal nok gøre mig umage.

Landbruget – fødevarer – er et område, jeg har været tæt på i mange år. Det er et område, jeg brænder for, og det ligger mig meget på sinde. Landbruget har i historien spillet en helt særlig rolle i Danmark, og vi har en stor opgave foran os nu med at fremtidssikre landbrugs- og fødevaresektoren, som står over for en ambitiøs grøn omstilling på rigtig mange områder. Danmark står ikke alene om opgaven; det er i lige så høj grad en opgave for det europæiske fællesskab.

Det er utrolig vigtigt for Moderaterne, at landbruget kender de fremtidige rammevilkår. Landbruget skal planlægge, og det skal udvikle frem i tiden. Vi går også ind for, at vi får og indgår i et konstruktivt og helhjertet samarbejde i EU omkring det her.

Det fremsatte lovforslag tilvejebringer grundlaget for, at landbruget fortsat kan få udbetalt landbrugsstøtte og deltage i den fælles europæiske landbrugspolitik for de kommende 4 år, og det er en landbrugspolitik, der skal træde i kraft den 1. januar 2023. På den baggrund bakker Moderaterne op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, kan vi gå videre, eller rettere tilbage i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen. Og jeg tror nok, at der er en gammel tradition for, at hvis man ikke lige er her, får man lov til at vente til sidst, men nu står julen for døren, så værsgo til hr. Erling Bonnesen.

Mange tak for det. Og undskyld, men jeg var lige derude, hvor man er, efter at man har passet sin vagt.

I Venstre mener vi, det er vigtigt, at man lever op til sine forpligtelser også i den her situation, herunder i forbindelse med implementeringen af de såkaldte CAP-aftaler, altså i forhold til EU, og så også den præcise danske implementering af det. Og det er jo, på baggrund af at et stort flertal indgik landbrugsaftalen her for godt et års tid siden. Landbrugsaftalen er både grøn og ambitiøs og skal sikre en fortsat videreudvikling af landbrugs- og fødevareerhvervet. Derfor er det også vigtigt, at vores aftaler bliver ført ud i livet – for at der kan komme endnu mere gang i f.eks. at udtage lavbundsjorder, og for at vi får sat yderligere skub i den grønne udvikling og omstilling og videreudviklingen af sektoren.

Dette lovforslag sikrer ikke kun, at vi lever op til forpligtelserne, men også, at aftalerne nu kan blive ført ud i livet. Og forslaget her er jo også vigtigt, for at der kan udbetales den sædvanlige landbrugsstøtte som aftalt og en lang række andre ting, der kan tages fat på med det samme, nu her til nytår. Og som det jo også fremgår af teksten, er der indsat en såkaldt solnedgangsklausul, således at man efter nytår kan vende tilbage til lovforslaget her og få det genbehandlet, så man kan få det indrettet helt præcist med henblik på en, skal vi sige mere permanent fremtidig implementering, sådan som vi har aftalt.

Så i Venstre kan vi selvfølgelig støtte forslaget. Tak.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken og giver ordet til Anne Valentina Berthelsen fra SF. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg skal på vegne af SF's ordfører, hr. Carl Valentin, beklage, at han desværre ikke kan være her lige nu, men jeg er her, og jeg meddeler hermed til ministeren, at SF støtter lovforslaget.

Det er jo sådan, at vi i Danmark og i verden i det hele taget står i en klimakrise og en naturkrise, og det skal vi have løst. Vi har lige set flotte resultater komme ud fra COP 15 i Canada, som betyder, at vi nu skal have meget mere beskyttet natur, også her i Danmark, hvor vi ikke har nok, i hvert fald set med SF's øjne. Og det, at vi skal bruge EU's landbrugsstøtte til at understøtte den grønne omstilling, er jo noget, vi længe har kæmpet for, og vi er rigtig glade for, at man med den her reform af EU's landbrugsstøtte, som er kommet, nu får langt bedre mulighed for at gøre det. Men man får også langt bedre mulighed for at bruge midlerne, som man selv ønsker i medlemsstaterne. Og med lovforslaget her samles det lovgrundlag, som understøtter EU's landbrugspolitik i Danmark, i øvrigt i en samlet lov, hvilket øger gennemsigtigheden, og det er rigtig godt, og det kan vi sagtens tilslutte os.

Spørgsmålet er så, hvad regeringen og det nyvalgte Folketing vil bruge de her mere gennemsigtige og fleksible regler til. Hvis vi skal nå målene i klimaloven, som regeringen jo siger at den meget gerne vil, så skal der ske betydelige ændringer i landbruget. Det kræver bl.a., at vi får den klimaafgift på landbruget, som regeringen har annonceret, men også, at vi bruger landbrugsstøtten langt mere offensivt til at fremme den grønne omstilling. Det ser SF frem til at drøfte i det nye år.

Her og nu vil jeg på vegne af min kollega sige tillykke, og at jeg ser frem til samarbejdet. Tak for ordet.

Tak til fru Anne Valentina Berthelsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så skal jeg give ordet til hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Med L 10 tager Folketinget hul på en række af de ting, som forhåbentlig skal kunne være med til at sikre nogle gode ramme- og vækstvilkår for det danske landbrug.

Der er ikke nogen tvivl om, at dansk landbrug er i en brydningstid, og at det mange steder er vanskeligt at være landmand. Senest har vi jo i forbindelse med den nye refinansiering af landbrugets gæld kunnet se, at man også på deres område får en kraftig udfordring i 2023, hvor de samlede renteudgifter stiger med omkring 6 mia. kr. til 11 mia. kr. Det er mange ekstra penge, der skal findes i et år, hvor man samtidig også står med en række andre markedsøkonomiske udfordringer, og hvor energiafgifter, energipriser og alt muligt andet har en himmelflugt, som også presser driften på danske landbrug og bedrifter. Oven i det har man så et flertal her i Folketinget, som af uransagelige årsager synes, at det er spændende at indføre en ny CO2-afgift på vores fødevareerhverv – et erhverv, som jo i den grad er med til at skaffe arbejdspladser til Danmark, og som også genererer fremdrift og sikrer en god, stabil vareeksport.

I Danmarksdemokraterne er vi kede af, at det er den fremtid, som man tilsyneladende ønsker at byde de danske landbrugere. Men desuagtet er det jo ikke sådan, at det hele er skidt, og vi er selvfølgelig også glade for, at vi bl.a. med det her lovforslag får skabt lidt mere ro. For siden valget den 1. november har der været en bekymring for, om man overhovedet nåede at komme på plads med de initiativer, der ligger i det her lovforslag. Det er jo vigtigt, at tingene bliver vedtaget inden den 1. januar med en ikrafttræden, for ellers vil man ikke være i stand til at kunne udbetale med hensyn til de ordninger, der er målrettet landbruget, hvis man kigger på EU's landbrugsstøtteordninger.

Ligeledes er det jo også sådan, at man har manglet en bemyndigelse til ministeren set i forhold til de arealer, der skal udtages i forhold til lavbundsjorder, og udvikling af lokale projekter til gavn for miljøet osv. Med det her lovforslag kommer de ting på plads, og det synes vi i Danmarksdemokraterne er meget fornuftigt, og derfor stemmer vi også for det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren, hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Der er ingen korte bemærkninger. Så kan jeg give ordet til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det, hr. formand. Også herfra tillykke til den nyudnævnte minister. Jeg er sikker på, at det bliver et fantastisk samarbejde, og jeg er selv meget glad for at være tilbage på ordførerposten for fødevareerhvervet.

Men ganske kort sagt er det her lovforslag jo meget simpelt en genfremsættelse af et lovforslag, der tidligere er fremsat for Folketinget lige umiddelbart før valgudskrivelsen, og lovforslaget er forudsætningen for, at reformen af EU's landbrugspolitik som planlagt kan træde i kraft pr. 1. januar 2023. Endvidere skal lovforslaget så også sikre, at ministeren kan gennemføre de her såkaldte lavbundsprojekter med udtagning af lavbundsjorder for øget kulstofopbygning, og deraf kommer der jo så også en positiv klimaeffekt. På den måde er lovforslaget sat i verden for at sikre, at der også er hjemmel til den udmøntning af aftalen om en grøn omstilling af dansk landbrug, som vi jo har brug for.

Lovforslaget fremstilles som en forenkling af lovstrukturen på området, hvor dansk regulering, der skal sikre grundlaget for administrationen af den fælles landbrugspolitik, samles i én ny hovedlov, og den slags forenkling er helt i tråd med Liberal Alliances generelle politik for afbureaukratisering af dansk lovgivning.

Da lovforslaget her jo hastebehandles, er der indeholdt en såkaldt solnedgangsklausul, og det bortfalder så også automatisk pr. 1. juli 2023 for så at blive erstattet af endnu en ny lov, som vi så skal behandle her i Folketinget til foråret, og jeg vil ikke afvise, at Liberal Alliance godt kunne have et par forslag til justeringer af lovforslaget, når det genfremsættes i foråret, men det kan vi jo tage til den tid. Det er dog – kan man sige – ret afgørende, at en uproblematisk dansk implementering af det juridiske grundlag for EU's landbrugspolitik allerede nu kommer på plads for danske landmænd og deres økonomi. Så Liberal Alliance bakker selvfølgelig op om hastebehandlingen her og stemmer selvfølgelig også for lovforslaget, sådan at der er sikkerhed for de fremtidige rammevilkår for dansk landbrug. Tak for ordet.

Tak til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg kan give ordet videre til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil også gerne ønske ministeren tillykke med de nye opgaver her i det åbne rum. Jeg har lykønsket tidligere, men god gerning kan ikke gøres for ofte, og jeg ser frem til samarbejdet.

Med hensyn til L 10, forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik, indgik vi jo bredt i Folketinget en stor og gennemgribende aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug i efteråret, og når jeg siger »bred aftale«, dækker det jo over både Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, og det sikrer jo landbruget og fødevareindustrien en god kontinuitet, hvor lovgivningen ikke skifter i tide og utide, og det er utrolig vigtigt. For dansk landbrug skal selvfølgelig have mulighed for at udvikle sig og skal ikke afvikles.

Aftalen sikrer jo bl.a. en reduktion af udledningen af drivhusgasser til atmosfæren og en reduktion af næringsstoffer til vandmiljøet. Lovforslaget her er også en ny hovedlov for administrationen af landbrugsstøtten. Dertil er der også en ændring af jordfordelingsloven, der bør sikre, at der er mere fremdrift i jordfordelingerne, og fremover er det jo sådan, at andre end dommere kan være medlem af Jordfordelingskommissionen, hvilket jo har været en flaskehals, fordi vi jo ikke har for mange dommere i det her land.

Hvorfor skal lovforslaget så hastebehandles? Ja, lovforslaget skal sikre en rettidig efterlevelse af EU-forordningen om den fælles landbrugspolitik, der træder i kraft den 1. januar, og så skal landbrugserhvervet selvfølgelig også have kendskab til de rammevilkår, der gælder fra den 1. januar 2023. Det er bestemt ikke for tidligt. Så i Det Konservative Folkeparti støtter vi forslaget.

Tak for det, hr. Per Larsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg kan give ordet videre til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil også sige velkommen til den nye landbrugs-, fødevare- og fiskeriminister. Det er så den sjette landbrugsminister, jeg har oplevet på de 7½ år, jeg har været fødevareordfører, og det er altså ikke mig, der har været med til at vælte dem alle sammen.

I forhold til det her med landbrugsstøtten vil jeg sige: Hvis man kigger i partiernes valgprogrammer, vil der være en del steder, hvor man faktisk går ind for at afskaffe landbrugsstøtten. Det er sådan set ret udbredt. Når man så kommer til at skulle udmønte det, er der ikke nogen, der er imod det, og i Enhedslisten er vi da også med på det her lovforslag, og vi er med i den store landbrugsaftale, som vi indgik, og hvor vi faktisk fik modelleret meget på landbrugsstøtten i et meget langt forhandlingsforløb.

Jeg kan ikke se nogen tid på skærmen heroppe, men det vil vel sige, at jeg har uendelig tid til at folde landbruget ud – det ser jeg frem til.

Det er klart, at landbruget har en stor betydning i Danmark. Altså, vi har jo landbrugsstøtten på en 6-7 milliarder, og det svarer til det overskud, som primærlandbruget sådan set har. Så er jeg godt klar over, at der nogle, der laver øl og chokolade og bager brød og den slags, og som så har en vis omsætning og en vis fortjeneste, så det har selvfølgelig en betydning. Hvis man ser på de projekter, vi har haft omkring landbrugsstøtten, og på, hvor vi landede, så landede vi også på, at vi faktisk meget gerne ville have en opsamling på, hvordan andre EU-lande har fået godkendt landbrugsstøtte af Europa-Kommissionen.

For en ting er, at vi i Danmark har modelleret en del på, hvordan vi udmønter det, men der var faktisk en enighed om, at der skulle laves en opsamling på, hvad det var, andre lande så fik godkendt i det her nye godkendelsessystem. Og det kunne være et eller andet, som var medvirkende til at sikre rent drikkevand, at man lever op til vandrammedirektivet, at man sikrer mere miljø på det enkelte landbrug, at man har en produktion, hvor dyrevelfærd bliver tilgodeset bedre.

Altså, det kan jo være, der er nogle andre EU-lande, der har lagt nogle rigtig gode ansøgninger ind, og der havde vi egentlig fra den tidligere landbrugsminister et tilsagn om, at den opsamling ville blive lavet, og den håber jeg da at den nye fødevare- og landbrugsminister også er med på at lave, for jeg synes faktisk, det er væsentligt. For i den der proces, hvor man ligesom skal spille ind og sige, at nu ønsker vi at modellere lidt på landbrugsstøtten og se, hvad kan vi få godkendt i EU, så sidder der nogle embedsmænd og siger, at det kan vi slet ikke få godkendt.

I andre tilfælde sidder der nogle embedsmænd og siger: I kan ikke finde på alle mulige gode tiltag, for vi kan ikke nå at opbygge vores edb-system hurtigt nok til at kunne håndtere de her gode gerninger. Det har nogle gange været lidt frustrerende. Det er også derfor, at det, vi landede på med den her landbrugsaftale, ikke bare var at kunne lave alle mulige gode eco schemes, som vi egentlig havde idéer til, og derfor blev vi begrænset i vores gode intentioner og i det, vi ligesom kunne få landet.

Men jeg vil sige, at Radikale og SF og Enhedslisten havde en rigtig god fælles proces om at prioritere økologi, om at prioritere flere plantebaserede fødevarer; og vi kom frem til at opnå en plantefond, som sådan set kan uddele penge hvert år til den del af fødevaresektoren, som kan udvikle på nogle fødevarer, som er rent plantebaserede. Der er et kæmpe eksportpotentiale for de fødevarer. Der er også danskere, der begynder at spise mindre kød af forskellige grunde, og som derfor har brug for at få proteinerne på anden vis.

Jeg synes også, det er rigtig dejligt, at vi i aftalen har afsat 3½ milliarder, så man reelt kan fordoble det økologiske areal og give en støtte i starten til den omlægning. Og jeg synes også, at det er meget vigtigt, at der er et eco scheme, som sikrer konkret støtte, hvis landmænd ønsker at producere fødevarer, som skal ende som menneskeføde og ikke som foder. Og det er rigtig godt, at vi i landbrugsaftalen har et mål om, at landbruget skal reducere sin CO2-belastning med 8 millioner t.

Nå, jeg har 1 minut tilbage? Tak for det – det var jo ikke meget.

Jeg synes, det er væsentligt at finde ud af, hvor meget vi kan nå i forbindelse genbesøget i 2023, når der nu er en solnedgangsklausul på det her lovforslag; vi skal til at forholde os til det igen. Hvor meget af det planlagte genbesøg kan vi så nå at få med i det lovforslag, der så vil komme? For der kan godt være noget i genbesøget, som det er urealistisk at være klar til allerede en gang i maj. Men jeg synes, at det ville være væsentligt at få det præciseret i en dialog med aftalepartierne bag landbrugsaftalen.

Så synes jeg også, at det er vigtigt at komme frem til, at vi har en grundvandsbeskyttelse, og jeg kan forstå, at nogle af de løfter, der blev givet i valgkampen om at sikre, at 200.000 ha er en aktiv del i noget grundvandsbeskyttelse, er noget, som vi i hvert fald er nogle partier, der kæmper videre for, og jeg håber, at vi kan finde et eller andet flertal, der kan sikre det. Og så kan jeg se, at uret her lige pludselig virker – det var da forfærdeligt.

Der sker noget, når man holder tale!

Der er ingen korte bemærkninger, så jeg kan sige tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten og gå videre til hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak for det. Lad mig også starte med at sige hjertelig tillykke til den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og så glæde mig over, at jeg nu for første gang her i eftermiddag står på talerstolen, ikke som fungerende ordfører, men som faktisk ordfører på det her område. Det er et område, jeg glæder mig meget til at bidrage til i Folketinget og i lovprocessen. Det gælder både fødevarer, fiskeri og ikke mindst landbruget, som har været en levende del af mit liv og uddannelse, og som fortsat udøvende – dog fritidslandmand – håber jeg også, at jeg kan bidrage med lidt erfaringer fra erhvervet.

Da jeg så lovforslaget, overvejede jeg selvfølgelig derfor straks, om jeg i den kapacitet ville være inhabil, og jeg har så glædet mig over, at der ikke findes inhabilitetsregler for folketingsmedlemmer. Jeg kan derfor med glæde støtte, at jeg nu også fremadrettet kan få udbetalt min landbrugsstøtte.

Aftalen og lovforslaget sikrer selvfølgelig også en ramme for udmøntningen af aftale om den grønne omstilling af dansk landbrug, herunder CO2-afgifter, effektiv udtagning af lavbundsjorder, hvilket er afgørende. I den forbindelse vil jeg ikke komme med de store programerklæringer, men blot notere mig, at den her hovedlov jo præsenterer en lovmæssig forenkling, og jeg håber, at vi kan gå til implementeringen af lov om grøn omstilling af landbruget i den samme ånd og se på, om vi ikke kan samtænke og forenkle de mange afgifter og støtteordninger og regler og de bureaukratiske rammer for landbruget, og om ikke vi kan forenkle og samtænke det på samme tid, så sikrer, at vi når de her meget ambitiøse mål for både natur og klima i landbruget.

Det vil jeg gerne bidrage til, og lovforslaget skaber jo en god indgang til det. Derfor bakker vi i Radikale Venstre fuldt op om lovforslaget og glæder os til det fremadrettede og meget vigtige arbejde med at udvikle dansk landbrug og sikre, at landbruget lever op til høje klimakrav og høje målsætninger for natur og biodiversitet. Tak for ordet.

Tak til hr. Christian Friis Bach. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Velkommen til den nye minister. Det er en jo fornøjelse at se, at vi nu har fået en minister, som muligvis har en option i forhold til at vriste sig fri af venstrefløjens kløer og komme tilbage til en nogenlunde fornuftig landbrugspolitik, hvor det ikke går ud på at ødelægge mest muligt og få fjernet enhver form for kød fra borgerens tallerken, ødelægge mejeriproduktionen og slagte vores fiskeri. Det ser jeg frem til.

Jeg vil også godt lige sige, at jeg tidligere i dag har kritiseret de her hastelovforslag. Den eneste grund til, at jeg bakker op om det, er selvfølgelig, at der er nogle støtteordninger, som landbruget, der er i sig selv er hårdt nok presset, har behov for at vi får lovgivning på plads om inden den 1. januar 2023. Så Nye Borgerlige kommer til at støtte forslaget.

Jeg bliver nødt til at udtrykke min bekymring for den her underliggende idé, der er kommet, om, at en grøn omstilling automatisk betyder, at vi spiser palmeblade og springbønner. Det er ikke sådan, jeg ser det. Der står faktisk i det forlig, vi er kommet frem til, at noget af det, vi skal sørge for, er, at vi skal reducere CO2-udledningen, men sørge for, at vi stadig væk holder hånden under landbruget. Og der har jeg en stor forhåbning til, at Venstre har leveret en minister til regeringen den her gang, som ved, at i meget store dele af Danmark er landbruget en meget, meget vigtig arbejdsgiver. Det er et område, som jeg hører hr. Søren Egge Rasmussen sige svarer til de 7 milliarder, men fødevareklyngen, som nu engang er dem, der sender mad ud og føder de næsten 10 milliarder mennesker, vi forventer der er i 2050, skaffer altså nogle penge. De skaffer mad på bordet, hr. Søren Egge Rasmussen, og så skaffer de ikke mindst noget af det mest CO2-neutrale kød på tallerkenerne til den store efterspørgsel af kød, der rent faktisk er i verden.

Forleden dag var jeg hos Landbrug & Fødevarer, og de har en udpræget bekymring for, at især CO2-afgiften, som Venstre og regeringen nu er begyndt at sige der skal være på landbruget, kommer til at have rimelig fatale følger, især for mejeriproduktionen. Og der ser vi i Nye Borgerlige frem til, at nogle af de penge, som vi kommer til at øremærke til grøn omstilling af landbruget, vil gå til tiltag, der kan sørge for, at vi kan beholde en mejeriproduktion, en osteproduktion, ja, faktisk stort set al den kendte produktion, vi har i landbruget.

Så vi kommer til at støtte forslaget. Vi byder velkommen til en forhåbentlig mindre rød minister i den nye regering, og vi håber, at vi kan skabe et flertal med lidt mere fornuft og lidt mere hensyntagen til en region som min oppe i Nordjylland, hvor vi lever af landbrug, fiskeri og produktion.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg vil bare sige, at en kødproduktion ikke kan være CO2-neutral. Uanset hvordan den organiseres og hvor hårdt man fodrer de der dyr, så er der et enormt ressourcespild og en enorm CO2-udvikling ved den animalske produktion. Det er derfor, at vi i Enhedslisten er kommet frem til, at når vi skal nå de her klimamål, så er en genvej til det at halvere den animalske produktion i Danmark.

Jeg sad og blev lidt i tvivl om, om ordføreren ved, at Nye Borgerlige er med i landbrugsaftalen, men det er jo det, der er tilfældet. Alle de her gode ting med at satse på den plantebaserede kost i vores produktion ude i landbruget er jo sådan set noget, der er funderet i den landbrugsaftale, som Nye Borgerlige er med i. Og det her med at have et mål om at reducere CO2-belastningen fra landbruget er også funderet i den her aftale, som Nye Borgerlige også er med i. Jeg går ud fra, at Nye Borgerlige stadig væk er med i aftalen. Eller har man under valgkampen sagt, at man vil ud af aftalen? Det kan man godt blive lidt i tvivl om, når man hører ordførerens tale.

Tak. Så får vi svaret fra ordføreren.

Hr. Søren Egge Rasmussen kan være helt tryg ved, som jeg også forhåbentlig fik sagt, at vi støtter op om den aftale, vi er en del af, og derfor støtter vi også lovforslaget. Og selvfølgelig kan kødproduktion ikke være fuldstændig klimaneutral. Det er bare mælkeproduktionen, som er den, der får de store problemer med en CO2-afgift, og ikke så meget kødproduktionen. Til gengæld har jeg siddet her i salen hele dagen og har hørt, at vi har det her carbon capture, så det er jo fantastisk. Så kunne det være, at vi ikke nødvendigvis behøver at ødelægge dansk landbrug. Vi kunne jo måske bruge noget teknologi til at indfange noget af den carbon, altså bruge den teknologi, som vi tidligere har hørt venstrefløjen være rigtig glade for at implementere, nemlig en teknologi, som kan suge CO2 ud forskellige steder fra, så vi kan have en negativ CO2-produktion på den måde og derved i sidste ende komme ud med det her 70-procentsmål eller 50-60-procentsmål, som vi har på landbrugsområdet, og som jeg ved aftalen også indeholder. Og hvis hr. Søren Egge Rasmussen havde fulgt med, havde han også hørt, at jeg faktisk sagde, at et af de tre punkter, der er linet op, jo faktisk er, at vi skal sørge for at holde hånden under landbruget. Det her skal ikke nødvendigvis gå ud på, at vi får slået mest muligt landbrug ihjel. Uanset om man tænker, at idéen er fin nok, og at noget af det ikke kan nå i mål, så er jeg altså bare fra en region, og det står jeg ved, hvor landbruget er vigtigt, og det skal selvfølgelig bibeholdes.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen for et opfølgende spørgsmål. Værsgo.

Ja, vi skal omstille landbruget til et landbrug med langt færre husdyr, og de landmænd, som kun dyrker jorden og ikke har husdyr, er sådan set også landmænd. Så vil jeg sige, at vi indimellem får gode råd. Det gør vi bl.a. fra Klimarådet, også omkring hvordan vi lægger vores afgifter. Og der er den klare melding, at vi altså skal lægge en ensartet CO2-afgift ud på hele samfundet. Det er sådan set det økonomisk forsvarlige. Det er meget dyrt, hvis vi skal holde hånden over landbruget uden CO2-afgifter. For så skal vi sådan set pålægge industrien og andre dele af vores samfund en højere CO2-afgift. Så vi er nødt til at komme i mål med at omstille landbruget, og det kan alle lige så godt indstille sig på.

Tak. Så er det ordføreren.

Nu vil spørgeren finde ud af, at »alle« ikke er mig, og at jeg kommer til at kæmpe for det danske landbrug, lige indtil jeg bliver smidt ud herinde fra engang. Det kommer jeg til. For det, der er lavet, er en politisk aftale om, at vi skal reducere en vis mængde. Vi har lige tidligere i dag sagt, at vi nok ikke når i mål med det hele, og at vi så måske kan bruge carbon capture til det. Men ordføreren skal bare gøre sig helt klart, at selv om Klimapanelet var fremme og sige, at vi så skulle lukke op mod en fjerdedel af danske landbrug, så bliver jeg bare nødt til at sige, at så bliver vi nødt til at finde en anden vej. Jeg hørte godt, at man kunne få de arbejdspladser andre steder, eventuelt i byområder. Det hjælper altså bare ikke ovre i Jylland. Og så bliver vi måske nok nødt til at tage tænkehatten på igen og sige, at okay, selv om den yderste venstrefløj har det fint med at ødelægge landbruget, så er vi ikke sikre på, at der er et flertal i Folketinget for det længere. Det er jeg jo glad for, for det betyder, at vi i den her periode kan få ændret på nogle af de tåbelige beslutninger, der er blevet taget tidligere.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi kan sige tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige og byde velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Det kan jo nok ikke komme bag på nogen, at Dansk Folkeparti er modstander af den fælles europæiske landbrugspolitik. Der bliver brugt alt for mange penge på den – helt op imod en tredjedel af EU's kæmpe budget – og det synes vi altså er helt vildt. Men det er jo ikke det, vi skal behandle her i dag; vi skal i stedet for tale om det lovforslag, der handler om den nationale administration af den fælles landbrugspolitik. Der er således tale om et forslag, der skal samle det lovgrundlag, der supplerer Den Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugspolitik i en ny hovedlov, der udformes.

I Dansk Folkeparti er vi ikke glade for det hele i den her aftale, men vi er med, bl.a. fordi det blev aftalt at kompensere landbruget for omstilling af produktionen i en mere grøn og bæredygtig retning. Vi er også glade for satsningen på forskning og nye teknologier som vejen til et grønnere Danmark, i stedet for at man forsøger at løse klimaudfordringerne ved at give landbruget dårligere vilkår.

Når det er sagt, er det altid en smule bekymrende, når lovgivning hastes igennem. I den forbindelse noterer Dansk Folkeparti sig med tilfredshed, at lovforslaget indeholder en solnedgangsklausul, der indebærer, at loven og ændringerne i den anden lovgivning automatisk ophæves den 1. juli 2023. Samtidig anerkender vi begrundelserne for, at det er nødvendigt med en hurtig proces. Det er vigtigt, at der kan åbnes for ansøgning til landbrugsstøtteordninger som planlagt, så den enkelte landbruger ikke risikerer at lide skade. Det er altså vigtigt for erhvervet at kende de rammevilkår, der gælder fra den 1. januar 2023. På den baggrund kan Dansk Folkeparti støtte forslaget.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at hr. Kim Edberg Andersen har rigtig tykke fingre, så han kom til at trykke på knappen uden at ville sige noget.

Alt forladt. Så siger vi tak til hr. Nick Zimmermann og giver ordet til den nye minister for landbrug, fødevarer og fiskeri. Velkommen.

Jeg vil begynde med at sige tak til ordførerne for indlæggene og for en god og konstruktiv debat om lovforslaget. Jeg er i sagens natur utrolig glad for også at stå her i dag som nyudnævnt minister for et område, som står mig meget nært. Jeg ser frem til det kommende samarbejde med alle Folketingets partier og ikke mindst de ordførere, som efterhånden er ved at blive udnævnt på området. Jeg vil også sige en kæmpe tak for de mange positive ord og lykønskninger, som jeg har modtaget både heroppefra, men også i det hele taget – det rører mig rigtig meget. Og som fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne sagde, skal jeg også prøve at gøre mig umage for at slå rekorden, som hr. Søren Egge Rasmussen nævnte, for det er jo en post, som der har været en vis udskiftning på. Jeg prøver at slå den rekord ved at blive hængende lidt længere – det er i hvert fald min tilgang til tingene.

Jeres vilje til her at behandle det forslag, som vi her har til behandling, har en overordentlig stor betydning for de danske landbrugere. Vi hastebehandler, som det også er blevet sagt af flere ordførere i dag, et lovforslag med vidtrækkende betydning for erhvervet. Vedtagelsen af lovforslaget er en forudsætning for, at landbrugerne kan gå ind i det nye år med solid grund under fødderne, for vedtagelsen er forudsætningen for, at de danske landbrugere kan leve op til EU-reglerne allerede her fra den 1. januar 2023 og sådan set også vores fælles landbrugsaftale. Det udgør derudover også grundlaget for den danske udbetaling og administration af landbrugsstøtten.

Vedtagelsen vil også give en længe ventet klarhed til branchen om de EU-krav, der vil blive stillet til den i de næste mange år, og den afklaring har også stor betydning for den enkelte landmand. Og når vi i dag hastebehandler det her lovforslag, står vi heldigvis også på solid politisk grund, for lovforslaget er jo blevet til på baggrund af en stærk aftale med meget bred opbakning her i Tinget, nemlig landbrugsaftalen, som vi indgik i efteråret 2021. Det er en bred politisk aftale, som sikrer rammerne for dansk landbrug de næste mange år, og som sikrer, at dansk landbrug bliver en aktiv del af den danske grønne omstilling.

Med landbrugsaftalen blev det muligt at færdiggøre og fremsende den danske strategiske plan til Europa-Kommissionen; den plan, der udmønter den fælles europæiske landbrugspolitik for årene 2023-2027 i Danmark. Det er således også den plan, der danner rammen for tildelingen af EU's landbrugsstøtte her i landet. Den danske plan blev godkendt som en af de første i Europa, og det er værd at bemærke, at det kun kunne lade sig gøre, fordi vi stod på et stærkt fundament i form af vores fælles politiske aftale.

Lovforslaget er selvfølgelig udarbejdet i fuld overensstemmelse med både landbrugsaftalen og den nye reform af den fælles landbrugspolitik. Og som også andre ordførere har nævnt, fremgår det af lovforslaget, at der er en såkaldt solnedgangsklausul, altså en afslutningsdato for loven. Det betyder, at vi inden længe har en chance for at genbesøge lovforslaget i en normal proces og drøfte emner, der ikke blevet løftet i forbindelse med denne hastebehandling. Jeg kan dog i den forbindelse fremhæve, at et udkast til lovforslaget allerede har været i høring tidligere på året, og Miljø- og Fødevareudvalget har også endvidere fået en teknisk gennemgang før folketingsvalget, ligesom et udkast til lovforslaget har været drøftet løbende med forligskredsen bag landbrugsaftalen.

Jeg hørte, at hr. Søren Egge Rasmussen spurgte – og det spørgsmål kan jeg jo lige så godt svare på allerede, for ellers skal have Søren Egge Rasmussen jo spørge igen – om en mulig opsamling fra andre EU-lande i forhold til modelleringen, og det vil jeg selvfølgelig meget gerne kigge nærmere på. For det er selvfølgelig noget af det, som er klogt, nemlig også at se, hvad andre lande gør; men ikke desto mindre skal vi også lige have hele overblikket fra Kommissionen. Og i og med at de fleste andre lande aftaler først lige for nylig er blevet godkendt, vil det først kunne finde sted sidst på året; men ikke desto mindre er det selvfølgelig noget af det, som vi skal følge op på.

Med de ord vil jeg afslutningsvis benytte lejligheden til at takke for Folketingets velvillighed i forbindelse med lovforslaget. Jeg ser frem til et rigtig godt samarbejde og til de resultater, som vi sammen kan opnå.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg synes jo, at man godt løbende kan foretage den her opsamling af, hvad andre EU-lande har fået godkendt, i stedet for at det skal vente til sidst på året. For der kunne jo være en række lande, hvor man godt kender vilkårene, og hvor man kunne samle op på det allerede nu, hvilket måske kunne være inspiration til de ændringer, som ministeren lægger op til.

Det er sådan set, synes jeg, meget fint med den åbenhed, at vi vedtager loven nu her i en hurtig behandling, men at vi åbner op for, at der kan justeres på tingene. Og der synes jeg, det ville være rigtig fint at inddrage, hvad andre EU-lande har fået godkendt, for det var jo ærlig talt lidt en gættekonkurrence, da vi skulle sidde og lave landbrugsaftale, at få at vide: Det her må I ikke, for det kan vi ikke få igennem i EU. Hvad skal man sige til det? Nu er der måske andre lande, der har fået noget igennem, som vi også gerne ville have, og så skal vi holde det op mod, hvor mange systemer vi kan lave, så Landbrugsstyrelsen kan håndtere det.

Så jeg vil godt høre, om ministeren ikke kan se, at vi måske kunne inddrage nogle erfaringer fra andre EU-lande, også på den korte bane.

Tak. Det får vi svar på fra ministeren. Værsgo.

Al den stund de andre landes aftaler først lige er kommet i hus, er det, som jeg nævnte, først sidst på året, Kommissionen ligesom kan have det samlede overblik. Men jeg vil gerne give tilsagn om, at vi løbende kan se på, hvad der er, og at vi kan få et, man kan sige overordnet overblik over, hvad der ligger af idéer fra andre lande, og hvad de har fået godkendt.

Så det er et tilsagn om, at det kan vi godt kigge på løbende.

Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil gerne sige tak for det tilsagn, for det var som sagt en stor gættekonkurrence, og vi lavede det efter en meget lang studiekreds på over 70 møder.

Det kan jo godt være, at der er nogle muligheder, som vi kan forfølge. Og jeg synes, at når der er den biodiversitetsdagsorden, vi har, og det med vores vandrammedirektiv, som vi skal leve op til – det står jo også i regeringsgrundlaget, at man skal leve op til det – kan det godt være, der er nogle virkemidler, andre lande har fundet, som vi også skal afprøve i Danmark.

Værsgo til ministeren.

Som sagt får vi først det samlede overblik sidst på året. Men hvad der løbende måtte komme ind, må vi så se på i forhold til et, kan man sige foreløbigt overordnet overblik – så det må vi vende tilbage til, enten i udvalgsregi eller på anden vis. Så det tilsagn er givet.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til korte bemærkninger, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.