Fredericia, den 20. maj 2022
Høringssvar vedr. Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til Forslag til lov om administration af den fælles
landbrugspolitik m.v. (CAP-loven) af 24. april 2022, J. nr. 22-1561-000002, med ikrafttrædelse den 1. januar
2023.
Indledende bemærkninger
Da der er tale en hovedlov, der bemyndiger ministeren til at fastsætte bestemmelser i henhold til loven,
mener Foreningen for Bæredygtigt Landbrug, at det overordnet er vanskeligt at gennemskue konsekvensen
af bemyndigelsen, idet det ikke ligger klart, hvilke bestemmelser ministeren vil fastsætte i henhold til loven.
Vi mener grundlæggende at landbrugsstøtten skal tilgå landbruget direkte, så der undgås en stor
administrativ byrde. Den direkte landbrugsstøtte ses i andre EU-lande som eksempelvis Polen. Når ikke
landbrugsstøtten tilgår landbruget direkte, påvirkes de danske landmænds konkurrencevilkår i en negativ
konkurrenceforvridende retning.
Dansk landbrug placerer sig iflg. en rapport fra World Ressources Institute (WRI) i toppen med en lav
klimapåvirkning, når det gælder produktion af bl.a. svinekød og mælkeprodukter. Det skyldes en meget høj
foderudnyttelse, håndtering af husdyrgødning samt det kølige klima, der pr. kg fødevare giver en mindre
udledning af klimagasser end andre lande. Dertil kommer, at der ikke er andre lande i Europa, hvor den
effektive N-udnyttelse er højere end i Danmark.
Bæredygtigt Landbrug hilser bruttoarealmodellen velkommen, da den er med til at begrænse den unødige
bureaukratiske administration. Dog bør en bruttoarealmodel føre til, at oprettes småbiotoper.
Genopdyrkningsretten skal beskyttes. Formålet med reglerne betyder i praksis, at vi lader småbiotoper stå,
det vil landmændene gerne, men skal samtidig juridisk sikres, at småbiotoperne ikke vokser sig ind i
beskyttet natur (f.eks. og særligt naturbeskyttelsesloven § 3). Derfor, bør loven og forarbejderne til loven
indeholde en veldefineret, en klar og præcis ordning, hvorefter landmanden kan ansøge om, at biotoper
kan genopdyrkes (eller som udgangspunkt helt friholdes af § 3), i de tilfælde hvor småbiotoppen er vokset
ind i naturbeskyttelsesloven § 3.
Bemærkninger angående ”Bedre håndhævelse af servitutter”
Med CAP-lovens håndhævelsesregler, særligt lovforslagets kapitel 10 om ”Straf”,
bevæger håndhævelsen
sig fra formuerettens forum og over i det strafferetlige univers.
De nuværende regler lægger op til, at en
aftale skal håndhæves gennem et civilt søgsmål (civilretten), men med den nye bemyndigelse, vil også
aftaler der indgås frivilligt, blive omfattet af strafferettens former. Det er en væsentlig ændring af
håndhævelsesformen, fra det civilretlige til det strafferetlige, som begrundes i skønsmæssig fastsat
besparelse af det offentliges administrative ressourceforbrug.
Et tiltag som CAP-lovens håndhævelsesbestemmelser vil derfor kunne have den logiske konsekvens, at
lodsejere og andre berørte parter, vil være demotiverede til at indgå frivillige aftaler fremadrettet, idet de
ved uagtsom overtrædelse af en aftales vilkår, foruden et erstatningsansvar, ligeledes risikere strafferetlig
forfølgelse. Vi kan derfor ikke tilslutte os denne ændring.
Side
1
af
2