Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 115 Bilag 15
Offentligt
Foreløbig ekspropriationsvurdering af udkast til forslag til
lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om
varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven
(ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)
1. Indledning
Jeg er af Dansk Affaldsforening anmodet om foretage en foreløbig vurdering af,
om en vedtagelse af det i udkast foreliggende forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og
selskabsskatteloven (ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald) vil kunne udgøre
ekspropriation efter reglen i grundlovens § 73 i forhold til de kommunale ejere
af berørte affaldsforbrændingsanlæg.
Først gives en kort beskrivelse af gældende regler for rammerne for
kommuners varetagelse af affaldsforbrændingsanlæg.
Herefter beskrives kort dele af udkast til forlag forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og
selskabsskatteloven (ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).
Derpå gives en kortfattet generel beskrivelse af grundlovens § 73, herunder af,
hvornår et indgreb kan kvalificeres som ekspropriation efter bestemmelsen.
Herefter foretages en foreløbig vurdering af, om en vedtagelse af ovennævnte
udkast til lovforslag vil kunne udgøre ekspropriation efter reglen i grundlovens
§ 73 i forhold til berørte affaldsforbrændingsanlæg henholdsvis berørte
kommuner.
2. Gældende ret vedrørende rammerne for kommuners varetagelse af
affaldsforbrændingsanlæg
Kommunernes hjemmel til at varetage aktiviteter på
affaldsforbrændingsområdet findes i lov om miljøbeskyttelse, lov om
1